KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL
Det nationale kvalitetsprogram hvorfor? Nødvendigt med en fælles tilgang til kvalitet med samtidige forløb Vigtigt at vi har en fælles retning for udviklingen af sundhedsvæsenet En ny tilgang som passer godt til vores medarbejdere - Metodefrihed - Målene skal ses i forhold til de lokale udfordringer og politiske prioriteringer
Hvad betyder kommunernes deltagelse i kvalitetsprogrammet? Kvalitetsprogrammet forpligter Der følges politisk op på målene 1 gang om året med afsæt i de 8 mål og indikatorerne De nationale mål og indikatorer skal omsættes i lokale delmål og indsatser Arbejdet kræver en lokal forankring Ser gerne, at almen praksis som kommunens vigtigste samarbejdspartner, kommer med
Kommunernes tilgang til kvalitet i det nære sundhedsvæsen I de 5 sundhedsaftaler er der fastsat fælles mål og indikatorer I de enkelte kommuner og fagområder er der fastsat mål politisk og ledelsesmæssigt På de enkelte tilbud/indsatser fx plejecenter, forebyggelse, akutpladser, genoptræning arbejdes der med kvalitetsforbedringer ud fra en række delmål og indsatser
INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL Arbejdet med kvalitetsforbedringer i kommunerne Kommunerne har siden 2006 deltaget i Den Danske Kvalitetsmodel (IKAS). Frivilligt for kommunerne at deltage. Kommunerne har siden 2009 haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser En række kommuner har siden 2012 indgået i Dansk Selskab for Patientsikkerhed med projektet I sikre hænder Kommunerne er med økonomiaftalen for 2016 blevet aktør i Det Nationale Kvalitetsprogram i sundhedsvæsenet
Kvalitet i en kommunal kontekst Gode data på nogle områder MEN langt fra alle! Manglende strukturerede data Kommunernes kvalitetsarbejde tager afsæt i borgerens sygdomsforståelse, mestring og livskvalitet Adgang til individdata er restriktiv Uddrag Den styrkede fra KL s rolle sundhedsudspil på sundhedsområdet Den forpligter. styrkede Kommunerne rolle på sundhedsområdet må derfor i lighed med den øvrige del af sundhedsvæsenet forpligter. Kommunerne må derfor i lighed løbende udvikle kvaliteten med den øvrige del af sundhedsvæsenet og standardisere ydelserne løbende udvikle kvaliteten og standardisere på tværs af landet, ydelserne KL s på tværs sundhedsudspil af landet
God data under udvikling i det nære sundhedsvæsen Ikke samme tradition for systematisk dokumentation i det nære sundhedsvæsen Med Fælles Sprog III indføres fra 2017 en ny fælleskommunal dokumentationsmetode Fælles Ledelsesinformationssystem på sundhedsområdet (FLIS) vil fra 2018 give kommunerne lettere adgang til relevante data på bl.a. sundhedsområdet De kliniske databaser er en vigtig brik
Udfordringer for kommunerne ift. kvalitetsprogrammet Indikatorerne er indtil videre mulighedernes kunst Få indikatorer som omfatter kommunerne og almen praksis Effektmål savnes PRO data Vi står pt. med to forskellige kvalitetstilgange Det organisatoriske set up skal styrkes ift. læring og opfølgning 8 FÆLLES NATIONALE MÅL PÅ SUNDHEDS- OMRÅDET Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Øget patientinddragelse Bedre sammenhængende patientforløb Behandling af høj kvalitet Flere sundhed leveår Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Hurtig udredning og behandling Mere effektivt sundhedsvæsen
Hvad gør vi i KL? En tydeligere retning i arbejdet med kvalitetsforbedringer Etablere et netværk, som kan styrke (sam)arbejdet mellem kommunerne Styrke viden om god praksis og kompetencer i forbedringsarbejdet Arbejde for en oversættelse af de nationale mål og indikatorer Arbejde for en mere helhedsorienteret tilgang til kvalitetsprogrammet, så enderne mødes!