Den Sociale Virksomhed UANMELDT TILSYN 2013 NØDEBOGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk EAN-nr: 5798001050227 Ref.: jasu Dato: 19. november 2013 Tilsynets fokus Den Sociale Virksomhed gennemførte i 2013 et uanmeldt tilsyn på samtlige børn- og ungetilbud som er organiseret i regi af Den Sociale Virksomhed. Formålet med tilsynet var blandt andet at påse, at hjælpen til børnene/de unge var tilrettelagt og udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. Tilsynene fandt sted i henhold til Servicelovens 5, stk. 7, og 148a, stk. 2 om tilsynsforpligtelser. Tilbuddets navn og adresse: Dato og forløb for tilsyn: Tilsynets fokus: Nødebogård Kildeportvej 20, Nødebo 18. november: Afdelingen Haraldslund, Aldershvilevej 3, Bagsværd Afdelingen Mikkelbo, Tyringevej 19, Birkerød 19. november: Afdelingen Udsigten, Kildeportvej 20, Nødebo Afdelingen Søhuset, Kildeportvej 20, Nødebo Fokus for det uanmeldte tilsyn var dagligdagen og aktiviteterne på tilbuddet. Tilsynet fandt derfor sted på et tidspunkt på dagen, hvor en stor del af børnene/de unge måtte forventes at være til stede. Tilsynets vurderinger blev foretaget ud fra de observationer, som de tilsynsførende gjorde sig undervejs i besøget. I nogle tilfælde blev der også gennemført korte interview med medarbejdere og børnene/de unge. Tilsynets observationer fokuserede på: Fysiske rammer, herunder tilgængelighed, vedligeholdelse, ryddelighed og funktionalitet, og brug af støtteredskaber. Selvbestemmelse og magtanvendelse, herunder børnenes/de unges muligheder for valg, respekten for børnenes/de unges privatliv, medarbejdernes håndtering af eventuelle konflikter, børnenes/de unges fremtræden og samspillet og tonen på tilbuddet. Arbejdstilrettelæggelse, herunder arbejdsfordeling mellem medarbejdere og generel tilrettelæggelse af arbejdet.
Tilsynet foretaget af: Kort beskrivelse af tilbuddet: Niels Werner Christensen og Jakob Sundbøl Kerneydelsen er socialpædagogisk behandling kombineret med intern skole og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Målgruppen er børn og unge med psykiske problemstillinger som for eksempel psykosenære tilstande, skizofreni, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og andet. Lovgrundlaget er Serviceloven 32, Serviceloven 66, stk. 6, Serviceloven 107, Lov om Folkeskolen 21 og Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Tilbuddet har en kapacitet på: 20 døgn- eller botilbudspladser i Nødebo 6 dagtilbudspladser i Nødebo 6 undervisningspladser beregnet til særligt tilrettelagt undervisning (STU) 23 undervisningspladser i Nødebo 15 døgn- eller botilbudspladser på afdelingen Haraldslund i Bagsværd 5 døgn- eller botilbudspladser på afdelingen Mikkelbo i Birkerød 7 botilbudspladser på afdelingen Østervang i Hillerød Hjemmesiden er www.noedebogaard.dk Tilsynets vurderinger Tilsynet har ikke givet anledning til anbefalinger eller påbud til Nødebogård. Fysiske rammer: Overalt hvor vi kom, var der meget pænt, rent og ryddeligt. Vi besøgte i alt fire unges værelser og vi konstaterede at alle fire værelser var personligt indrettede med plakater, puder, akvarie, billeder, klaver osv. Selvbestemmelse og magtanvendelse: Vi bemærkede at der på samtlige afdelinger som vi besøgte, var en venlig og afdæmpet tone mellem medarbejderne og de unge, og mellem de unge indbyrdes. Vi bemærkede i flere situationer, at medarbejderne fremstod diskrete, fintfølende og omsorgsfulde. De unge vi talte med, gav alle udtryk for tilfredshed med medarbejderne. Arbejdstilrettelæggelse: Vi bemærkede på alle afdelinger, at medarbejderne var godt placeret rundt i afdelingen sammen med de unge. Alle de medarbejdere vi mødte, fremstod opmærksomme og nærværende. Vi så flere eksempler på at arbejdet var fordelt diskret og effektivt. Vi så ingen uengagerede eller forvirrede medarbejdere. Side 2
