BRUXELLES K a l a a l l i t N u n a a t a S i n n i i s o q a f i a B r u x e l l e s - i m i Greenland- developing Ny regering i Grønland Policy Dialogue WTO-panel høring i EU relations Se medlemmerne af det nye Meeting i Nuuk Genève Grønlands Repræsentation i Naalakkersuisut EU og Grønlands samarbejde WTO-panel høring den 29. - Buxelles holder seminar den og implementering på 30. april 2013 i sæl-sagen 28. juni uddannelsesområdet Side 2 Side 4 Side 9 Side 10 European Seafood Exposition in Bruxelles 2013 Fra Venstre: Økonomidirektør Henrik Krogh, Formand Henrik Leth, direktør Anders Brøns fra Polar Seafood og Grønlands Repræsentation! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 1
Greenland - developing EU relations 28. juni 2013 i Bruxelles Med Grønlands nye Minister for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl Lyberth, som frontfigur afholder Grønlands Repræsentation i Bruxelles den 28. juni seminaret Greenland developing EU relations, der bliver efterfulgt af en reception i forbindelse med Grønlands Nationaldag den 21. juni. Det forventes at omkring 95 personer vil deltage. Karl Lyberth vil indlede seminaret med en introduktion af de nye muligheder for vækst Grønland står overfor og hvordan der kan skabes nye jobs til gavn for en bæredygtig økonomisk udvikling. Til anledningen har Kommissæren for Maritime Anliggender og Fiskeri, Maria Damanaki, takket ja til at komme og holde hovedtalen ved seminaret, hvor hun vil komme ind på EU's rolle som medspiller i partnerskabet med Grønland. Udover dette højtprofilerede indslag, vil der også være indlæg fra bestyrelsesformanden i både Polar Seafood og Grønlands Arbejdsgiverforening, Henrik Leth, med en beskrivelse af hvordan man i Grønland tilpasser sig globaliseringen og eksporten af fisk til udlandet. Karl Lyberth, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Umiddelbart efter pausen vil Rektor ved Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, Tine Pars, fortælle om uddannelseskulturens inddragelse som et led i opbygningen af landet som en nation. Post. Doc. Ulrik Pram Gad, der til daglig sidder i Center for Avanceret Sikkerhedsteori på Københavns Universitet, vil give et oplæg omkring "Postkoloniale Suverænitetsspil: Grønland i Marginen af Europa". Seminaret rundes af med en præsentation af Vice-Generaldirektøren for Geografisk Koordination og Oversøiske Lande og Territorier i Kommissionen, Marcus Cornaro. Han vil orientere forsamlingen om EU s svar på undervisningen i den bredere sammenhæng under udviklingen af Grønland. Herefter vil der være tid til en paneldebat med talerne, hvor deltagerne får mulighed for at stille dem spørgsmål og komme med kommentarer til deres indlæg. Seminaret afsluttes ved 13-tiden af Repræsentationschef Lida Skifte Lennert, hvorpå administrerende direktør for Royal Greenland, Mikael Thinghuus, vil give en præsentation af virksomheden og dens produkter, som startskuddet til receptionen, der skal markere Grønlands Nationaldag den 21. juni. Her vil deltagerne få lejlighed til at smage på dugfriske grønlandske råvarer i form af velsmagende rejer og hellefisk. Maria Damanaki, Kommisæren for Maritime Anliggender og Fiskeri, foran fjeldet Sermitsiaq i Nuuk, Grønland.! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 2
European Seafood Exposition 2013 Tirsdag den 23. april var Grønlands Repræsentation til European Seafood Exposition, som er én af Europas største seafood messer. Omkring 1600 selskaber fra 70 lande deltog i dette kæmpe marked. Mange grønlandske firmaer var ligeledes repræsenteret i år og på Polar Seafood s stand blev der holdt et lille møde med formanden Henrik Leth, direktør Anders Brøns samt økonomidirektør Henrik Krogh. Polar Seafood oplyste om deres produkter af rejer, hellefisk, røget laks og torsk samt deres kapacitet og trawlere. Det var spændende at få et indblik i en branche hvor kvalitet, tid og økonomi er altafgørende for at få det hele til at hænge sammen. Efter mødet med Polar Seafood var der tid til at gå rundt i de mange haller og se på forskellige produkter fra hele verden. Der var simpelthen alle slags fisk, skaldyr og udstyr som man kan forestille sig. Lige fra Sushi, til hele fisk, rejer, blæksprutter, kæmpe hummere, krabber og meget andet. Der var kort sagt det hele, både ferske fisk samt tilberedte smagsprøver. Der blev også set på en masse andre forskellige stande fra Færøerne og Island i Nordatlanten, til Nordamerika og Sydamerika, Afrika, Mellemøsten, Asien, mange lande fra Humøret var højt da økonomidirektør Henrik Krogh og arbejdende formand for EU, ja stort set hele verden var samlet i Bruxelles den 23 Polar Seafood Henrik Leth orienterede repræsentationen om koncernens aktiviteter. 