Produktivitetsforskelle på tværs af brancher

Transkript

1 Den 9. januar 213 Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Stor forskel i produktivitetsudviklingen på tværs af brancher 1. Store forskelle i produktiviteten på tværs af brancher Danmark har et problem med en meget svag produktivitetsudvikling, men der er meget stor forskel både på tværs af brancher og inden for brancherne. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden var samlet set på 1,35 pct. i de private erhverv (når man ser bort fra ejendomsaktiviteter samt kultur, fritid og anden service). Der er dog langt fra tale om en ensartet tendens på tværs af brancher. I ni hovedbrancher svinger udviklingen fra et gns. årligt fald på 1,4 pct. til en stigning på 5,6 pct. En opdeling af den private sektor på ni hovedbrancher viser, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden svinger fra et fald på 1,4 pct. i erhvervsservice til en vækst på 5,6 pct. inden for finansiering og forsikring. Produktivitetsvækst, priser, kædede værdier, gns. årlig vækstrate Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Råstofindvinding Landbrug, skovbrug og fiskeri Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Private erhverv Hele økonomien Anm.: Private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter samt kultur og fritid Kilde: Danmarks statistik

2 Også inden for nogle hovedbrancher er udviklingen meget forskellig Industrien har oplevet et stort fald i TFP-væksten Kun medicinalindustrien har opretholdt TFP-væksten Det er primært virksomheder inden for information og kommunikation, finansiering og forsikring samt industrien, der har trukket væksten op. Der er dog betydelige forskelle i produktivitetsudviklingen i underbrancherne til de enkelte hovedbrancher. Mens eksempelvis stort set alle underbrancher af information og kommunikation samt finansiering og forsikring har hevet produktivitetsvæksten op, er billedet i eksempelvis industrien og servicesektoren mere blandet. 2. Viden og outsourcing deler udviklingen i industrien Produktivitetsvæksten i industrien er aftaget markant siden 1995, hvilket hovedsageligt skyldes en væsentligt lavere vækst i totalfaktorproduktiviteten. Hvis industrien opdeles i underbrancher, fremgår det, at væksten i totalfaktorproduktiviteten er aftaget i samtlige brancher. Kun i medicinalindustrien er fremgangen nogenlunde opretholdt, mens alle andre underbrancher har oplevet en væsentligt mindre fremgang i totalfaktorproduktiviteten end tidligere. Gns. årligt TFP-bidrag i industrien, Medicinalindustri Elektronikindustri Kemisk industri Tekstil- og læderindustri Fremst. af elektrisk udstyr Træ- og papirindustri, trykkerier Maskinindustri Plast-, glas- og betonindustri Møbel og anden industri mv. Transportmiddelindustri Metalindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Kilde: Danmarks Statistik Opdelingen på underbrancher viser også, at det historisk set er de fleste underbrancher, der har haft lavere vækst i produktiviteten i perioden end i perioden Yderligere vil der inden for de enkelte underbrancher også være store forskelle på produktivitetsudviklingen, eksempelvis inden for fødevareindustrierne. 2

3 Produktivitetsvækst i industrien, Gns. årlig vækstrate, 25 priser, kædede værdier Elektronikindustri Medicinalindustri Fremst. af elektrisk udstyr Transportmiddelindustri Kemisk industri Maskinindustri Møbel og anden industri mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Plast-, glas- og betonindustri Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Metalindustri Kilde: Danmarks Statistik Størstedelen af industrien trækker den samlede private produktivitetsvækst op De fleste underbrancher i industrien har dog haft højere produktivitetsvækst end de 1,35 pct. om året, som de private erhverv har haft i perioden Det er kun inden for fremstilling af plast, glas og beton, tekstil og læder, føde-, drikke- og tobaksvarer samt metal at fremstillingssektoren har trukket produktivitetsudviklingen i det private ned. Føde-, drikke og tobaksvareindustrien er målt på værditilvæksten klart den største af de underbrancher, der har trukket væksten ned, mens tekstil- og læderindustrien kun udgør en meget lille del. Hvorfor er udviklingen så forskelligartet? Er forskellen mellem metalindustrien og maskinindustrien oplagt? Eller skal svaret findes i udnyttelsen af viden og outsourcing? Positiv sammenhæng mellem uddannelse og produktivitetsvækst Metal- versus maskinindustrien Ovenstående gennemgang viser, at der er betydelig forskel i produktivitetsvæksten på tværs af underbrancherne. Det gælder, uanset om man ser på den samlede produktivitet eller blot totalfaktorproduktiviteten. Spørgsmålet er, om man inden for industrien kan pege på nogle årsager til, at udviklingen i nogle underbrancher har været decideret negativ, mens der i andre har været pæn fremgang. Hvorfor er det for eksempel i langt højere grad lykkedes for maskinindustrien end metalindustrien at øge produktiviteten? Selvom de to underbrancher på mange områder ligner hinanden, er der også betydelige forskelle, når det gælder virksomhedsstørrelser og international konkurrence, men er det givet? Eller kan den store forskel forklares ved, at det er lykkedes i maskinindustrien at tilføre ny viden og outsource lavproduktive dele af industrien i et helt andet omfang end i metalindustrien? Højtuddannede øger produktiviteten På tværs af de 12 underbrancher i industrien er der en positiv sammenhæng mellem andelen af de ansatte med en lang videregående uddannelse og produktivitetsvæksten. 3

