SVARET ER PROFIL OPTIK

Danmarks Optikerforening September 2011 Nr. 5 E D N O I T U L O V E N R E A L H C VIVE N A R B E L L I R B ed og vær m m o K r. je gs å f r a o s, men o e p t e r! a r f r e n konc n visio n s a r t ede r ikke ku e t k r æ v e pen op mod de e D k am or e gr å s. til at tage og den st ikke r, e t n del a f o p e e c e r n v e o li k b e s t h ik r c a t n selv, ved e t v ær k f o ge ens bu ærlige, vores bra! n n ig e a d iv m e t r k e e a d r m d es t at t Vær o s v ær e å tr æt af r e op me mark s m n Er du ogs erbranchen? L ad et vil vi gerne gø eller Alliance a D m o gd k er ptik ø r mer e masse i o olutionerende... O spor, Feinschmec e din butik. t o s og h : k a t 1904 n o v K r e e e r n rk 45 2136 tikere + p o e m ll den mest net værk i to stæ n for at revolutio kunden, og ikke o e.c u 7 78 9 optics individ f or r et hede alliance-.com +45 2211 l@ r Vi tilbyde e giver dig mulig m gør en forskel brille brands, a J s e egg r, so s te e-optic arl Riis Optics. B emlig for butikke velsen. De nye irek tør: J r klaus@allianc D. m d A le n op er us Kjæ men Vi kæmp men også i selve. ek tør: Kla or d. S a m ir g D la s s k e r y ic r e t v k kun i ud oncepter og ser og frihed fak tis ed m. ke k helt unik vor selvstændigh onlighed helt fre s h per rk, To net væ ker vi butikkens k æ r t med jer,

SVARET ER PROFIL OPTIK HVAD VAR SPØRGSMÅLET? Jeg har nogle klare ønsker til min forretning: Kunderne skal have en god oplevelse, jeg vil have god tid til at betjene dem, det faglige niveau skal være højt, og varerne på hylderne skal være af høj kvalitet. Og så er svaret enkelt: Profil Optik. Sådan siger butiksindehaver Lars Enøre i Hinnerup lidt nordvest for Århus. Han har været medlemsbutik i små tre år hos Profil Optik. For mig var det især markedsføringen, der vejede tungt, da jeg skulle beslutte mig for at skifte. Før jeg blev en del af Profil Optik, har jeg aldrig mødt en så massiv reaktion fra kunderne på markedsføringstiltag. Vi ligger som regel vandret i butikken flere dage i træk, når der kører en kampagne. LET AT VÆRE SELVSTÆNDIG Jeg har altid ment, at det nærmest var lige meget, hvilket navn og logo der stod over døren. Det synspunkt har jeg måtte revidere. Mange af dem, der flytter til Hinnerup, har været kunder i Profil Optik i Århus. Nu kommer de til mig for Profil Optik ved du, hvor du har. Og jeg er sikker på, at det stærke brand er af afgørende betydning, fortsætter Lars Enøre. Samtidig er det relativt let at være selvstændig i Profil Optik. Jeg har meget stor frihed til selv at bestemme bl.a. hvilke produkter, jeg vil have på hylderne. Hovedkontoret har styr på tingene, og der er kontinuitet i ledelsen. FREMGANG I OMSÆTNINGEN Står du uden for en kæde, skal du klare alt selv: Markedsføring, som selvfølgelig aldrig kan blive landsdækkende, forretningsudvikling, butiksindretning, indkøb og så videre. Det tager meget tid, og du har ingen at sparre med. Tid er en vigtig faktor. Som butiksindehaver i et lokalsamfund skal man nemlig også være udadvendt, deltage i det lokale liv. Være synlig. Min fornemste opgave er at give kunderne den bedst tænkelige service. Og de ting, som bliver klaret i kæderegi, er en meget stor aflastning, som giver mig mulighed for at lægge alle mine kræfter i butik og lokalsamfund. Siden jeg skiftede til Profil Optik, har jeg haft omsætningsfremgang trods øget konkurrence og finanskrise. Det er da ikke så ringe endda, konstaterer Lars Enøre. Lars Enøre, Profil Optik Hinnerup Er du interesseret i at høre mere om at være medlemsbutik i Profil Optik, så kontakt kædechef Søren Broberg på telefon 36 88 86 86 eller e-mail sb@profiloptik.dk.

LEDEREN 3 Tid til handling»når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller«, lyder et gammelt kinesisk ordsprog. I disse tider, hvor de økonomiske vinde ikke er for gunstige, er det måske netop det, branchen bør gøre. At handle i stedet for at drosle ned på aktiviteterne. Så kom ud af busken og»byg vindmøller«og vær klar i butikkerne med mode og faglighed, så forbruget kan komme i gang igen. I september måned afholdes SILMO i Paris, den store internationale optikmesse, hvor såvel store internationale firmaer, som små specialdesignere viser deres nye kollektioner og produkter. Alle, der beskæftiger sig med optik, bør hive et par dage ud af kalenderen for at deltage i messen og få inspiration til indkøb af brillestel og indblik i den nyeste udvikling indenfor instrumenter. Det giver altid et frisk pust at komme af sted til messer og at møde kollegaer under andre forhold. Det kunne jo være, at man fik et lille spark til at lave nogle forandringer og agere anderledes hjemme i butikken. På den faglige front er det en god investering at deltage i efteruddannelse, som f.eks. Danmarks Optikerforenings kontaktlinsekonference til november. Fredag d. 11. november og lørdag d. 12. november afholder Optikerforeningen sin årlige kontaktlinsekonference. I år tilbydes et nyt konferencekoncept med fokus på de opgaver, der møder optikeren i dagligdagen. Emner som tilpasning af toriske linser, tips og tricks med spaltelampen, det røde og det tørre øje, myopikontrol, minisclerallinser og flere andre emner vil være i højsædet til november. Foredrag vil blive kombineret med workshops, så deltagerne har mulighed for at sammensætte deres helt eget konferenceprogram. Optikerforeningen glæder sig til at præsentere det nye koncept, som forventes at blive en stor succes. At konferencen afholdes fredag/lørdag giver alle med interesse for kontaktlinser mulighed for at deltage uden, at det kommer i kampolage med familieaktiviteter i weekenden Så kom ud af busken og vær synlige både med faglighed og mode. Det er nødvendigt at gå foran både for forbrugere og for branchen. Med venlig hilsen Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

model: 2384 CHRIS design: eva-lena bäckström www.scandinavianeyewear.com

INDHOLD 36 30 3 Leder 6 Motilitetsundersøgelse 14 Fornem royal hæder til Poul-Jørn Lindberg 18 Hvordan påvirker lyskilden kontrastsensitiviteten hos den almene presbyope patient? 22 Kontrastsynet efter laser in situ keratomileusis 26 Mørke-tilvænning 30 Briller uden bullshit hele vejen igennem 34 Farve- og kontrastsyn 36 Brilletrends anno 2011 42 Kvalitet i alle detaljer sikrer kunders loyalitet 46 Upgrade-dag hos Johnson & Johnson 48 Produktnyt 50 Branchenyt 52 Nyt fra uddannelsesudvalget 54 Kursus/kalender 18 46 TION DE REVOLUNCHEN A R B E L BRIL VIVE LA og vær med fra jer. Kom os, men også er! visioner fra e koncept ikke kun ensarted Det kræver op mod de grå kampen os. til at tage og den store ikke en del af er for butikskoncepter, ved at blive vores branche e netværk dig selv, mange ens Vær mere træt af de? Lad os være ærlige, gøre op med! s mest attraktiv Er du også gerne Danmark ranchen eller Alliance det vil vi mere om masse i optikerb nerende... Og spor, Feinschmecker din butik. os og hør 1904 Kontakt : revolutio nere +45 2136 lle optikere den mest netværk i to stærke for at revolutio kunden, og ikke ptics.com en individue et for 2211 7789 liance-o Vi tilbyder giver dig mulighed gør en forskel brille brands, Jarl@al optics.com +45, som : Jarl Riise allianceoptics. Begge for butikker De nyeste Adm. Direktør Kjær klaus@ nemlig oplevelsen. Klaus Vi kæmper men også i selve. Sammen Direktør: slagord. og services faktisk er kun i udtryk koncepter dighed og frihed frem. helt helt unikke, hvor selvstæn s personlighed To netværk vi butikken trækker med jer, Forsiden Vi tilbyder et netværk i to stærke spor,»feinschmecker«eller»alliance Optics«. Begge giver dig muligheden for at revolutionere din butik. Vi kæmper nemlig for butikker, som gør en forskel for kunden, og ikke kun i udtryk men også i selve oplevelsen. De nyeste brille brands, helt unikke koncepter og services. Kontakt: Adm. Direktør Jarl Riise jarl@alliance-optics.com 2136 1904. Direktør Klaus Kjær klaus@alliance-optics.com 2211 7789 5

6 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Motilitetsundersøgelse AF UNDERVISERE PÅ OP- TIKERHØJSKOLEN: ULLA BAK, CAND. SCIENT. (BIOL.), MARIANNE LEDET MAAGAARD, CAND. SCIENT. (BIOL.) OG IVAN NISTED, OPTIKER, MPH. Mens skelen hyppigst er en godartet tilstand, hvor optikeren afhjælper patientens symptomer med optisk korrektion, kan henvisningskrævende patologi være den underliggende årsag til patientens skelen. Store H-testen er et centralt værktøj til at identificere henvisningskrævende tilstande. I denne artikel vil vi gennemgå, hvorledes store H-testen bør udføres og anvendes i klinisk praksis. Hvad er skelen, og hvorfor er det interessant? Skelen er en forkert indbyrdes stilling af øjnene, så synsakserne ikke er rettet mod det samme objekt. Mens det ene øje fikserer, vil det andet skele. I Danmark ses skelen hos ca. 5% af alle børn (1). Hvis skelen opstår i den tidlige barndom, er der risiko for, at visus ikke udvikler sig normalt. Nyopstået skelen og dobbeltsyn kan være tegn på underliggende patologi, hvorfor optikeren straks skal henvise til øjenlæge. Praktisk udførelse af store H-testen Formålet med store H-testen er at identificere skelen og adskille comitant og incomitant skelen fra hinanden. Testen er designet således, at de 6 ydre øjenmuskler testes hver for sig. Dette gør tolkning af testen så enkelt som mulig (se klinisk procedure). Store H-testen udføres oftest med en penlight, men andre objekter kan også anvendes. Fordelen ved at bruge en penlight eller et oftalmoskop er, at optikeren kan observere corneareflekserne i patientens øjne. En forskydning af cornearefleksen på 1 mm svarer til en skelevinkel på ca. 20, 2 mm til 40 etc. (2). Figur 1 viser, hvordan corneareflekserne kan bruges til at vurdere skelevinklen. Ca. 2.5 mm forskydning 50 esotropi Ca. 5 mm forskydning 100 esotropi Ingen forskydning og dermed ingen skelen Figur 2 viser øjenmusklerne i et højre øje set fra oven. Synsaksen er markeret med en blå streg, og musklernes trækretning er vist med røde pile. Når øjet er i primær position, dvs. hovedet holdes ret, og blikket indstilles på et objekt, som er uendelig langt borte, danner synsaksen en vinkel på ca. 23 grader med aksen gennem m. rectus superior og m. rectus inferior og en vinkel på ca. 55 grader med aksen gennem m. obliquus superior og m. obliquus inferior (Illustration gengivet med tilladelse fra Martin Bassett og Gads Forlag).

>> 7 Figur 3 viser de enkelte øjenmusklers hovedeffekt og tillægseffekter i primær position, dvs. når hovedet holdes ret og synsakserne er parallelle. Tabel 1 viser øjenmusklernes hovedeffekt og tillægseffekter i primær position samt angivelse af hvilken hjernenerve, der forsyner de enkelte øjenmuskler. For at kunne tolke store H-testen er det vigtigt, at man har kendskab til øjenmusklernes anatomi og funktion. Øjet bevæges af 6 øjenmuskler: 4 rette øjenmuskler og 2 skrå øjenmuskler. Øjenmusklernes anatomi For at kunne tolke store H-testen er det vigtigt, at man har kendskab til øjenmusklernes anatomi og funktion. Øjet bevæges af 6 øjenmuskler: 4 rette øjenmuskler og 2 skrå øjenmuskler (figur 2). Disse øjenmuskler gør, at øjet kan bevæges i forskellige retninger. Da øjenmusklerne udspringer fra forskellige steder i øjenhulen og er hæftet til senehinden med forskellig vinkel i forhold til den optiske akse, vil en sammentrækning af den enkelte øjenmuskel give både en hovedeffekt og forskellige tillægseffekter (tabel 1 og figur 3). I store H-testen, hvor øjet bevæges ud i de 6 positioner, vil man netop reducere tillægseffekterne så meget som mulig således, at de enkelte øjenmusklers hovedeffekter kan observeres og dermed tolkes (figur 4 næste side). Tolkning af store H-testen Patienten skeler, hvis han klager over dobbeltsyn, eller optikeren observerer, at et af øjnene ikke er rettet mod objektet i en eller flere positioner i store H-testen. Skelen kan også ses ved, at cornearefleksen er asymmetrisk i de to øjne. Optikeren skal undersøge i hvilken blikretning, patienten oplever størst dobbeltsyn, og om dobbeltsynet er horisontalt, vertikalt eller

8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Figur 4 viser de ansvarlige øjenmuskler i henholdsvis højre og venstre øje, når store H-testen udføres. diagonalt. Kortlægningen er vigtig, da de forskellige typer skelen kræver forskellig behandling, herunder evt. henvisning til øjenlæge. Hvis patienten oplever smerte under udførelsen af store H-testen, bør optikeren ligeledes henvise til øjenlæge (figur 5). Man skelner mellem comitant skelen og incomitant skelen, fordi behandling og de bagvedliggende årsager er meget forskellige (1). Det kan dog være vanskeligt at fastslå den bagvedliggende årsag, hvilket betyder, at årsagen til skelen kun med rimelig sikkerhed bestemmes i ca. 50% af alle tilfælde (2). Comitant skelen Den comitante skelen er langt den hyppigste type, idet den udgør ca. 90% af al skelen (3). Ved comitant skelen (også kaldet concomitant, ægte eller non-paretisk skelen) følges øjnene ad. Skelevinklen varierer med mindre end 5 prismer i de forskellige blikretninger (2). Den comitante skelen er som oftest en godartet tilstand, der fx kan skyldes ukorrigeret synsfejl eller en fejludvikling i centre i storhjernens bark og i hjernestammen, hvorfra der sendes signaler til øjenmusklerne. Incomitant skelen Den incomitante skelen udgør de resterende 10% af alle skeletilfælde. Hos patienter med vertikal skelen har 40% incomitant skelen. Ved incomitant skelen (også kaldet noncomitant, non-concomitant eller paralytisk skelen) afhænger skelevinklen af blikretningen. Således skeler nogle patienter i alle blikretninger, blot ikke samme omfang, mens andre kun skeler i en eller nogle blikretninger. Skelevinklen i de forskellige blikretninger skal dog variere med mindst 5 prismer (2). Ofte er det nødvendigt at supplere store H-testen med fx covertest i de 6 positioner, når man skal adskille den comitante skelen fra den incomitante skelen. Det er ikke altid muligt at finde den bagvedliggende årsag til den incomitante skelen, men da livstruende sygdom kan ligge til grund, skal det afklares hurtigt (1). Mulige årsager til incomitant skelen kan være helt eller delvis lammelse af en eller flere øjenmuskler, overaktive øjenmuskler eller Mulige årsager til incomitant skelen kan være helt eller delvis lammelse af en eller flere øjenmuskler, overaktive øjenmuskler eller mekaniske forhindringer i øjenhulen.