24. april 2013. På Europen Seafood Exhibition er der virksomheder og produkter repræsenteret fra hele verden. Der var også tid til at se mange forskellige stande og både kigge og se på fisk og skaldyr. Det er meget imponerende! Grønlands Repræsentation fik også mulighed for at se Royal Greenlands stand som ligeledes var meget velbesøgt.! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 3
Ny re#$ng i Grønland Den 12. Marts 2013 var der ordinært valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. I løbet af aftenen og her i Bruxelles, stod valgresultatet klart, vi fik en ny regering. Siumut med Aleqa Hammond i spidsen havde vundet valget, Grønland har dermed fået sin første kvindelige formand for Naalakkersuisut. Inatsisartut har 31 medlemmer, hvoraf Siumut har 14 mandater, IA fik 11 mandater, samt Demokraterne, Atassut og Parti Inuit fik hver 2 mandater. Inatsisartut udpeger Formanden for Naalakkersuisut, som herefter udpeger sin kabinet af ministre. Det nye Naalakkersuisut består af otte medlemmer. Seks fra Siumut, en fra Atassut og en fra Partii Inuit. Koalitionsaftalen for Naalakkersuisut blev underskrevet den 26. marts 2013. Det er vigtigt for den nye regering, at der som udgangspunkt skal være åbenhed, global orientering og ikke mindst skal befolkningens demokratiske medindflydelse og medansvar sikres på bedst mulige måde. Udenrigsdirektoratet varetager koordinationen af Naalakkersuisuts internationale indsats. Foruden Udenrigsdirektoratet foregår sagsbehandlingen af en stor del af den internationale indsats hos de enkelte departementer. Naalakkersuisut 2013 Formand for Naalakkersuisut & Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Aleqa Hammond (Siumut) Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Lyberth (Siumut) Naalakkersuisoq for Sundhed & Infrastruktur Viceformand, Naalakkersuisut Steen Lynge (Atassut) Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer & Arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard (Siumut) Naalakkersuisoq for Boliger, Natur og Miljø Miiti Lynge (Partii Inuit) Naalakkersuisoq for Familie og Justitsvæsen Martha Lund Olsen (Siumut) Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq (Siumut) Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Nick Nielsen (Siumut)! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 4
Valgstemning i Bruxelles EU-valget 2014 I EU er stemningen præget af valg og folk er i fuld gang med at positionere sig til det kommende valg, som finder sted i foråret 2014. Europa-Parlamentet er efter Lissabontraktaten i 2009 blevet lige så magtfuldt som de to øvrige stærke institutioner i EU; Kommissionen og Rådet. Europa-Parlamentet er således blevet meget stærkere med traktaten og Unionen vokser med Kroatiens medlemskab fra den 1. juli 2013. I 2014 skal Europa-Parlamentet til valg, og Kommissionen vil opfordre til at flere sætter deres kryds. Kommissionens udspil er at bede de nationale politiske partier om at gøre det klart for vælgerne, hvilken europæisk partigruppe de tilhører. Det kan hjælpe vælgerne med at forbinde de nationale politiske programmer med de europæiske. Ifølge de nye regler har Parlamentet ansvar for at vælge den nye formand for Kommissionen, som bliver indstillet af EU-landenes regeringschefer, der mødes i Det Europæiske Råd. Hvis den indstillede kandidat ikke kan opnå flertal af stemmerne i Europa-Parlamentet, skal det Europæiske Råd inden for én måned udpege en ny kandidat. Europa-Parlamentet er EU s eneste institution valgt ved direkte demokratiske valg hvert femte år. Europa-Parlamentet har mest været kendt for ucharmerende og misvisende udtryk som Mickey Mouse Parlamentet, kaffeklub, elefantkirkegård eller som eksil for nationale politikkere, der allerede har oplevet højdepunktet i deres politiske karriere. Men Europa- Parlamentet har ændret sig hurtigere end dets rygte, udtaler Rasmus Nielsen, Chefredaktør, Altinget.dk og