Den danske sommerhusejer

Relaterede dokumenter
. Sommerhuset købes tæt på bopælen

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Udgiver. 5. december Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Den danske sommerhusejer anno 2017

Har danskerne vendt ryggen til FlexLån?

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Andelsboligforeningerne mindsker risikoen i lånevalget - og i endnu højere grad end boligejerne

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering

Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Fremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Friværdiernes fordeling status primo 2009

Skal du eje eller leje sommerhus?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

Flexlånere sparer fortsat penge

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Vores anbefaling: Udnyt den lave rente

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Status på andelsboligmarkedet

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Nye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Status på andelsboligmarkedet

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren

Hovedkonklusionerne i vores analyse er:

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Store forskelle i boligejernes syn på afdrag og boliggæld

Konverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger

29. mar Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Friværdierne i bedring

Boligkøbernes ønskeseddel: Beliggenhed vigtigst men også andre ønsker presser sig på

6. juni Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Vi runder snart 6 års fremgang på boligmarkedet men hvordan ser opturen ud i et historisk perspektiv?

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

FlexLife er mere end bare 30 års afdragsfrihed

Lavere aktivitet af forældrekøb for første gang i flere år

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Hver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!

Historisk store konverteringsbølger vil give et skub frem til aktiviteten i dansk økonomi men effekten bør ikke overgøres

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Forældrekøb er investering i nytteværdi ikke i kroner

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet?

Priserne på andelsboliger holder skansen

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald

Forældrekøb er nytteværdi og hjælp til ens barn - der er ingen garanti for en god investering i kroner

Attraktiv økonomi i forældrekøb men udgangspunkt for køb bør være nytteværdi og sund privatøkonomi

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne

Status på sommerhusmarkedet

Udgiver. 30. juli Redaktion Sonia Khan Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Året der gik og året der kommer på boligmarkedet

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Større optimisme omkring sommerhusmarkedet end længe set

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012

Transkript:

11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring og funding Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Ansvarshavende Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Ansvarshavende Christian Hilligsøe Heinig Den danske sommerhusejer De fleste danskere er flasket op med gode minder fra hyppige sommerhusferier, og mange familier er endda også så heldige at have eget sommerhus til rådighed. Nogle sommerhuse går i arv fra generation til generation, men der er selvfølgelig også nye sommerhusejere, der løbende kommer til. I denne analyse ser vi lidt nærmere på den typiske danske sommerhusejer med udgangspunkt i Realkredit Danmarks egne lånesager. Typisk kaster danskerne sig først ud på sommerhusmarkedet, når de har rundet de fyrre år. Mere end 90 % af alle sommerhusejere er således over 40 år, og to ud af tre sommerhusejere er mellem 40-64 år. De danske sommerhusejere er set som gennemsnit velpolstrede. Godt nok er den samlede friværdi på sommerhusmarkedet dykket med mere end 20 % siden toppen tilbage i sommeren 2007, men der er stadig tale om en gennemsnitlig friværdi på cirka 900.000 kroner pr. sommerhus. FlexLån er det mest foretrukne lånevalg blandt sommerhusejerne. Hele 56 % har finansieret deres sommerbolig med FlexLån, mens 39 % har valgt lån med fast rente og kun 5% har et lån med renteloft. Tilbage i 2007 var det kun godt hver tredje sommerhusejer, der benyttede sig af FlexLån. Det er især aldersgruppen fra 18-39 år, der har registreret den største fremgang i udbredelsen af denne lånetype. Ser man alternativt på den samlede udlånsmængde udgør FlexLån hele 67% af udlånsmassen til sommerhuse. Det betyder med andre ord, at de større realkreditlån især finansieres via FlexLån. Lidt overraskende vælger et mindre flertal af sommerhusejerne at afdrage på deres realkreditlån. Netop sommerhuse kan være et oplagt sted at benytte sig af afdragsfrihed, hvis man i forvejen har stor opsparing i mursten andetsteds. Ser vi imidlertid på den samlede udlånsmængde, så udgør afdragsfrihed 63% af det samlede realkreditudlån til sommerhuse. Igen ser vi altså en tendens til, at det er de større lån, hvor den billigste finansieringsvariant vælges. Især de unge og de ældre benytter sig i højere grad af afdragsfrihed, hvilket også er i god overensstemmelse med, at unge typisk har dyrere gæld ved siden af og mindre luft i budgettet, mens generationen +65 år formentlig allerede har en stor opsparing i mursten, og dermed ikke har behov for yderligere opsparing denne vej. Samlet set er der ingen tvivl om, at det danske sommerhusmarked er særdeles rentefølsomt, men det gælder også for boligmarkedet generelt. Således minder udlånsfordelingen på sommerhusmarkedet om det, vi ser på boligmarkedet generelt dog med en større anvendelse af FlexLån og afdragsfrihed. side 1

