SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015
Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt fundament for din samlede pensionsdækning. Ordningen indeholder livsvarig pension, der sikrer dig pensionsdækning hele livet. Du risikerer derfor ikke, at pengene slipper op, så du må nøjes med at leve af folkepensionen. Men ordningen indeholder mere end det. Den dækker nemlig typisk også ved invaliditet, sygdom og død og sikrer dig og din familie igennem livet. Sådan er du dækket Din pensionsordning i pensionskassen består typisk af en obligatorisk del, der indeholder: livsvarig alderspension dækning ved invaliditet og udvalgte kritiske sygdomme pension til dine børn under 21 år ved din alderspensionering, invalidepensionering eller død. Derudover skal du vælge, om din ordning skal være med 1. livsvarig ægtefælle-/samleverpension ved din død eller 2. engangsydelse, hvis du dør inden pensionsalderen eller 3. 10-årig ægtefælle-/samleverpension ved din død Pensionsordning 1 Pensionsordning 1 har en livsvarig ægtefælle- eller samleverpension og er fortrinsvis til dig, der er gift eller har en samlever (hvor betingelserne for udbetaling af ægtefælle-/samleverpension er opfyldt læs mere i pjecen Når du dør hvad så?). Du betaler selv for ægtefælle-/samleverpensionen, og pengene tages af din alderspension og invalidepension, som bliver ca. 17 pct. mindre end i pensionsordning 2. Pensionsordning 2 Pensionsordning 2 er uden ægtefælle-/samleverpension, men indeholder en engangsydelse, som bliver udbetalt, hvis du dør, inden du er blevet alderspensioneret, og inden du er fyldt 67 år. Ordningen er ikke kun til enlige, men kan også være relevant, hvis du er gift eller samlevende, men ikke har brug for ægtefælle- eller samleverpension, eller hvis betingelserne for udbetaling af samleverpension ikke er opfyldt. Pensionsordning 3 Pensionsordning 3 har en 10-årig ægtefælle- eller samleverpension og er fortrinsvis til dig, der er gift eller har en samlever (hvor betingelserne for udbetaling af ægtefælle-/samleverpension er opfyldt læs mere i pjecen Når du dør hvad så?). 2/10
Du betaler selv for ægtefælle-/samleverpensionen, og pengene tages af din alderspension og invalidepension, som bliver ca. 11 pct. mindre end i pensionsordning 2. Hvilken ordning har du? Du kan se, hvilken ordning du har, i Min pension på lpk.dk. Her kan du også beregne, hvad det vil betyde, hvis du skifter ordning. Valg af ordning som nyt medlem Når du bliver medlem af pensionskassen som færdiguddannet læge, skal du vælge pensionsordning. Hvis du intet gør, får du som udgangspunkt ordning 3. Der gælder særlige regler, hvis du senere vil skifte ordning. Er du fyldt 65 år, når du bliver medlem, kan du ikke selv vælge ordning, men får ordning 3 med 10-årig ægtefælle-/samleverpension. Hvis du vil skifte ordning senere Du kan også skifte mellem pensionsordningerne efter, at du er blevet medlem af pensionskassen og i de fleste tilfælde uden at afgive helbredsoplysninger. Skiftet skal ske, inden du fylder 65 år eller går på pension. Hvis du ændrer civilstand Du kan skifte uden at afgive helbredsoplysninger, hvis: du er blevet gift eller har fået samlever du er blevet separeret, skilt eller flyttet fra samlever din separation er ophørt din ægtefælle/samlever er død. Skiftet skal ske senest et halvt år efter ændringen i din civilstand. Skift ved samliv Hvis du er ugift, men samlevende, kan du skifte fra pensionsordning uden ægtefælle-/samleverpension til ordning med ægtefælle-/samleverpension, hvis alle disse betingelser er opfyldt: a) Du skal kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med din samlever. b) Du skal have tillagt din samlever en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilfaldet en ægtefælle. Det skal ske i et testamente, der er oprettet senest tre måneder før dødsfaldet, og som ikke senere er tilbagekaldt. Testamentet skal være un- 3/10
