Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum Sjælland, Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland For yderligere information, kontakt seniorøkonom Lill Andersen, tlf. 53 72 71 92, e-mail lia@vhsj.dk
2 Produktivitetsanalyse 2017 550 500 450 400 350 300 TIMEPRODUKTIVITETEN I REGION SJÆLLAND 250 200 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Privat service Industri Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet SVAG UDVIKLING I TIMEPRODUKTIVITETEN I PRIVAT SERVICE De sidste 20 år er timeproduktiviteten i servicevirksomhederne i Region Sjælland kun steget med gennemsnitligt 0,1% om året. Det er en bred gruppe af virksomheder inden for fx handel, transport og erhvervsservice, der ikke har været i stand til at øge produktiviteten nævneværdigt. Og det har konsekvenser for borgernes velstandsudvikling, da servicevirksomhederne står for ca. 73% af den samlede private værdiskabelse i Region Sjælland. I samme periode er timeproduktiviteten steget gennemsnitligt 2,2% om året i industrien. Der har været kraftig fremgang siden finanskrisen, og det er især de store industrivirksomheder med over 50 årsværk, der har øget produktiviteten. Den svage udvikling i servicevirksomhedernes produktivitet kan ikke forklares ved udviklingen i en enkelt servicebranche. Både inden for den store handelsbranche, transportbranchen samt den konjunkturfølsomme bygge- og anlægsbranchen har produktiviteten udviklet sig svagt. Der har endda været faldende timeproduktivitet inden for erhvervsservicebranchen, der fx omfatter regnskab, rådgivning og rengøring. Hverken størrelsesstrukturen eller en ufordelagtig reallokering af produktionsressourcer (arbejdskraft og kapital) mellem servicebrancher kan forklare den svage produktivitetsudvikling i private service. Årsagen søges derfor i arbejdsstyrkens kompetenceniveau, virksomhedernes investeringer fysisk kapital og i den effektivitet hvormed arbejdskraft og kapital anvendes.
Produktivitetsanalyse 2017 3 LAV KAPITALINTENSITET OG UDDANNELSE Grundlæggende afhænger timeproduktiviteten af de ansattes kompetencer og kvalifikationer og af mængden og kvaliteten af det anvendte kapitalapparat i form af fx maskiner og IT. Kapitalintensiteten i servicevirksomhederne i Region Sjælland er lavere end i de øvrige regioner og 29% under landsgennemsnittet i 2014. Tendensen genfindes i de detaljerede servicebrancher. Anderledes ser det ud i industrien, hvor kapitalintensiteten er 14% højere i de sjællandske virksomheder end landsgennemsnittet og højere end i de øvrige regioner vest for Storebælt. Inden for handel- og transportbranchen bidrager lav vækst i kapitalintensiteten til at forklare den svage udvikling i timeproduktiviteten. I industrivirksomhederne er kapitalintensiteten derimod steget gennemsnitligt 1,6% om året fra 2004 til 2014. Udviklingen er trukket af de store virksomheder med over 50 ansatte, der har taget nye maskiner og ny teknologi i anvendelse, mens intensiteten i de små industrivirksomheder stort set ikke er ændret. Også i privat service ses en tendens til lavere vækst i kapitalintensiteten i de små virksomheder. En af de vigtigste årsager til, at mange af de små virksomheder ikke har øget kapitalintensiteten fra 2009 til 2014 er sandsynligvis, at de efter finanskrisen har haft svært ved at finansiere investeringer i maskiner, IT og teknologi. I Region Sjælland krakkede Roskilde Bank og Max Bank, hvilket har reduceret pengeinstitutternes kendskab til det lokale erhvervsliv og gjort det sværere for især de mindre virksomheder at lånefinansiere investeringer. De sjællandske servicevirksomheder anvender også arbejdskraft, som gennemsnitligt har en lidt lavere kvalitet i form af uddannelse og erhvervserfaring end servicevirksomhederne i de øvrige regioner. En del af forklaringen er Region Sjællands geografiske placering, som gør det vanskeligt at tiltrække den mest veluddannede del af arbejdsstyrken i konkurrence med hovedstadsområdet, hvor mange får deres uddannelse og de store videnarbejdspladser er placeret. Det er især inden for handelsbranchen samt informations- og kommunikationsbranchen, at kompetenceniveauet er lavere i Region Sjælland end landsgennemsnittet. Timeproduktivitet Timeproduktiviteten måles som værdiskabelsen i forhold til antal arbejdstimer. Værdiskabelsen er forskellen mellem værdien af de varer og tjenester, der produceres, og værdien af de varer og tjenester, der anvendes i produktionsprocessen Kapitalintensitet Kapitalintensiteten måler virksomhedernes kapitalapparat (fx maskiner og IT) pr. beskæftiget.