Ni ud af ti sommerhusejere har rundet de 40 år Ser man på aldersfordelingen af sommerhusejerne, er det ikke overraskende, at den typiske ejer har rundet de fyrre år. Godt 9 af sommerhusejerne har en alder på fyrre år eller derover, og denne gruppe er dermed klart overrepræsenteret i forhold til den demografiske sammensætning. Ser vi på antallet af personer over 18 år, så udgør befolkningsgruppen +40 til sammenligning kun en andel på 67%. Figur 1:Sommerhusejeren har typisk rundet de 40 år Procent 66% Andel af sommerhusejere 45% Andel af befolkningsgruppe 17% 16% 25% 22% 1 8% 1% 18-29 år 30-39 år 40-65 år > 65 år Kilde: Danmarks Statistik og Realkredit Danmark Der er ikke det store hokus pokus i denne ejerfordeling på tværs af alder. Når de fleste danskere nærmer sig de fyrre år, er der begyndt at blive mere luft i økonomien i takt med, at man i højere grad har vundet fodfæste på arbejdsmarkedet med højere løn til følge. Dertil kommer også, at de første år, hvor man som familie etablerer sig i nyt hus/lejlighed og har små børn kan være rigtig dyre, og der er hermed ikke plads til mere luksusbetonede udgifter i form af sommerhus. Endelig kan arveaspektet formentlig også spille ind når familiesommerhuset går i arv, vil det ofte tilfalde en person over fyrre år. De danske sommerhusejere er fortsat særdeles velpolstrede Friværdierne i de danske sommerhuse har været på kraftig retræte i kølvandet på finanskrisen. Det skal især ses i lyset af, at sommerhuspriserne er blevet slået tilbage med næsten 15% og et gennemsnitligt sommerhus på 85 kvadratmeter har tabt i omegnen af 200.000 kroner i værdi. På trods af de relativ dramatiske prisfald, så er de danske sommerhusejere stadig særdeles velpolstrede. Ved udgangen af 2010 var der i omegnen af 900.000 kroner i friværdi pr. sommerhus. Det er selvfølgelig set som gennemsnit, og dækker dermed også over store forskelle på tværs af sommerhusejerne. I forhold til toppen tilbage i sommeren 2007 er den gennemsnitlige friværdi blevet reduceret med 250.000 kroner svarende til mere end. Det kan som nævnt især henføres til faldende priser, men stigende gæld i sommerhuset har også trukket i negativ retning. Samlet set er friværdierne i sommerhusene blevet slået tilbage til starten af 2005, hvilket dog stadig er et højt niveau i en historisk kontekst. De cirka 900.000 kroner i friværdi kan godt lyde som en svimlende sum af friværdi på et marked, hvor et gennemsnitlig sommerhus på 85 kvadratmeter blot koster 1,37 mio. kroner. Det er dog værd at huske på, at en hel del sommerhuse finansieres ved at optage realkreditlån i primær bolig. Det skal ses i lyset af, at en del sommerhuskøbere har opbygget en vis friværdi i boligen, som kan benyttes til finansiering af sommerhuskøbet. Dermed kan de opnå billigere finansiering af som- side 2

merhuset, da det ellers kun er muligt at belåne af sommerhuset med realkreditlån. Med andre ord betyder det altså, at friværdien i sommerhuset forhøjes på bekostning af friværdien i den primære bolig. Figur 2:Stort dyk i friværdierne i sommerhusene men højt niveau i en historisk kontekst 1.200.000 1.100.000 Kroner 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 Friværdi, gennemsnitligt sommerhus 300.000 1998K1 2000K1 2002K1 2004K1 2006K1 2008K1 2010K1 Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditforeningen og Realkredit Danmark FlexLån er det fremherskende valg blandt sommerhusejerne Den typiske sommerhusejer har i dag valgt at finansiere sit sommerhus med FlexLån. Næsten 6 ud af 10 gange en sommerhuskøber vælger realkreditlån, falder valget på et FlexLån. Generelt er FlexLån det foretrukne valg på tværs af aldersgrupper, men det er især i aldersgruppen fra 30-39 år, at dette lån er i højest kurs. Det er også i de yngre aldersgrupper, hvor FlexLån har oplevet den største fremgang siden 2007 for både de 18-29 årige og de 30-39 årige er udbredelsen steget med i omegnen af 25 %-point. Tabel 1: FlexLån er det mest populære lån i samtlige aldersgrupper 18-29 30-39 40-64 65> I alt Fastforrentet 41% 32% 41% 39% FlexGaranti /Rentedyk 8% 4% 5% 6% 5% FlexLån 51% 64% 56% 53% 56% FlexLån 2007 2008 2009 2010 18-29 26% 33% 45% 51% 30-39 37% 45% 58% 64% 40-64 36% 52% 56% >64 36% 37% 49% 53% i alt 36% 52% 56% Afdragsfrihed er også populært blandt sommerhusfolket Noget overraskende er det faktisk hovedparten af sommerhusejerne, der vælger at afdrage på deres lån. Helt præcist vælger 52 % af låntagerne at betale afdrag, mens 48 % i sagens natur vælger afdragsfrihed. Kun i Hovedstaden er der en marginal overvægt af sommerhusejere, der vælger afdragsfrihed, jf. tabel 2. side 3

