Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau indenfor Funktionsuddannelse Indsats inden opstart på uddannelsen. Hermed opnås mulighed for selvstudie forud for uddannelsens påbegyndelse. Der er formuleret 53 spørgsmål, der bredt repræsenterer emnerne i funktionsuddannelsen. Spørgsmålene skal tjene til at sikre et højt indgangsniveau på Holdlederuddannelsen. Det er derfor vigtigt, at du ud over at besvare spørgsmålene også følger de henvisninger, der er givet til, hvor du finder supplerende viden om emnerne.
Spg nr.: Spørgsmål Henvisning til information om emnet Ledelsen af indsatsen på et skadested 1 Hvilke elementer indeholder ISL/HL befaling? Udrykningens sammensætning, Kørsel til skadestedet, Befalingsudgivelse, Radiokommunikation, Oprydning på brandstedet. Side 21. 2 Giv eksempler på situationer, hvor man som mandskab kan opleve, at blive indsat med en ordre i stedet for en befaling? Udrykningens sammensætning, Kørsel til skadestedet, Befalingsudgivelse, Radiokommunikation, Oprydning på brandstedet. Side 22. 3 Tegn en principskitse over et indsatsområde og skadested, som det kunne se ud ved en brand, og angiv hvem der har ansvaret for hvad. REFIL. Side 44 og 79 Udrykningens sammensætning, Kørsel til skadestedet, Befalingsudgivelse, Radiokommunikation, Oprydning på brandstedet. Side 26. Forbrændingsteori/Brandkemi 4 Hvad er forskellen på en fuldstændig og en ufuldstændig forbrænding? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Side 71. 5 Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for at en væske kan antændes? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Side 85. 6 Hvad menes der med Brandens undertryksside, og hvordan kan dette Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Side 122. anvendes taktisk? 7 Hvad er forskellen på en brændstofstyret og en ventilationsstyret Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Side 90. brand? 8 Hvad er forskellen på en eksoterm og en endoterm forbrændingsproces? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Side 71. 9 Hvad forstås ved et materiales brændværdi? Giv eksempler på forskellige Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Side 81. materialers brændværdi. 10 Forklar de tre hovedklasser samt to underklasser brandfarlige væsker inddeles Slukningsteknik. Side 22. i under oplag. 11 Hvad betyder det, at en væske er blandbar med vand? Vejledning om brandfarlige væsker. Side 7. 12 På hvilke måder kan varme forplante sig fra et materiale til et andet? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Side 81.
13 Hvad er formålet med redningstjenestens 5 stadier, og i hvilke situationer anvendes dette princip? Redningstaktik 14 Nævn de overordnede faser ved frigørelse af fastklemte i køretøjer. Frigørelsesteknik. Side 6. Teknisk Skole Emnehæfte: Båreholdets arbejde, De fem stadier, Sikring mod sammenstyrtning, Nedfiringsmetoder, Løft med donkrafte og luftpudeløftere, Redning fra udgravninger. Side 10. 15 Tegn en principskitse over indsatsområde og skadested, som det kunne se Frigørelsesteknik. Side 4. ud ved et færdselsuheld med fastklemte. 16 Hvilke standardopgaver har mandskabet ved frigørelse af fastklemte i køretøjer, Frigørelsesteknik. Side 5. når der møder HL + 5? 17 Hvilke sikkerheds regler gælder der ved redningsmandskabets arbejde i Faldsikring. Side 8. højder over 2m? Vejledning for brug af faldsikring og højderedningsudstyr ved brand og redningsarbejde. Side 3 18 Nævn principperne for opklodsning ved løft af byrder? Båreholdets arbejde, De fem stadier, Sikring mod sammenstyrtning, Nedfiringsmetoder, Løft med donkrafte og luftpudeløftere, Redning fra udgravninger. Side 27. Særlige fare på skadesstedet 19 Giv eksempler på særlige farer på et brandsted. Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 19. Vejledning om håndtering af brand i fyrværkeri 20 Trykflasker inddeles farvemæssigt i fire hovedgrupper efter deres indhold. Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 37. Nævn farver og tilhørende gruppe. Sikker håndtering af trykflasker ved brand og redningsindsatser samt akutte uheld med farlige stoffer. Side 4. 21 Hvilken farve har en trykflaske indeholdende acetylen? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 35. Sikker håndtering af trykflasker ved brand og redningsindsatser samt akutte uheld med farlige stoffer. Side 4. 22 Hvad er indsatsen overfor en trykflaske med acetylen? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 36. Sikker håndtering af trykflasker ved brand og redningsindsatser samt akutte uheld med farlige stoffer. Side 9. 23 Hvad er sikkerhedsafstanden til uisolerede, strømførende ledninger med Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 40. henholdsvis samlet stråle og tågestråle? 24 Nævn de fem sikre tegn på sammenstyrtningsfare. Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 28.