4 Produktivitetsanalyse 2017 Udviklingsmæssigt skiller de videnintensive servicebrancher sig ud, idet de har haft lav vækst i kvalifikationsniveauet blandt de ansatte i perioden 2004-2014 en udvikling, der også er svagere end landsgennemsnittet. Samlet konkluderes, at en lavere kapitalintensitet og et lavere kompetenceniveau blandt de ansatte i de sjællandske servicevirksomheder end i tilsvarende virksomheder i resten af landet bidrager til en lavere timeproduktivitet i flere servicebrancher i Region Sjælland. Men selv om udviklingen i kapitalintensiteten og arbejdskraftens kvalifikationer bidrager til at forklare den svage vækst i timeproduktiviteten i fx handels- og transportbranchen, skal den primære årsag søges i virksomhedernes effektivitetsudvikling. FALDENDE EFFEKTIVITET Virksomhedernes timeproduktivitet afhænger ikke kun af mængden og kvaliteten af produktionsressourcerne. Det afhænger også af, hvor effektivt virksomhederne anvender produktionsressourcerne, og i hvor høj grad de er i stand til at differentiere deres produkter i forhold til konkurrerende produkter kort: virksomhedernes totalfaktorproduktivitet (TFP). Effektiviteten internt i virksomhederne afhænger både af, at der anvendes smarte måder at producere på og smarte måder at sælge sine produkter på. En kilde til øget effektivitet internt i virksomheden er implementering af nye produktionsprocesser og nye salgsmetoder. Det sætter virksomheden i stand til at øge produktionsværdien uden nødvendigvis at anvende flere produktionsressourcer. Totalfaktorproduktiviteten kan også øges gennem produktudvikling, der sætter virksomhederne i stand til at sætte en højere pris uden at tabe markedsandele. Der er store forskelle på totalfaktorproduktivitetsniveauerne på tværs af virksomheder selv inden for samme branche, men spredningen er reduceret de sidste 10 år. Niveauforskelle kan være tegn på, at markederne for varer, tjenester, arbejdskraft og/eller kapital ikke er kendetegnet ved fuldkommen konkurrence pga. offentlig regulering, eller fordi virksomhederne producerer differentierede produkter eller har forskellig geografisk placering, der giver dem markedsmagt. Totalfaktorproduktivitet Totalfaktorproduktiviteten måler hvor effektivt virksomhederne anvender arbejdskraft og kapital, herunder virksomhedernes evne til at differentiere deres produkter. Totalfaktorproduktiviteten i en virksomhed afhænger bl.a. af god ledelse, smarte arbejdsgange og udvikling af nye produkter. Totalfaktorproduktiviteten i en branche afhænger desuden af, om produktionsressourcerne er hensigtsmæssigt allokeret mellem virksomhederne.
Produktivitetsanalyse 2017 5 0,3% 0,3% 0,3% Privat service -1,0% Bygge og anlæg Handel Transport Operationel service -1,6% Videnservice GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST I AGGREGERET TFP I PRIVAT SERVICE I REGION SJÆLLAND 2004-2014 -4,0% Kilde: beregninger på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik Den primære årsag til den svage udvikling i timeproduktiviteten i privat service er, at totalfaktorproduktiviteten er faldet. Fra 2004 til 2014 faldt totalfaktorproduktiviteten i privat service med gennemsnitligt 1,0% om året, således at den i 2014 var 10% lavere end 10 år tidligere. I ingen af de servicebrancher, vi har kigget på, har der været nævneværdig fremgang i totalfaktorproduktiviteten, og i handelsbranchen og inden for operationel service har der været markant tilbagegang. Det har bl.a. betydet, at handelsbranchens aggregerede totalfaktorproduktivitetsniveau var lavere i Region Sjælland end i de øvrige regioner i 2014. 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% BIDRAG TIL UDVIKLINGEN I AGGREGERET TFP I REGION SJÆLLAND 2004-2014 -0,5% -1,0% Industri Privat service Sammenvejet TFP Allokeringsefficiens Kilde: beregninger på baggrund af mikrodata fra Danmarks Statistik