4 Mange højtuddannede øger produktiviteten Gns. årlig produktivitetsvækst og andelen af de ansatte med lang videregående udd. Produktivitetsvækst, pct Elektronikindustrien Kemisk industri Medicinalindustrien 2 Maskinindustrien Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Metalindustrien -2 Kilde: Danmarks statistik Andel af ansatte med lang videregående udd. i pct. Det er velkendt, at velplacerede højtuddannede skaber øget produktivitet. Både via jobfunktionen i sig selv, men typisk også via spill-over til andre jobfunktioner. Også positiv sammenhæng mellem F&U aktiviteter og produktivitet Yderligere er der sammenhæng mellem andelen af højtuddannede og virksomhedernes investering i forskning, udvikling og innovation. En undersøgelse fra Forsknings- og innovationsstyrelsen foretaget af Damvad viser, at F&U-aktive virksomheder har 15 pct. højere produktivitet end de ikke-aktive. Og ydermere at øgede investeringer i F&U med én procent øger produktiviteten per medarbejder med,125 pct. Når det i højere grad er lykkedes for maskinindustrien at løfte produktiviteten via en øget andel af højtuddannede i forhold til metalindustrien, er det også til dels et udtryk for, at det lykkedes for maskindustrien at outsource mindre produktive dele af forretningen til udlandet. Og dermed potentielt også funktioner udført af medarbejdere på lavere uddannelsesniveauer. 3. Regulering offentlig som privat - har hæmmet mulighederne i bygge- og anlægssektoren Regulering er afgørende for TFP I bygge og anlæg er produktiviteten faldet pga. lavere TFP Regulering er en tungtvejende parameter i mulighederne for at påvirke totalfaktorproduktiviteten i den ene eller anden retning hvad enten reguleringen er drevet af sektoren selv eller af det offentlige. Inden for f.eks. bygge- og anlægsbranchen (her defineret ved nybyggeri, reparation og vedligehold samt anlæg) har produktivitetsudviklingen været aftagende over en længere periode, og i perioden har produktiviteten været direkte faldende som følge af en stærkt faldende totalfaktorproduktivitet. Bidragene til produktiviteten fra investeringer og uddannelsesniveau har været svagt positive. 4

5 Byggesektoren er naturligvis meget bredere end defineret ovenfor (producenter arkitekter rådgivere entreprenører håndværkere m.v.), og der er helt givet en række faktorer, der præger den samlede sektor, som også har betydning for produktivitetsudviklingen. Det gælder ikke mindst konkurrenceforholdene i sektoren. Dette indgår i drøftelserne omkring bilag 4. Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, Bygge og anlæg Nybyggeriet har haft pæn positiv vækst -2 Kilde: Danmarks Statistik It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudst Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidle Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisatio Den negative udvikling i produktiviteten i bygge og anlæg fra dækker over, at nybyggeriet har haft en vækst på næsten to pct. om året, mens der både for anlægsvirksomhed samt reparation og vedligeholdelse m.v. har været faldende produktivitet siden Produktiviteten er faldet mest inden for anlægsvirksomhed. -2 Produktivitetsvækst i bygge og anlæg, Gns. årlig vækstrate, 25 priser, kædede værdie Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse af bygninge Anlægsvirksomhed Kilde: Danmarks Statistik Overenskomsterne kan være hæmmende Overenskomstsystemet en hæmmende faktor En del af den negative udvikling i totalfaktorproduktiviteten på bygge- og anlægsområdet kan muligvis forklares ved, at prisfastsættelse af materialer og ydelser ofte sker gennem overens- 5

