LYKKEN ER IKKE GODS ELLER GULD

20 LYKKEN ER IKKE GODS ELLER GULD

PORTRÆT 21 Den gamle danske sang bygger på et digt af Charles Gandrup. Men det kunne lige så godt være skrevet af skuespilleren Jesper Asholt. Bag scenen holder han et usædvanligt vågent øje med sit eget forbrug og forsømmer sjældent en chance til at tale om miljø- og klimafordelene ved en mindre materiel livsstil.

22 PORTRÆT " Folk skal have en bedre fornemmelse af fremtiden, før de skifter spor" H vis man googler Jesper Asholt og graver sig lidt ned i de mange hits, står der en masse om hans skuespillerkarriere inden for både film og teater. Mange kender ham fra film som "Mifunes sidste sang" og "Kunsten at græde i kor" som i øvrigt indbragte ham Bodilprisen for bedste mandlige skuespiller i 2008. Men færre ved, at han også er ivrig windsurfer, fluefisker, mountainbiker og kajakroer. Faktisk tilbringer han det meste af sin fritid i naturen, og det ligger ham stærkt på sinde at beskytte den. Derfor bruger han bevidst sin position som kendt skuespiller til at fremme miljøsagen. Han er især optaget af problemerne forbundet med materielt overforbrug. Forbrug med omtanke er en værdi, han har med sig fra sin opvækst i Bjerringbro. Hans far var læge og hans mor sygeplejerske. De var begge vokset op under krigen og havde mærket knaphed på egen krop. Så de lærte deres børn, at ting skal bruges, til de er slidt op. Forældrene var også engagerede i lokalsamfundet og gik langt for, hvad de troede på. Engang blev min far kaldt ud til en fødsel i snestorm. Falck kørte ham så langt, som de kunne og så gik han resten af vejen. Hvis en ustabil patient pludselig fandt på at skyde vildt omkring sig med et jagtgevær, så var det min far, der blev bedt om at tale det fra ham. Min mor var lige sådan. De havde altid gang i sager. De så det som deres pligt at gøre en forskel, hvis muligheden var inden for deres rækkevidde, siger Jesper Asholt. Bilen er en af familien Asholts små miljøsynder: Arbejdet som skuespiller afføder mange kilometer på landevejene og det samme gør Jesper Asholts fritidsinteresser. Alligevel ligger familiens samlede CO 2 -udledning langt under en dansk gennemsnitsfamilies. CONCITO banker på døren Hans eget engagement i miljø- og klimasagen går mange år tilbage og i takt med, at hans karriere har taget fart, er mulighederne for at blive hørt også vokset. Det udnytter han i miljøets og klimaets tjeneste. Blandt andet via kronikker i landsdækkende dagblade. I december 2010 opfordrede han for eksempel forældre til at give deres børn oplevelser i stedet for legetøj i pakkekalenderen. I 2008 blev han medlem af den grønne tænketank CONCITO. Det har siden fået stor indfly-

23 delse på hans holdninger til dansk forbrugskultur og dens konsekvenser for miljø og klima. Det kom som et chok for mig at opdage, hvordan vores CO 2 -udledning i virkeligheden fordeler sig. Når vi hører ordet CO 2 -besparelser, har vi lært at tænke på el, benzin og varme og den slags. Men faktisk er CO 2 -udledningen fra vores forbrug af kød, ting og flyrejser betydeligt større. Hvorfor er der ingen, der har fortalt os det? Og hvorfor snakker ingen om det? Hvis man regner CO 2 -belastningen fra produktionen af de varer, vi importerer fra andre lande, med, så udleder hver dansker mindst 19 tons CO 2 om året det er kolossalt meget, siger Jesper Asholt. GENNEMSNITLIG DANSKER 1519 4907 1668 19 tons 3076 789 877 Eget forbrug under mikroskop Parløbet med CONCITO tog en ny drejning i 2010, da familien Asholt sagde ja til at få sin samlede CO 2 -udledning analyseret til mindste detalje. Hver en sten blev vendt. Bilkørsel, rejseaktivitet, mad, tøj, elektronik, varme, el, vand, kommunikation alle slags forbrug blev inddraget. Resultatet viste, at familien har en CO 2 -udledning, der ligger cirka 25 procent under landsgennemsnittet. Det skyldes blandt andet familiens måde at købe ind og lave mad på. Som regel er det kun nødvendige dagligvarer, der ryger i indkøbsvognen, og de skal helst være økologiske og produceret i Danmark eller vores nabolande. Et begrænset forbrug af kød og konstant fokus på madspild trækker også CO 2 -udledningen i den rigtige retning. Desuden har Asholterne et lavt forbrug af møbler, elektronik og tøj og holder som regel deres ferier i Skandinavien, hvorved antallet af flyrejser begrænses. Der er dog stadig plads til forbedring. Kørsel og husets energiforbrug. Det er dér, vi skal sætte ind for at komme endnu længere ned. Mit arbejde udløser en del biltransport. Det samme gør windsurfing og fluefiskeri for jeg skal jo ligesom ud til vandet. Vi har en ældre stationcar, som jeg håber, vi kan holde kørende, indtil elbilerne er kommet langt nok frem i deres udvikling. Og så har vi forskellige planer for at efterisolere på loftet og udskifte en del ruder. Vi overvejer også at skifte til klimaneutraliseret el, siger Jesper Asholt. MEDLEM AF FAMILIEN ASHOLT 2242 Ting og sager Service og kommunikation 419 14,5 tons 1935 Fly MEDLEMMERNE AF FAMILIEN ASHOLT HAR EN CO 2 -UDLEDNING, DER LIGGER CIRKA 25 PROCENT UNDER GENNEMSNITSDAN- SKERENS. DET SKYLDES ISÆR ET LAVERE FORBRUG AF TING, KØD OG FLYREJSER. Kilde: Forbrugerens klimapåvirkning, CONCITO, december 2010. 202 2717 999 Mad og drikke Scope 1 Scope 2