6 Produktivitetsanalyse 2017 Cirka halvdelen af tilbagegangen i privat service skyldes, at totalfaktorproduktiviteten internt i virksomhederne er faldet. Den anden halvdel skyldes, at produktionsressourcerne ikke i tilstrækkeligt omfang er kanaliseret væk fra lavproduktive virksomheder over i virksomheder med vækstpotentiale gennem de sidste 10 år. Det er især ressourceallokeringen i handelsbranchen, der har udviklet sig uhensigtsmæssigt, men også i bygge- og anlægsbranchen er produktionsressourcerne mindre hensigtsmæssigt allokeret mellem virksomheder i dag end tidligere. Tilbagegangen internt i virksomhederne skyldes udviklingen inden for transport og erhvervsservice. I industribranchen har såvel produktivitetsfremgang i virksomhederne som en mere hensigtsmæssig allokering af ressourcer mellem virksomheder bidraget til vækst i industribranchens totalfaktorproduktivitet siden 2004. BEHOV FOR UDDANNELSE, INVESTERINGER, EKSPORT OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK En veluddannet og kompetent arbejdsstyrke er en afgørende forudsætning for produktivitetsvækst. Det gælder fx implementering og anvendelse af IT og ny teknologi, succesfuld udvikling af nye produkter og udnyttelse af digitale teknologier til marketing og salg. Da de sjællandske servicevirksomheder anvender arbejdskraft, som gennemsnitligt har et lidt lavere kompetenceniveau end servicevirksomhederne i de øvrige regioner, er det helt essentielt, at der er fokus på virksomhedernes incitamenter til og muligheder for at øge kompetenceniveauet. Det handler både om uddannelsesmulighederne i regionen, attraktiviteten i forhold til at tiltrække uddannet arbejdskraft fra Hovedstaden og virksomhedernes bevidsthed om gevinsterne ved at øge kompetenceniveauet. Finanskrisen og efterfølgende svag vækst i det private forbrug ramte mange små virksomheder inden for både service og industri hårdt, og de er stadig ramt - især på deres muligheder for at finansiere investeringer i nye maskiner og IT. Da kapitalintensiteten i mange af regionens servicevirksomheder er lavere end i tilsvarende virksomheder andre steder, er der fortsat god grund til at holde øje med finansieringsmulighederne for de mindre virksomheder i Region Sjælland inklusiv de mindre industrivirksomheder.
Produktivitetsanalyse 2017 7 Mange faktorer indikerer, at servicevirksomhederne i Region Sjælland er udsat for begrænset konkurrence: store effektivitetsforskelle selv inden for detaljerede brancher, svag udvikling i effektiviteten, uhensigtsmæssig allokering af produktionsressourcerne mellem virksomheder og høje avancer. Region Sjælland er en lille region i et lille land, så hvis vi kan internationalisere servicevirksomhederne, vil markedet for deres ydelser blive mange gange større, og det vil give stærke tilskyndelser til at hæve produktiviteten. Med udviklingen af den digitale infrastruktur og digitale teknologier er det desuden blevet lettere at sælge visse typer af serviceydelser uden for landets grænser. Det gælder fx software og rådgivningstjenester. Servicevirksomhederne skal derfor have incitamenter til og muligheder for at gribe bolden. Udover adgang til stabilt og højtydende bredbånd, fibernet og mobilt internet, kræver det en anden type viden og andre kompetencer end lokal afsætning gør. Det kræver fx i langt højere grad IT kundskaber og viden om digitale teknologier, hvorfor der bør være stor opmærksomhed på virksomhedernes muligheder for at øge netop disse kompetencer gennem opkvalificering, uddannelse, ansættelse mv. Der vil være brancher især inden for service, som er svære at internationalisere. Her er det ekstra vigtigt, at hjemmemarkedet fungerer bedst muligt og giver de rette tilskyndelser til at hæve produktiviteten. Det skal sikres, at der ikke er unødvendig offentlig regulering, der hæmmer virksomhedernes muligheder for opskalering, ligesom virksomheder med vækstpotentiale kan understøttes. Et dynamisk erhvervsliv er afgørende for, at produktionsressourcerne kanaliseres fra lavproduktive virksomheder over i virksomheder med vækstpotentiale. I Region Sjælland er der mange små, lavproduktive virksomheder, og det kan gøre det svært for vækstvirksomheder at skaffe de fornødne ressourcer til at udvide produktionen. I disse år, hvor virksomhederne i stigende grad oplever rekrutteringsproblemer, er der ekstra god grund til at fokusere på at sikre virksomhedsdynamikken.