Bygningsmaterialers forhold under brand 25 Hvilke egenskaber er karakteristiske for træ som bygningsmateriale i forbindelse Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 25. med brand? 26 Hvad er ulemperne ved jern som bygningsmateriale under brand? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 27. 27 Hvad er ulemperne ved beton som bygningsmateriale ved brand? Slukningsteknik. Side 32. Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 24. 28 Hvad betyder det, at en bygningsdel er klassificeret som BS30? Slukningsteknik. Side 29. Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 20. 29 Hvad betyder det, at en bygningsdel er klassificeret som BD60? Slukningsteknik. Side 29. Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 20. Rednings- og slukningstaktik 30 Hvad forstås ved klasse 1 personer i forbindelse med redningsarbejdet på et Indsatsledelse, 3. udgave side 28-29 brandsted? 31 Hvad forstås ved klasse 2 personer i forbindelse med redningsarbejdet på et Indsatsledelse, 3. udgave side 28-29 brandsted? 32 Hvad forstås ved klasse 3 personer i forbindelse med redningsarbejdet på et Indsatsledelse, 3. udgave side 28-29 brandsted? 33 Hvad er tre anvendelsesmuligheder for håndbårne stiger? Redningsarbejdet under brand, Transportable stiger, Springpuder, Redningsarbejdet ved skader af stort omfang. Side 13. Sikkerhed ved brug af stiger og redningslifte ved brand og redningsopgaver. Side 2. 34 Hvornår skal en stige topsikres? Redningsarbejdet under brand, Transportable stiger, Springpuder, Redningsarbejdet ved skader af stort omfang. Side 13. Sikkerhed ved brug af stiger og redningslifte ved brand og redningsopgaver. Side 6. 35 Nævn fordele og ulemper ved at anvende vand som slukningsmiddel. Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Side 105. 37 Nævn og forklar de forskellige slukningsteknikker du kender til? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Side 114.
Sikkerhed på skadestedet 38 Hvilke advarselstegn skal man lede efter hos røgdykkeren som tegn på varmeophobning. Vejrtrækning, Røggasser, Kroppens reguleringsmekanismer. Side 32. 39 Hvordan kan brandmanden under indsats reducere risikoen for dehydrering og varmekollaps? Vejrtrækning, Røggasser, Kroppens reguleringsmekanismer. Side 36. Brandventilation 40 Hvad er formålet med brandventilation? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 70. 41 Nævn de hovedgrupper brandventilation opdeles i. Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 75. 42 Hvad forstås ved termisk ventilation? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 75. 43 Hvad forstås ved aerodynamisk ventilation? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 76. 44 Hvad forstås ved mekanisk brandventilation? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 83. Hændelser med CBRN 45 Hvad fortæller faretavlens øverste felt? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 95. 46 Hvad fortæller faretavlens nederste felt? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 97. 47 Hvad betyder bogstavet X foran et farenummer? Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Side 96. 48 Hvor kan du finde information om håndtering af hændelser med kemiske stoffer? 49 Tegn en principskitse over et skadessted, med en hændelse med et kemisk stof? www.kemikalieberedskab.dk www.kemikalieberedskab.dk Brande på landet 50 Hvilke særlige udfordringer er der ved brande på landet? Indsatsledelse side 96.