Siden 2007 er afdragsfrihed blevet mere og mere populært blandt sommerhusejere i samtlige aldersgrupper. Lån med afdragsfrihed udgjorde i 2007 kun godt hvert tredje realkreditlån til sommerhuse. Denne tendens er helt i overensstemmelse med, hvad vi har set på boligmarkedet generelt. Tabel 2: Valg af afdragsfrihed Procentdel af lån med afdragsfrihed Syddanmark Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden 47% 48% 48% 47% 51% 48% I alt Lån med afdragsfrihed 2007 2008 2009 2010 18-29 41% 45% 54% 53% 30-39 41% 47% 56% 53% 40-64 32% 37% 46% 44% > 64 48% 51% 59% 59% I alt 36% 41% 49% 48% Det er til gengæld ikke overraskende at kunne konstatere, at det er den ældre generation, der fører an, når valget står mellem kun at betale renter eller at nedbringe realkreditgælden, jf. figur 3. Ræsonnementet i afdragsfrihed kan således være ganske fornuftigt, hvis man samtidig har stor opsparing i mursten fra anden bolig eller bare stor opsparing ved siden af. Valget af afdragsfrihed i sommerhuset kan dermed skabe lidt ekstra råderum i den daglige økonomi og muligvis forsøde otiummet lidt ekstra. Også de yngre grupper er dog gode til at benytte sig af afdragsfrihed, og igen giver det god mening, da disse grupper ofte er plaget af dyr gæld ved siden af i form af særligt banklån. Den eneste gruppe, hvor der er et flertal af låntagere, der betaler afdrag, er gruppen fra 40-64 år. Figur 3: Valg af afdragsfrihed hænger sammen med alder 65% 55% Lån med afdrag Lån med afdragsfrihed 45% 35% 18-29 30-39 40-64 65> i alt Kilde: Realkredit Dammark Kombinationen af FlexLån og afdragsfrihed er i høj kurs Hver gang et FlexLån vælges, knyttes afdragsfrihed til i to ud af tre lånesager. Den typiske sommerhusejer har altså en høj risikoprofil i sit finansieringsvalg. Dette kan dog i mange tilfælde give god mening, da sommerhusejerne generelt er relativt velkonsoliderede med stor friværdi og mulighed for at kunne klare rentestigninger i deres budget. Omvendt er denne låneprofil udbredt på det danske boligmarked, og det illustrerer også den store rentefølsomhed, som vi har i dansk økonomi, og dermed en betydelig sårbarhed i tilfælde af kraftige rentestigninger. side 4

Geografisk set fordeler FlexLån med og uden afdragsfrihed sig nogenlunde homogent på tværs af landet. Tabel 3: Fordeling af FlexLån og benyttelse af afdragsfrihed Syddanmark Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden FlexLån 59% 51% 58% 59% 55% 56 % Heraf FlexLån med afdragsfrihed 62% 67% 65% 64% 69% 66% I alt Den billigste finansieringsløsning påklistres de store lån I stedet for at se på det enkelte lånevalg hos sommerhusejerne kan man alternativt se på den samlede udlånsmængde, og dermed inddrager man det aspekt, at der kan være stor forskel på, hvor store lån, den enkelte sommerhusejer optager. Ved brug af denne målestok er udbredelsen af Flex- Lån endnu højere, da 67 % af udlånsmassen til sommerhuse består af denne lånetype. Det samme billede fremkommer med afdragsfrihed, hvor 63 % af lånemassen er med afdragsfrihed. Dermed vendes billedet på hovedet i forhold til opgørelsen af det enkelte lånevalg, hvor afdragsfrihed kun blev valgt lidt under hver anden gang. Cirka 50 % af det samlede realkreditudlån er Flex- Lån med afdragsfrihed. Det understreger, at det især er de større lån, hvor den billigste finansieringsvariant vælges. Sammenlignes udlånet til sommerhuse med nationalbankens tal for udlånsmassen til ejerboliger og fritidshuse, så benytter sommerhusejerne sig i lidt højere stil af FlexLån og især afdragsfrihed. Således udgør FlexLån 50 % af det samlede udlån til ejerboliger og fritidshuse (det er eksklusiv lån med renteloft), mens afdragsfriheden kun udgør 54 %. De samme tal for sommerhusmarkedet er som nævnt henholdsvis 67 % og 63 %. Figur 4: Jo større realkreditlån desto billigere finansieringsløsning 10 10 9 8 Uden afdrag 9 8 Andet Med afdrag FlexLån 1 1 Udlånsmasse, sommerhuse Antal lån, sommerhuse Udlånsmasse, sommerhuse Antal lån, sommerhuse Kilde: Realkredit Dammark Realkredit Danmark har udarbejdet publikationen alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge obligationer eller i øvrigt optage realkreditlån. Publikationens informationer, beregninger, vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens egen vurdering af, hvorledes der skal disponeres. Efter Realkredit Danmarks opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Realkredit Danmark påtager sig dog ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. side 5