PRÆSENTATION QuitCoach kursus Undervisere: Poul Dengsøe Jensen Peter Dalum Lene Winther Ringgaard Per Kim Nielsen Runde: Hvem er du, hvorfra og hvad laver du?
PROGRAM 1 DAG 9.00 Introduktion 9.45 Tobaksprodukter og indhold i røgen 10.45 Afhængighed og skadevirkninger 12.00 Frokost 12.45 Skadevirkninger og formidling 15.30 Unges erfaring med rygestop 16.00-16.30 xhale.dk digitalt rygestop
PROGRAM 2. DAG 9.00 Rygestopcirklen 9.45 Rygningens funktion og rygestopkompetencer 12.45 Struktur på kurset og implementering af kurser 13.30 Kort rådgivning 15.45-16.00 Evaluering
Hvad skal instruktøren kunne? Kunne fastholde og udvikle motivation for rygestop hos unge Kunne videreformidle sundhedsbudskaberne på en måde så de unge oplever dem personligt relevante Arbejde med at øge de unges tro på at de kan holde op Afklare rygningens funktion for den enkelte Udvide unges copingrepertoire i forhold til at tackle situationer hvor der ellers ryges.
KURSUSMATERIALERNE
HJEMMESIDER WWW.RYGNING.COM WWW.XHALE.DK WWW.LIV.DK WWW.XIT-WEB.DK www.op-i-røg.dk www.roegfridialog.dk www.ddsp.dk
PROBLEMETS OMFANG Andel voksne dagligrygere i % af befolkningen Udvikling i andelen af voksne dagligrygere i Danmark. Modificeret fra Tobaksskaderådet, Gallup og PLS Rambøll. Målemetoden blev ændret lidt i 1993 og 2007.
PROBLEMETS OMFANG 60 50 40 30 Drenge Piger 20 10 0 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Unge daglig rygere. Før 2000 15-19 årige. Efter 2000 16-20 årige
PROBLEMETS OMFANG Debutalder blandt dagligrygere (MULD 2000) 25 20 15 10 5 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Debutalder Drenge Piger
PROBLEMETS OMFANG 50 40 30 20 10 0 43 35 31 32 28 23 22 19 19 17 16 15 13 12 11 8 8 9 4 1998 2000 2001 2002 2003 Erhvervsuddannelser Hhx handelsgymnasiet Htx Teknisk gymnasieum Teknisk skole Handelsskolen Gymnasiale uddannelser
PROBLEMETS OMFANG
TOBAKSPRODUKTER
LOVGIVNING Reklameloven Unge under 18 år Deklaration og indberetning Regulering af tobaksprodukter og produkter med nikotin? Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og levnedsmiddelstyrelsen
IINDHOLD I RØGEN
INDHOLD I RØGEN Fire hovedgrupper: Tjære Nikotin Kulilte Irritanter (f.eks. Ammoniak) I alt 4000 forskellige stoffer Mindst 40 er anerkendt kræftfremkaldende Irritation ved gasser Kemisk og fysisk påvirkning
VANDPIBER Spørgsmål 1 Tobakken i en vandpibe hedder frugttobak. Men er det frugt man ryger? 1) Ja, det er blade af æbler, appelsin m.m. 2) Nej, det er tobak men tilsat frugtsmag
VANDPIBER Spørgsmål 2 Røgen i vandpiben passerer vand inden man inhalerer, men frasorterer vandet alle de skadelige stoffer? 1) Ja 2) Nej
VANDPIBER Spørgsmål 3 Vandpiberygning giver mere nikotin i blodet end ved cigaretrygning? 1) Nej, der er ikke ret meget nikotin i vandpibetobakken 2) Ja, men det er kun nikotin der er mere af 3) Ja, også kulilte
VANDPIBER Spørgsmål 4 Må alle købe vandpibetobak? 1) Ja, alle 2) Nej, ikke børn under 10 år 3) Nej, ikke børn og unge under 18 år
VANDPIBER Spørgsmål 5 Kan man blive smittet med tuberkulose, hvis man bruger eget mundstykke? 1) Ja 2) Nej
VAREDEKLARATION Måling af indholdet i røgen Standardmetode Deklarationen på pakkerne Er der forskel på cigarettyperne? Huller i papiret Filter
TILSÆTNINGSSTOFFER Tilsætningsstoffer Smag Forbrænding Lim Kræftfremkaldende Afhængighedsskabende Dansk Tobaksindustri anvender 297 tilsætningsstoffer, andre lande over 500 forskellige Mildere røg Smag der passer til bl.a. Børn og unge Forskellen på mærkerne Danner eller øger dannelse af de kræftfremkaldende stoffer. Udvider luftvejene og gør indtagelsen af stoffer lettere og hurtigere.