6 komstsystemerne. I nogle tilfælde alt afhængig af om arbejdet udføres i Øst- eller Vestdanmark. Dette kunne pege i retning af, at overenskomstsystemet eller måske i særlig grad den praktiske anvendelse af overenskomsterne - fastholder branchen i en position, hvor regler og prisaftaler hindrer branchens aktører i at plukke de lavt hængende frugter. Eksempelvis bør akkorder i udgangspunktet være produktivitetsfremmende, men kan i nogle tilfælde også være hæmmende, hvis akkorderne i praksis underminerer incitamenter til at anvende nyere og smartere produkter, der installations- og brugsmæssigt er svære at implementere. Standarder og autorisationer kan reducere konkurrencen Også manglende udnyttelse af stordriftsfordele Tekniske standarder og autorisationer er med til at lukke branchen om sig selv Hertil kan regulering i form af tekniske standarder og krav om bestemt autorisation, som ikke er kompatible med andre landes, formentlig have ført til reduceret konkurrence eftersom udenlandske aktører formentlig vil være tilbageholdende med at indtræde på det danske marked qua dets størrelse. Endeligt må det formodes, at håndværkerbranchen primært består af små og lokalforankrede enheder, og det i sig selv har begrænset mulighederne for at opnå stordriftsfordele og dermed hæmmet produktivitetsudviklingen. En diskussion, som udfoldes yderligere i konkurrencepapiret. Den offentlige sektor kan være hæmmende for især anlægssektoren Betydningen af det offentliges rolle som regulator og partner Den offentlige sektors generelle regulering kan i sig selv formentlig have medført begrænsende muligheder for at opnå produktivitetsforbedringer. En stor del af anlægssektorens projekter udgøres blandt andet af store offentlige infrastrukturprojekter, som kan formodes - grundet deres kompleksitet at være blevet vanskeligere at gennemføre, og dermed vanskeliggøres det at producere så effektivt som tidligere. Derudover kunne det tænkes, at den negative udvikling i totalfaktorproduktiviteten i anlægssektoren også henføres til uhensigtsmæssigheder i fordeling af risici og gevinst samt manglende muligheder for en effektiv organisering af arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Den negative produktivitetsudvikling kunne muligvis også være drevet af, at der fra offentlig side ikke har været tilstrækkelig fokus på indkøbspolitikken med hensyn til udbudsprocesser og mængden af leverandører, der anvendes i samme projekt. 6

7 Engros- og detailhandlen er to ens brancher med meget forskellig produktivitetsvækst 4. Engroshandlen har førertrøjen på mens detailhandlen står tilbage På mange måder er engros- og detailhandlen sammenlignelige brancher, hvorfor det er interessant at se nærmere på, hvorfor de to brancher rent produktivitetsmæssigt har udviklet sig ganske forskelligt. Inden for engroshandel er produktiviteten i gennemsnit steget med to pct. om året i perioden fra 1995 til 211. Inden for detailhandlen har den tilsvarende produktivitetsudvikling været på,4 pct. om året. En opdeling af produktivitetsudviklingen viser, at der også har været forskel i årsagerne til produktiviteten. Engroshandlen har været bedre til at investere i it-kapital. Samtidig har detailhandlen slidt så meget på kapitalapparatet, at det bidrager negativt til produktivitetsudviklingen. 3, Store forskelle i produktivitetsudviklingen inden for handelssektoren Gns. produktivitetsudvikling , fordelt efter vækstårsager 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, Totalfaktorproduktivitet Uddannelsesniveau Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Detailhandel Engroshandel Kilde: Danmarks Statistik Den største forskel er TFP-bidraget Engroshandlen er udsat for international konkurrence... Men den største årsag til afvigelserne i produktivitetsudviklingen kommer dog fra totalfaktorproduktiviteten, hvor væksten i engroshandlen har været mere end tre gange højere end i detailhandlen. International konkurrence løfter produktiviteten på engrosområdet En stor del af forskellen skal muligvis findes i, at engroshandlen i langt højere grad befinder sig på et globalt marked sammenlignet med detailhandlen. Inden for engroshandel kan udenlandske konkurrenter uden væsentlige problemer sælge deres produkter på det danske marked, og tilsvarende kan danske grossister også sælge deres produkter på de udenlandske markeder. Detailhandlen er i langt højere grad lokalt forankret, og dermed mindre udsat for konkurrence fra udenlandsk side. 7