derskrevet eller bekræftet den 13. maj 2000 eller senere. c) Du skal 1. have haft fælles bopæl med din samlever i de seneste to år, eller 2. tidligere have haft fælles bopæl med din samlever i en sammenhængende periode på mindst to år, og den fælles bopæl skal da alene være ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller 3. have fælles bopæl med din samlever og vente, have eller have haft et barn sammen med din samlever, eller 4. tidligere have haft fælles bopæl med din samlever, og den fælles bopæl skal da alene være ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, og vente, have eller have haft et fælles barn med din samlever. d) Samlivet skal være begyndt, før du fyldte 65 år, og inden du evt. blev invalidepensioneret. Skift ved skilsmisse Hvis din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle har bevaret retten til ægtefællepension, vil det kræve et samtykke fra din tidligere ægtefælle at vælge om fra pensionsordning med ægtefællepension til ordning uden ægtefællepension, da retten til ægtefællepension ikke må forringes væsentligt. Har du bidragspligt over for din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i en tidsbegrænset periode, kan du dog uden samtykke fra din tidligere ægtefælle vælge om til pensionsordning uden ægtefælle-/samleverpension med virkning fra det tidspunkt, hvor bidragspligten stopper. Skift på andre tidspunkter Du kan også skifte ordning uden at oplyse om dit helbred, selvom du ikke lige er blevet medlem af pensionskassen eller har ændret civilstand. Du har mulighed for at skifte ordning højst én gang om året. Der kan være situationer, hvor det ikke er muligt at skifte. Det gælder, hvis der er stor aldersforskel mellem dig og din ægtefælle/samlever, og du ønsker at skifte til en pensionsordning med ægtefælle-/samleverpension. I nogle tilfælde vil du kunne skifte ordning, hvis du kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger det afhænger af aldersforskellen. Hvis du skal afgive helbredsoplysninger, trækker vi et gebyr fra din pensionsopsparing, bl.a. til betaling af helbredsattest. Hvis din ordning ændrer sig Hvis din ordning eller dit medlemsskab ændrer sig, kan du skifte uden at afgive helbredsoplysninger. Det gælder, hvis du: skifter mellem kønsopdelt grundlag og fælleskønsgrundlag genoptager (fuld) bidragsbetaling efter en periode med hvilende medlemskab eller supplerende 4/10
bidragsbetaling i tilknytning til tjenestemandsansættelse overgår til hvilende medlemskab eller supplerende bidragsbetaling i tilknytning til tjenestemandsansættelse. Skiftet skal ske senest et halvt år efter, at din ordning eller dit medlemsskab ændrer sig. Hvem tager initiativet til skift? Du skal selv tage initiativ til at skifte pensionsordning. Skift af ordning skal meddeles skriftligt til pensionskassen. Sker der ændringer i dit ansættelsesforhold, vil du i en række situationer have mulighed for at skifte ordning. I de situationer vil pensionskassen automatisk kontakte dig. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Din pensionsordning omfatter også dækning ved udvalgte kritiske sygdomme, hvis din pension beregnes ud fra mindst det almindelige medlemsbidrag. Nedsættes medlemsbidraget til under det niveau, ophører dækningen ved kritiske sygdomme. Medlemsbidraget kan fx blive nedsat ved jobskifte. I så fald vil du blive orienteret om det fra pensionskassen. Dækningen ved udvalgte kritiske sygdomme ophører også, når du fylder 70 år, hvis du bliver invalidepensioneret, og når du går på alderspension. Forsikringssummen for 2015 udgør 150.000 kr. for medlemmer under 60 år, 115.000 kr. for medlemmer fra 60 år til og med 64 år og 80.000 kr. for medlemmer fra 65 år til og med 69 år. Forsikringsbetingelserne for dækning ved udvalgte kritiske sygdomme er nærmere beskrevet i pjecen Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme. Hvis du er omfattet af dækning ved udvalgte kritiske sygdomme, skal du være opmærksom på, at præmien for denne forsikring bliver betalt gennem den bonus, du får på din pensionsordning. Er bonus ikke stor nok til at betale præmien, vil det manglende beløb blive betalt af pensionskassens ufordelte reserver som et lån. Dette lån vil så vidt muligt blive tilbagebetalt, hvis du senere får bonus på din pensionsordning. 5/10