AFHÆNGIGHED OG START Afhængighed af cigaretter Fysisk trang Psykisk trang Social trang Situationsbestemt trang
Definition afhængighed Afhængighedssyndromet ifølge WHO. Diagnosesystemet ICD-10 Når en person har 3 eller flere af følgende kriterier: Trang Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte bruge. Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse Toleranceudvikling Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning WHO 2003 Expert Committee on drug dependence. Technical Report Series no. 915 WHO 1992 The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders.
Attractiveness According to the WHO, the terms attractiveness or consumer appeal refer to factors such as taste, smell and other sensory attributes, ease of use, flexibility of the dosing system, cost, reputation or image, assumed risks and benefits, and other characteristics of a product designed to stimulate use. Physical product characteristics are often integrated with marketing. (WHO 2007: The Scientific basis of tobacco regulation. WHO Technical Report series 945).
Animal studier Man kan etisk ikke lave eksperimentelle forsøg med mennesker, selvom tobaksindustrien gør det. Vi må derfor forsøge at måle eksperimentelt afhængighed ved dyreforsøg. Men vi måler da afhængighed på mennesker? Nej det også attractiveness m.m. der bliver målt. Hvad måler man ved dyreforsøg: Reinforcement : Stimulus der fremkalder en positiv eller negativ adfærdsrespons. Rewarding: Stimulus der skaber ønsker/lyst til forsættelse og/eller nydelse. Self-administration: Forsøg hvor dyret/mennesket får mulighed for at administrere indtaget af stoffet. Bruges ofte til at måle potentialet for reinforcing.
Animal self-adminstration af stoffer 100 % af rotterne 50 0 Morfin Kokain Nikotin Nikotin + tobaksrøg Rotteforsøg Mangler at få dokumentationen fra Rafael Maldonado López
Animal self-adminstration af stoffer Forsøg med Rotter Concentrations of nicotine plus minor alkaloids Nicotine Minor alkaloid Treatment (per infusion) (per infusion) Nic 30 mg/kg Nic/anabasine 30 mg/kg 0.9 mg/kg Nic/anatabine 30 mg/kg 0.09 mg/kg Nic/cotinine 30 mg/kg 0.09 mg/kg Nic/nornicotine 30 mg/kg 0.9 mg/kg Nic/myosmine 30 mg/kg 0.09 mg/kg Nic/all 30 mg/kg All alkaloids Sal/all All alkaloids Sal Nic, Nicotine ; Sal, 0.9 % saline solution ; All, a cocktail of all minor alkaloids at the concentrations described above. Clemens JK et al. Int J of Neuropsychopharmacology (2009), 12, 1355-66
Måling af Nikotin i kroppen Berridge et al. Psychopharmacology (Berl). 2010 Mar 16.
Måling af Nikotin i kroppen Rose et al. Proc Natl Acad Sci USA 2010 mar 16;107(11): 5190-5
Måling af Nikotin i kroppen Rose et al. Proc Natl Acad Sci USA 2010 mar 16;107(11): 5190-5
Selvrapportering af afhængighed Hvis man spørger storrygere om de er afhængige, hvad svarer de så???? F.eks. når man bruger Fagerströms test eller lignende.