>> 9 Figur 6 viser en begrænsning af øjendrejning opad, både når patienten ser til højre og venstre. Patientens incomitante skelen er medicinsk udredt i barndommen. Dobbeltsyn opstår kun, når patienten ser opad, og det giver derfor ikke anledning til gener i dagligdagen. mekaniske forhindringer i øjenhulen. N. oculomotorius (III) innerverer 4 af øjets 6 øjenmuskler, hvorfor der ved en total lammelse af n. oculomotorius kun vil være 2 muskler til at bevæge øjet, nemlig m. rectus lateralis og m. obliquus superior. Med kun disse to muskler aktive vil øjet være drejet udad og lidt nedad, og patienten vil klage over udtalt dobbeltsyn (1). Da m. levator palpebrae, som løfter øvre øjenlåg, også innerveres fra n. oculomotorius, vil der samtidig kunne observeres ptose. N. oculomotorius er også ansvarlig for den parasympatiske innervation til m. sphincter pupillae, som trækker pupillen sammen. Da de parasympatiske nervefibre, som forsyner m. sphincter pupillae, sidder overfladisk i nerven, vil pupillen være dilateret eller reagere langsomt på ændringer i lysniveauet, hvis der er et tryk på nerven. Et sådant tryk kan være et symptom på en intrakraniel aneurisme (udposning på arterie), som er ved at briste eller en tumor, som vokser (1). Heldigvis skyldes de fleste oculomotoriuslammelser dog infarkt i dele af nerven pga. diabetes, hvorfor pupillen vil reagere Figur 5 viser en oversigt over udredning af skelen. normalt på lys (4). Da en oculomotoriuslammelse pga. tryk fremkaldt af en aneurisme eller tumor er meget alvorlig, er det vigtigt at adskille disse tilfælde fra de lammelser, som skyldes fx diabetes. Der er fire faretegn, som peger på en lammelse pga. tryk: Dilateret pupil, smerter bag øjet eller hovedpine, forværring af lammelsen over dage eller uger og at kun nogle af musklerne er inddraget (1). Hvis et eller flere af disse faretegn er til stede, henvises patienten øjeblikkeligt til øjenlæge. N. troclearis (IV) innerverer kun én øjenmuskel, nemlig m. obliquus superior, hvorfor øjet ved lammelse ikke kan drejes indad, når det er

10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN >> Udover lammelser kan mekaniske forhindringer i øjenhulen være skyld i skelen og dermed dobbeltsyn. drejet nedad. Patienten oplever derfor dobbeltsyn i hverdagen fx ved læsning og gang på trapper (1). Patienter med en lammelse af n. troclearis vil ofte kunne opnå binokulært syn ved at justere hovedholdningen i den retning, som musklen skulle have roteret øjet i. Dette gør, at patienten ikke nødvendigvis selv har bemærket, hvornår problemet med dobbeltsyn er begyndt. Idet n. troclearis har et langt forløb, som krydser over til den modsatte side af hjernen, er den sårbar, og den mest sandsynlige årsag til lammelse er derfor kranietraumer (1, 4). N. abducens (VI) innerverer ligesom n. troclearis kun én øjenmuskel, nemlig m. rectus lateralis. Ved lammelse af m. rectus lateralis vil øjet være drejet indad, når patienten ser lige frem (i primær position), hvorfor patienten oplever vandret dobbeltsyn. Patienter med en abducenslammelse vil ofte prøve at kompensere for dobbeltsynet ved at dreje hovedet mod den påvirkede side (4). Det er også værd at være opmærksom på, at patienten ofte kun har esotropi på afstand og dermed kun dobbeltsyn på afstand. Den tilgrundliggende årsag til en abducenslammelse er oftest utilstrækkelig blodtilførsel til nerven hos patienter med fx diabetes, men kan også skyldes, at nerven trykkes pga. tumorer, kranietraumer eller et højt intrakranielt tryk (1, 3, 5). Optikeren bør derfor være opmærksom på patientens hovedholdning, fordi patienten i mange tilfælde kan slippe for dobbeltsyn ved at justere sin hovedholdning. Udover lammelser kan mekaniske forhindringer i øjenhulen være skyld i skelen og dermed dobbeltsyn. Den mekaniske forhindring kan være en tumor i øjenhulen. Det primære symptom ved tumorer i øjenhulen er dog eksoftalmus, men dobbeltsyn pga. ændring af øjets placering i øjenhulen regnes også for at være et vigtigt symptom (1). En begrænset bevægelighed af øjet (især opaddrejning) ses også, hvis øjenhulens gulv ødelægges efter fx et knytnæveslag. Den begrænsede bevægelighed og dermed dobbeltsynet skyldes her, at m. rectus inferior, m. obliquus inferior

SWISS HD High Definition glas made in Switzerland

12 FAGLIGT FRA OPTIKERHØJSKOLEN Det er udelukkende på baggrund af store H-testen, at patienten henvises til øjenlæge. Anbefalet litteratur: 1. Elliot, DB, 2008: Clinical procedure in primary eye care. Butterworth-Heinemann 2. Link til simulator, hvor du kan øve store H-testen på forskellige typer af patienter. Her får du mulighed for at se comitant og incomitant skelen med forskellige underliggende årsager. http://cim. ucdavis.edu/eyes/eyesim.htm eller fedtvæv i øjenhulen klemmes fast i frakturen (1). Den incomitante skelen kan også skyldes fx stofskiftesygdomme eller neurologiske tilstande. Ved mekaniske forhindringer vil begrænsningen i øjenbevægelsen være den samme, når store H-testen gentages monokulært. Patienten i case 2 ser umiddelbart ud til at lide af konvergensinsufficiens, hvilket som hovedregel behandles med visuel træning. Store H-testen afslører dog, at der er en mekanisk begrænsning: Hverken højre eller venstre øje kan dreje tilstrækkeligt indad. Begrænsningen i øjenbevægelsen er også til stede, når store H- testen gentages under monokulære forhold. Det er udelukkende på baggrund af store H-testen, at patienten henvises til øjenlæge. Opsummering Store H-testen er et vigtigt redskab til at adskille henvisningskrævende patologi fra godartede skeletilstande. Ved incomitant skelen skal anamnesen bruges til at afdække, om det er et nyopstået symptom, om symptomet er forværret i den seneste tid, eller om tilstanden tidligere er udredt af øjenlæge. Referencer 1. Gregersen, E. & J.C. Nørregaard, 2007: Skelen. I: Fahmy, P., S. Hamann, M. Larsen & A.K. Sjølie (reds.): Praktisk oftalmologi. Gads Forlag, 2. udgave, pp. 161-162, 165-168, 178-180. 2. Rutstein, R. & K. Daum, 1998: Anomalies of binocular vision: diagnosis & management. Mosby, p. 189, 192, 195. 3. Remington, L.A., 2005: Clinical Anatomy of the visual system. Elsevier, 2. udgave, pp. 227-231. 4. Stidwill, D. Epidemiology of strabismus. Ophthal. Physiol. Opt. 17(6):536-539. 5. Billson, F.A., 2003: Strabismus. BMJ Books, pp. 48-54. 6. Optican, L.M. 2003: The extraocular muscles. I: Kaufman, P.L. & A. Alm (reds.): Adlers Physiology of the Eye, clinical application. Mosby, 10. udgave. ISBN 978-0-323-01136-5 7. Brodal, P., 2001: Centralnervesystemet, Universitetsforlaget, 3. udgave.isbn 82-518-3929-7

>> 13 Mere og mere ensretning er efterhånden praksis hos mange kæder, men kunderne efterspørger i højere grad individuelle løsninger og det har Nyt Syn taget til sig. Derfor valgte jeg at træde ind i Nyt Syn, hvor jeg får gavn af fælles indkøb, overskuelige økonomisystemer og en overordnet markedsføring. Samtidig kan jeg være helt min egen - og det sætter jeg pris på. Da jeg meldte mig ind i Nyt Syn hjalp de mig gennem en strategiproces, så nu ved jeg også, hvad der er mine styrker for man kan jo ikke være sin egen uden at vide, hvem dét egentlig er. Der er plads til flere butikker. Tag kontakt til adm. dir. Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller ts@nytsyn.dk og få mere at vide. Dit syn betyder alt for os

14 PORTRÆT Hanne og Poul-Jørn Lindberg. Fornem royal hæder til optometrist Poul-Jørn Lindberg Poul-Jørn Lindberg blev den 30. maj i år tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen. Ridderkorset uddeles traditionelt til officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for lang og tro tjeneste. Det er derfor en ganske særlig ære for en erhvervsmand at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog. I den anledning har OPTIKEREN besøgt Hanne og Poul-Jørn Lindberg på hovedsædet i Åbyhøj. AF BJARNE HANSEN D er ligger meget arbejde, kreativitet, vedholdenhed og en stor satsning fra Hanne og Poul- Jørn Lindberg startede egen butik i 1969 i Frederiksgade 2, Aarhus og til nu, hvor virksomheden LINDBERG A/S er en international virksomhed med hovedsæde i Åbyhøj. Hvornår fik du interesse for selv at lave briller?»det har jeg egentlig altid haft. Jeg var ansat hos Thiele i 5-6 år, før jeg blev selvstændig, og her lavede jeg håndskårne briller i acetat og træ. Dengang havde jeg den spændende opgave at lave en brille til Dronning Ingrid. Dronning Ingrid kom ind i butikken og klagede sin nød over, at hendes briller ødelagde frisuren, når hun skulle tage briller af og på. Så udviklede jeg en brille med korte stænger, der spændte ind i tindingerne. Den skar jeg ud i almindelig acetat. En dag flere år efter kommer Hendes Majestæt Dronningen ind i vores forretning og siger, at hun har et problem med sin frisure, når hun tager briller af og på. Jeg sagde, at jeg syntes Dronningen skulle gå hjem og spørge Dronning Ingrid, om hun havde den brille endnu, som jeg producerede til hende, da jeg var hos Thiele. Det gjorde hun og kom tilbage og sagde, at hun skulle hilse fra sin mor og sige, at hun havde brillen endnu, og at hun var meget glad for den stadigvæk. Så skal vi da lave sådan en til Dronningen også,

>> 15 og den skal selvfølgelig laves i titanium. Brillen blev en stor succes, og senere fremstillede jeg en i guld, og det skulle jeg aldrig have gjort. Brillen blev jo pludselig tung og blød, og så skete det berømte, den røg ned i suppen. Og jeg blev hånet af alle. Siden aftalte jeg med Dronningen, at hver gang hun har en mulighed for at komme tæt på vores forretning, må hun komme ind og få rettet brillen eller ringe og sige til, så vil jeg komme over og rette brillerne på Amalienborg. Nu vil vi ikke have den ballade mere. Det var før, Dronningen begyndte at bruge briller hele tiden. Siden har jeg været så heldig, at jeg også kom til at lave»almindelige«briller til Dronning Margrethe. Den første var en AIR brille, og siden blev det LIND- BERG Spirit, og dem går hun med permanent den dag i dag,«fortæller Poul-Jørn. Det var ikke første gang, at Lindberg lavede briller til kongehuset fra sin egen butik. I 1975 lavede Poul-Jørn Lindberg en brille til Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen. Prinsgemalen havde været hos øjenlægen og havde fået en recept på briller. Man ringede så fra kongehuset til Danmarks Optikerforening for at få anbefalet en optiker i Århus, og det blev Poul-Jørn. På det officielle plan blev LINDBERG A/S udnævnt til,»kongelig hofleverandør«i 2009. Har du også lavet briller til Dronning Elizabeth?»Nej ikke selv, men på et tidspunkt rekvirerer det engelske kongehus en kollektion af LINDBERG-briller til Buckingham Palace. Måske efter anbefaling fra Dronning Margrethe. Efter en tid melder man så tilbage, hvad Dronningen gerne vil have. Da vores konsulent efter en måned eller to besøger forretningen, hvor brillen skal laves, spørger hun, hvordan det går med brillen til Dronningen. Uha, den ligger her, fordi der ikke er nogen af os, der tør lave den. Vores chef tør ikke, og vi andre tør selvfølgelig heller ikke, når chefen ikke tør.»så må I sende den til forretningen Lindberg Optik i Aarhus,«sagde konsulenten. Vi laver brillen og Siden aftalte jeg med HM Dronningen, at hver gang hun har en mulighed for at komme tæt på vores forretning, må hun komme ind og få rettet brillen eller ringe og sige til, så vil jeg komme over og rette brillerne på Amalienborg. Nu vil vi ikke have den ballade mere. Takkebrevet fra pave Benedict XVI. sender den tilbage til forretningen i London. Så vi har æren af at have lavet briller til Dronning Elizabeth i vores forretning. Det er lidt sjovt,«siger Poul-Jørn. Italienerne har også respekt for din indsats, og selv paven bærer en LINDBERG-brille. Hvordan er I blevet leverandør til ham?»i 1998 havde jeg den ære, at den italienske optikerforening udnævnte mig til Maestro Ottico,«fortæller Poul-Jørn.»Prisen blev overrakt i historiske omgivelser på et slot i Firenze. Det var i en utrolig flot sal med kalkmalerier på loftet, og der var vagter i historiske uniformer, der stampede i gulvet, når navnet på prismodtageren blev nævnt, det var meget højtideligt og en stor oplevelse,«indskyder Hanne. Motivationen for prisen var Poul-Jørn Lindbergs innovative og nærmest revolutionære tilgang til brilledesign, og hans betydning for trenden i det 20. århundrede.»flere år senere forærede præsi-

16 PORTRÆT Der ligger mere end 25 års innovation og målrettethed mellem de to billeder: Brilleproduktion i lejligheden i lejligheden i Aarhus og Precious udstillingen på fabrikken i Åbyhøj. Et lille udsnit af de mange designpriser. denten for den italienske optikerforening pave Benedict XVI en af vores briller i anledning af en højtidelighed for Santa Lucia, der er øjnenes beskytter. Vi fik ovenikøbet et takkebrev med en hilsen fra paven. Senere blev vi inviteret ned til middag hos præsidenten for optikerforeningen, og vi blev vist rundt til steder, man GOOD ikke ser som DESIGN almindelig turist,«fortæller Poul-Jørn. Hvordan fik du ideen til at lave briller i titanium?»på et tidligt tidspunkt satte jeg mig ned og skrev mine erfaringer med briller ned: De laver mærker på næsen, de klemmer bag ørerne, de falder ned på næsen, og skruerne løsner sig og falder af. Samtidig kunne jeg konstatere, at jo kønnere pigerne var, jo vanskeligere var det at få dem til at gå med briller. Jeg fandt ud af, at briller ikke må veje noget, de må ikke fremkalde allergi, de skal være så usynlige som muligt, og der må ikke være skruer i. Jeg vidste fra tandlæger, at titanium ikke fremkalder allergi. Jeg havde kontakt til en guldsmed, der netop havde været på et kursus i England, hvor hun havde lært at indfarve titanium. Derfor fandt jeg ud af, at titanium var et ideelt materiale til briller. Jeg bestilte en rulle tråd fra en fabrik i Amerika, hvor de lavede titaniumplader til flyindustrien. De havde aldrig lavet tråd før, og det var meget dyrt. Den første rulle blev forarbejdet til tre hårdhedsgrader. Til broen skal tråden være hård og smidig på samme tid, så den kan justeres og holde sin form. Til hængslet skal den være blød og kunne give sig, så glasset ikke går itu, hvis man får»en på brillen«. Til stængerne skal den være så hård, at den ikke går ud af facon. Det blev til AIR Titanium, der fik sit gennembrud på TV i designprogrammet med Per Arnoldi,»Hvorfor ser det sådan ud«. I 1989 modtager AIR Titanium den danske ID pris. Efter at den første rulle var blevet opbrugt, bestilte jeg to mere. De var ubrugelige og slet ikke til at håndtere. Tænk, hvis jeg havde fået en af dem først, så var jeg måske aldrig kommet i gang. Det er egentlig lidt fantastisk at tænke på«, siger Poul- Jørn og ser tænksom ud. Havde du i din vildeste fantasi forestillet dig, at LINDBERG kunne udvikle sig til sådan en succes?»nej, det havde jeg ikke, og det er heller ikke mig, der har skabt den ale-

17 Flere af medarbejderne har Hanne og Poul-Jørn kendt, fra de var helt små sejlere, og hvor familien Lindberg heppede på dem.»så er det sjovt, at de har været med til at skabe firmaets succes,«siger Hanne Lindberg. ne. Det er et resultat af familiesammenhold og et velfungerende team, der arbejder godt sammen. Der er mange forskellige kvalifikationer i LINDBERG. Et af de karakteristiske træk er, at de næsten alle i den første ledergruppe var dygtige sejlsportsfolk. Sejlere kan bruge den indvendige side af hovedet,«siger Poul-Jørn, der selv har været top konkurrence sejler i Folkebådsklassen. Flere af medarbejderne har Hanne og Poul-Jørn kendt, fra de var helt små sejlere, og hvor familien Lindberg heppede på dem.»så er det sjovt, at de har været med til at skabe firmaets succes,«siger Hanne Lindberg. I dag er der 7 optikere i butikken i Aarhus, der fungerer som konceptbutik, ca. 225 ansatte i hovedsædet og ca. 450 på den super moderne og arkitektonisk flotte samlefabrik i Filippinerne. Poul-Jørn Lindberg og LIND- BERG A/S har modtaget 47 designpriser. HAR DU FOKUS PÅ KUNDESERVICE OG INDTJENING? AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektivisere arbejdsgangen i butikken og derved skaber bedre overblik i din butik. Hvad kan AMPAREX? Aftalekalender Lager, statistik og kasse Abonnement incl. PBS Fakturering til 3. part Læse sygesikringskort Gave- og loyalitetskort Sende SMS, e-mail og breve C5 / E-conomic integration Design selv udskrifter Realtime kædeløsning Hvorfor vælge AMPAREX? Alt kører online Vi konvertere dine data Komplet løsning til din butik Leverandør af IT, web og telefoni Gratis test version og mere information: WWW.AMPAREX.DK Salg og servicedesk +45 70 230 153 KAMPAGNE 50% RABAT DE FØRSTE 12 MÅNEDER!