Silobrande 51 Hvad er principperne ved slukning af silobrand? Indsatsledelse. Side 127. Slangeudlægninger 52 Hvilke typer at standard slangeudlægninger findes der, og hvordan gennemføres Brandmateriel. Side 74. disse i eget beredskab? 53 Hvilke opgaver løser mandskabet ved en standard skumudlægning? Brandmateriel. Side 74. SINE 54 Hvor mange SINE-terminaler benytter en holdleder normalt under indsats? Vejledning om anvendelse af SINE. 55 Hvilken talegruppe anvender holdlederen til at komme i kontakt med eget mandskab? Vejledning om anvendelse af SINE. Litteratur: (1) Retningslinjer for indsatsledelse. Beredskabsstyrelsen november 2013. (REFIL) (2) Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 1. Beredskabsstyrelsen 2001. (3) Lærebog i brandtjeneste Røg- og kemikaliedykning, Bind 2. Beredskabsstyrelsen 2001. (4) Gunnar Haurum, Brandmateriel, 4. udgave. Statens Brandskole 1987. (5) Gunnar Haurum, Slukningsteknik, 2. udgave. Statens Brandskole 1995. (6) Gunnar Haurum, Indsatsledelse, 3. udgave. Brandskolen 1994. (7) Vejledning for brug af faldsikring og højderedningsudstyr ved brand og redningsarbejde. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2001 (www.bartransportogengros.dk). (8) Sikker håndtering af trykflasker ved brand og redningsindsatser samt akutte uheld med farlige stoffer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2008 (www.bartransportogengros.dk). (9) Sikkerhed ved brug af stiger og redningslifte ved brand og redningsopgaver. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2011 (www.bartransportogengros.dk). (10) Vejledning om anvendelse af SINE (www.sikkerhedsnet.dk). (11) Vejledning om brandfarlige væsker, Beredskabsstyrelsen 2010 (www.brs.dk) Beredskabsstyrelsens Emnehæftesamling Indsats (www.brs.dk):
(12) Redningsarbejdet under brand, Transportable stiger, Springpuder, Redningsarbejdet ved skader af stort omfang. Beredskabsstyrelsen 2006. (13) Udrykningens sammensætning, Kørsel til skadestedet, Befalingsudgivelse, Radiokommunikation, Oprydning på brandstedet. Beredskabsstyrelsen 2006. (14) Frigørelsesteknik. Beredskabsstyrelsen 2006. (15) Faldsikring. Beredskabsstyrelsen 2008. (16) Vejrtrækning, Røggasser, Kroppens reguleringsmekanismer. Beredskabsstyrelsen 2010. (17) Båreholdets arbejde, De fem stadier, Sikring mod sammenstyrtning, Nedfiringsmetoder, Løft med donkrafte og luftpudeløftere, Redning fra udgravninger. Beredskabsstyrelsen 2008. Fysiske krav til brandmanden. Beredskabsstyrelsen 2010. Brandhaner, Håndslukningsredskaber, Opstilling af påhængsbæresprøjte. Beredskabsstyrelsen 2006. Skum. Beredskabsstyrelsen 2006. Slanger og tilbehør. Beredskabsstyrelsen 2006. Personligt beskyttelsesudstyr for indsatspersonale. Beredskabsstyrelsen 2010. Pumpelære, Terminologi for Indsatsuddannelsen. Beredskabsstyrelsen 2007. Tovværk, Knob og stik. Beredskabsstyrelsen 2008. Drejestige. Beredskabsstyrelsen 2006.