fortæller at det er de færreste i både Danmark og udlandet, der ved, hvor meget Europa- Parlamentet i virkeligheden har indflydelse på vores hverdag. Finn 80 år Tidligere chef for Grønlands Repræsentation i Bruxelles, Finn Lynge, fyldte den 22. april 80 år. Den karismatiske politiker har gennem sit lange liv været vidt omkring i kraft af sine adskillige hverv. Allerede under uddannelsen til katolsk præst var han i Frankrig, Rom og USA. Han valgte på et senere tidspunkt at træde ud af præstegerningen og stifte familie. I 1979 blev han valgt ind som Grønlands første, og sidenhen eneste, repræsentant i EF-Parlamentet, hvor han sad indtil 1984 året inden Grønland trådte ud af EF. Det var netop med Grønlands udmeldelse af EF for øje, at Finn Lynge dengang satte kursen mod Bruxelles. Efter tiden som EF-parlamentariker virkede han som seniorrådgiver for Udenrigsministeriet i København, inden han vendte tilbage til Bruxelles som chef ved Grønlands Repræsentation fra 1993 til 1995. Derudover har Finn Lynge haft tillidshverv i Grønlands Selvstyrekommission, Dansk Udenrigspolitisk Selskab og Verdensnaturfonden. I sit politiske arbejde har han helliget mange af sine kræfter på arktisk miljø og oprindelige folks rettigheder. En af kæphestene har hovedsagligt været udbredelsen af bæredygtig fangst i det arktiske område samt modstanden mod en eventuel påbegyndelse af bl.a. uranudvinding ved Kuannersuit/Kvanefjeld-minen i Narsaq. Finn Lynge skriver i øjeblikket på det andet bind af sine erindringer i sit hjem i Qaqortoq i Sydgrønland.! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 5
EU s budget i forhandlerstolen Multiannual Financial Framework (MFF) på dansk kaldet flerårige finansielle ramme er EU s flerårige budgetramme for en 7 årig periode. På Det Europæiske Rådsmøde den 8. februar 2013 blev der opnået en overordnet enighed om den næste flerårige finansielle ramme, som fastsætter EU s budgetmæssige prioriteter for årene 2014-2020. Med Lissabontraktaten er der blevet indført en fast procedure for vedtagelsen af den flerårige budgetramme. Budgetrammen bliver vedtaget af Rådet med enstemmighed som en forordning, hvor Europa-Parlamentet først skal give sin godkendelse med et flertal af medlemmerne. I overensstemmelse med konsolideringsindsatsen i medlemsstaterne blev EU s ledere enige om at foretage en nedskæring i de finansielle midler, som EU kan anvende, i forhold til den nuværende MFF for 2007-2013. For at styrke vækst og beskæftigelse er der dog afsat flere midler til forskning, innovation og uddannelse. Lederne nåede desuden til enighed om et nyt initiativ, der skal tackle den akutte udfordring med ungdomsarbejdsløshed. Den næste MFF for perioden 2014-2020 skal sikre, at Den Europæiske Unions budget er rustet til at løfte Europa ud af krisen. Den Europæiske Unions budget skal være en katalysator for vækst og beskæftigelse i hele Europa. I den kommende MFF bør udgifterne anvendes til støtte for vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og konvergens i tråd med Europa 2020-strategien. 2014-2020 Den aftale, der blev opnået enighed om på Det Europæiske Råds møde, begrænser de maksimale mulige udgifter for en Europæisk Union med 28 medlemsstater til 959,99 mia. EUR i forpligtelser, hvilket svarer til 1,0% af EU s bruttonationalindkomst (BNI). Dette er gjort for at afspejle konsolideringen af de offentlige finanser på nationalt plan. Det er første gang, at de samlede udgiftsgrænser i en MFF er blevet sænket i forhold til den tidligere MFF. Loftet for de samlede betalinger er blevet fastsat til 908,40 mia. EUR i MFF en for 2007-2013. Afslutningsvis skal det nævnes, at Danmark, Nederlandene og Sverige får nedsættelser i deres nationale BNIbetalinger for perioden 2014-2020 på henholdsvis 130 mio. EUR, 695 mio. EUR og 185 mio. EUR. Østrigs årlige BNI-bidrag nedsættes i 2014-2016. Der skal stadig indgås en endelig aftale med Europa-Parlamentet, før den nye MFF kan træde i kraft i januar 2014. Den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 får følgende struktur: Underudgiftsområde 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som omfatter Connecting Europe-faciliteten Underudgiftsområde 1b Økonomisk, social og territorial samhørighed Udgiftsområde 2 Bæredygtig vækst: naturressourcer, som omfatter et underloft for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger Udgiftsområde 3 Sikkerhed og medborgerskab Udgiftsområde 4 Et globalt Europa Udgiftsområde 5 Administration, som omfatter et underloft for administrationsudgifter Udgiftsområde 6 Kompensationer! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 6