Hvad sker der i hjernen? Nikotin Forbrænding af sukkerstoffer Aldehyder Tilsætningsstoffer Nikotin MAO: Mono amine oxidase Dopamin Påvirkning af flere receptorsystemer Hjernens Belønningssystem - Tilfredsstillelse af drifter. - Indlæring af trang
Hvad sker der i hjernen? Nikotin Nikotin acetylcholin receptor udløser bl.a. dopamin Vist en direkte sammenhæng med afhængighed Glutamatergic receptor Udløser glutamate og dopamin Vist en direkte sammenhæng med afhængighed GABA receptor Hæmmende /sløvende effekt Vist at de fører til rotters self-administration af nikotin Opioid system Iagttaget af nikotin kan udløse indophiner, bl.a. i hypotalamus Cannabinoid receptor Har påvist flere virker af nikotin på dette system og andre neurotransmitter
Produktet skaber trang Bedre erfaring med produktet Oplevelse, lugt og irritation af røgen Smag og erfaring ved rygningen cis-3-hexanol Tobaksproduktet konsistens glycerol, propylen glycol, sorbitol Harskhed tjære/nikotin ratio propylen glycol, levulinic acid, levulinater, mentol, nikotinsalte Lettere at starte Lettere at inhalere Glycyrrhizin,lakrids,mentol køling og mildner røg Mentol
Andre ting der skaber trang Produktets udseende Huller i papiret Nano partikler Surhedsgraden Ud over disse ting, så er der alt hvad angår markedsføring, navn osv.
Grad af afhængighed Mennesket Produkter Andet i røgen Nikotin
RYGNINGENS SKADEVIRKNINGER og FORMIDLING AF SKADEVIRKNINGERNE
TAL Hver 2. ryger dør af rygning.
TAL Hver 2. ryger dør af rygning. Det er op mod 14.000 danskere hvert år! 30 gange så mange som der dør i trafikken. Eller svarer til at et charterfly styrter ned en gang om ugen.
TAL Hver 2. ryger dør af rygning. Det er op mod 14.000 danskere hvert år! 30 gange så mange som der dør i trafikken. Eller svarer til at et charterfly styrter ned en gang om ugen. Rygere mister i gennemsnit 10 år af livet. En cigaret = 15 min eller en pakke = 5 timer
FORMIDLING AF SKADEVIRKNINGER Fordomme: Vil ikke høre om sundhed det er kedeligt De ved alt og vil ikke skræmmes Kan ikke forholde sig til langtidskonsekvenser Vore erfaringer: Skal formidles visuelt, oplevelsesorienteret, igangsættende gøres personligt relevant Vidensbegærlige opbygge og fastholde motivation
LUNGESYGDOMME Nedbrydning af lungerne Kemisk og fysisk Irritation og forsnævring af luftvejene udtrykt som hoste m.m. DNA-skader Manglende alfa-1-antitrypsin Bindevæv dannelse og ikke oprettelig
LUNGESYGDOMME Lungernes udvikling. Udvikling og celledeling så længe man vokser. 10 % nedsat lungefunktion 20 cigaretter i 2 år. Alder 13-15 år. Reparationssystem for DNA
LUNGESYGDOMME Rygerlunger = KOL Nedbrydning af lungerne Giver morgenhoste, slimdannelse, åndenød og kvælning Fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark Et patientforløb Hvornår i livet?
Antal tilfælde per år LUNGESYGDOMME Lungekræft Udvikling af celle til kræftsvulst. 3500 3000 2500 2000 1500 Andet Tobak 1000 500 0 Lunge Strube Læbe Mundhule Spiserør Mave Bugspytkirtel Blære Nyrebækken Nyre Livmoderhals
HJERTE-KAR-SYGDOMME Blodkredsløb sygdomme. Blodprop i hjertet. Blodprop i hjernen og hjerneblødning. Risikoen: især før 40 år, tidligere start, hvor længe og hvor meget. Nyeste viden om partikler.