Tilsynets observationer Haraldslund: Vi ankom til Haraldslund cirka 16.30, ringede på, og præsenterede vores ærinde for den medarbejder som lukkede os ind. Vi kom ind i huset, og hilste umiddelbart efter på en beboer som sad og talte med en kvindelig medarbejder i en slags kontor eller stue lidt nede ad gangen. Vi præsenterede os, og nævnte, at vi gerne ville tale med én eller flere af de unge beboere om deres opfattelse af stedet. Beboeren sagde at han gerne ville tale med os, og vi gik op på hans værelse. Værelset fremstod ryddeligt og ganske personligt indrettet blandt andet med spil, film, et klaver, osv. Beboeren fortalte, at han blot havde boet på Haraldslund i en måneds tid, og at han inden da havde boet på Mikkelbo i adskillige år. Beboeren nævnte ganske kort inde i samtalen, at han kun havde positive ting at sige om stedet, og fortalte derudover at der på Haraldslund var madhold hvor beboerne sammen med medarbejderne skiftedes til at lave mad, ligesom han fortalte, at han til hverdag gik i skole på Nødebogårds interne skole i Nødebo, hvor han var i gang med at færdiggøre sin 9. klasses eksamen. Han betonede derudover, at der var ganske meget socialt samvær de unge imellem på Haraldslund. Beboeren betonede, at medarbejderne på Haraldslund støttede ham, blandt andet når han blev for manisk. Vi kom ind på forskelle og ligheder mellem de forskellige afdelinger af Nødebogård, og beboeren gav udtryk for, at der var den samme tilgang til beboerne på de forskellige afdelinger af Nødebogård. Beboeren nævnte desuden at han havde to kontaktpædagoger en primær og en sekundær. Vi kom kort ind på samarbejdet mellem Nødebogård og beboerens forældre, og beboeren gav udtryk for, at der var udmærket samarbejde mellem Nødebogård og forældremyndighedsindehaveren. Vi gik derefter ned i fællesrummet. Her var 2 medarbejdere til stede sammen med 3-4 unge. De var i gang med at spille et fodboldspil (FIFA) på TV'et mod hinanden, og vi kunne forstå at de var i gang med en slags turnering denne aften. Vi præsenterede os. Da vi kom ind, var to unge just blevet færdige med at spille mod hinanden, en tredje ung sad i sofaen og kiggede på sin mobiltelefon. Vi satte os noget væk. Temmelig kort tid efter vores ankomst sivede alle unge på nær én ud af rummet, i et par minutter så vidt vi kunne gennemskue, dog ikke på grund af vores tilstedeværelse. En medarbejder kom efter lidt tid ind i rummet sammen med mindst én af de unge og med en konsol af en art i hånden, som han satte til computeren, hvorefter han aftalte, hvilke to af de unge der nu skulle spille mod hinanden i spillet. En telefon ringede gentagne gange ude fra gangen eller køkkenet, og medarbejderen gik til og fra rummet. De to unge gik i gang med at opstille deres forskellige hold inde i spillet, vælge spillertrøjer osv. som forberedelse til at spille mod hinanden, og vi bemærkede, at der bå- Side 3
de under denne forberedelse og under selve spillet var en snakkesalig, afdæmpet, venlig og fortrolig tone mellem de to unge indbyrdes, og at de unge berørte mange andre emner end lige det spil som de var i gang med. Medarbejderen kom ind i rummet og fortalte os, at de af og til lavede en sådan turnering i FIFA og forklarede, at så gik man lidt til og fra, afhængig af hvem det er der skal spille mod hinanden, og at sådan en turnering let kan tage det meste af dagen. Mens de to unge spillede mod hinanden sad medarbejderen et par meter væk i sofaen og fulgte med. Medarbejderen var tydeligt opmærksom, og kom et par gange med en kommentar til spillet eller samtalen mellem de to unge. På et