Menneskerettigheder på dagsordenen. I april 2013 blev der afholdt EIDHR (European Instrument for Democracy & Human Rights) Forum i Bruxelles med fokus på oprindelige folk. Forummet blev afholdt i Albert Hall i Bruxelles den 16. April 17. April. Det europæiske initiativ til fremme af demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), der blev skabt på Europa-Parlamentets initiativ, omfatter forskellige budgetposter, som tager sigte på at fremme menneskerettigheder, demokratisering og konflikt forebyggelse; disse foranstaltninger gennemføres hovedsageligt i samarbejde med ikke-statslige organisationer (NGO er) og de internationale organisationer. EU s udenrigsministre nåede på et møde i Luxembourg i 2012 til enighed om en pakke af tiltag, der har til formål at styrke den fælles EU-indsats for menneskerettigheder. Pakken består af tre dele: En strategisk ramme for EU s eksterne menneskerettighedspolitik, en handlingsplan for strategiens gennemførelse og oprettelsen af en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder. Det er vigtigt for EU at skabe større respekt om menneskerettigheder og EU skal arbejde hårdt for at fremme de økonomiske og sociale rettigheder i verdens fattigste lande. Det er håbet at EU kan inspirere i kampen om menneskerettigheder og beskyttelse af civilsamfundet. Fra EU Kommissionen Kristian Schmidt og EU s særlige repræsentant for menneskerettigheder Stavros Lambrinidis. Seminaret om oprindelige folk fandt sted den 16. april om eftermiddagen og folk fra hele verden var kommet for at fortælle deres historie. Formålet med eftermiddagssessionen var at få en god dialog omkring og med oprindelige folk. Der blev opfordret til at dele erfaringer, bygge broer, komme med input og forslag til hvordan man kan forbedre forholdene for oprindelige folk. EU s særlige repræsentant for menneskerettigheder Stavros Lambrinidis, Bahrain Center for Menneskerettigheder Maryam Al Khawaja og Menneskerettigheder i Kina Sharon Hom. Workshoppen blev indledt af moderator Birgitte Feiring, hvorefter der var præsentationer der repræsenterede forskellige lande og organisationer. Præsentationerne fokuserede på de videnskabelige undersøgelser og konklusioner der foreligger på nuværende tidspunkt for henholdsvis oprindelige folk og menneskerettigheder. Der blev bl.a. lagt vægt på situationen i Nordafrika, Latinamerika, Mali, Peru m.m. Der var livlig debat og mange indlæg i løbet af dagen. Derefter fulgte en paneldiskussion, hvor deltagere havde mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer. Det var primært Afrika og Latinamerika der blev debatteret. Der var en del NGO er til stede, som oplyste om deres egne erfaringer og personlige historier. Udfordringen ifm. oprindelige folk er, et generelt manglende kendskab til området og dets problemstillinger. Der skal skabes en dybere forståelse af kollektive rettigheder for oprindelige folk og der skal skabes større synlighed omkring de projekter der foregår.! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 7
Landskabet er,ladt med nogle få lave bakker i vest og højlandet i øst. Litauen har 758,loder, mere end 2.800 søer og 99 km kyst langs Østersøen, som især bruges til rekreation og naturbeskyttelse. Godt 30 % af landet er dækket af skov. Hovedstaden Vilnius med ca. 550.000 indbyggere er en malerisk by ved bredden af,loderne Neris og Vilnia. I den gamle bykerne kan man se noget af den,ineste arkitektur i Østeuropa. Universitetet i Vilnius, der blev grundlagt i 1579, er et stort bygningskompleks i renæssancestil med utallige indre gårde, der udgør en by i byen. Fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013 varetager Litauen formandskabet for EU Litauen er det sydligste af de tre baltiske lande og det største og folkerigeste. Litauen var den første af de besatte sovjetrepublikker, der rev sig løs fra Sovjetunionen og genindførte sin suverænitet ved ua,hængigheds erklæringen af 11. marts 1990. Litauens nuværende kvindelige præsident Dalia Grybauskaite forventes at stå i