18 FAGLIGT Vinder af 2. prisen i årets Optimus Pris Hvordan påvirker lyskilden kontrastsensitiviteten hos den almene presbyope patient? Forskellige belysningsformer og markedets mange typer af lyskilder er for de fleste danskere en jungle, som er svær at blive klog på. Selvom belysning af den ene eller anden slags er et uundværligt hjælpemiddel, vi alle uanset alder og køn, bruger i det daglige, er det de færreste af os, der ved ret meget om de forskellige lyskilders egenskaber og i hvilket brugsområde, lyskilden opnår sin optimale effekt. Lys er en vigtig faktor i vores liv, som vi ofte tager for givet uden at skelne til det komplicerede samspil mellem lys og øje. Med faglige øjne er det derfor interessant at undersøge, hvor afgørende kvaliteten af de mest gængse lyskilder er for os rent synsmæssigt. AF IDA KATRINE THOM- SEN, METTE ERREBO KJEMS OG BENTE BØD- KER JENSEN U ndersøgelser viser, at glødepæren er europæernes foretrukne lyskilde (Christensen 2010). Det er dog et faktum, at glødepæren fra 2013 udfases fuldstændigt i EU. Hvad markedet byder på af alternative belysningsformer, er derfor mere relevant end nogensinde. Man har i dag store forventninger til LED som fremtidens lyskilde. Udviklingen af nye diodepærer sker i hastige skridt, men lyskilden er endnu ikke effektiv nok til især store belysningsopgaver. LED-pæren er teknisk set en klasse for sig. Den kombinerer det energibesparende med en god farvegengivelse, men den kan dog endnu ikke ligestilles med effektiviteten fra glødeog halogenpærer (Engstrøm, Nielsen, Sørensen 2008, s. 9). Lys er et fysisk fænomen, som består af elektromagnetisk udladning, der oprinder af svingninger fra elektroner. Lys måles i bølgelængder, der afhænger af, hvor hurtigt denne elektromagnetiske svingning foregår. Kun en lille del af det elektromagnetiske spektrum er synlig for det menneskelige øje - denne del af spektret indeholder de farver, vi kender fra regnbuen. Lysets stråler er usynlige, imens lyskilden og dét lyset rammer er synligt. Selv om der i dag findes mange lyskilder på markedet, er der blot tre måder at fremstille lys på;»temperaturstrålere«,»eksplosionslys«og»led«. Temperaturstrålere er bredspektrede, fordi de indeholder hele spektret af det synlige lys. De omfatter lyskilder som for eksempel solen, bål, stearinlys, halogenpærer og glødepærer, der alle producerer lys via opvarmning (jf. figur 1, kurve 2). Eksplosionslys er smalspektret, idet det indeholder ca. 9 af det synlige spektres 1200 farvenuancer. Det omfatter lysstofrør, miljøpærer og kompaktrør/energisparepærer, der producerer lys ved eksplosioner i kviksølvglas (jf. figur 1, kurve 1). LED står for lys emitterende diode og er en lyskilde baseret på et halvledermateriale, der udsender lys, når der sendes strøm igennem. Lysets farve er varierende og afhænger af elektronernes overskydende energi. Dette kan kontrolleres af halvledermaterialets sammensætning. Det er derfor svært at kategorisere LED som bred- eller smalspektret, da der er stor forskel på gode og dårlige dioder (Engstrøm, Nielsen, Sørensen 2008 s. 9). Smalspektret lys påvirker os i mere end én forstand. Diskussioner går på, at det nedbryder hud og slimhinder betydeligt mere end bredspektret lys, og endvidere nedsættes koncentrationsevnen, da øjnene udtrættes (Lys og Syn 2009). En ny undersøgelse foretaget af fagfolk, som sidste år fandt samme interesse i emnet, har udgivet en artikel herom, hvoraf vores inspiration til projektet udspringer. Mere præ-

>> 19 cist fandt de i undersøgelsen evidens for, at lys fra energisparepærer påvirker AMD-patienters evne til at se kontraster (Holton et al 2009). Det visuelle system er meget højt udviklet. Kontrastsensitivitet repræsenterer den mindste luminansforskel, som det visuelle system kan opfatte. Øjets evne til at skelne forskellige bølgelængder fra hinanden er grundlaget for farvesynet, hvilket også kaldes visuel adaptation (Christiansen et al. 2010, s. 10-11). Selve processen, hvorfra lysets bølgelængder/energi omsættes til nervesignaler gennem synsbanens mange synapser, er temmelig kompleks. Øjets følsomhed ligger i forskellen på de to typer af fotoreceptorers (stave og tappe) reaktionsevne. Stavene er ekstremt sensitive i selv svag belysning, og aktiverer det, vi kalder skotopisk syn. Modsat er tappene inaktive, når belysningen er for svag. Med skotopisk syn evner vi at registrere form og bevægelse, men ikke fine detaljer, mens farveopfattelsen er helt fraværende. Deraf kommer udtrykket»i mørke er alle katte grå!«fotopisk syn er under belysning, hvor nethindens (retina) tappe er aktive og formår at respondere, hvis lysets bølgelængde er indenfor det synlige spektrum. Tappene er betegnet ud fra den bølgelængde af lys, de er i stand til at opfatte; rød (588 nm), grøn (531 nm) og blå (420 nm). Tappene findes på nethindes makulaområde i et meget tæt koncentreret antal modsat stavene, der her er helt fraværende (Remington 2005, s. 73-75). Set i forhold til tappenes sensitivitet henvises til kurverne (figur 1) for pærernes farvefordeling. De giver blandt andet et billede på hvilke tappe, der stimuleres ved henholdsvis smal- og bredspektret lys afhængigt af bølgelængden, deraf hvilke farver øjet opfatter afhængigt af den type af pære, vi oplever. Det er derfor nødvendigt med tilstrækkelig belysning, førend øjet kan opfatte farver og detaljer i vores omgivelser (Christiansen et al. 2010 s. 10-11). Menneskets kontrastsensitivitet giver relevant information om det funktionelle eller det realistiske syn, heriblandt risikoen for fald, kontrol af balance, bilkørsel, læsning og andre dagligdags aktiviteter (Elliot 2007 s. 48). Undersøgelsen af Holton et al. viser, at energisparepærer giver AMD patienter rigtig dårlig forudsætning for at færdes på trapper og fortov med mere. Kontrasten imellem trinenes lys og skyggeflader er nedsat og gør det vanskeligt at afgøre, hvor man skal sætte fødderne. Henrik Holton, der til daglig er optometrist ved Synscentralen i Vordingborg, antager derfor, at der er belæg for, at energisparepærer skaber en øget risiko for faldulykker blandt ældre med dårligt syn (Holton et al. 2009). Det er typisk den ældre befolkning, der ytrer frustration over problemer med belysning i hjemmet. Samme gruppe er en naturlig stor del af kundemålgruppen i en optikerforretning, hvorfor det er oplagt at tage udgangspunkt i denne aldersgruppe. I litteraturen læser vi, at kontrastsensitiviteten falder med alderen og forringes desuden af aldersrelaterede patologiske ændringer såsom katarakt og AMD (Grosvenor 2007, s. 178). Der er ikke nødvendigvis sammenhæng imellem dårlig visus og nedsat kvalitet af synet, hvilket betyder, at man godt kan have fuld visus og samtidig nedsat kontrastsyn (Elliot 2007, s. 48). Sammenhængen mellem kontrastsensitivitet og forskellige belysningsformer er endnu et relativt nyt og uudforsket område indenfor optometrien. Vi ved nu, at der er fundet evidens for, at belysning har en afgørende faktor for kontrastsensitiviteten og at samme nedsættes med alderen. Med den viden i baghånden, og daglig kontakt med mange helt almindelige ældre mennesker i vores arbejde som optometrister, finder vi det yderst relevant at kunne vejlede professionelt indenfor belysningsformer. Vores faglige kompetenceområde er at sikre bedst muligt syn, hvilket kan gøres ved hjælp af både kontaktlinser, brillekorrektion og i høj grad korrekt vejledning af belysning. Formålet med undersøgelsen er bl.a. om udfasningen af glødepæren vil have betydning for kvaliteten af synet i dagligdagen for den almindelige ældre uden patologisk diagnose? Et relevant spørgsmål er, om der findes en ny foretrukken lyskilde, når glødepæren ikke længere er en belysningsmulighed? Undersøgelsen skal sætte fokus på lyskilders påvirkning af synet, da det er en relevant og aktuel problemstilling. Resultaterne danner basis for vejledning i brugen af lyskilder til presbyope patienter. Materialer og metoder Målpopulationen er baseret på den almene presbyope befolkning. I forsøget testes i alt 79 forsøgspersoner, heraf er 44 kvinder og 35 mænd med en gennemsnitsalder på 62,41 år (aldersfordelingen har været 50 85 år). 5 forsøgspersoner har fået foretaget kataraktoperation og har derfor intraokulær linse bi- eller unilateralt. 4 forsøgspersoner har hypertension, og 2 forsøgspersoner har diabetes type 2. Inklusionskriterier for deltagelse; både mænd og kvinder i alderen 50+ med monokulær visus over 0,667 (målt på logmar visustavle), er potentielle forsøgspersoner. Okulære sygdomme kan ikke udelukkes blot ved at opstille et visuskrav på

20 FAGLIGT 0,667. Derfor er forsøgspersonerne forud for forsøget testet med Amslerkortet med det formål at frasortere makulær dysfunktion og skotom i form af blandt andet øjensygdommen AMD (Fahmy et al. 2007 s. 60). Eksperimentet bygger på den forklarende forskningstype, der udspringer fra det naturvidenskabelige paradigme. Herunder benyttes et klinisk randomiseret enkeltblindet cross-over eksperiment til indsamling af data. Lyskilder og lampe I forsøget sammenlignes følgende 3 lyskilder: Energisparepære (Megaman model Liliput Plus, Neonlite Electronic and Lightning Ltd., Hong Kong, model MU115i-E27, 15W, 2700 Kelvin, varm hvid, Ra 83), halogenpære (Frost Light ApS Denmark, KRYSTAL Klar E27 42W, model FRO013104, varm hvid, 2800 Kelvin, 230V, Ra 100), og LED-pære (Frost light ApS Denmark, KRYSTAL diode E27 6,5W RA + diode, bredstrålende varm hvid, 3200 Kelvin, Ra 94). Lyskilderne er alle monteret i samme type lampe; Optikerlampen fra Laboratoriet LYS og SYN, København. Forsøget er opstillet i et fuldstændig mørkelagt prøverum. Belysningsstyrken på kontrasttavlens midte er 400 lux +/- 10, målt med et luxmeter (Hagner model EC1 med indbygget detektor) for at verificere belysningen før hver enkel test. Mars-test Forsøgspersonernes kontrastsensitivitet er testet ved hjælp af The Mars Letter Contrast Sensitivity Test. Denne består af 3 tavler, hver med 8 linjer á 6 bogstaver, der bliver svagere i kontrast for hvert bogstav. Hvert bogstav springer 0,04 log units KS. Afstanden fra øjne til tavle er 40 cm. og er anbefalet standard ved brug af Mars-testen (Logan, Rosenfield 2009 s. 509). Afslutningsvis udføres et subjektivt eksperiment. Forsøgspersonerne bedes notere sig, om nogle af lyskilderne skiller sig positivt eller negativt ud. Statistik Den nødvendige styrkeberegning for antal forsøgspersoner: Type 1 fejls risiko = 5% (z-værdi 1,96), type 2 fejls risiko = 10% (zværdi 1,28), statistisk variation SD = 0,08, mindste relevante kliniske forskel d = 0,04. Analyse af resultaterne er med udgangspunkt i energisparepæren holdt op imod de og to andre; halogenpære vs. energisparepære og LED-pære vs. energisparepære. Til beregning af data benyttes et t-test, og for at simplificere vores statistiske beregninger har vi anvendt regnearksprogrammet Microsoft Excel 2007. Etiske overvejelser I forskning, der involverer mennesker, er det nødvendigt at gøre sig en række etiske overvejelser. En autorisret optometrist skal følge retningslinjerne indenfor Sundhedsloven i Danmark, lige såvel som andre fagrupper; læger, tandlæger, sygeplejersker etcetera (Retsinformation.dk 2011) (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). Vi har inden testfasen taget højde for basale etiske principper, og redegørelsen om god etisk standart er baseret på Helsinki-deklarationen udarbejdet af Verdenslægeforsamlingen. Resultater og konklusion Middelværdierne i kontrastsensitiviteten for halogenpæren er 1,73570, for LED-pæren 1,73468 og for energisparepæren 1,71038. P-værdi for halogenpære vs. energisparepære = 0,0172 og 95% sikkerhedsinterval = 0,02532±0,0207. P-værdi for LED-pæren vs. energisparepære = 0,0118 og 95% sikkerhedsinterval = 0,0243±0,0188. Klinisk betyder spændet, at der ved begge sammenligninger på Mars-tavlen kan være fra en ottendedel til lidt mere end et helt bogstavs forskel. Kontrastsensitiviteten falder ikke fra et normalt niveau til uden for normalen, men består af en mærkbar forskel, som underbygges af forsøgspersonernes subjektive svar. Resultaterne fra den subjektive vurdering af lyskilderne: Halogenpæren fik 10 positive og 10 negative udsagn. LED-pæren fik 20 positive og 6 negative udsagn, og energisparepæren fik 6 positive og 23 negative udsagn. 23 personer talte hverken for eller imod nogen af lyskilderne. Forsøgspersonerne har en statistisk signifikant dårligere kontrastsensitivitet med energisparepæren kontra halogenpæren og LED-pæren. Energisparepæren har subjektivt en overvægt af negativ respons, og der er derfor basis for at vejlede kunden til at anvende halogen- og LEDpære frem for energisparepære. Vejledningen skal primært skabe bedst muligt syn for den presbyope kunde. Diskussion Aldersgruppen, der rammes af katarakt og AMD, er den samme som vores målpopulation. Det er derfor interessant, om der er en forklaring på, at de presbyope, både syge og raske, er mere sensitive overfor energisparepærens påvirkning? En reference i Primary Care Optometry konkluderer, at en årsag til forringelse af kontrastsensitivitet hos ældre mennesker er neurologisk og ikke optisk (Grosvenor 2007, s. 404). Ifølge Clinical Anatomy of the Visuel System rapporterer en række undersøgelser, at antallet af tappe går tabt med alderen (Remington, 2005, s. 84). Her kan én af grundende til den observerede forskel i kontrastsensitivitet være den morfologiske forandring i den centrale del af makula og en ændring i forholdet af tappe i den resterende del. Tappene i den perifere del af makula, som er modtagelige for lysets lange og korte bølgelængder, er måske meget sensitive overfor hullerne (i mellem de små eksplosioner) i smalspektret lys således, at den manglende stimulus kan resultere i reduceret kontrastsensitivitet (Holton et al. 2009).

21 Konsekvenser for fremtidigt arbejde Belysning er et stort og komplekst område med mange aspekter. Det kræver en indsigt i synsmekanismens funktion hvordan hjernen tolker lyset, de grundlæggende egenskaber ved lyset og en forståelse af hele synsoplevelsen (Christoffersen 2005). Forhåbentlig kan vi på sigt blive tilstrækkelig belyste om, hvordan man skaber et optimalt visuelt miljø på baggrund af lysets mange egenskaber. Vi ønsker derfor som faggruppe gennem undersøgelsen at sætte fokus på belysning, da vi ved, at det påvirker os på mange måder. Svarene»god eller dårlig belysning«kan ikke stå alene. Lyset påvirker nemlig også vores følelser og i det hele taget vores humør og helbred. Jens Christoffersen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), berører i artiklen»lys, sundhed og velvære«, at dårlige kontrastforhold, flimmer, store luminansforskelle og utilstrækkelig belysning fører til overanstrengte øjne og symptomer som hovedpine, træthed, slør og ubehag (Christoffersen 2005). Værre er konsekvensen for ældre med nedsat kontrastsensitivitet, der færdes i uhensigtsmæssig belysning. Udfasningen af glødepæren er en politisk beslutning i EU, der er trukket ned over hovedet på os. Beslutningen bygger på økonomi og miljø og ikke sundhed, syn og velvære. Synssansen kan ikke ændres således, at vi trives i andet lys end det naturlige fuldspekter dagslys. Hjernen ville i givet fald kompensere og være i risiko for hovedpine, anstrengte øjne og ubehag (Wilkins 1995, s. 92). Vores arme og ben er konstrueret, som de er, på samme måde er vores øjne rent biologisk, som de er. Det handler i princippet om at tage ansvar som faggruppe. Vi mener, at belysningsvejledning burde være indenfor optometristens kompetenceområde. Vi kan derfor gennem tværfagligt samarbejde og forskning med læger, ingeniører, ergoterapeuter og arkitekter i fremtiden mindske gener og måske ulykker gennem oplysning og korrekt vejledning. Nu hvor glødepæren udfases og dagslyset, som er kilden til vores daglige belysningsbehov, ikke er tilstrækkeligt, må vi ty til alternativer (Christoffersen 2005). Ét bogstavs forskel er ikke nemt at se, men én ting er sikkert; oplevelsen er forskellig, og derfor bør belysning også være tilpasset den enkeltes behov. Kunden har dog god nytte af vores nye viden, som en del af deres egen stillingtagen, nu hvor glødepæren ikke er en belysningsmulighed. Vores vigtigste job som fagpersoner er at rådgive, selve valget er altid op til individet. Referencer 1. Christiansen, J., Gade, A., Gerlach, C., Habekost, T., Karstoft, K-I., Kjær, T.W., Larsen, A., Midtgaard, J., Tommerup, N. 2010, Hjernen og synet. Hjerneforum, København.(side 10-11) 2. Christensen, S. T. 2010, Fremtidens lys vælges nu, Boligen nr. 3, 2010, side 32 3. Christoffersen, J. 2005, Lys, sundhed og velvære, Arkitekten nr. 9, 2005 4. Elliot, D.B. 2007, Clinical procedures in Primary Eyecare of Optometry, 3. udgave, Buttenworth Heinemann Elsevier, St Louis. (side 48) 5. Engstrøm, L., Nielsen, T. R., Sørensen, N. 2008, Lys, læring og livskvalitet, asger bc LYS, København V. (side 9) 6. Fahmy, P., Hamann, S. Larsen, Sjølie, A. K. 2007, Praktisk oftalmologi, 2. Udgave, Gads forlag, Gylling. (side 60) 7. Grosvenor, T., 2007, Primary Care Optometry, 5th Edition 2007, Elsevier Butterworth Heinemann, St. Louis. (side 178, 404) 8. Holton, H., Albeck, M. J., Christiansen, A. S., Johnsen, C. R., 2009 The Impact and Light Source on Discrimination Ability in Subjects with Age-Related Macular Degeneration, Acta Ophthalmological, The Authors. Journal compilation 2009 Acta Ophthalmol, Denmark. 9. Logan, N., Rosenfield, M., 2009. Optometry: Science, Techniqes and Clinical Management. 2. Udgave, Butterworth Heinemann Elsevier, St. Louis. (side 509) 10. Lys og Syn 2009 http://www.lyssyn.dk/index. php?option=com_content&view=article& id=24&itemid=22 (Updated 2009). [cited 12.02.2011] 11. Remington, L. A., Clinical Anatomy of The Visuel System, 2nd Edition 2005, Elsevier Butterworth Heinemann, St. Louis. (side 73-75,84) 12. Retsinformation.dk https://www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id=121913 (Updated 2011). [cited 12.02.2011] 13. Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003, Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden, Vård i Norden 4. 2003 publ. nr. 70, årgang 23. 14. Wilkins, A.J., 1995, Visual Stress, Oxford University Press Inc., New York (side 92)