24 PORTRÆT " Vi skal finde historierne om det gode, bæredygtige liv - og så køre de store mediekanoner i stilling" Ting versus nærvær Hvis man kaster et blik rundt i familien Asholts hus, kan man godt se, at der ikke lægges vægt på sidste nye skrig inden for boligmode og elektronik. De fleste møbler og ting har haft et langt og nyttigt liv. Et fladskærmstv og et vinkøleskab har dog sneget sig ind. For Jesper Asholt handler god forbrugeradfærd ikke om at leve på en sten, men om at undgå unødvendigt og CO 2 -tungt forbrug. Der findes anerkendt forskning, der viser, at man opnår en større og længerevarende lykkefølelse ved at gøre noget for andre mennesker end ved at købe ting. Det giver selvfølgelig et kick at købe eller få noget lækkert det kender jeg udmærket selv. Men følelsen holder ikke ret længe. Alligevel udtrykker vi tit vores følelser for hinanden gennem ting især over for vores børn. Men det er nærværet og fællesoplevelserne, de husker bedst. Jeg tror, vores fokus på materielle ting handler meget om manglende tid. Ting er nemme at købe og hurtige at give opmærksomhed er mere tidskrævende. Jeg foreslår, vi flytter blikket væk fra det materielle og bruger mere tid på hinanden. På virkelig at være til stede for hinanden. Det lyder måske naivt, men jeg har også et lidt smånaivt sind så det passer meget godt, siger Jesper Asholt og smiler. BLÅ BOG, JESPER ASHOLT FØDT I SILKEBORG 1960 UDDANNET PÅ SKUESPILLERSKO- LEN VED ÅRHUS TEATER, 1991 BOSAT I VÆRLØSE OG GIFT MED FORLAGSREDAKTØR NANNA KATRINE LUND. PARRET HAR TO BØRN PÅ 7 OG 12 ÅR HAR MEDVIRKET I EN LANG RÆKKE TEATERFORESTILLINGER, TV- SERIER OG FILM VINDER AF TO BODILPRISER OG TO ROBERTPRISER NATURELSKER OG IVRIG WINDSUR- FER OG FLUEFISKER KRITISK FORBRUGER Fælleskulturelle ændringer Han indrømmer gerne, at den CO 2 -lette vej passer godt til hans baggrund og livsstil. Mange vil måske opleve det som en større udfordring at sænke deres materielle forbrug og derfor tøve med at skifte adfærd. Her mener Jesper Asholt, at politikerne, medierne og de kulturskabende institutioner som han selv arbejder med har en stor opgave foran sig. Klimaproblemerne er komplekse og har ikke rigtig ændret vores virkelighed endnu. Derfor tror vi ikke rigtig på dem og anlægger en slags lad os nu se-holdning, der begrænser vores handlekraft. Problemet skal flyttes tættere på os ind i vores dagligstuer. Ikke ved hjælp af skrækscenarier, men med klare billeder og historier om det nye liv. Historier, som folk kan relatere sig til og investere tryghedsskabende, positive følelser i. Det vil efter Jesper Asholts mening være med til at udløse en ægte og dybtfølt vilje til forandring. Han forventer dog ikke, at folk er i stand til at udskifte deres normer og værdier fra dag til dag. Det skal ske over tid og gennem forandring af vores fælles referencerammer. Som eksempel giver Jesper Asholt vores holdning til firhjulstrækkere. For få år siden forbandt vi dem især med værdier som frihed og styrke. Men nu bliver vores opfattelse i stigende grad påvirket af, at de bruger mere brændstof end almindelige biler. Det betyder, at firhjulstrækkerens signalværdi forandrer sig, og det får flere af os at fravælge dem på frivillig basis. Der bliver snakket utrolig meget om teknologi og besparelser i miljø- og klimadebatten og vi har selvfølgelig et stort behov for viden i form af tørre tal. Men de taler først og fremmest til vores fornuft ikke vores følelser. Derfor skal vi også bearbejde problemerne kulturelt. Vi skal have dem længere frem i lyset, for at kunne gøre dem til en del af os selv. Jeg tror, det handler om at finde historierne om det gode, bæredygtige liv. Dem, der fortæller os, at der faktisk kan være store fordele i at leve et liv med mindre forbrug og så køre de store mediekanoner i stilling. Jeg mener ikke politiske film eller teater det har intet med rød eller blå blok at gøre. Jeg taler om nære fortællinger med indhold, der er gyldige for os alle sammen. Unge og gamle. I byerne og på landet. Fortællinger, der tager folk i hånden og hjælper dem med at hitte rede på det hersens klimaproblem, som de får smidt i hovedet hele tiden, men ikke føler, de kan gøre en brik ved. Det mener jeg virkelig, vi bør gøre noget ved, siger Jesper Asholt og gør en længere pause, mens han lader blikket vandre ud i haven. Han ligner grangiveligt én, der lige har fået en god idé. Af Jesper Andersen Foto: Ricky John Molly M I LJØD ANM ARK NR. 1 F E B R U A R 2 0 1 1

25 Jesper Asholt er en ivrig naturbruger; han windsurfer, ror i kajak, kører på mountainbike og i sæsonen bruger han en stor del af sin fritid med fluefiskestangen i hånden. " Mit bedste råd? Gå på halv tid. Færre penge til forbrug og mere tid til nærvær"