spidsen for det kommende EU formandskab. Præsidenten vælges i Litauen ved direkte valg for fem år, og vedkommende står primært for landets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er 141 medlemmer af det litauiske etkammerparlament, kaldet Seimas. Litauens Viceudenrigsminister Vytautas Leškevičius har den 11. juni 2013 præsenteret dele af Litauns formandskabsprogram for Europa- Parlamentet i Strasbourg. På grund af det kommende valg til Europa- Parlamentet kommer Litauens formandskab til at lede og forhandle en exceptionel stor mængde lovgivning som skal falde på plads inden valget i 2014. Derfor vil resultaterne for det kommende formandsskab i høj grad a,hænge af et konstruktivt samarbejde mellem alle EU- institutionerne. Da 2013 også er European Year of Citizens er formandskabet meget bevidst om deres overordnede ansvar over for borgerne. Derfor skal der i løbet af formandskabets periode også sørges for, at de kommende forhandlinger bliver gennemført med repræsentanter fra Europa- Parlamentets udvalg, da EP jo er den eneste EU institution som bliver valgt direkte gennem valg i Europa. I løbet af de 6 måneder i Litauens formandskab vil der naturligvis også blive lagt særlig vægt på aftalen om den kommende,lerårige,inansielle ramme for 2014-2020 og EU s budget for 2014, økonomisk sikkerhed, økonomisk vækst og det kommende parlamentsvalg. EU S FORMANDSKAB Litauen juli - december 2013 Grækenland januar - juni 2014 Italien juli - december 2014 Letland januar - juni 2015 Luxembourg juli - december 2015 Nederlandene januar - juni 2016 Slovakiet juli - december 2016! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 8
Policy Dialogue Meeting i Nuuk 5.-7. juni 2013 I starten af juni måned blev der afholdt det ene af de to halvårlige møder mellem Grønland og EU Kommissionen som omhandlede EU og Grønlands samarbejde og implementering på uddannelsesområdet. Policy Dialogue meeting bliver afholdt to gange årligt mellem Grønland og EU Kommissionen, hvor årets resultater indenfor samarbejdet på uddannelsesområdet i Grønland og den fremadrettede indsats bliver drøftet og Stemningsbillede fra Nuuk, Grønland. aftalt. Igennem Partnerskabsaftalen får Grønland ca. 200 millioner kr. om året til at arbejde for en implementering af den særlige uddannelsesindsats. Sammen med Kommissionen udarbejder Departement for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling de kriterier som Grønland og EU søger at opnå indenfor udviklingen af Grønlands uddannelsessystem. To gange om året mødes parterne for at diskutere og udveksle de opnåede resultater, strategier og udfordringer, som de hver især måtte have. Udover at diskutere indikatorer, resultater, strategier og implementation af kriterierne, blev også det fremtidige samarbejde diskuteret. Den nuværende Partnerskabsaftale løber frem til udgangen af 2013, og derfor var dette det næstsidste møde i dette format. Programmeringsdokumentet, GLPD som ligger til grund for samarbejdet og fokuserer på uddannelsesområdet skal genforhandles i løbet af efteråret 2013. Det første møde er planlagt til at foregå i Bruxelles i den første uge af september. Der var god dialog og diskussion mellem repræsentanter fra Europa Kommissionen og Grønlands Selvstyre. Det bliver nogle spændende og vigtige forhandlinger, da det er Grønlands største og vigtigste internationale aftale som sikrer landskassen godt 200 millioner kr. årligt. På nuværende tidspunkt har Grønland ingen andre aftaler som beløbsmæssigt fokuserer så meget på uddannelsesområdet. Derfor forventes det også, at selvstyret møder op med en stærk delegation med repræsentanter fra forskellige områder som Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Finansdepartementet, Udenrigsdirektoratet samt Repræsentationen i Bruxelles. Karl Kristian Olsen fra Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling og Paulus Schildkamp fra Europa Kommissionen efter underskrivelse af Aide-Memoire.! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 9