8 ... hvilket i højere grad presser ineffektive grossister ud af markedet end det sker i detailhandlen Mere regulering af detailhandlen Lukkeloven er først lige blevet afskaffet Planloven hæmmer fortsat konkurrencen Også flere investeringer i engroshandlen Ineffektive grossister, der ikke er konkurrencedygtige i forhold til nationale og internationale engrosvirksomheder, vil i langt højere grad blive presset ud af markedet. Samtidig betyder den internationale konkurrence også, at kravene til de enkelte virksomheder inden for engroshandlen er meget større og dermed også en medvirkende årsag til den positive udvikling i totalfaktorproduktiviteten blandt andet via innovation og forbedringer af forretningsmodeller og -processer. Er reguleringen detailhandlens akilleshæl? Detailhandlen er (sammen med engroshandel med salg til private) væsentlig mere reguleret end engroshandlen. Dette sker eksempelvis via planloven, lokalplaner og lukkeloven, hvor der stilles krav til butikkers størrelse og placering, åbningstider m.v. Lukkeloven er pr. 1. oktober 212 blevet afskaffet, men planloven har fortsat indflydelse på indretningen i detailsektoren. Planloven indeholder bl.a. regler om butiksstørrelser for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i bymidter og bydelscentre. Planloven har til formål at fremme en udvikling i bymidten i mange af de mindre og mellemstore byer. Planloven er således indført med et klart defineret formål, men er samtidig med til at svække udviklingen i detailsektoren. Planloven begrænser detailhandlens butiksfaciliteter og muligheden for stordriftsfordele. Planloven gør det sværere for nye store, danske såvel som udenlandske, butikskæder, at etablere sig og tage konkurrencen op med de små og mindre veldrevne butikker. Det er formentlig i de store butikskæder, at det er mest rentabelt at investere i bedre butiksfaciliteter, kasseapparater og it-løsninger (herunder også e-handel). Mangel på nyinvesteringer inden for detailhandel Engroshandlen har haft et højere investeringsniveau end detailsektoren særligt inden for it-investeringer. Inden for engroshandlen har der været fokus på at innovere sig opad i værdikæden gennem it-integrerende løsninger sammen med deres leverandører og kunder. Da engroshandlen ikke oplever geografiske begrænsninger i samme omfang som detailhandlen, har de dermed haft nemmere ved at kapitalisere på stordriftsfordele, da nyinvesteringer kan bruges på meget bredere kundegrupper. Øget brug af e-handel i detailsektoren vil være med til at nedbryde de geografiske barrierer, som mange af de fysiske butikker oplever. 8

9 Stor forskel på produktivitetsudviklingen i servicesektoren 5. Servicesektoren bruger it meget forskelligt Brancherne inden for servicesektoren har investeret meget forskelligt i it og digitalisering af processer m.v. Meget tyder på, at det kan forklare en del af de meget store forskelle, som man kan se på tværs af brancherne i sektoren. Servicesektoren består i denne sammenhæng af information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice (der består af videnservice og operationel service). Dele af servicesektoren har haft den højeste vækst mens andre har haft den laveste vækst Digitalisering forklarer en stor del af forskellen It-kapitalens bidrag til væksten er lav i videnservice og operationel service Information og kommunikation samt finansiering og forsikring skiller sig ud ved klart at være de to brancher, der har haft størst produktivitetsvækst siden Samtidig har alle underbrancher haft en pæn produktivitetsvækst. Til sammenligning skiller erhvervsservice sig ud ved at være den branche, der har klaret sig dårligst, idet branchen samlet set har oplevet et fald i produktiviteten siden De eneste underbrancher, der siden 1995 har oplevet produktivitetsfremgang, er udlejning af materiel og den ikke-markedsmæssige forskning og udvikling. Se evt. bilag 2a. Særligt synes digitalisering at drive en betydelig del af forskellen, hvorfor der i det følgende vil være fokus på, hvordan nogle brancher har udnyttet den teknologiske udvikling bedre end andre. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren En opdeling af væksten på fire hovedbrancher viser, at man har investeret langt mere it-kapital i information og kommunikation, finansiering og forsikring end i både videnservice og operationel service. Det største bidrag til udviklingen positivt som negativt er i alle tre brancher kommet fra totalfaktorproduktiviteten. Produktivitetsvækst fordelt på årsager, Gns. årlig vækst Information og kommunikation Finansiering og forsikring Videnservice It-kapital Anden kapital Arbejdskraftkvalitet TFP Anm.: Hjælpevirksomhed til transport er for perioden Kilde: Danmarks statistik Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 9