tidspunkt nævnte den ene unge, at han troede at hans spillere i FIFA-spillet var bedre, men at det nok bare var fordi han var vant til at spille mod M., som han anså for at være dårligere til spillet. Medarbejderen markerede diskret overfor den unge, at det ikke var god tone at tale dårligt om andre unge i deres fravær. Vi gik efter lidt tid over til den anden fløj på Haraldslund, som har unge i udslusning. Vi mødte her en enkelt medarbejder i køkkenområdet, som høfligt bød os velkommen og fortalte, at hun havde arbejdet 14 år på Nødebogårds forskellige afdelinger. Hun fortalte at de fleste unge var i deres boliger, at hun var i gang med at forberede aftensmad til fællesspisning for nuværende og tidligere beboere, deres kærester osv. Vi mødte desuden en enkelt ung som var på besøg, da han tidligere havde boet på Haraldslund. Den unge fortalte, at han var i gang med at tage 9. klasse på en produktionsskole. Det stod tydeligt for os, at der var en venlig tone mellem den tidligere beboer og medarbejderen. Kort efter sagde vi farvel til medarbejderne og de unge og forlod matriklen. Mikkelbo Vi ankom til Mikkelbo cirka 19.50. Vi bemærkede, at der var stillads og overdækning rundt om bygningen. Udenfor stod en mand, som vi senere fandt ud af, var medarbejder. Vi bankede på hoveddøren og gik ind. Vi hilste meget kort på en ung, som stod i fælleslokalet og ret hurtigt forlod rummet og få sekunder efter kom en medarbejder til syne, som bød os velkommen, da han tidligere havde mødt os, og derfor kunne regne ud, at vi var på uanmeldt tilsyn. Medarbejderen trak os med ind på kontoret, og orienterede os om, at der i aften var en lidt spændt stemning på Mikkelbo, da én af de unge var ret urolig. Han fortalte desuden, at der var 5 medarbejdere på arbejde og 5 unge til stede: Én ung var på vej ud af døren med sin kontaktperson, én ung havde det ret dårligt og opholdt sig i sin bolig, én af de unge vil godt kunne klare at tale med os, én ung er lige flyttet ind og den sidste unge gav medarbejderen også en beskrivelse af, som desværre ikke står klart for os længere. Vi drøftede med medarbejderne, hvem af de unge det ville give mening at tale med, og vi blev enige om, at det bedste bud var den unge som pt. havde to medarbejdere hos sig. Medarbejderne betonede, at den unge var skrøbelig, og at samtalen med den unge derfor ikke skulle vare længere end 5 minutter, ligesom de klart gav udtryk for, at det Side 4
bedste ville være, hvis der var medarbejdere til stede under samtalen. Dette gik vi ind på. Vi kom ind på den unges værelse og hilste på hende. De to medarbejdere blev på værelset, men gled yderst diskret ind i det ene hjørne og gjorde sig på ingen måde bemærket under samtalen. Den unge gav udtryk for, at hun var tilfreds med stedet og med den støtte hun fik fra medarbejderne. Hun gav desuden udtryk for, at hun havde fået det bedre under sit ophold på Mikkelbo. Generelt bemærkede vi på Mikkelbo, at medarbejderne var særdeles godt placeret rundt omkring i bygningen sammen med de unge. Vi bemærkede også en stor finfølelse fra medarbejdernes side overfor de unge. Udsigten Vi ankom kl. 16.50. Vi ringede på, og blev lukket ind af medarbejder og præsenterede vores ærinde. Vi fik at vide, at der var 5 medarbejdere til stede og vi bemærkede et par unge i fælleslokalet. Medarbejderne fortalte, at der bor 10 unge på Udsigten, at én af de unge havde fødselsdag, og at de unge derfor havde valgt enten sushi eller pizza til aftensmad. En enkelt pige på 14-15 år sad i sofaen sammen med en medarbejder og så en film eller serie i fjernsynet. En anden medarbejder sad et par meter væk fra sofaen. Vi talte kort med pigen i fællesrummet og spurgte, om hun ville vise os sit værelse. Vi