WTO-panelhø$ng i Genève WTO-panelhøring i Genève 29. 30. april 2013 i sæl-sagen, EU-Seal Products DS 400 og 401 Jacob Isbosethsen deltog på vegne af APNN og selvstyret i den anden WTO-panelhøring om sæler som blev afholdt over to dage i Genève 29. 30. april 2013. Det er vigtigt at fastslå, at Grønland har adgang til EU s marked for sælskindsprodukter og Grønland ikke er en part i denne sag. Netop fordi inuit-undtagelsen sikrer Grønlands produkter adgang til markedet, og derfor udelukker de kommercielle canadiske og norske produkter, har Canada og Norge lagt sag an mod EU Kommissionen i forbindelse med import-forbuddet mod sælprodukter med inuit-undtagelse i EU. De mener, at EU diskriminerer ved at udelukke deres fangster og dette er i strid med almindelige handelsregler i WTO-regi. Der var tre hovedemner som løbende og grundigt blev diskuteret under høringen: Den offentlige sædelighed og morale, aspektet omkring dyrevelfærd og endelig sondringen mellem kommerciel og ikke-kommerciel fangst. Både Canada og Norge spurgte gentagne gange ind til EU s beslutningsgrundlag og bevæggrunde for importforbuddet. EU forsvarede den grønlandske sælfangst og stod fast på at inuit-undtagelsen ikke er i strig med hverken EU's interne lovgivning, samt alm. handelsmæssige principper i WTO-regi, hvor det heller ikke er unormalt, at der findes særinteresser (i dette tilfælde traditionel inuitfangst). Det er i overensstemmelse med EU's principper at vise hensyn til de grønlandske (og i øvrigt de canadiske inuitters) sociale, kulturelle og økonomiske interesse. Disse hensyn skal, efter EU's opfattelse vægtes på samme niveau med de tre hovedemner oplistet ovenfor. Selvom Grønland de facto nærmest har monopol på salg af sælskind og produkter i EU, så har inuit-undtagelsen ikke ligefrem hjulpet på salget af sælskind. Det er folks generelle opfattelse, at der hersker et totalforbud i EU. Den grønlandske sælfangst er bæredygtig og foregår på forsvarlig vis, men for at det kommer ind i europæernes bevidsthed mangler der generel information fra alle parter. WTO-panelet har udbedt parterne om at fremkomme med de sidste og endelige partskrifter og udvekslinger af information og data inden udgangen af juni måned, hvorefter panelet vil udarbejde deres panelrapport der forventes at blive offentliggjort i august. Den endelige rapport forventes færdig ved udgangen af 2013 eller i starten af 2014. Nordisk Kulturgruppe i Bruxelles I det seneste år har de nordiske lande (Sverige, Norge, Finland, Danmark og Island) alle repræsenteret i Bruxelles af deres respektive ambassader, repræsentationer og kulturinstitutter - afholdt regelmæssige møder for at udvikle et kulturelt samarbejde samt dele netværk og erfaringer.! Som noget nyt er Færøerne og Grønland nu også indlemmet i gruppen. I første omgang som observatører, men vi håber på længere sigt at kunne indgå aktivt i dette samarbejde og bidrage til gruppens fremtidige kulturelle projekter, for herigennem at udbrede kendskabet til Grønland i Bruxelles.! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 10
Roundtable on European Island s Challenges. Islands key actors: What kind of partnership at the EU level? Grønlands repræsentation deltog på et eftermiddagsseminar modereret af MEP Maurice Ponga i Europa Parlamentet d. 7. maj 2013. Mødet var arrangeret af IUCN og EBCD. Seminariet var et godt og relevant initiativ som var blevet til i forbindelse med GLISPA s ambassadør Ronny Jumeau var på besøg i Bruxelles. Der var mange repræsentanter fra OLT erne, Outermost Regions og Kommissionen. MEP Maurice Ponga Ambassadør Ronny Jumeau slog fast, at GLISPA er kommet til Bruxelles og agter at blive. Det er GLISPA s mission at nå ud til så mange øer som muligt. Da ca. 70 % af EU s biodiversitet findes på i OLTerne og Outermost Regions opfordrede han EU til at anerkende, at øerne skulle lede delegationerne og forhandlingerne ved eksempelvis CBD COP. GLISPA Ambassadør Ronny Jumeau Der blev også diskuteret udfordringer ift. invasive arter, klimaforandringer, biodiversitet, stigende havoverflader og hotspots. Et biologisk hotspot er en biogeografisk region med et betydningsfuldt reservoir af biodiversitet, som trues af menneskers aktiviteter. Ny Kaledonien er fx et hotspot. Det er vigtig, at EU bidrager og ikke forbliver passive, hvis EU ønsker at være loyal overfor dets værdier og da 70% af EU s biodiversitet er oversøisk er det derfor afgørende, at man er i stand til at tackle disse verdensomspændende udfordringer. EU vil ikke være i stand til at tackle udfordringerne alene, hvorfor det er vigtigt med en konstruktiv dialog mellem EU og oversøiske