10 Men primært totalfaktorproduktiviteten har på godt og ondt drevet udviklingen Produktivitetsforbedringerne i service kan kun opnås via ny teknologi og kapital men der er stor forskel på, hvilken type kapital man bruger Uanset typen af kapital har kapitalintensiteten altid været lav i videnservice og operationel service Årsagen til totalfaktorproduktivitetens store betydning kan meget vel også komme fra investeringer i it-kapital og digitalisering, idet disse har en lang række afledte effekter, der slår ud i totalfaktorproduktiviteten. Den øgede digitalisering har f.eks. gjort det muligt for den finansielle sektor at ændre den måde, hvorpå man traditionelt har drevet bank. Tidligere var bankdriften i højere grad baseret på manuelt arbejde, som i dag er erstattet af it-baserede løsninger. Netbank og dankort er eksempler på dette, da det er løsningen, hvor kunderne selv laver en stor del af arbejdet omkring betalinger m.v. Historisk set er der et fællestræk mellem information, kommunikation, finansiering, forsikring og erhvervsservice, idet de alle har været karakteriseret ved, at deres produkt ikke kunne transporteres. Det gælder, uanset om det er rengøring, bankrådgivning eller telefoni, hvor arbejdet har været nødt til at foregå tæt på kunderne. Derfor har udfordringen været at øge produktiviteten på alle niveauer ved hjælp af større kapitalapparat og bedre teknologi. Dette er anderledes end i eksempelvis industrien, hvor man har kunnet outsource de mindst produktive dele af produktionen. Der er naturligvis stor forskel på arbejdets karakter i servicesektoren ikke mindst inden for erhvervsservice, hvor videnservice og operationel service er meget forskellige. Videnservice dækker primært over advokater, konsulenter, arkitekter, ingeniører og revisorer, mens den operationelle service indeholder rengøring, gartnere, vagttjenester m.v. Det må forventes, at mulighederne for at udnytte ny it-kapital er størst i videnservice, mens operationel service oftere kræver en anden type kapital. Lav kapitalintensitet i både videnservice og operationel service Uanset om mulighederne for produktivitetsforbedringer i den operationelle service ligger i digitaliseringen eller andre teknologier, er de kun i meget ringe grad blevet udnyttet. Vækstbidraget fra ny kapital har ligget tæt på nul siden Også når man ser på kapitalniveauet pr. præsteret time, ligger den oprationelle service ekskl. udlejning og leasing af materiel meget lavt, så den svage vækst i kapitalapparatet dækker ikke over en i forvejen stor beholdning. 1

11 Forbruget af kapital per præsteret time 25 priser, kædede værdier Kroner per time 12 Kroner per time Industri Finansiering og forsikring Operationel service ekskl. leasing og udlejning af materiel Kilde: Danmarks statistik Information og kommunikation Videnservice Er det en naturlov, at videnservice og operationel service skal have lav kapitalintensitet? Spørgsmålet er så, hvorfor man ikke har øget produktiviteten gennem flere investeringer i kapitalapparatet i såvel den operationelle service som videnservice? Inden for information, kommunikation, finansiering og forsikring har man været i stand til at lægge mange opgaver over til kunderne, eller selv lave dem hurtigere ved hjælp af digitalisering. Disse brancher har så at sige ad digitaliseringens vej overvundet de begrænsede muligheder for outsourcing. Findes der eksempelvis ikke bedre rengøringsteknologier? Og hvorfor har digitaliseringen i både den operationelle service og i videnservice været langsommere end i f.eks. banksektoren? 11