22 FAGLIGT Vinder af 3. prisen i årets Optimus Pris Kontrastsynet efter laser in situ keratomileusis AF CAMILLA NYMANN TANG, JEPPE JOHAN- SEN OG MAJA BACH STELZIG. Resume Formål: I dette prospektive studie ønskes det at belyse et mere overordnet billede af synskvaliteten tre måneder efter laser in situ keratomileusis (LASIK) for myopi, ved at tage kontrastsynet i betragtning. Samtidig kigges der på højere ordens aberrationer (HOA) som en mulig forklaring på en eventuel forskel. Materialer og metoder: 27 LA- SIK opererede øjne (14 patienter) har medvirket i studiet. Patienterne havde en gennemsnitsalder på 35,5 år (23-53 år). Alle er opereret med enten Femtosekund LASIK (FS) eller Flex LASIK (Flex). Styrkeområdet for den sfæriske ækvivalent lå præoperativt på -7,76 D (-6,25 D til -10.25 D). Postoperativt lå styrken på -0,31 D (-1,00 D til +0,25 D). Kontrastvisus er målt ved 20%, 10% og 5% med Polaphor Light kontrasttavlen og testet præog postoperativt. Under målingerne er illuminansen holdt konstant på mellem 220 lux og 264 lux. Pupilstørrelsen ligger gennemsnitlig på 4,20 mm. Root mean square (RMS) for højere ordens aberrationerne er målt med Pentacam tomograf ved en 6 mm pupil. Resultater: Der findes ingen signifikant forskel (p>0,05) i kontrastvisus før og efter LASIK operation ved fotopisk belysning. Der er signifikant stigning (p<0,05) i højere ordens aberrationer målt på forfladen af conea efter operation. Der ses tendens til sammenhæng mellem ændring i kontrastvisus og ændring i højere ordens aberrationer, men denne er dog ikke signifikant (R2 tæt på 0). Konklusion: Ved fotopiske forhold er der ingen forskel i synskvaliteten hvad angår visus og kontrastvisus, for LASIK opererede præ- og postoperativt. Andre studier viser dog nedsat kontrastvisus ved mesopisk belysning, og dette bør tages i betragtning, før man anbefaler LASIK til patienter med behov for optimalt syn i lav luminans eller i nattebelysning. Nøgleord: Kontrastvisus, myopi, LASIK, fotopiske forhold, højere ordens aberrationer, synskvalitet. Introduktion På Århus Kommunehospital blev der i perioden 1999-2005 foretaget cirka 300 operationer årligt, mens det tal i 2010 anslås til at være steget til 1.400 (Beer et al, 2005, Hjortdal, 2011). Laseroperationer synes således at blive et mere og mere populært alternativ til briller og kontaktlinser. LASIK er stadig en forholdsvis ny teknik, og derfor kendes de langsigtede bivirkninger af disse indgreb endnu ikke (Hjortdal et al, 2004, p. 33). Når man skal vurdere et syn, kan det være fristende udelukkende at fokusere på visus for på den måde at karakterisere, hvor meget eller hvor Laseroperationer synes således at blive et mere og mere populært alternativ til briller og kontaktlinser. godt den enkelte kan se. Dagligdagen vil dog ofte byde på andet end objekter med høj kontrast og god belysning. Derfor vil det i en reel vurdering af den faktiske synskvalitet være relevant at inddrage kontrastmålinger i sin bedømmelse. Visus med subjektiv bedste visus (SBV) efter LASIK operationer synes ikke at være forringet i forhold til visus med SBV inden operation (Beer et al, 2005), der er dog ikke altid sammenhæng mellem patientoplevet synskvalitet og den klinisk registrerede synsstyrke. Det kan være fordi kontrastsynet ikke tages i betragtning. Der vil i dette studie blive sat fokus på kontrastsynet før og efter LASIK operation og på højere ordens aberrationernes eventuelle indvirkning herpå. Metoder og materialer Jesper Hjortdal, Århus Universitetshospital, har givet tilladelse til dette prospektive studie. Der er i alt blevet målt på 27 øjne (14 patienter), der alle har gennemgået LASIK operation. Patienterne skal mindst have en sfærisk ækvivalent på -6,0

>> 23 D for at være med i forsøget. De er opereret på tilfældige tidspunkter og alle indenfor en tidsramme på fire måneder. Patienterne havde en gennemsnitsalder på 35,5 år, alle var mellem 23 og 53 år. Den sfæriske ækvivalent af deres styrke blev målt til at være -7,76 D (min. -6,25 D og max. -10.25 D) præoperativt og -0,31 D (min. -1,00 D og max. +0,25 D) postoperativt. Gennemsnitlig logmar visus inden operation med SBV var -0,01 (min. 0,10 og max. -0,10), efter operation var den 0,01 (min. 0,20 og max. -0,10). Præoperativt, cirka en måned inden operation, og tre måneder postoperativt har patienterne fået målt deres kontrastvisus. Resultaterne er sammenlignet før og efter for at give et indtryk af synskvaliteten efter operation. Vi har i dette forsøg anvendt Polaphor Light systemets kontrastfunktion til måling af kontrastsynet. På tilsvarende måde som Bailey- Lovie tavlen tager udgangspunkt i logmar tavlen, tager Polaphor Light også udgangspunkt i systemets almindelige visustavle. Visus måles for hver af tre reducerede kontraster, 20%, 10% og 5% monokulært og med SBV i phoroptor. Kontrasttavlen er placeret seks meter fra patienten og består af optotyper, der er randomiseret på hver tavle. Under de subjektive kontrastmålinger registreres en linje ved tolerancen på maksimalt en fejl. Kontrastmålingerne er foretaget under en konstant belysning på 239,3 lux (min. 220 og max. 264), målt med et luxmeter placeret samme sted i forhold til. patienten (Beha Digital Lux Tester 93-1065L). Pupilstørrelsen er blevet målt med lineal og ligger gennemsnitligt på 4,20 mm (mellem 3,00 og 6,00 mm) før og efter operationen. Højere ordens aberrationer er målt på forfladen af cornea med en Pentacam tomograf på en 6 mm pupil. Forud for alle efterundersøgelser har alle patienter gennemgået LASIK operation, hvor en Carl Zeiss Meditec MEL-80 excimer laser og Carl Zeiss Visumax femtosekund laser er blevet anvendt. LASIK operationerne er foretaget med to forskellige teknikker, enten Flex (11 patienter) eller FS LASIK (3 patienter). Lappen skæres 120 μm tyk og 8 mm i diameter. Alle operationer er foretaget af de samme to kirurger og tre eksaminatorer har stået for kontrastmålingerne både før og efter. Der er med Microsoft Excel 2007 foretaget en parret tohalet t-test på før og efter målingerne for de tre kontraster på 20%, 10% og 5% samt for højere ordens aberrationer. Signifikans vurderes ved en p-værdi 0,05. Der er lavet histogrammer, som viser, hvor mange der henholdsvis har vundet eller tabt visus ved de tre forskellige kontraster. Desuden er der lavet en regressionslinje, der viser sammenhængen mellem ændringen i højere ordens aberrationer og ændringen i visus ligeledes for alle tre kontraster. Resultater Der er signifikant forskel på højere ordens aberrationerne før og efter operation. p < 0,05 (p= 5,16 x 10-10). Der findes en gennemsnitlig stigning i højere ordens aberrationer af RMS på 0,576 μm. Diskussion Der findes ingen signifikant forskel (p>0,05) på kontrastvisus før og efter LASIK operation. Dette gør sig gældende ved alle de tre målte kontrastniveauer 20%, 10% og 5%. Både parret t-test og histogrammer understøtter dette. Regressionslinjerne viser en tendens til en generel ændring i højere ordens aberrationer, som er størst ved visustab, altså indikerer ringere kontrast ved flere aberrationer. Når det er sagt, er hældningen af regressionslinjen tæt på vandret. Der er altså ikke stor forskel på om patienterne vinder eller taber kontrastvisus i forhold til, om de får flere højere ordens aberrationer. Uanset om kontrastvisus forbedres eller forringes ses en stigning i højere ordens aberrationerne. Ydermere kan man se af forklaringsgraden, at ingen af de tre regressioner har stor sandhedsværdi. R2 ligger således i vores forsøg tæt på 0 for alle tre kontraster. Omvendt kan man sige, at vi har undersøgt på en relativt lille forsøgsgruppe, og man løber dermed en større risiko for Der er ikke signifikant forskel på visus ved 20% kontrast før og efter operation. p > 0,05 (p= 0,345).

24 Der er ikke signifikant forskel på visus ved 10% kontrast før og efter operation. p > 0,05 (p = 0,212). Der er ikke signifikant forskel på visus ved 5% kontrast før og efter operation. p > 0,05 (p = 0,774). type I og type II fejl. Vi har lavet en styrkeberegning, hvor vi har sat 0,1 logmar til den mindste forskel vi ikke vil overse og 0,2 logmar som skøn over den statistiske variation af måleresultaterne. Hvis vi derudover regner med 5% risiko for type I fejl og 20% risiko for type II fejl, får vi, at vi minimum skulle have brugt 32 øjne i forsøget. Regner vi baglæns med den viden at vi har brugt 27 øjne får vi et resultat der giver en ß- værdi på 0,64 svarende til en 70,6% sikkerhed. Altså cirka 30% risiko for type II fejl (udregnet med SigmaStat 3,5). Der sammenlignes i vores studie tre forskellige kontraster før og efter operation. Der ændres kun en faktor fra måling til måling, og det er kontrasten. Det vil sige, hvor skarpt optotyperne adskiller sig fra deres baggrund, og dermed, hvor nemme de er at tyde. Der vises, at netop ved denne fotopiske belysning er kontrastsynet og dermed antageligvis også kontrastsensitiviteten, uændret. Der bliver i dette studie fundet, at højere ordens aberrationerne stiger signifikant (p < 0,05) efter operation. Målene for højere ordens aberrationerne er taget med pupiller på 6 mm i diameter, mens kontrastvisus er målt ved en gennemsnitlig pupil på 4,20 mm. En undersøgelse af Chandhrasi og Knorz fra 2006 sammenligner RMS af de totale aberrationer ved en 4 mm og 6 mm pupil. Det er interessant, at højere ordens aberrationerne ved en 4 mm pupil forblev uforandrede efter LASIK operationer, hvorimod der var markant øgning af disse ved en 6 mm pupil. Hvis kontrastvisus var taget i mesopisk belysning og dermed ved en større pupil, ville vi kunne antage, at højere ordens aberrationerne spillede en større rolle og påvirkede kontrastsynet mere. Dette understøttes af flere undersøgelser (Montés-Micó et al, 2001, 2002 og 2006, Chandhrasi og Knorrz 2006, Holladay et al 1999, Oshika et al 1998) Der er blevet holdt øje med belysning og pupilstørrelse, og patienterne ligger alle inden for et vist styrkeinterval i undersøgelsen. Alt dette er for at sikre en vis lighed mellem patienterne og udelukke så mange potentielle fejlkilder som muligt. Patienterne er dog ikke alle blevet opereret med samme LASIK-teknik, og det er endnu uvist, om dette kan have haft en betydning. Dette kan der med den nuværende viden kun

25 gisnes om (Hjortdal, 2011). Der er i denne undersøgelse benyttet Polaphor Light systemets kontrastfunktion til kontrastmålinger. Dette er en ikke-kendt metode og reproducerbarheden er ukendt. Kontrastmålingerne er ydermere foretaget af tre forskellige eksaminatorer, og disse kan have haft forskellig spørgeteknik og givet patienterne forskellig tid til at vænne sig til kontrasterne. Ved store synsfejl har toppunktsafstanden stor betydning. Vi har indstillet phoroptoren til en toppunktsafstand på 12 mm, men vi har ikke kunnet sikre os, at patienterne ikke har bevæget sig i løbet af udmålingen. Konklusion Vi må konstatere, at vores resultater bærer præg af at være foretaget under de lyse forhold. Man kunne forestille sig, at udfaldet var blevet anderledes, hvis der var målt under mesopiske forhold. Mesopiske forhold ville altså muligvis vise en forskel i kontrastvisus før og efter operation og de fleste nævnte supplerende studier understøtter også dette. Tre måneder efter operationer fandtes der, i dette studie, ingen signifikant forskel (p > 0,05) i kontrastvisus, når vi sammenligner præ- og postoperativt. Der findes både studier der understøtter dette resultat og som taler imod. Således har andre studier vist nedsat kontrastvisus både ved fotopisk og mesopisk belysning, og generelt menes det at en ændring i højere ordens aberrationerne har indflydelse på dette. I dette studie fandtes der en signifikant forøgelse af højere ordens aberrationer efter operation, målt ved hvad der svarer til mesopisk belysning. Fremtidige studier bør undersøge forskelle mellem traditionel og Wavefront-Guided LASIK i forhold til kontrastsynet. Det bør på nuværende tidspunkt tages i betragtning om LASIK patienter har behov for optimalt syn i lav luminans eller nattebelysning før de anbefales operation. Møder optikeren i butikken LA- SIK patienter, der er generet af kontrastnedsættelse, anbefales det, at man korrigerer med kontrastfremkaldende glas eller overkorrektion med minus. Referencer, del 1 1. Beer, M. H., Hjortdal, J. Ø. & Ehlers, N, 2005, Effekt og sikkerhed ved laser in situ-keratomileusis-operation for nærsynethed Ugeskrift for læger, vol 167, No. 39, pp. 3688-3691. 2. Hjortdal, J. Ø., 2011, Interview med Jesper Hjortdal Mailkorrespondance 23-01-11. 3. Hjortdal, J.Ø, Ehlers, N., Møller-Nielsen, T., Ehlers, L & Kjellberg, J., 2004, Refraktionskirurgi. En medicinsk teknologivurdering version 10, Sundhedsstyrelsen. p.33 4. Montés-Micó, R., España, E. & Menezo, J. L., 2002, Mesopic contrast sensitivity function after laser in situ keratomileusis Journal of Refractive Surgery, Vol. 19, No. 3, pp. 353-356. 5. Montés-Micó, R., Rodriguez-Galietero, A., Alió, J. L. & Cerviño, A. 2006, Contrast sensitivity after LASIK flap creation with femtosecond laser and a mechanical microkeratome Journal of refractive surgery, Vol. 23, No. 2, pp. 188-192. 6. Montés-Micó, R. & Charman, R., 2001, Choice of Spatial Frequency for Contrast Sensitivity Evaluation After Corneal Refractive Surgery Journal of Refractive Surgery, Vol 17, No 6, pp. 646-651. 7. Chandhrasri, S & Knorz, M. C., Comparison of Higher Order Abrerrations and Contrast Sensitivity After LASIK, Verisyse Phakic IOL, and Array Multifokal IOL Journal of Refractive Surgery, vol. 22 No. 3, pp. 231-236. 8. Holladay, J. T., Dudeja, D. R. & Chang, J., 1999, Functional vision and corneal changes after laser in situ keratomileusis determined by contrast sensitivity, glare testing, and corneal topography Journal of cataract and refractive surgery, Vol. 25, issue 5, pp. 663-669. 9. Oshika, T., Klyce, S. D., Applegate, R. A., Howland, H. C. & El Dansoury, M. A., 1998, Comparison of corneal wavefront aberrations after photorefractive keratectomy and laser in situ keratomileusis American Journal of Ophthalmology, 1999 Vol 127, Issue 1, pp. 1-7. IF 9244 DANISH DESIGN WWW.INFACE.COM

26 FAGLIGT Mørke-tilvænning Een af de kendteste kurver eller funktioner i fysiologisk optik ses på følgende tegning, eller rettere, den nederste del af mørke-tilvænningskurven, hvor alle punkter på kurven er tærskelværdier. Forsøgspersonerne er først udsat for et par minutter i skarpt, hvidt lys, og derefter placeret i et mørkt forsøgslokale. Pilen øverst på tegningen fortsætter 6-8 logaritmer op. Forsøg med mørke-tilvænning er et af de mest brugte emner i laboratoriedelen af kurserne i fysiologisk optik i UK og USA. Jeg skal ikke trætte læserne med en liste af referencer, fordi resultaterne er ens, når omstændighederne er de samme. AF VIGO HEMMERSHØJ NIELSEN T ilvænning: Pupillen reagerer hurtigt, når intensiteten af lys ændrer sig, men pupillen kan kun overkomme så meget, fra maksimum til minimum er der en forskel på ca. 1 logaritmisk enhed, hvorimod øjets samlede lysfølsomhed er i nærheden af 10 logaritmiske enheder. Så pupillen er kun ansvarlig for en lille og hurtig tilvænning, mens resten af tilvænningen, lys/mørke, foregår i nethinden med dens mere end 100 millioner stave og tappe. Tegningen dækker ca. 1-2 log. enheder. Et godt eksempel på mørketilvænning er når man kører sydpå, og skal igennem en tunnel i alperne. Man kører afsted i solskin med 80 km i timen ind i tunellen, og pludselig føler man sig blind, og det tager et par sekunder før man kan se normalt igen. Det er både irriterende og kan være farligt. Mange gange er man nødt til at forlade sig på den forankørendes baglygter, og håber han eller hun ser, hvad de skal. Guds ske lov, så har de fleste alpetuneller et skilt, der advarer og siger»tag solbrillerne af, når du kører ind i tunellen«. Hvis der ikke er et skilt, eller hvis du overser det, så er fanden løs i Laksegade, og du er halvvejs blind i et par sekunder. Eller du ta r solbrillerne af for tidligt, og lystilvænning er meget hurtig, og du er i samme situation, halvvejs blind et par sekunder.