territorier. OLT ernes formandskab St. Pierre et Miquelon, repræsenteret ved Olivier Gaston, fremhævede at det er yderst vigtigt for OCTA, at man er involveret i de tiltag som EU sætter i gang. Herefter orienterede han kort om formandskabets tema og prioriteter i 2013, som er Competitiveness with focus on Innovation and Green Growth. OCTA arbejder for at synliggøre sig på miljø- og klimaområdet hvor målet er yderligere adgang til programmer og ikke mindst midler, som kan støtte de lokale OLTers projekter inden for området. www.glispa.org GLISPA GLOBAL ISLAND PARTNERSHIP Siden påbegyndelsen i 2005, har GLISPA engageret politiske ledere over hele verden. Mere end 60 regeringer fra Small Islands Developing States (SIDS), store ø-lande, lande med øer, oversøiske territorier såvel som multi- og bilateral bureauer, internationale og nationale organisationer har samarbejdet med GLISPA for at højne high-level forpligtigelser for en bæredygtig undnyttelse af de naturlige ressourcer på øerne. Uden en formel struktur har GLISPA hjulpet med at kanalisere over 70 millioner US $ til bindende forpligtigelser til en rational udnyttelse af de levende ressourcer på øer rundt omkring i verden. www.iucn.org www.ebcd.org! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 11
Center for Arkt%k Samarbejde Med åbningen af Center for Arktisk Samarbejde hopper Aalborg Kommune med på vognen over dem, som anser et øget samarbejde med Grønland som økonomisk attraktivt. Centeret skal markere en kraftigt styrket strategisk satsning, der samler de mange samarbejder, der allerede er etableret mellem Grønland og Nordjylland og det er håbet, at centeret etableres i partnerskab mellem de centrale aktører i Grønland og Danmark. Center for Arktisk Samarbejde etableres som et 2-årigt pilotprojekt i 2013-2014 med henblik på et selvstændigt Center for Arktisk Samarbejde fra og med 2015. Thorkild Mørk Rønbøl Lauridsen er direktør for centeret, som på engelsk kaldes Artic Consensus. Thorkild har tidligere boet i Grønland, hvor han siden 2007 har været direktør for det tekniske område i Nuuk. Thorkild Mørk Rønbøl Lauridsen arbejder for, at vi skal se mere på forskelle end på ligheder, fordi det er Direktør for Arctic Consesnsus, Thorkild Mørk Rønbøl Lauridsen. førstnævnte, som betinger samarbejdet. Han nævner både kulturelle og sociale forskelle, men også de erhvervsudfordringer, som Grønland står over for med minedrift og offshore boringer. Grønlands repræsentation var til møde med bl.a. Thorkild Mørk Rønbøl Lauridsen hos Norddanmarks EU kontor i Bruxelles og blev præsenteret for konceptet bag Arctic Consensus. Udgangspunktet er vækst vækst i Grønland skaber vækst i Nordjylland og omvendt. Arctic Consensus skal være et internationalt center og en naturlig samarbejdspartner i arktiske spørgsmål. Yderligere skal det være et instrument for EU til at kanalisere EU s målsætninger for det arktiske i konkrete udmøntninger, hvor centret kan understøtte implementeringen.! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 12
EU s arktiske kommunikation EU Kommissionen lancerede i november 2008 en Arktisk kommunikation der skitserer, hvordan EU ønsker at engagere sig mere aktivt i det Arktiske område. I juni 2012 fremlagde kommissionen en fremskridts rapport, på handlinger og mål nået siden 2008 kommunikationen og EU understreger, at man ønsker en permanent observatørstatus i Arktisk Råd. Det er EU s intention, at forstærke sit engagement og samarbejde med EU s arktiske samarbejdspartnere, til fordel for både den lokale befolkning i Arktis samt EU. Dette vil medføre øget investering i forskning på klimaområdet fra EU s side. EU ønsker sammen med arktiske samarbejdspartnere at beskytte miljøet og samtidig sikre en bæredygtig udvikling i den arktiske region. Ilulissat Icefjord, Grønland Europa-Kommissionen. I relation til Grønland fremhæves det, at der er et bredt favnende samarbejde med Grønland (baseret på Grønlands associering til EU, som et OLT-land, og en del af Rigsfællesskabet). I kommunikationen, angives specifikt om Grønland, at Kommissionens udkast om et styrket partnerskab mellem EU og Grønland giver mulighed for at samarbejde omkring miljøbeskyttelse, i relation til diversificering af Grønlands økonomi og udvikling. Partnerskabet kan give mulighed for en udvidet dialog om