Præmien for dækningen er skattepligtig og indberettes til Skat som B-indkomst. Indbetalinger før 1993 Alderspensionen udbetales livsvarigt. Ægtefælle- eller samleverpensionen udbetales enten livsvarigt eller tidsbegrænset afhængig af hvilken ordning, du har. Udbetaling til frasepareret eller fraskilt ægtefælle kan også være tidsbegrænset. Invalidepensionen kan tilkendes livsvarigt eller tidsbegrænset. udbetales til barnet fylder 21 år. Hvis der er blevet indbetalt til din ordning før 1993, og du ikke har valgt om til ny ordning på betinget grundlag i 2009, 2012 eller 2015, er der automatisk tilknyttet en pension til din ægtefælle eller samlever i tilfælde af din død. Denne pension kan du ikke vælge fra eller ændre. Hvis du har valgt om til ny ordning i 2009 eller 2012 og har valgt at genetablere ægtefællepensionen i 2015, kan den ikke senere vælges fra eller ændres. Det gælder også, hvis du har valgt om til ny ordning i 2015. Hvis du har indbetalt til pension før 1993 og ikke har valgt om til ny ordning, har du mulighed for at konvertere en del af din løbende alderspension til en engangsudbetaling (alderssum). Sådan udbetales ydelserne Alders-, invalide-, ægtefælle-/samlever- og børnepension udbetales månedligt som løbende ydelser. Alderssum, engangsydelse ved død og ugiftesum udbetales som sumudbetalinger. Du kan se, hvor meget der vil blive udbetalt i Min pension på lpk.dk. Ugiftesum Hvis der ikke skal udbetales ægtefælle- eller samleverpension fra pensionsordning 1 eller 3, kan der udbetales en ugiftesum. Det sker, hvis du dør, før du fylder 67 år, og før du går på alderspension og desuden ikke efterlader dig en pensionsberettiget ægtefælle eller samlever. Der gælder særlige regler, hvis du blev medlem før 1. januar 2015 og var fyldt 54 år, da du blev medlem. Du har mulighed for at vælge, hvem du vil begunstige ved din død. Læs mere i pjecen Når du dør hvad så? 6/10
Skat af indbetaling Indbetalinger til din pensionsordning i Lægernes Pensionskasse (også kaldet pensionsbidrag) er fuldt fradragsberettigede i din personlige indkomst. Hvis din arbejdsgiver indbetaler bidraget, trækker arbejdsgiveren bidraget fra din skattepligtige indkomst, inden din løn bliver indberettet til Skat. Derfor skal du ikke angive pensionsbidraget på selvangivelsen. Præmien for dækning ved kritisk sygdom er skattepligtig og indberettes til Skat som B-indkomst. Du kan indbetale til andre ordninger Indbetalingen til pensionskassen påvirker ikke dine muligheder for at indbetale til andre pensionsordninger, som fx ratepension og aldersopsparing. Hvis du selv indbetaler til pensionsordningen Hvis du selv har valgt at indbetale til Lægernes Pensionskasse, og den årlige indbetaling udgør mere end 47.600 kr. i 2015, skal du være opmærksom på, at det kan få skattemæssige konsekvenser, hvis indbetalingerne til Lægernes Pensionskasse stopper eller sættes ned, inden der har været indbetalt i en samlet periode på 10 år (her tæller både dine egne og din arbejdsgivers indbetalinger). Er du selvbetaler og selvstændig erhvervsdrivende, kan du undgå skattemæssige konsekvenser og få fradrag for op til 30 pct. af overskuddet fra din selvstændige virksomhed ved at indbetale til en livsvarig livrente. Spørg pensionskassen, hvis du vil vide mere om de gældende fradragsregler. Hvem betaler arbejdsmarkedsbidraget? Alle skal betale arbejdsmarkedsbidrag af deres bruttoindtægt. Det gælder også den del af indtægten, der går til pensionsbidrag. Hvis dit pensionsbidrag bliver indbetalt som led i dit ansættelsesforhold, skal pensionskassen indbetale det arbejdsmarkedsbidrag, der knytter sig til pensionsbidraget. Din arbejdsgiver indbetaler arbejdsmarkedsbidrag af din resterende indkomst. Er du ikke lønmodtager, men fx alment praktiserende læge, øjen- eller ørelæge eller selvbetaler, skal du selv indbetale arbejdsmarkedsbidraget også af pensionsbidraget. Skat af udbetaling Løbende udbetalinger, fx invalide-, ægtefælle-, børne- og alderspension, beskattes som personlig indkomst. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne. Pensionsudbetalinger, bortset fra invalidepension til medlemmets 67. år, er omfattet af lov om særskat på pensionsudbetalinger (udligningsskatten) over 374.800 kr. Udligningsskatten trådte i kraft i 2011. Satsen, der er på 5 pct. i 2015, aftrappes med 1 procentpoint årligt og bortfalder helt i 2020. 7/10