27 Et andet aspect af mørke-tilvænning er oplevelsen, når man kommer ind i stuen efter at have arbejdet ude i haven i solskin. Stuen forekommer mørk og uden farver de første minutter, især hvis du er ældre, er tilvænningen langsommere. Hvis du er sammen med børn eller børnebørn, prøv og tæl, og find ud af hvor meget hurtigere de yngre kan se diverse objekter i stuen. Jeg har ofte undret mig over nethindens selective processer, når den perifære del af nethinden er meget mere følsom, når lysmængden er lille, hvorfor er vores centralsyn så ikke omgivet af en halo af lys under almindelige lysforhold? De forskellige processer i nethinden er komplicerede, men de arbejder sammen på en måde, så vi kan lokalisere og identificere vores omgivelser korrekt. APPENDIX: KENDETEGN FOR DET FOTOPISKE OG SKOTOPISKE SYSTEM I ØJET (PERCEPTIONEN) Fotopisk område Skotopisk område Nethindens følsomhed Lav, Dagslys-Diurnal, Høj, Nattelys-Nocturnal Photoreceptorer Stave og tappe Kun Stave Maksimum receptorantal Fovea, macula Ca. 20 grader fra fovea Photopigmenter (absorption) 3 forskellige fotopsiner Rhodopsin Farvesyn Normalt farvesyn Ikke farvesyn Kontrast følsomhed Lav kontrast-følsomhed Høj kontrast-følsomhed Spektral følsomhed (maks.) 555 nm 505 nm Resolution, Visus God, optimal visus Dårlig Spatial summation Dårlig God Temporal følsomhed CFF God Dårlig Temporal summation Dårlig God Vores progressive FreeForm produktportefølje er komplet Fremtidens teknologi sætter standarden for vores kvalitet Hoya s progressive prisåbnere Amplitude og Amplitude Mini bliver nu indlemmet i vores TrueForm familie. Fremover vil disse succesfulde designs også blive produceret med vores TrueForm teknologi og derigennem opnår vi endnu mere præcision og endnu større komfort. Med disse nye medlemmer ombord, er Hoya s progressive produktportefølje fuldstændig FreeFormed. Brilleglas er ikke bare brilleglas

DEJLIGT AT FÅ FOD UNDER EGET BORD Butikschef Jesper Andersen og chefoptiker Morten Frandsen, partnere i Louis Nielsen i Bilka i Ishøj siden maj 2011 Vi oplever en stor grad af tilfredsstillelse ved at have fået fod under eget bord. Det er bare noget andet, når det er ens egen butik, og samtidig har vi muligheden for at koncentrere os næsten 100 procent om at skabe den gode oplevelse i butikken, fordi vores stærke bagland i Louis Nielsen har styr på alt andet såsom markedsføring, regnskab og løn. Om det så er telefonerne, bliver de også taget for os! Det er fantastisk at kunne bruge tiden på det vigtigste - nemlig kunderne - samtidig med, at vi kan udvikle os som team. Det giver stor tilfredsstillelse, glæde og stolthed. Vi valgte at blive partnere i Louis Nielsen, fordi det er et velafprøvet, succesfuldt koncept i en attraktiv branche. Louis Nielsen er som organisation meget målrettet. Det er samtidig et modigt foretagende, som gerne tager chancer, udfordrer branchen og går nye veje. Samtidig er der overskud til sjov og højt humør i det daglige. Det er fedt at være en del af en virksomhed af den kaliber. Nyhed fra Louis Nielsen For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR-chef Trine Uhrenholdt på t

Michael Biegala, partner i Louis Nielsen i Bilka i Kolding siden juni 2011 DEN EKSTRA INDSATS BLIVER BELØNNET For mig betyder partnerskabet i Louis Nielsen, at jeg nyder mit arbejde endnu mere, blandt andet fordi jeg ved, at jeg rent økonomisk i sidste ende også kan få lidt mere ud af at lægge en ekstra indsats i mit arbejde. Partnerskabet betyder også større ansvar, og jeg elsker at have noget ansvar. Jeg tager mange beslutninger og føler virkelig, at jeg bliver udfordret hver dag. Jeg har været helt pjattet med Louis Nielsens på én gang meget simple og meget stærke koncepter som 2for1, hvor kunden kan få to par briller til ét par brillers pris, enkeltstyrkeglas er altid med i prisen og meget andet. Vi giver virkelig kunderne noget for pengene, og det har jeg det virkelig godt med. Jeg kan personligt stå 100 procent inde for det, hvilket jeg måske ville have sværere ved andre steder. Det var en let beslutning for mig, da jeg fik chancen for at blive partner. Selvfølgelig skulle jeg være det! Nyhed fra Louis Nielsen lf.: 30381882 eller e-mail: tru@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt

30 FAGLIGT RILLER UDE

>> 31 Efter han havde solgt limegrønne briller med store sløjfer på, satte han sig for at lave om på folk med dårlig smag. I dag er de smagløse stel skiftet ud med elegante og enkle designs, og utraditionelle valg har givet pote. AF OLAV ARNKJÆR N BULLSHIT HELE VEJEN IGENNEM D er ligger en aluminiumsbrille i et enkelt og minimalistisk design på bordet, og i lokalet ved siden af beretter de halvtomme lagerhylder om, at der er kommet godt gang i forretningen. Vi er hos Kils gaard Eyewear i Aarhus, der undervejs har stået overfor kritiske røster, og store op- og nedture, men hvor modet til at gå egne veje har båret frugt. Behov for et alternativ For år tilbage kørte Jacob Kilsgaard, manden bag Kilsgaard Eyewear, rundt til optikerne som brillesælger. Her bed han mærke i, hvor mange afskyelige briller, der lod til at kunne sælges. Med sin store entreprenørlyst som drivkraft bestemte han sig for at give kunderne et alternativ, han selv kunne stå inde for.»noget af det jeg solgte var så tæskegrimt. Jeg solgte briller med store spraglede stænger med motorcykler på og limegrønne briller med store sløjfer. Jeg kunne simpelthen ikke begribe, at der var kunder til den slags, og det skulle ligesom være min lod i livet at få lavet om på de tosser, der kunne finde på at købe det lort eller i hvert fald komme med et stilrent, klassisk og elegant alternativ til dem.«no bullshit Mens Kilsgaard solgte brillestel for andre producenter, noterede han flittigt, hvad der fungerede bedst ude i butikkerne. Han talte med optikerne om de forskellige produkter og forsøgte på den måde at finde frem til essensen af, hvad hans eget koncept skulle stå for.»jeg fandt ud af, at jeg ville lave noget, der var supersimpelt og fuldstændig befriet for detaljer. Og det skulle gennemsyre hele konceptet, både med servicedelen, min tilgang til kunderne og tilgangen til design og markedsføring. Det hele skulle bare være no bullshit hele vejen igennem.«blottet barm vækker opsigt Noget, der skabte furore blandt optikerne, var kampagnen centreret om en halvnøgen kvinde. Kilsgaard modtog en række klagebreve fra såvel ind- som udland, og det stod klart, at den form for promiskuøs markedsføring ikke var hverdag i brillebranchen. Klagebrevene, som måske tager sit udspring i en til tider konservativ indstilling i branchen, får ham dog ikke til at ligge vågen om natten:»det er bare atypisk i brillebranchen, og derfor brokker folk sig. Hvis de nu havde kigget ordentligt på billederne, kunne de se, at de faktisk er virkelig smagfulde. Det svarer til en stilfuld modekampagne møntet på briller.«når problemet opstår kræves der en løsning Også da materialet til Kilsgaard Eyewear s stel skulle vælges, var de kritiske miner til at få øje på. I samarbejde med én af sine gamle kammerater, designeren Henrik Bønnelycke, besluttede Kilsgaard sig nemlig for, at byggestenen i det nye brillekoncept skulle være aluminium. Ingen af dem var imidlertid klar over, Enkelt og minimalistisk design er kendetegnende for Kilsgaard Eyewear s aluminiumsbriller.

32 FAGLIGT Kilsgaard Eyewear blev lanceret ved Drømmesyn i marts 2008, og i 2010 modtog de designpriserne Red Dot Product Design 2010 og IF Award 2010. Jacob Kilsgaards gode ven Henrik Bønnelycke er manden bag Kilsgaard Eyewear s minimalistiske design. Hos Kilsgaard Eyewear begynder produktionen i Italien, den sendes derefter til Horsens i Danmark for at blive farvet. Produktet bliver færdigbehandlet i Italien, inden det til sidst bliver sendt til Danmark til distribution. Jacob Kilsgaard foran partner Jacob Roepstorff. Jacob Kilsgaard solgte i august 2010 en mindre del af Kilsgaard Eyewear til Jakob Roepstorff, der er medejer og salgsdirektør med ansvar for Danmark og virksomhedens agenter i udlandet. Indtil da var Kilsgaard eneejer. Roepstorff kører fast rundt som sælger og sørger for, at ordrerne kommer i hus. Halvtomme lagerhylder, der vidner om et efterspurgt produkt. Banner fra en Kilsgaard Eyewear-kampagne, der resulterede i en række klagebreve. at aluminium er et vanskeligt materiale for brilledesign, og at kun få producenter har opnået en anstændig succes med briller i aluminium. Og optikerne holdte heller ikke igen med deres kritik, når snakken faldt på valget af metal.»hos mange optikere løb det dem jo koldt ned ad ryggen, når de hørte, at man ville lave noget af aluminium,«fortæller Kilsgaard, der heldigvis ikke lod sig skræmme, men derimod var overbevist om kvaliteterne ved aluminium. Han var sikker på, at det sagtens kunne fungere, hvis man tænkte sig om:»der er begrænsninger ved aluminium, men i stedet for at lade dem stoppe os, finder vi en løsning - nye tider kræver nye løsninger i nye materialer. Og vi synes aluminium er fedt! Det vejer ingenting, og det er et utrolig komfortabelt stel at have på. Da vi startede, begik vi især én fejl: Vi lavede næsehvilere, der var skruet i fronten, og det gjorde, at de rev sig løse. Det var ikke på alle modeller, men dog på nok til at vi har mistet kunder på det. Nu har vi en løsning med et simpelt og bastant hængsel, der fungerer helt vildt godt!«kunder der kender produktet Producentens primære målgruppe er de stilbevidste 25-45-årige, der ved, hvad de vil have, og som sætter pris på at kende kvaliteterne i det produkt, de vælger. Derfor bliver der også gjort meget ud af, at optikerne, der fører Kilsgaard Eyewear, skal kende produktet ordentligt. For Jacob Kilsgaard er det nemlig essentielt, at de kan fortælle historien til deres kunder.»vi skylder vores kunder, at de ved, hvad de har med at gøre, og heldigvis vil mange optikere rigtig gerne formidle produktet til kunderne,«fortæller han og forklarer, hvordan han selv har prøvet at studere sit eget produkt:»der var perioder, hvor jeg spurgte folk, der bar mine briller, om de vidste, hvad de havde på. De fleste kunne fortælle en hel del om det det kan jeg godt lide.«med blikket rettet mod fremtiden Optikerbranchen er ifølge Jacob Kilsgaard meget konservativ, og med ganske få virkemidler kan man derfor let skille sig ud fra mængden. Det opdagede han som sagt, da han brugte en halvnøgen kvinde som blikfang i sin kampagne. Men kan man håndtere nogle løftede øjenbryn, så byder branchen på muligheder for at få gjort opmærksom på sig selv og sit produkt.»hvis branchen bestod af folk med fingeren på pulsen, så skulle du lave væsentligt mere støj for at komme igennem med dit budskab,«siger Kilsgaard, der dog vurderer, at der er ved at komme et generationsskifte, hvor sønnerne og døtrene overtager mange af forretningerne fra deres forældre. Men også dette ser han positivt på.»heldigvis har nutidens unge nok brugt mere tid med et modeblad end deres forældre, så der kommer nogle, der ved, hvad de vil have,«fortæller Kilsgaard, som i øjeblikket kan glæde sig over, at det største problem for Kilsgaard Eyewear er, at produktionen har svært ved at følge med ordrerne.

34 FAGLIGT Farve- og kontrastsyn Nobelprisen i fysiologi og medicin for 1967 blev tildelt Granit, Hartline og Wald. De fik prisen for deres arbejde med titlen»chemical and Physiological Processes of the Eye«. Deres indsats var en fortsættelse af arbejde og teorier fremsat af Helmholtz og Hering, grundlæggerne af moderne fysiologisk optik. AF VIGO HEMMERSHØJ NIELSEN I ndlægget vil forsøge at dække forskellige aspekter af farve- og kontrastsyn. Fig.1 giver et skematisk billede af nethindens 3 farvefølsomme receptorer, hver enkelt er maksimum følsom for forskellige bølgelængder lys eller»de primære farver«. Samt et billede af den sansynlige videre transmission. Nerveimpulserne, de fleste, fra LGB bliver videresendt til (Gray Matter) = Brodmanns områder 17,18 og 19, hvor impulserne bliver differentieret til vores perception af farve, form og bevægelse. Der er mere end 100 millioner receptorer i nethinden, og ca.1 million nervetråde ud af øjet, så der er kraftig konvergens af nerve-impulser fra øjet til hjernen, men også differentiering. Se»kontrast-følsomhed«. Centranervesystemet har en forbløffende kapacitet i sansefysiologisk sammenhæng, den»spontane aktivitet«. En konstant aktivitet, der bevirker, at hvis der kommer færre impulser, så har det samme virkning, som hvis der kommer flere impulser. Spektral følsomhed»når man tæller efter«, så er øjets evne og tilpasning til lys forbløffende. Vi vænner os lynhurtigt og uden tilpasning og ubehag til forskellige mængder lys, uden ubehag og særlig fornæmmelse af ændringer, fungerer synet optimalt i et lysområde, der dækker mange logaritmiske enheder (6-8). Se»Mørke adaptation«. Jeg har forsøgt så godt som muligt, men må forlade mig på min computers muligheder samt egne evner til at gøre det, så godt jeg kan. Fig. 2 er en tegning af øjets følsomhed for spektrets farver i dagslys (Photopic range) med maksimum følsomhed ved 555 nm. Fig. 3 er en tegning af øjets følsomhed i tusmørke (mørketilvænnet), og tegningen ser ud til at mangle noget, men det gør den ikke. Maksimum følsomhed er flyttet ca. 50 nm fra den røde ende af spektret til 500 nm. Vi perciperer ikke de lange bølgelængder, når det er næsten mørkt. Prøv det efter en måneklar aften, alt er variationer af gråt. Den forbløffende forskel imellem de 2 kurver er forskellen på deres maksimum følsomhed, eller bedre, ændringen i følsomhed som funktion af lysniveau. Vi er simpelthen blinde for lyspåvirkning fra den røde ende af spektret. Derfor den afskårne kurve i fig. 3. Ligheden med den»normale Kurve«eller»The Gaussian Distribution Curve«er slående, men der er forskel, fordi curverne for øjets følsomhed kommer helt ned til grundlinien. Stråling udenfor det synlige spektrum (ca. 400-700 nm) bliver ikke modtaget af nethinden, og stærkere stråling, ultraviolet og in- Figur 1. Figur 2. Figur 3.

35 frarød, kan have ødelæggende indflydelse på bl.a. linse og hornhinde. De følgende 2 tegninger af kendte farveblandinger: Fig. 4: Positiv farveblanding. Kontrastfølsomhed Fig. 6: Profil af en sort streg på hvidt papir. Fig. 5: Negativ farveblanding. Fig. 7: Samme streg med bedre kontrast takket være nethinden. Re. Fig. 4: Det kræver 3 projektorer med hvidt lys og 3 rigtige filtre, rødt, grønt og blåt. Ret lysene som på tegningen, og den resulterende farve vil være hvid. Re. Fig. 5: Brug een projector og de samme 3 filtre, og resultatet vil være, at der slet ikke kommer noget lys igennem. Jeg har længe været forbavset over valget af bogstaver og baggrund, særlig i aviser og blade. Til tider er det umuligt at læse teksten, hvad jeg forsøger at vise i fig. 8. Læsning, især i en lidt dårlig belysning, kan være vanskelig, især for ældre øjne. Min computer kan ikke lave bogstaver i farver, hvis det var tilfældet, ville perceptionen være een stor forvirring med farver og kontrast. P.S. Tak til min ven og kollega Peter Riis for gode ideer til manuskriptet. Fig. 8 Farve- og kontrastsyn»20-40-60-80-100«% kontrast fra min computers»font color choice«fig. 1 sort/hvid Fig. 2 rød/gullig Fig. 3 blå/tyrkis Fig. 2 og 3 er fra modsatte ender af spektret (røde ende og blålig ende). I aviser, blade og fjernsyn er man tit ligeglad med kontrast, men se hvad det betyder for læsningen, og dermed for budskabet. Hvad ville der ikke ske med perceptionen hvis vi varierede baggrunden?