MYTEN OM VÆGT 3-4 kg mindre end aldrig rygere. Udsættelse af aldersfedmen. Flere større studier har ikke vist nogen vægtreduktion ved rygestart hos unge. Mange tager på. Sikkert på grund af ændring af andre sundhedsvaner. Abdominal fedme hos ældre. (bil ringe). Rygestop, fedme og kost.
RYNKER OG FARVET HUD Øger aldringsprocessen i huden. Starter allerede i ungdommen, men bliver først synligt som voksen. Manglende ilt og næring giver bleg og grå hud
SÅR OG HELLING Sår og ar bliver dobbelt så brede. Længere helingstid. Ikke kun operationsar, men alle sår og ar, f.eks. efter pirsing og tatovering. Øget risiko for betændelse.
KONDI Mange unge kan beskrive nedsat kondi efter start med rygning. Og omvendt efter rygestop. Kulilte CO: Blokere ilttransporten. Sætter sig 210 gange bedre på hæmoglobin.
KONDI 30 cigaretter = 9-10% af hæmoglobin er bundet. EPO 5-10 % bedre iltoptag. Grænseværdien 25 ppm.
HER OG NU Hud Lugt Tænder Hoste Blodtryk/puls Blodkar/hudtemperatur Heling af sår Beskadige lungevæv Lungevæv beskadiges lettere hos unge!!!!!!!!
PÅ LANGT SIGT Dødsfald Rygningens antal 1/3 af alle kræftdødsfald ca. 3.000 pr. år 9/10 af alle lungekræft ca. 2.000 pr. år Andre lungesygdomme ca. 3.500 pr. år 1/2 af blodpropper i hjertet ca. 5.000 pr. år Andre hjerte- og karsygdomme I alt ca. 2.500 pr. år ca. 14.000 pr. år 3/4 af alle kronisk bronkitis tilfælde ca. 150.000
EFTER ET RYGESTOP 20 minblodtryk og puls normaliseres og blodcirkulation øges 8 timer Kulilte i blodet er halveret og konditionen forbedre 24 timer Risikoen for blodprop i hjertet mindskes 48 timer Kulilten i blodet er væk. Lugt- og smagssans bliver normal 4 uger Hoste og åndenød forsvinder. Bekæmpe infektioner 1 år Risikoen for at udvikle hjertesygdomme er halveret 5 år Risikoen for hjerte- og karsygdomme er som ikkeryger 10 år Risikoen for udvikling af lungekræft er halveret 15 år Risikoen for lungekræft er næsten som for ikkeryger
Profil af rygestopper Har et ønske om rygestop og tror på at det kan lykkes Oplever at rygningens skadevirkninger er personligt relevante Omgås færrest rygere og oplever opbakning til stop Er mest 'velfungerende' i forhold til systemets normer (klarer sig godt i skolen, få problemer med kriminalitet etc.) Har den største sociale og psykologiske ballast bruger ikke rygning til at håndtere psykologiske problemer
5 unge ryge stoppere Irina Jens Sandra Kristian Lasse 18 år 18 år 15 år 18 år 17 år 2.g Prod. skole 9. klasse Grundforløb 10. klasse Dagligryger (nu ex-ryger) Dagligryger Dagligryger Dagligryger Dagligryger 10 pr. dag 10-20 pr. dag 10 pr. dag 20 pr. dag 15 pr. dag Har røget fast i fire år Har røget fast i fire år Har røget fast i tre år Har røget fast i fire år Har røget fast i ti år
Xhale.dk - digitalt rygestop for unge Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning
BAGGRUND Xhale.dk blev lanceret 2004 Den primære målgruppe er unge mellem 15-25 år 18.000 personer har i alt tilmeldt sig (januar 2011) Hver måned er der ca. 3-400 personer, der tilmelder sig programmet.