Afgift af engangsbeløb Følgende engangsbeløb fratrækkes en afgift på 40 pct.: Alderssum (dog 37,3 pct. i 2013-2015) Engangsydelse ved død Ugiftesum Kapitaliseret alderspension (gælder mindre alderspensioner under 10.100 kr. årligt (2015)). Engangsbeløbet ved udvalgte kritiske sygdomme er skatte- og afgiftsfrit. For den kontante udtrædelsesgodtgørelse gælder særlige regler. Pensionskassen tilbageholder (eventuel) afgift og indbetaler den til skattemyndighederne. Desuden skal der betales boafgift efter gældende regler af alle engangsbeløb ved død, dvs. af engangsydelsen ved død og ugiftesummen. Skat, hvis du ikke bor i Danmark Som hovedregel skal den løbende pension beskattes i det land, du bor i. Danmark har dog lavet særregler med en del lande, hvilket betyder, at pensionen skal beskattes i Danmark. Kontakt Skat, hvis du vil vide, hvilke lande det drejer sig om. Pensionskassen skal fra 1. januar 2010 betale individuel pensionsafkastskat for alle medlemmer og pensionister. Hvis du har begrænset skattepligt i Danmark, kan du søge fritagelse for, at pensionskassen skal betale pensionsafkastskat for dig. Du kan læse mere på lpk.dk. Der skal betales 40 pct. i afgift af alderssummen, uanset hvor du bor. Dog er afgiften af alderssummen i 2013-2015 nedsat til 37,3 pct. Særlige forhold Hvis du er født i perioden: Tidligste pensionsudbetalingsalder: Tidligste folkepensionsalder: - 31.12.53 60 65 01.01.1954 30.06.1954 60 65½ 01.07.1954 31.12.1954 60 66 01.01.1955 30.06.1955 60 66½ 01.07.1955 31.12.1958 60 67 01.01.1959 30.06.1959 60½ 67 01.07.1959 31.12.1959 61 67 01.01.1960 30.06.1960 61½ 67 01.07.1960 31.12.1962 (1) 62 67 01.01.1963 31.12.1966 (1+2) 63 68 01.01.1967 31.12.1970 (1+2) 64 69 01.01.1971 31.12.1974 (1+2) 65 70 01.01.1975 (1+2) 65½ 70½ (1) Pensionsudbetalingsalderen følger fremover folkepensionsalderen, så pensionsudbetalingsalderen er tidspunktet fem år før folkepensionsalderen. (2) Folkepensionsalderen indekseres i forhold til levetiden. Tabellen viser de forventede aldre. For nogle medlemsgrupper fx lægestuderende og medlemmer, der ikke betaler bidrag gælder særlige regler for, hvordan de er dækket af deres pensionsordning. Læs mere om din medlemsgruppe i pjecen Sådan er du medlem. 8/10
Hvornår kan du få alderspension? Din tidligste pensionsudbetalingsalder afhænger af, hvornår du er født. I skemaet kan du se, hvornår du som reglerne er nu tidligst kan gå på pension, og hvornår du tidligst kan modtage folkepension. Hvis du er optaget som medlem af pensionskassen før 1. maj 2007, kan du starte udbetaling af din pension, når du fylder 60 år, selvom din tidligste pensionsudbetalingsalder fx er 62 år. Få mere at vide Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Lægernes Pensionskasse på telefon 33 12 21 41, mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15, eller sende os en e-mail på lpk@lpk.dk. I Min pension på lpk.dk kan du se, hvordan din pensionsordning i pensionskassen dækker dig og din familie i dag. Har du brug rådgivning om din økonomi som pensionist, eller hvis du bliver invalid eller dør, for at kunne vurdere om du har behov for supplerende dækning, kan du bestille et individuelt møde med en af pensionskassens medlemskonsulenter. Bestil mødet på lpk.dk. 9/10
Oversigt over ydelsesstruktur Dækning ved: Pensionsordning 1 Pensionsordning 2 Pensionsordning 3 5) Bidrag indbetalt før 1.1.1993 3) Alder Alderspension - Alderspension - Alderspension - Alderspension Alderssum 4) Invaliditet Invalidepension Invalidepension Invalidepension Invalidepension Livsvarig ægtefælle- - 10-årig ægtefælle- Ægtefælle-/samleverpension /samleverpension Engangsydelse ved /samleverpension Død eller ugiftesum 1) eller ugiftesum 1) død 2) eller ugiftesum 1) 1) Hvis pensionskassen i pensionsordning 1 og 3 og i ordningen for bidrag indbetalt før 1993 ikke skal udbetale ægtefælle-/samleverpension, udbetales i stedet en ugiftesum, hvis du dør, før du fylder 67 år, og før du går på alderspension. Ugiftesummen svarer til 4 års ægtefælle- /samleverpension uden generelt tillæg og aldersafhængigt tillæg. Indtrådte du i pensionskassen før 2015 og var du fyldt 54 år, da du indtrådte, er der obligatorisk ægtefællepension og ingen ugiftesum. 2) Engangsydelse ved død udbetales, hvis du dør, før du fylder 67 år, og inden du går på alderspension. Engangsydelsen ved død svarer til 2,4 års invalidepension uden tillæg. 3) Gælder kun, hvis du ikke valgte om til "ny pensionsordning på betinget grundlag i 2009, 2012 eller 2015. 4) Mod en tilsvarende nedsættelse af alderspensionen. Alderssummen svarer til to års alderspension (baseret på bidrag indbetalt før 1. januar 1993) uden tillæg. 5) Du kan ikke vælge pensionsordning 3, hvis du har den gamle pensionsordning med garanti. 10/10