BRILLETRENDS ANNO 36 FAGLIGT 2011 BRILLETRENDS NNO 2011 BRILLET RENDS ANNO 2011 LETRENDS ANNO 20 BRILLETRENDS ANNO 2011 BRILLETRENDS Optikeren giver i denne artikel bud på tendenser, der har sin gang både i brillemoden såvel som i det samfund, der omgiver os. NNO 2011 AF LENE HALD BRILLEA ALT ER MODE! BRILLETRENDS ANN blik på, hvad der sker netop nu og i modehistorisk perspektiv, kan det godt se ud NO 2011 BRILLE201 som om, at der er noget om snakken. Op røg kjolelængderne efter 1. verdenskrig i BRILLETRENDS ANN oliekrise og Vietnam-krig. I dag ser vi igen MODE ville ikke være mode, hvis den ikke forandrede sig, og ligesom bolig, beklædning og bamser er også brillemoden underlagt modens foranderlige væsen. 2011 BRILLETRENDS Mode kan nemlig ikke reduceres til tøj, men manifesterer sig indenfor alle tænkelige felter. Der er med andre ord modetrends i det meste. Som trend researcher undersøger man A NNO 2011 BRILLE de sammenhænge, som skaber en trend. De fleste trendforskere mener nemlig, at trends og tidsånd er tæt forbundne, og der skrives mange artikler og bøger om, hvordan en given film, kunstudstilling og ENDS ANNO 2011 endda økonomiske konjunkturer kan kobles til et givent æstetisk udtryk. Det er f.eks. en klassisk antagelse, at kjolelængderne er korte i opgangstider LETRENDS ANNO 2 og lange i nedgangstider, men de fleste vil nok mene, at en reel sammenhæng imellem verdens økonomiske tilstand og modens svingninger er en lidt letkøbt trendanalyse. Og dog! Kaster man et hurtigt de brølende 1920 ere. Ned kom de igen i 1930 ernes depression. Op krøb de igen i de glade 1960 ere, og tilbage ved gulvet kom de atter et årti senere i kølvandet på lange længder, og stofslugende lag-på-lag styles efter 10 år med bling, transparens og sexet glitter. Man kan antage, at de foranderlige længder blot er en konsekvens af modens penduleffekt, hvor sort erstatter forrige sæsons hvid, og sommerens korte skørter vinterens lange, men andre vil hævde, at længderne skyldes, at krisen kradser. Det giver derfor god mening at konkludere, at når brillemoden ser ud på en bestemt måde, hænger det sammen med de trends, som rykker ved det omgivne samfund. Godt design bliver nemlig som oftest skabt af folk med fingeren på pulsen og en fornemmelse for kollektive strømninger. Men hvilke trends karakteriserer brillemoden anno 2011, og hvordan relaterer de til tendenser i blandt andet modeverdenen? For de fleste virker billedet lidt broget, men vi vil alligevel vove pelsen og give fire bud på nogle mønstre, der tegner moden- og ikke mindst brillemoden anno 2011.

>> 37-11 HUSMOR CHIC N - 1 O Lene Hald er uddannet i mode og visuel kommunikation fra Danmarks Designskole. Siden 2003 har Lene arbejdet med trend research i en række kontekster. Bl.a. som skribent og fotograf for aviser og T- magasiner, design assistent på det franske trend bureau Peclers- Paris, trend researcher for det Hollandske trend agency Sign of the Times og UK RIL- BRILbureau Mudpie samt været ansat som trendredaktør i pej gruppen/scandinavian Trend Institute. 011 Lene Hald ser i dette nummer af Optikeren på, hvordan tendenser i tiden påvirker O brillemoden. www. lenehald.com Fra den toneangivende serie Mad- Men. Serien vises på TV3 PULS. ProDesign brille i 1960ernes Mad Men-stil. 1950 er og 1960 er stilen har igennem længere tid været et hit i beklædningsmoden, og dette afspejler sig også i de fremmeste brilledesign. Et vigtigt stykke populærkultur, som har været med til at manifestere looket, er den amerikanske serie Mad Men. En velproduceret TV serie, som foregår på et amerikansk reklamebureau og giver et meget præcist billede af livet sidst i 50 erne og i begyndelsen af 60 erne. Ikke mindst har den præcise gengivelse af datidens mode og stiludtryk vakt genklang. Looket har haft massiv effekt og er stadig aktuelt. Mad Men illustrerer en tid, hvor mænd gik i stilige nystrøgede skjorter og drak Manhattans til morgenmad. Kvinderne blev kaldt piger og gik i kjole og høje hæle. De fleste damer var hjemmegående, og deres vigtigste funktion var at være et præsentabelt vedhæng til familiens mandlige overhoved. At iføre sig looket fra Mad Men er en romantisk svælgen i en svunden tid, som på en eller anden måde synes nærmest eksotisk anno 2011. Husmorens genkomst og det at hylde forgangne tider handler ikke om, at kvinden skal tilbage til kødgryderne, og far skal være skaffedyr. Det er en leg med æstetiske udtryk tilsat en knivspids nostalgi og kitchværdi. Smalle taljer, strutskørter, cocktail-dresses, kombineret med briller i datidens design, tegner et look, som på en gang er historisk og tidssvarende.

38 TRENDS RØDT Røde toner fra det svenske modebrand Minimarket A/W-11/12. CHOK Bellinger brille i markant rødt look. Også den danske designer Stine Goya sætter fokus på rødt i sin A/W- 11/12-kollektion. Når man taler om modetrends, er farver et essentielt element. Hvilke farver bliver store den kommende sæson, spørger designere og modebranchefolk sig selv om, hver gang en ny kollektion er på tegnebrættet. Og med god grund. Farver påvirker os, og måske er der ligefrem visse farver, som appellerer til forbrugeren på et helt instinktivt plan. Når man skal købe en babygave, er der bred enighed om, at blå er til drenge, og lyserød er til piger. Men der er rent faktisk også videnskabelige undersøgelser, som peger på, at disse farveforbindelser skyldes andet og mere end billige marketings-trick. Ifølge engelske forskere er kvinder tilsyneladende programmeret til at foretrække lyserød. Anya Hurlbert og Yazhu Ling, neuroforskere ved Newcastle University udførte i 2007 et farveudvælgelses eksperiment med 208 frivillige i alderen 20 til 26. Generelt foretrak de fleste forsøgspersoner blåt en præference, som har været kendt i forskerverdenen igennem en årrække men selv om begge køn foretrak blå, havde kvinder en forkærlighed for rødere tone af den blå, dvs. rød-lilla nuancer, hvor mænd foretrak blå-grønne toner. Forskerne forklarer fænomenet med, at kvinder i fortiden har haft ansvaret for at spotte og samle røde bær og frugter. Og rødt er stadig et hit på både beklædnings- og brillefronten. Alt fra nedtonede konfetti pinks til naturlige koraltoner er at spotte i vintermoden 2011, og det er kun naturligt, at brillemoden følger trop.

>> 39 Unisex look fra ProDesign. Unisex look fra Fleye. Feminin herremode fra Carin Wester A/W-11/12. Men selvom røde briller er en del af brilletrenden og umiddelbart tiltaler et feminint publikum, er der også noget i luften, der peger på øget fokus på unisex designs. I modeverdenen er piger med skæg og mænd med læbestift kommet i centrum. Den yngre generation af forbrugere er nemlig nysgerrige efter at afprøve looks, der traditionelt har været forbeholdt det modsatte køn, og efterlyser et større frirum til at udforske forskellige udtryk. Beklædningsdesignerne gør det for tiden noget nemmere at lege lidt med tanken, da flere af dem finder inspiration til deres damekollektioner i herregarderoben og leger med feminine symboler i deres herrekollektioner. Andre igen udligner forskellene imellem kønnene ved ANDROGYNITET Maskulin damemode fra Hien Le A/W-11/12. at fokusere på unisex beklædning. Denimvirksomheden Acne er hoppet med på bølgen. De har lanceret en unisexet kollektion af skjorter i samarbejde med det kontroversielle magasin Candy, der er dedikeret til mænd, som elsker dametøj. En af de mest hypede topmodeller, den smukke brasilianer Lea T, tidligere kendt som Leo, har på et splitsekund sat spot på transseksualitet, idet hun selv har taget skridtet fra mand til kvinde. Kønskoderne varierer fra tidsepoke til tidsepoke, men der er ikke noget nyt i at lege med dobbelttydighed i køn og beklædning. I 1920 erne var La Garçonne moden evident. Stilen stammer fra en novelle fra 1922 af Victor Marguiritte kaldet La Garçonne. Den handler om en ung kvinde, som beslutter sig for at leve mere frit med alt hvad det indebærer af seksuelt frisind og eksperimenteren med køn. Selvom temaet ikke virker specielt chokerende i dag, var novellen på daværende tidspunkt oprørende. Dette er langt fra tilfældet i dag, hvor det transkønslige snarere fascinerer. Det androgyne aspekt og briller med unisex funktion er derfor et hit hos den yngre generation. Pigerne ifører sig kraftige maskuline briller, og fyrene er klar på stel i ekspressive primærfarver, der før har været anset for feminine.

40 Rygsæk fra Henrik Vibskov A/W-11/12. Stålstelsbrille fra ProDesign. PÆDAGOG Modens logik er ofte uigennemsigtig hvilket denne trend eksemplificerer. Et kitchet look, som man ikke nødvendigvis forbinder med fashion og avantgarde design, men nærmere filterkaffe og fodformede sko, lader nemlig til at have ramt trendsætterne og de hippe butikker. Produkter som den klassiske Fjällräv og den ergonomisk korrekte Rap sko hitter i samspil med den i nogens øjne - daterede stålbrille. Det er et moderigtigt look, som er fodformet, pædagog-smart og meget naturligt. Populariteten er båret af en ironisk retro-fascination, men mest af alt handler denne dyrkelse af antimode produkter om at skille sig ud. Når den stilbevidst forbruger i dag vælger at dyrke pædagoglooket med alt, hvad det indebærer af grydefrisure, stålbriller, skæg, fodformede sko og rygsæk, handler det om noget andet end blot en gentagelse af en stil. En Fjällräv er umiddelbart noget, man forbinder med typer som en skolelærer fra 1980 erne eller en anti-modebevidst fjeldvandrende natur-elsker. Der ligger noget i tidsånden, som passer til det bløde pædagog-look. Blandt de yngre forbrugere sporer man en høj grad af politisk engagement. Det er blevet in at dyrke en mere aktivistisk kultur. De fremherskende værdier bevæger sig væk fra det overfladiske og kommercielle og hen mod det mere solidariske. Også en anti-globaliseringstanke er en del af dette værdisæt, og produkter som Fjällräven og retrobrillestel rummer netop disse nordiske, fodformede og venstreorienterede kvaliteter. Det handler om, at de unge forbrugere henter deres kant fra en ny vinkel, som ligger i tiden. Med andre ord: Væk med Caffe latten og stiletten og frem med termokanden og de fodformede futter. LOOKS Fodformet stil fra danske WoodWood A/W-11/12.

Kompenserer nu også for bygningsfejl % Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse) 100 80 60 40 20 0 Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Tid (timer) LACREON -teknologi for fugtighed, der varer ved. Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag sidst på dagen. Med LACREON -teknologien indbygges et fugtbevarende middel i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden 1. Det fugtbevarende middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant. 1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of ACUVUE MOIST and ACUVUE Contact Lenses. ARVO. 2006. UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt. ACUVUE, ACUVUE MOIST, ACUVUE MOIST for ASTIGMATISM, LACREON og SEE WHAT COULD BE er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2011.

42 FAGLIGT >> Kvalitet i alle detaljer sikrer kunders loyalitet Kundens oplevelse fra modtagelse over anamnese og synsundersøgelse til den endelige udlevering af den individuelt tilpassede kontaktlinse spiller en afgørende rolle for compliance og kundesucces. Daglig leder i Kontaktlinse Instituttet, Bo Lauenborg, gennemgår de forskellige stationer i en kontaktlinsekundes færd gennem klinikken. AF CLAUS SUK YONG JA- COBSEN, JOURNALIST FOTO: TALEVEJ KOM- MUNIKATION V. CLAUS SUK YONG JACOBSEN Lone Gamborg, optiksekretær i Kontaktlinse Instituttet. C irka hver tredje kontaktlinsekunde døjer med ubehag ved kontaktlinsebrug, enten i form af udtørring eller røde øjne, fremgår det af undersøgelser fra Canada og USA i 1993. Problemerne bliver særligt mærkbare sidst på dagen. Andre undersøgelser viser en nær sammenhæng mellem compliance og drop out, særlig den hyppigt refererede»a multi-centre study of lapsed contact lens wearers«af Young et al. 2002. Denne rapport peger samtidig på, at udviklingen i linsematerialer, design og rensesystemer har forbedret mulighederne for at undgå ubehag, så det er i høj grad optikerens ansvar at modvirke drop out gennem omhyggelig undersøgelse, Bo Lauenborg. individuel tilpasning og klar kommunikation.»det begynder allerede i receptionen, hvor der skal være en høflig modtagelse. Kropssprog udgør over 55% af kommunikationen og tonefald 38%. Det første indtryk, der skaber basis for den videre kommunikation, opstår i de første syv sekunder af et møde«, siger den daglige leder af Kontaktlinse Instituttet, optometrist Bo Lauenborg. Overvind anonymiteten Kontaktlinse Instituttet gør derfor meget ud af træning af optikassistenterne i receptionen. Samtidig har virksomheden en fastlagt procedure for overdragelse af kundekontakt mellem optikassistent og optiker, samt den anden vej rundt.»når optikeren går ud og tager imod kunden, kender han på forhånd kundens navn. Vi lægger vægt på at bruge kundens navn, fordi det lægger op til en mere personlig dialog i undersøgelsen.«bo Lauenborg banker med en finger på metalskiltet med hans navn, der sidder hæftet til den lyseblå skjorte, der er en del af Kontaktlinse Instituttets arbejds-uniform.»...men det kan man kun gøre, hvis optikeren bærer navneskilt«. I Kontaktlinse Instituttet er det policy, at optikere skal bære navneskilt. Samtidig har optikerne trænet på områder som håndtryk, aktiv brug af kundens navn og forberedelse i kundejournalen.»det er tre til fire ting, der skal trænes aktivt på«, siger Bo Lauenborg.»Det kommer ikke af sig selv.«synliggørelse af hygiejne I Kontaktlinse Instituttet lægges vægt på, at optikere synliggør hygiejniske foranstaltninger afspritning af phoropterhovedet og håndvask skal ske, mens kunden befinder sig i prøverummet. Det er første skridt til at sætte

AIR OPTIX AQUA MULTIFOCAL Klart og tydeligt syn på alle afstande* BEGYNDENDE PRESBYOPI PRESBYOPI I SENERE STADIER Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern. Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet. 86 % af AIR OPTIX AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi. 1 Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION -repræsentant eller vores kundeservice. *In emerging presbyopes. AIR OPTIX AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008. CIBA VISION Nordic AB, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk

44 en høj standard med hensyn til hygiejne og afgørende for, at kunden tager optikerens vejledninger alvorligt - også i den private håndtering af kontaktlinserne.»optikeren sætter standarden for kundens compliance ved at demonstrere den grad af renlighed, der er forudsætningen for korrekt og sikker linsebrug«, siger Bo Lauenborg. Kontaktlinse Instituttet har professionel rengøring af klinikkerne hver dag, og rengøringen foregår i åbningstiden, igen for at synliggøre virksomhedens hygiejniske standard. Ubehag i forbindelse med linsebrug hænger ofte sammen med mangelfuld vejledning fra optikeren eller dårlig compliance hos kunden. Selv om forkert håndtering, især dårlig hygiejne omkring håndvask, linserengøring og tilbehør ikke nødvendigvis fører til alvorlige infektioner, spiller belægninger eller bakterier en afgørende rolle for kundens komfort. Involverende undersøgelse Ud over skriftlige og mundtlige håndteringsvejledninger iværksætter Kontaktlinse Instituttet en række ekstraforanstaltninger i undersøgelsen for at sikre linsebærerens komfort og sikkerhed.»vi vender altid øjenlåg, og denne simple procedure er ofte overraskende for kunden. De siger: Det har jeg ikke oplevet før«, beretter Bo Lauenborg. Dertil omfatter undersøgelsen eventuelt brug af fluorescein, graderingsskalaen og kamera i spaltelampen.»vis eventuelt kunden Efron Grading Scales og hvis der er kamera i spaltelampen et foto af øjet. Det sidste er især virkningsfuldt, hvis kunden er et barn ledsaget af forældre«, siger Bo Lauenborg. Kontaktlinse Instituttet har fire spaltelamper med indbygget kamera i en butik med samlet 7 klinikker. Igen handler det om at sætte en høj standard i undersøgelsen for at sikre den optimale sikkerhed og komfort, såvel som at signalere vigtigheden af en seriøs tilgang til kontaktlinsehåndteringen fra kundens side.»over 50% af kunder, der stopper med kontaktlinser, angiver ubehag som hovedårsag. De oplever særlig irritation om aftenen. En af optikernes fornemmeste opgaver er at løfte bæreperioden. Her spiller individuel tilpasning en afgørende rolle. Endagslinser er for eksempel one size, så selv om et produkt er fantastisk til de fleste kunder, passer linsen måske dårligt til en bestemt kunde. Så gælder det om at finde en anden éndagslinse hvis éndagslinser er et krav for kunden som giver bedre komfort«, forklarer Bo Lauenborg. Men det er altid optikerens opgave at bestemme, hvilke kontaktlinser og linsevæsker, der skal bruges, samt at udstikke retningslinjerne for håndtering. Optiksekretær Gitte Lykke Kristensen i fuld fart gennem den lange Århus-butik Åben kommunikation Den individuelle tilpasning og rådgivning tager også hensyn til miljømæssige og eventuelle helbredsmæssige faktorer. Det er vigtigt at spørge til, om der er særlige forhold på arbejdspladsen eller allergier og andre kroniske lidelser, der kan have indvirkning på komforten.»hvis kunden føler udtørring på jobbet, for eksempel på grund af et tørt miljø, udleverer vi kunstig tårevæske, der kan fugte, lindre og genetablere komforten«, siger Bo Lauenborg. Anamnesen er i det hele taget afgørende for, om optikeren overhovedet opdager, der er noget galt. De, der falder fra kontaktlinsebrug, er typisk professionelle i alderen 35-54, og der er flere mænd end kvinder. Men kvinder er ikke mindre plagede af udtørring de holder bare ud længere, hvor mændene er hurtigere til at fravælge kontaktlinser, når de oplever ubehag.»i anamnesen er det vigtigt, at optikeren har fokus på kunden og er opmærksom på at se, høre og fortolke kundens kommunikation, også med hensyn til kropssprog og tonefald. Optikeren skal stille åbne spørgsmål, der stimulerer kunden til at fortælle om sin oplevelse og udvise empati, altså indlevelse i kundens situation.«træning i kommunikation, der umiddelbart kan synes at være en luksus, er i virkeligheden nødvendigt for at bevare den traditionelt nære kontakt mellem kontaktlinseoptiker og kunde. 30% procent af linsebærere er i risikogruppen for helt at opgive kontaktlinser, og frafald er ifølge undersøgelsen Young et al 2002 en væsentlig faktor i manglende vækst i kontaktlinsebrug i Europa. Signaler skaber brand Første skridt til at forbedre disse statistikker for den enkelte optiker og for branchen som helhed er ganske enkelt at spørge linsebæreren, også den tilsyneladende godt tilfredse:»oplever du tørhed eller irritation i øjet i løbet af dagen?«for Kontaktlinse Instituttet er virksomhedens daglige funktioner helt ned i detaljen genstand for opmærksomhed med henblik på at tilrette dem kundens behov. Professionel modtagelse, synlig rengøring og personlig anamnese det er alt sammen kommunikation af værdier. For eksempel instrueres optikere i ikke at vende ryggen til kunden, men opretholde kontakten under journalarbejde ved at dreje computerskærm og stol i retning af kunden.»ligegyldighed på et eller flere niveauer bliver lynhurtigt opdaget af kunden, og det påvirker både deres holdning til virksomheden og deres egen seriøsitet om compliance«, siger Bo Lauenborg og fortsætter, idet han løfter en termokande i vejret:»de signaler, der opbygger virksomhedens brand i forhold til kunden, kan være så lidt som: Er kaffen varm?«

DET SKER PÅ SILMO 1400 mærker, 900 udstillere Business, innovation, design. Le SILMO - Mondial de l Optique ligger mindre end 2½ times transport fra de store europæiske hovedstæder. Tæt ved Roissy Charles de Gaulle Lufthavn og TGV-togstation, en ideel geografisk beliggenhed, når man vil se et rigt og varieret produktudbud på en anerkendt messe i Paris, Verdens Designby. Brillestel l Solbriller l Glas l Kontaktlinser l Optiske Instrumenter l Butiksudstyr l Svagsynsoptik l Maskiner og Udstyr Yderligere information på 3 www.silmoparis.com

46 FAGLIGT Upgradedag HOS JOHNSON & JOHNSON Johnson & Johnson inviterede praktiserende optikere og optometriststuderende i Norden til en hel dag med forelæsninger. Tanken bag denne satsning er, at virksomheden kan hjælpe»sine«optikere med at håndtere forandringer i verden omkring os. AF MATS ALMEGÅRD FOTO: WILHELM JARE- SAND Tina Stenhammer. Caroline Christie. D en nye patientsikkerhedslov, frigivelsen af salget af kontaktlinser, stærkere kædedannelser, øget internethandel og en kraftig prisbevidsthed er blot nogle af de udfordringer, der har berørt kontaktlinsemarkedet i Sverige i de seneste år. Flere og flere optikere og virksomheder i optikbranchen taler derfor ofte om, hvilke muligheder og udfordringer disse forandringer medfører. Som et svar på dette besluttede Johnson & Johnson sig for at lancere en»upgradedag«.»vores hensigt var at imødegå forandringerne i verden omkring os og hjælpe butikkerne med at opgradere deres kliniske viden. Klinisk kompetence i form af viden og en øget bevidsthed om kundehåndtering gør os i stand til at flytte kundernes fokus fra det evige spørgsmål om pris,«siger Tina Stenhammar, som er Professional Affairs Manager hos Johnson & Johnson i Sverige.»Upgradedagen«var den første af sin slags, men den vil sandsynligvis blive en tilbagevendende begivenhed. Det blev nemlig en stor succes. Hele 120 besøgende optikere deltog. Der mødte sågar en del studerende op.»vores målsætning var 100 deltagere, og alt derover var et plus. Hele teamet er tilfredse, og deltagerne gav os virkelig positiv feedback. Vi ville have et program med en god bredde, der tilbød noget for alle, og det syntes jeg, at vi havde held med.«visse af forelæsningerne gav CET-point. Deriblandt begge de forelæsninger, som Caroline Christie fra City University London stod for. Med udgangspunkt i tv-serien The Modern Family gennemgik Caroline, hvordan den moderne familie kan få et bedre liv med kontaktlinser.»jeg valgte at eksemplificere forskellige mulige kontaktlinsebrugere på denne måde, eftersom en forelæsning ofte kan blive lige lovligt teoretisk,«siger Caroline Christie. Hvis en dansk optiker mødte denne familie, hvad ville så være dit bedste råd til optikeren?»at tale med alle om kontaktlinser. Optikere skal være proaktive og turde stille spørgsmål til alle kunder. Også dem, der siger, at de kun skal have briller.«caroline Christies anden forelæsning gik som en leg. Med udgangspunkt i brætspillet Cluedo gennemgik hun forskellige kontaktlinserelaterede sygdomstilstande. Tilhørerne fik lov til at agere detektiver og deltage i udredningen af, hvilken tilstand der var tale om, og hvordan den skulle behandles. Samtidig med at nogle deltagere legede detektiver, kunne butikschefer og butiksejere i stedet lytte til Johan Fridsell, som gav dem en mere salgsfokuseret forelæsning om, hvordan man opgraderer og vinder kunder i en tid præget af forandringer. Mi Ridell rundede dagen af med en motivationsforelæsning, der handlede om, hvordan man formår at gøre en kunde mere tilfreds.»kommunikation og kundepleje er enormt vigtigt. Vi ønskede, at deltagerne skulle få mulighed for at reflektere over, hvad de gør for at få tilfredse kunder. Ud over klinisk kompetence og gode produkter er det en god måde at opgradere sin virksomhed på,«siger Tina. Aut. optiker Peter Karvik er en velkendt og vellidt foredragsholder i branchen. På»Upgradedagen«holdt han foredrag om kommunikation og om, hvordan fremtidens kontaktlinser kan tænkes at se ud. Alt, hvad vi gør og siger, aflæses og tolkes af vores omgivelser. Kommunikation handler ikke kun om ord. Vores kropssprog og det toneleje, vi siger noget i, er mindst lige så vigtige.»det kan ikke lade sig gøre ikke at kommunikere. På blot 7 sekunder kan hjernen skabe 11 forskellige opfattelser af en person. Det er særlig vigtigt at tænke på i salgssituationen eller i undersøgelsesrummet. Kunden danner sig en opfattelse af hele virksomheden ud fra den person, som han eller hun møder,«siger Peter Karvik. Med det in mente kan det i den grad betale sig at overveje, hvordan man kommunikerer. De kliniske kundskaber og produkterne er det grundlæggende. Men hvis kommunikationen ikke fungerer, er der stor risiko for, at kunden bliver utilfreds.»den væsentligste årsag til, at kunder forsvinder, er oplevelsen af, at optikeren eller personalet var ligeglade med dem. Derfor er det vigtigt, at kunderne føler, at vi er der for dem, og at vi er interesserede i at gøre det bedste for dem og deres øjne.«det er noget, som man er blevet mere bevidst om i optikbranchen. Peter er i dag en hyppig forelæser på konferencer, kurser og messer.»det er især vigtigt, eftersom vi optikere jo er sundhedspersonale. Patientsikkerheden afhænger ikke udelukkende af vores kliniske kompetence, men i lige så høj grad af vores evne til at kommunikere med kunderne. Hvis kunderne ikke forstår anvisninger, kan det få alvorlige konsekvenser,«siger han.

47 mod. CARRERA 4 - Gratis telefonnummer 80 20 38 75 - Fax 80 20 38 77 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com

48 NYT OM ADIDAS EYEWEAR Den populære løbebrille supernova fra Adidas Eyewear er nu også tilgængelig i en pro-udgave, der har fået lidt ekstra finesser for at sikre optimale betingelser for en god performance på træningsbanen. Den nye supernova pro er udstyret med en ny linseform, der beskytter effektivt mod sol og vind. Den har en aftagelig svedstopper øverst på brillen, der hindrer sved i at løbe ned i øjnene og fås med et justerbart hovedband. Brillen er udstyret med bløde, justerbare næsepuder og silikonebelagte stænger, der kan indstilles i tre positioner for en perfekt tilpasning. Biotrue Flight Pack er landet i Danmark Biotrue fra Bausch + Lomb fås nu i en praktisk størrelse, der er velegnet til ferierejsen. Størrelsen gør, at den er tilladt at medbringe på flyrejsen. Pakken indeholder to 60 mm flasker Biotrue, en plastpose med zip-lukning og en brugsanvisning. Rensevæsken, der efterligner tårevæskens måde at holde øjet rent og fugtigt på, er velegnet både til hydrogel- og silikonelinser. Effekten med de smørende egenskaber virker i helt op til 20 timer, hvilket kan være en stor fordel under en lang og krævende rejse i tør luft. Alle, som dyrker udholdenhedssport, er interesseret i at booste deres fysiske form, uanset om de dyrker løb, cykelløb eller måske triatlon. Selv små detaljer kan gøre forskellen, og de lette supernova-briller er derfor specielt designet til krævende sportsdiscipliner. De nye sportsbriller fås med et bredt udvalg af linser, der alle giver 100 pct. uv-beskyttelse og sørger for optimal kontraststyrke og farveopfattelse. Linserne kan let udskiftes efter behov. Supernova fås indsats til rx. glas. Hoya s progressive FreeForm portefølje er nu komplet Fra september måned introducerer Hoya Amplitude og Amplitude Mini i TrueForm slebne glas, og dermed er hele den progressive portefølje FreeForm slebet. Hoya s FreeForm slibning udmærker sig ved, at glassene gennemgår en 3-trins slibeproces, hvor glassene punktslibes. Derefter poleres glassene efter ballonmetoden, der er en efterpoleringsmetode, som bevarer kvaliteten fra FreeFormslibningen. Resultatet giver et bredere synsfelt, perfekt syn i alle afstande og et glas, der kræver et minimum af tilvænning.

For øjne med kraftigere astigmatisme (0.50D eller 0.75D), faldt resultat i højere grad ud til fordel for en sfærisk-cylindrisk glaskorrektion, men forskellen var kun signifikant ved kontrolbesøget efter en uge. (p<0.05). Bedre Synsskarphed med Asfærisk Optik af Gerry Cairns For at kunne imødekomme de behov, som mennesker, der behøver synskorrektion, har, er vi nødt til at forstå, hvad behovene er. Når vi rådgiver om forskellige metoder til synskorrektion, er det vigtigt, at vi lytter og tænker på, hvilke behov vores kunder har. For at forstå disse behov gennemførtes for nyligt et globalt studie med deltagelse af 3.800 synskorrigerede patienter for at sprede lidt lys over, hvordan vores kunder opfatter deres synskorrigerende produkter. Når man bad dem rangordne en liste på over 40 potentielle egenskaber inden for øjenplejeprodukter omfattende en række forskellige emner som syn, komfort og bekvemmelighed, valgte patienterne syn og synsrelaterede egenskaber som 6 af de 7 vigtigste egenskaber på listen. 1 Dette uanset hvilken type af korrektionsbehov, som respondenterne havde (myopi, hyperopi, astigmatisme, eller presbyopi). Når patienterne kommer til deres optiker for synskorrektion, er briller det primære mål for synskorrektionen. 2 Dette kan skyldes, at man tror, at det er den letteste og hurtigste valgmulighed, da det ikke kræver øvelse at bære briller. 2 Optikeren synes måske også, at synsskarpheden for de fleste patienter bliver bedst med briller sammenlignet med bløde kontaktlinser. Denne doktrin understøttes af kliniske studier, som viser, at synsskarphed og kontrastfølsomhed med kontaktlinser mindskes med bløde kontaktlinser. 3, 4 Dette er dog ikke nødvendigvis korrekt i forhold til moderne kontaktlinser med avanceret design. Synsskarphed: Briller vs. Bløde kontaktlinser I et studie af myoper (-0.25D til -6.00D; Plan til -0.75D astigmatisme) uden tidligere erfaring med kontaktlinser sammenlignede man synsskarpheden mellem PureVision2 High Definition (PV2HD) og den bedste sfærisk-cylindriske brillekorrektion. Testpersonerne, som var fra 12 år, og havde mindre end 1.00D astigmatisme, gav deres samtykke og studiet var godkendt af Southwest Independent Institutional Review Board. Hver testperson, som deltog i studiet, fik sin bedste sfærisk-cylindriske glaskorrektion målt med en logmar synstavle. Ved alle tre kontrolbesøg: Udlevering, efter en uge og efter en måned, måltes også synsskarpheden med PV2HD kontaktlinser. Resultatet fra logmar konverteredes til modsvarende Snellen og en analyse blev foretaget for at identificere eventuelle forskelle i den andel af øjne, som med en af korrektionsmetoderne opnåede højere værdier end standardværdierne 20/20. Synsskarpheden for de 229 personer, som fuldførte studiet, var udmærket. Ca. 90 % af personerne opnåede 20/20 eller bedre synsskarphed med bedste glasrefraktion og PV2HD linser. Når man sammenlignede alle øjne fra samtlige personer, som deltog i studiet, var der ingen signifikant forskel på den andel af øjne, som opnåede bedre end 20/20 mellem PV2HD kontaktlinser og bedste brillerefraktion ved alle kontrolbesøg (p>0.113 hver gang). Men når disse patienter blev inddelt i grupper med patienter, der ikke havde astigmatisme (Plan til -0.25D; n = 312) og patienter, som havde let astigmatisme (-0.50 til -0.75D; n = 146), begyndte der at tegne sig et interessant mønster. I gruppen med 0 eller -0.25D i cylinderkorrektion, så man en signifikant større andel øjne, som havde bedre synsskarphed end 20/20 med kontaktlinser ved kontrolbesøgene efter en uge og efter fire måneder (p<0.05 i begge tilfælde Figur 1). Figur 1: Procent af øjne med 0 eller 0.25D astigmatisme med synsskarphed bedre end 20/20 med Bedste Glaskorrektionen ved baseline og PV2 HD linser ved udlevering, kontrolbesøg efter 1 uge og efter 4 uger. (Bedste glaskorrektion ved baseline viste 41,7 % af øjne, der var bedre end 20/20 logmar VA). Afærisk optik i kontaktlinser Det høje niveau af synsskarphed, som man opnåede med PV2HD kontaktlinser i ovenstående studie, kan tilskrives den asfæriske optik i PureVision2. Asfærisk optik anvendes rutinemæssigt til at kontrollere sfærisk aberration i optiske systemer med høj opløsning som eksempelvis mikroskoper og teleskoper. I kontaktlinser er asfærisk optik udviklet for at mindske medfødt sfærisk aberration i øjet (+0.15 um for gennemsnitbefolkningen 5, 6 ); men det er vigtigt at forstå, at konventionelle kontaktlinser med sfærisk overflade forrest (ikke asfærisk) faktisk inducerer sfærisk aberration. Mængden af sfærisk aberration, som induceres via en standardiseret sfærisk linse varierer med styrken på linsen (Figur 2). 7 Den perfekt kontaktlinse med asfærisk optik bør korrigere såvel den sfæriske aberrationen i øjet som den sfæriske aberration, som induceres af kontaktlinsen over hele styrkeomfanget, også ved astigmatisk korrektion. Asfærisk optik vs. konventionel sfærisk optik i kontaktlinser Figure 2. For at kunne sammenligne synsskarphed ved høj kontrast og måle sfærisk aberration med sfæriske og asfæriske kontaktlinser gennemførtes en serie af fire studier. Man anvendte to typer af silikonehydrogellinser, som findes på markedet (balafilcon A med asfærisk optik og senofilcon A med konventionel sfærisk optik). Samme linsestyrke anvendtes i begge studier (+3.00D, -1.00D, -5.00D, henholdsvis -9.00D). Sfærisk aberration blev målt ved baseline og noteredes ved dilateret pupil, 6 mm, med et Zywave TM aberrometer efterfulgt af yderligere en aflæsning med kontaktlinser. Synsskarphed med høj kontrast logmar blev observeret med kontaktlinser og 6 mm artificiel apertur. I alle fire studier var der en statistisk signifikant forskel i mindskningen af sfærisk aberration mellem linserne. Balafilcon A linserne med asfærisk optik mindskede i gennemsnit sfærisk aberration med 0.136um, mens senofilcon A linserne med konventionel sfærisk optik kun mindskede sfærisk aberration med 0.054um. Følgelig var der en statistisk signifikant forskel mellem linserne balafilcon A og senofilcon A i forhold til synsskarphed ved høj kontrast og høj illuminering (p<0.001). I gennemsnit gav balafilcon A linserne med asfærisk optik 3,5 bogstaver bedre synsskarphed logmar end senofilcon A linserne med konventionel sfærisk optik. Det samme gjorde sig gældende for de individuelle styrker -9.00D, -5.00D og +3.00D. Her gav balafilcon A linserne signifikant bedre synsskarphed (4,5 bogstaver, 3,5 bogstaver henholdsvis 6,5 bogstaver p<0.05 hver gang). Bedre synsskarphed med asfærisk optik Mindskning af sfærisk aberration kan forbedre en persons synsskarphed. 8 Denne serie af studier har vist, at via inkorporering af asfærisk optik i et kontaktlinsedesign, kan man signifikant reducere sfærisk aberration i øjets optiske systemer sammenlignet med konventionel sfærisk optik. Ved begrænset eller ingen astigmatisme, kan PureVision2 HD give op til 10 % af patienterne bedre synsskarphed end 20/20 sammenlignet med glaskorrektion. Med tanke på hvor vigtigt patienter opfatter øjenplejeprodukter, kan kontaktlinser med asfærisk optik være et alternativ, man bør overveje for at imødekomme kundens behov. Referencer 1. Needs, Symptoms, Incidence, Global eye Health Trends (NSIGHT) Study. Market Probe Europe.. December 2009. 2. Cochrane GM, du Toit R, Le Mesurier RT. Management of refractive errors. BMJ. 2010;340:c1711. 3. Cox I, Holden BA. Soft contact lens-induced longitudinal spherical aberration and its effect on contrast sensitivity. Optom Vis Sci. Sep 1990;67(9):679-683. 4. Wachler BS, Phillips CL, Schanzlin DJ, Krueger RR. Comparison of contrast sensitivity in different soft contact lenses and spectacles. CLAO J. Jan 1999;25(1):48-51. 5. Porter J, Guirao A, Cox IG, Williams DR. Monochromatic aberrations of the human eye in a large population. J Opt Soc Am A Opt Image Sci Vis. Aug 2001;18(8):1793-1803. 6. Thibos LN, Hong X, Bradley A, Cheng X. Statistical variation of aberration structure and image quality in a normal population of healthy eyes. J Opt Soc Am A. Dec 2002;19(12):2329-2348. 7. Cairns G. Enhancing contact lens design for complete performance. Optician. 2007(February):14-16. 8. Piers PA, Manzanera S, Prieto PM, Gorceix N, Artal P. Use of adaptive optics to determine the optimal ocular spherical aberration. J Cataract Refract Surg. Oct 2007;33(10):1721-1726. Denote trademarks of Bausch & Lomb Incorporated Level of population average positive spherical aberration -7.00D -6.00D -5.00D -4.00D -3.00D -2.00D -1.00D Level of spherical aberration of contact lens with spherical surfaces SF >1 SF <1 Level of spherical aberration ot (assuming perfect lens centration) +0.20μm +0.10μm 0-0.10μm -0.20μm Spherical aberration Power