råstoffer og på denne måde kunne dele know-how og erfaring. EU s strategi for Arktis blev diskuteret på Europa-Parlamentets plenarmøde den 17. april 2013 og Štefan Füle (medlem af Kommissionen) afgav redegørelsen for Catherine Ashton (næstformand i Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik). EU intensiverer sit arktiske samarbejde og der er sket store fremskridt siden 2008. I det seneste årti, er EU blevet den største sponsor af arktisk forskning med et bidrag på 20 millioner EUR om året. Derudover har EU støttet med over 1 milliard EUR til økonomisk udvikling fra Grønland til Rusland. Arktis får brug for støtte i kampen mod de kolossale miljømæssige og økonomiske udfordringer, som vil påvirke både nutidens generation, men også fremtidige generationer og EU mener at samarbejde er nøglen. EU s politik fokuserer på tre centrale elementer; viden, ansvar og engagement. Horizon 2020-programmet vil etablere tættere forbindelser med forskere fra tredjelande og man arbejder på at oprette et europæisk arktisk informationscenter. Hvad angår ansvar ønsker man at samarbejde med arktiske partnere, og med den private sektor om at udvikle miljøvenlige, low-risk teknologier, som kan benyttes af udvindingsindustrien og shippingbranchen. Vedrørende engagement er der en øget dialog med arktiske stater og interessenter. Ud fra en samlet betragtning kan det konkluderes, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en endelig Arktisk Strategi for EU. Det er en dynamisk og udviklende proces, som vil føre til en europæisk arktisk strategi på et tidspunkt.! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 13
NAP NYT Grønlands Repræsentation i Bruxelles fik besøg af grønlandsk studerende Tukumminnguaq Nykjær Olsen er født i Nuuk, og opvokset i Qaanaaq, men bor og arbejder i øjeblikket i Hannover, Tyskland. Hun tog i forbindelse med en studietur til Bruxelles initiativ til at besøge repræsentationen og fortalte os lidt om livet i Tyskland og det hun savner ved Grønland. Tukumminnguaq har taget et års orlov fra studiet og arbejder som frivillig via EU-programmet European Volunteer Service. Hun arbejder for miljøorganisationen JANUN i Hannover, Tyskland. Tukumminnguaqs primære arbejde består i at komme ud på skoler, organisationer m.m. for at fortælle om Grønland og landets kultur, sprog, traditionelle og nutidige levevis og om klimaforandringer. Yderligere har hun deltaget i en del seminarer, om bl.a. atomkraft, miljø, forskellige kulturer og miljøvenlighed. Tukumminnguaq fortalte, at hun er blevet meget mere miljøbevidst efter opholdet i Tyskland. Hun har mødt en masse interessante mennesker og lært en hel del. Til gengæld savner hun den venlighed og altidvelkommen mentalitet der er i Grønland. Hun fortæller, at folk er meget mere private og ikke inviterer til kaffemik hos dem selv, som man gør i Grønland. Og så savner hun den grønlandske mad! Tukumminnguaq var på studietur i Bruxelles for at opleve den politiske midte og kom forbi repræsentationen. Hun er overrasket over hvor mange opgaver den Grønlandske Repræsentation har og hvordan Grønland får en forøget global interesse. Tukumminnguaq var glad for besøget, fik talt lidt grønlandsk og samtidig læst de grønlandske aviser AG og Sermitsiaq, hvilket hun satte stor pris på, da det grønlandske valg var i fuld sving på daværende tidspunkt. Mauris convallis est Quis mattis lacus ligula augue. Her peger Tukumminnguaq på Qaanaaq hvor hun er vokset op. Vidste du at... Personalet på Grønlands Repræsentation i Bruxelles består af en repræsentationschef, med titel af ministerråd og en fuldmægtig med titel af ambassadesekretær. Begge er udsendte og har diplomatisk status. Desuden er der ansat en sekretær. Siden 2002 har der været ansat en fast praktikant. Praktikantordningen er sådan indrettet, at der hvert halve år ansættes en ny praktikant. Det er et krav at alle praktikanter skal have bestået bachelorgraden på Universitetet og have mulighed for at få meritoverført deres praktikophold på deres kandidatstudie. Medio 2013 har der ud af 20 praktikanter været i alt 14 grønlandske universitets studerende som har gennemført et praktikophold af 6 måneders varighed. I 2009 har man ligeledes haft den første praktikant fra Ilisimatusarfik.! Grønlands Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles! 14