Fordele ved et digitalt rygestop De unge kan "shoppe" og bruge de elementer i Xhale.dk rygestoppet, som de finder anvendelige (f.eks. dagbog, forum eller tests) Brugerne er anonyme Der er en jævn fordeling af drenge og piger blandt de tilmeldte. Drengene er ofte svære at fange. Det virker
PROGRAM 2. DAG 9.00 Rygestopcirklen 9.45 Rygningens funktion og rygestopkompetencer 12.45 Struktur på kurset og implementering af kurser 13.30 Kort rådgivning 15.45-16.00 Evaluering
Rygningens funktion
Coping - håndtering af problemer i forbindelse med rygestop Coping Måden vi mestrer, tackler, overkommer, håndterer, komme overens med, modererer og udligner problemer
Coping eksempel En person som oplever at blive behandlet dårligt kunne f.eks. vælge at gribe situationen ad ved at: snakke med modparten om en løsning se det humoristiske i situationen søge støtte hos venner råbe af vedkommende smække med døren acceptere at det var en ubehagelig situation ryge
To typer af coping Problem orienteret coping - strategier der søger at løse årsagerne til den følelsesmæssige ubalance Emotions orienteret coping - stategier der handler om at komme igennem den følelsesmæssige ubalance
Coping og rygning I mange tilfælde fungerer rygning som en copingstrategi i psykologisk og socialt belastede situationer I disse tilfælde skal rygestopperen lære at tackle sine problemer på en ny måde. Her er det relevant at arbejde med få udvidet det enkeltes muligheder for at håndtere sine problemer, så der er et alternativ til rygning.
Hvordan arbejder man med problemhåndtering/coping og unge? A. Beskriv situationerne. B. Få eleven til selv at forholde sig til situationen. C. Find alternative handlingsmønstre. D. Vælg alternative løsningsmodeller.
Opsamling Det vigtige er ikke hvilken strategi de unge vælger, men: at de tror at de vil bruge den at den passer til de betingelser de lever i at den virker for dem
Den gode kursusmodel - Implementering 1. Diskutere rygning i forhold til institutionens værdigrundlag skolens ansvar 2. Er rygestop kurser way to go eller skal der ske andet? 3. Tage en forpligtende beslutning forankring 4. Sikre rammerne for kurserne i skoletiden valgfag el.lign. 8 gange á 1½ time informere skolen om kurserne: formål og tidspunkt vælge egnede instruktører: profil og holdbarhed økonomi
Barrierer for kursus Skolen/amtet - Rammerne Eleverne - fremmøde - Motivation for rygestop - Oplevet relevans - Beslutningsbalance - Grad af self-efficacy - Indstilling til kurset/årsag til tilmelding Instruktørerne - Udføre synlig rekruttering/hele kursusprogrammet - Proces-orienteret rådgivning
Fremmøde og stoprate Antal rekrutterede: 66 elever Fremmøde: 41 elever (62 %) Gennemførte kurset: 26 elever (63 %) Antal som var røgfri første kursusgang: 1 elev Antal som var røgfri sidste kursusgang: 10 elever Stoprate: Ud af de fremmødte 9/41: 22 % Ud af de gennemførte 9/26: 35 % Internationale undersøgelser viser at stopraten i rygestopinterventioner hos unge efter 6 mdr. er ca. 12 % i interventionsgruppen imod 7 % i kontrolgruppen.
Kort rådgivning
RygestopEvents: Effekt Testet på 22 handels og SoSu-skoler Korttidseffekt: 4.8% af alle rygere i interventiontions gruppen var holdt op med at ryge umiddelbart efter interventionen imod 1.5% i kontrolgruppen (OR: 3.27 95% CI: 1.2;16.86 Justeret for confoundere). Desuden korttidseffekt ift. self-efficacy og intentioner om rygeophør. Ingen effekt efter 12 måneder.
Populært hos de unge: over 50% angiver at have modtaget materiale fra eventen. Over 30 % af dagligrygere kommer over til boden mindst én gang. 10% af alle rygerne kommer til boden mere end én gang. Nemt for skolerne Krævende - men også sjovt - for instruktørerne Giver en korttidseffekt, men skal kombineres med andre indsatser, hvis langtidseffekt skal opnås