50 NYT FRA Nyansættelser hos alivestyle Alivestyle udvider holdet med to nye salgskonsulenter, Brit Sørensen og Martin Thomsen. Brit Sørensen bringer stor erfaring med sig fra»den anden side af disken«. Brit er uddannet optiker og har senest slået sine folder hos Profil Optik i Kolding. Brit har det primære ansvar for salg og servicering af kollektionerne fra Yves Cogan og den nye Paul & Joe kollektion. Desuden vil det være Brit, der assisterer Alivestyles forhandlere i at skabe deres egne briller i konceptet fra Tom Davies. Martin Thomsen er»deutscher Meister i brillesalg«. Martin har i seks år serviceret tyske optikere de seneste tre år som salgschef for hele Tyskland. Det er således en erfaren herre, der tager ansvaret for at markedsføre tyske Munic og engelske Booth & Bruce. Red Dot Design Award til Eschenbach Hoya reorganiserer som led i nye strategiske tiltag Den elektroniske, hightech mobiluxdigital lup og varianter af mobiluxled lysluppen har sikret Eschenbach Optik den prestigefyldte Red Dot Design Award. Eschenbach Optik lægger stor vægt på at kombinere de bedste materialer med brugskomfort og eksklusivt design. Det er netop egenskaber som ergonomisk rigtig, høj kvalitet og visuel attraktiv, der fik dommerne til at belønne lysluppen med den eftertragtede pris. Generationsskiftet hos Hoya har åbnet op for nye strategiske tiltag, der bl.a. fokuserer på en øget synlighed hos kunderne. I den forbindelse har den nye ledelse foretaget en mindre reorganisation på Hørskætten i Taastrup og ansat tre nye personer. Kristian Bonde har overtaget stillingen som salgskonsulent i distrikt Øst. Kristian har været 16 år i branchen og er derfor allerede et kendt ansigt. Marlene Højgaard Kostecki, der også er kendt i branchen, er ny teamleder for kundeservice. Marlene har haft en lignende stilling hos Silhouette. Mikaela Zetterholm, der har en baggrund som partner- og markedsføringsansvarlig hos LIC, er ansat som ny salgs- & marketing assistent.

51 Det foretrukne mødested for internationale optikere Hele brille- og optikbranchen mødes i 4 intense messedage på Silmo Paris. Her præsenterer 852 udstillere hele 1.350 anerkendte mærker inden for brillestel, solbriller, glas, kontaktlinser, svagsynsoptik, udstyr, optiske instrumenter, butiksindretning m.m. Det nye messecenter, Paris-Nord Villepinte har en ideel beliggenhed, som med et udstillingsareal på 80.000 m² i ét plan og et samlet messeområde skaber optimale rammer for både udstillere og besøgende. Silmo Paris er kendt verden over som et imponerende udstillingsvindue for nye produkter, nye mærker og nye tendenser, der også byder på et spændende eventprogram med mange forskellige aktiviteter, bl.a: SILMO ACADEMY, det andet videnskabelige symposium, der i dagene 29. og 30. september giver optikere mulighed for at forbedre deres faglige kompetencer. Der sættes i år fokus på 3 aktuelle emner: Børns syn, nærsynethed og læsning. Der er simultantolkning på engelsk og fransk. Gratis tilmelding indtil den 8. september på www.silmoparis.com SILMO D OR, den prestigefyldte konkurrence, der belønner det bedste inden for innovation og design. Vinderne afsløres på den storstilede prisoverrækkelse, der hvert år afholdes et nyt og trendy sted. Alle de nominerede produkter og prisvinderne udstilles på messen. LINK BY SILMO, en interaktiv og dynamisk platform, der giver fagfolk inden for brille- og optikbranchen mulighed for at networke indbyrdes 24 timer i døgnet. Med det formål at give de besøgende den bedst mulige modtagelse på messen indretter SILMO PARIS flere områder, hvor man kan mødes og networke: SILMO LOUNGE for VIP-personer, storindkøbere, æresgæster og større virksomheder. INTERNATIONAL LOUNGE for internationale besøgende, der er bemandet med flersproget personale. PRESSELOUNGE for journalister, et komfortabelt område med internetadgang og førsteklasses faciliteter. SILMO PARIS 2011 er online 24 timer i døgnet og bruger alle ressourcer på at hjælpe udstillere og besøgende med at finde vej til Paris-Nord Villepinte. En effektiv logistik, særlige informationsdiske på togstationer og i lufthavne samt gratis shuttle-busser hver dag fra kl.08.00 20.00 (CDG-lufthavn/Paris Nord Villepinte og Porte Maillot/Paris Nord Villepinte) supplerer de almindelige transportmidler: RER B (ekspresmetro), bil eller tog. Silmo afholdes fra den 29. september til den 2. oktober 2011. Nyt kendt ansigt hos Brock & Michelsen A/S Divisionen for brillestel og solbriller hos Brock & Michelsen A/S har ansat Søren Ølgaard til at styrke fokus på de sportsprægede brands. Søren er et kendt ansigt i branchen og har de sidste 7 år har solgt Adidas Eyewear for Silhouette. Søren skal besøge optikere og sportsbutikker i hele Danmark og vil repræsentere følgende mærker: Nike, Salomon, Lacoste, ck, Calvin Klein Collection og den nye 3D brille, Kiss&Kill.

52 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET Kontaktlinsekonference 2011 Danmarks Optikerforening afholder kontaktlinsekonference i Tivoli Hotel & Congress Center fredag den 11. og lørdag den 12. november 2011. Med kontaktlinsekonferencen 2011 lancerer Danmarks Optikerforening et helt nyt konferencekoncept, hvor der vil være focus på det kliniske med foredrag, workshops og»posters«. Sproget vil være dansk med få skandinaviske indlæg. Og som noget nyt afholdes konferencen ikke en weekend, men en fredag/lørdag. Det skulle give alle mulighed for at deltage. Danmarks Optikerforenings konferencer sikrer, at skandinaviske optometrister til stadighed har kendskab til den nyeste forskning og viden om kontaktlinser, kontaktlinseprodukter og instrumenter. Konceptet for konferencen vil skabe et konstruktivt miljø, hvor udstillere, foredragsholdere og deltagere kan udveksle erfaringer, få kendskab til de nyeste instrumenter og materialer og skabe et solidt professionelt netværk. Emnerne er: Fremtidens kontaktlinser Spaltelampe, tips & tricks Hvordan man kan arbejde med myopikontrol i forbindelse med kontaktlinsetilpasning Hvordan tilpasser man Minisclerallinser? Bløde toriske linser Hvad gør vi med tørre øjne og kontaktlinser? Få succes med Multifocale linser. Tips og tricks. De nyeste tendenser Fremtidens kontaktlinser kræver mere kendskab til corneas topografi Hvad er god compliance, egen håndtering og kundens håndtering Hvornår skal vi ikke henvise røde øjne, og hvornår skal vi? Synskvalitet med linser Hvilke krav stilles der til synsundersøgelsen i forbindelse med kontaktlinser, og hvornår kan man sige, at vi er omhyggelige og samvittighedsfulde? Kursustilbud for assistenter Hvad er god compliance, egen håndtering og kundens håndtering af kontaktlinserne? Et indblik i hvordan kontaktlinser påvirker øjet, og hvordan forskellige linser virker på øjet Nogle tips & tricks i forbindelse med udlevering af bløde linser Nogle tips & tricks i forbindelse med udlevering af formfaste linser Du kan finde programmet på Danmarks Optikerforenings hjemmeside www.optikerforeningen.dk. Fra medio august. BEMÆRK! KONFERENCEN AFHOLDES FREDAG OG LØRDAG

53 UPGRADE Tid til UPGRADE. I en ACUVUE -verden er kontaktlinsebrugeren i fokus. Tilbyd kontaktlinser, der overgår forventningerne. Målet er et sundt syn i hvert enkelt tilfælde og til hver kunde hver dag! Giv dine kunder oplevelsen allerede i dag, nu er det tid til UPGRADE. ACUVUE og SEE WHAT COULD BE er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2011.

54 KURSER / KALENDER DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 Uge Dato Længde Emne Sted 36 6. september Aftenkursus Syn & Trafik / Steen Aalberg TEC, Frederiksberg 36 7. september Aftenkursus Syn & Trafik / Steen Aalberg DCOVS, Randers 40 4. oktober Aftenkursus Progressive brilleglas / Henrik Bense, Essilor TEC, Frederiksberg 40 5. oktober Aftenkursus Progressive brilleglas / Henrik Bense, Essilor DCOVS, Randers 44 2. november Aftenkursus Geriatrisk optometri Kontrastsyn, belysning, faldulykker, Charles Bonnet Syndrom og lupper med mere / Henrik Holton TEC, Frederiksberg Bemærk 45 11. - 12. november 2 dage Danmarks Optikerforenings Kontaktlinsekonference kontaktlinsekonferencen afholdes København fredag og lørdag 49 6. december Aftenkursus 49 7. december Aftenkursus Hvorfor skal man være faglig? Info om vores kompetencer inden for autorisationen. a. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. b. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat / Per Michael Larsen Hvorfor skal man være faglig? Info om vores kompetencer inden for autorisationen. c. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. d. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat / Per Michael Larsen Tilmelding til: Maj-Britt Frigast tlf.: 4586 1533 fax: 4576 6576 e-mail: kursus@optikerforeningen.dk TEC, Frederiksberg DCOVS, Randers ANDRE KURSER 2011 Uge Dato Længde Emne Sted 37-39-41 Alle dage 3 uger Kontaktlinsekursus 7 *** DCOVS, Randers 44-46-48 Alle dage 3 uger Kontaktlinsekursus 8 *** DCOVS, Randers 43 29. og 30. oktober 2 dage Årsmøde i svagsynsforeningen FASS se mere på www.svagsyn.net ** Hotel Nyborg Strand, 5800 Nyborg. Kurser med *** Kurser med ** kontakt venligst Helle Jensen, DCOVS, tlf. 87 10 04 36 for yderligere information tilmelding se venligst www.svagsyn.net Kalender 22. 24. september 2011 International Vision EXPO West 2011 Sands Expo & Convention Center Las Vegas www.visionexpowest.com 22. 25. oktober 2011 115th Annual Meeting American Academy of Ophthalmology Orlando, USA www.aao.org/meetings/annual_ meeting/ 6. november 2011 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. www.synoptik-fonden.dk 11. - 13. marts 2012 Mido 2008 International messe for briller og optik. Rho-Pero, Milano www.mido.it 29. september 2. oktober 2011 SILMO 2011 International messe for briller og optik. Paris-Nord Villepinte udstillingscenter Promosalons tlf. 33 93 62 66 www.silmo.fr 3. 5. november 2011 Hong Kong Optical Fair Hong Kong http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 13. - 15. januar 2012 opti 12 International Trade Show for Trends in Optics New Munich Trade Fair Centre, Munich www.opti-munich.com 23. - 25. marts 2012 International Vision EXPO East 2012 New York www.visionexpoeast.com

55 OPTIKEREN ADRESSER OG TELEFONNUMRE REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf. 88 51 03 23 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax. 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60 Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15, fredag 9-12 E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk BESTYRELSEN Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Langebrogade 5, 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16, fredag 9-15 E-mail: mbf@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Jesper Jensen Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81 SERVICEFORBUNDET URMAGERNE OG OPTIKERNE Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk TEC TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 70 00 fax 38 17 71 06 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers C Tlf. 87 10 04 74 www.optikerskolen.dk ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01 DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05 Bankkontonummer: 9260 265-57-32945 ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto. Ekstra blade til samme adresse: 6 numre: Kr. 198 ekskl. moms + evt. mer-porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Stibo Zone Njalsgade 19 D, 2. sal 2300 København S Tlf. 8939 8833 www.stibozone.com Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2011) udkommer 28.10.2011 Stof til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 09.09.2011 Annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den 05.10.2011

BLINKAKTIVERET GENFUGTNING GIVER EN MERE STABIL TÅREFILM * CV/DD/FDSP/PA/110415/DK VI ER HELT ENIGE MED FORSKERNE. Da vi udviklede DAILIES AquaComfort Plus, var det med ét formål for øje: at fremstille markedets mest bekvemme endagslinse. Derfor tilførte vi den tre fugtgivende stoffer: et i blisterpakningen for at give øget initial komfort, og to, der frigives og fugter linsens overflade ved hvert blink. Disse stoffer bidrager til resultatet: en mere stabil tårefilm, der giver større komfort og en bedre synsskarphed fra morgen til aften. Vi vidste det allerede. Men nu har vi fået det bekræftet af et uafhængigt klinisk studie gennemført ved Aston University i Birmingham og offentliggjort i Contact Lens & Anterior Eye. I studiet målte forskerne tårefilmens stabilitet efter 8, 12 og 16 timers brug af kontaktlinser. Takket være den unikke, blinkaktiverede genfugtning og kombinationen af de fugtgivende stoffer PEG og PVA har brugere af DAILIES AquaComfort Plus en mere stabil tårefilm selv efter 16 timers brug af linserne. 20 s. DAILIES PLUS forbedret, blinkaktiveret genfugtning, der varer længere 18,3** 1 DAY ACUVUE MOIST SofLens endagslinse Med andre ord hjælper vi ikke bare flere brugere af endagslinser til at se skarpt med høj komfort. Vi gør det også i længere tid gennem innovation og klinisk præcision. Vil du vide mere? Følg udviklingen på www.cibavision.dk. Ikke-invasiv tårefilms-but uden på linsen (sekunder) 15 s. 10 s. 5 s. 15,4 13,4 16,3** 14,1 13,1 15,5** 12,4 11,5 0 s. 8 t 12 t 16 t Tid efter isætning af linsen (timer) *Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A. Objective clinical performance of comfort enhanced daily disposable soft contact lenses, Contact Lens & Anterior Eye 2010. **p<0,05