gik med hende ind på hendes værelse, som vi bemærkede var pænt, rummeligt og personligt indrettet. Pigen oplyste, at hun havde boet på Udsigten i 1½ måned, og at hun gik i skole på Nødebogårds interne skole på matriklen. Hun gav udtryk for, at hun godt kunne lide at være her, oplyste at hun tidligere havde været indlagt og bemærkede i den forbindelse, at medarbejderne på Nødebogård var nogle man kan tale med. Hun udtrykte det på den måde, at medarbejderne på Nødebogård mere var som familiemedlemmer end personalet på et hospital er. Direkte adspurgt havde hun ikke noget dårligt at sige om stedet. Vi takkede hende og gik tilbage til fællesrummet. I fællesrummet var en medarbejder i gang med at forberede brunkager ude i køkkenet. Vi fik at vide at køkkenet på afdelingen reelt fungerer som anretterkøkken som færdiggør maden fra centralkøkkenet som befinder sig i hovedbygningen. Vi bemærkede, at der generelt var en afdæmpet stemning i rummet. På væggen hang der skema over hvilke medarbejdere der var på arbejde, ligesom der hang madplan og diverse, relevante opslag. En medarbejder fortalte uopfordret den ene tilsynsførende, at hoveddøren var aflåst, så man udefra kun kunne komme ind hvis man havde nøgle eller ved at blive lukket ind. Vi bemærkede, at det dog stadig var muligt at komme ud, da der indvendigt på hoveddøren var vrider. Medarbejderen fortalte desuden at der pt. både var vågen og sovende nattevagt, da én af de unge for tiden fik støtte til at få en mere normal døgnrytme. Side 5
Vi opholdt os i fællesrummet i yderligere cirka 10 minutter, derefter sagde vi farvel og forlod afdelingen. Søhuset Vi ankom cirka 17.50, bankede på og gik selv ind efter lidt tid. Vi bemærkede, at det ikke var kutyme at have sko på indendørs. En medarbejder hilste på os i fællesrummet og vi præsenterede vores ærinde, og spurgte, om der var nogen unge der havde lyst til at tale med os. Medarbejderen foreslog en ung mand, og vi slog os ned i sofaen i fællesrummet sammen med ham og medarbejderen forsvandt ganske diskret udenfor hørevidde. Den unge mand var cirka 16 år, og han fortalte, at han havde boet i Søhuset i 2½ år og at han også inden da havde været i Nødebogårds regi. Han fortalte, at han generelt var glad for stedet, at medarbejderne var søde og at de havde været en stor hjælp. Han fortalte desuden, at han skulle flytte hjem til sine forældre til næste år og virkede ganske fortrøstningsfuld med hensyn til sin fremtid. Han bemærkede dog også, at han så frem til at flytte, fordi Søhuset, som han udtrykte det, også var et sted med en udpræget voksenovervågning. Han gav også udtryk for at være mindre begejstret for, at der var enkelte børn/unge i både Søhuset og Udsigten, som var mere udadreagerende, og derfor af og til smed rundt med tingene, smadrede tingene osv. Og han mente ikke, at disse børn/unge var indenfor Nødebogårds målgruppe. Vi talte derefter kort med de to medarbejdere i fællesrummet, og vi fik at vide, at der var 5 medarbejdere på arbejde og 8 unge indskrevet. Vi fik desuden at vide, at de fleste unge opholdt sig på deres værelser. Vi spurgte efterfølgende forstander Henrik Boisen per mail, om der var kommet flere udadreagerende børn/unge på afdelingerne i Nødebo og om målgruppen således i praksis havde ændret sig. Forstanderen svarede per mail, at han kunne forestille sig, at det handlede om Søhuset, da der her var indskrevet en ung, som havde vist sig at falde noget udenfor målgruppen. Forstanderen oplyste, at Nødebogård allerede var i gang med at finde en løsning på problematikken muligvis indenfor egne rammer. Forstanderen gav desuden en klar tidshorisont for denne løsning. Vi vurderer, at forstanderens svar var tilfredsstillende. Side 6