j.nr.43267/jhb Fortrolighedsaftale Innovathy panel ADVODAN Thisted I/S, Frederiksgade 14, 7700 Thisted, tlf. 97 92 28 88, thisted@advodan.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Parterne side 3 2.0 Baggrund, formål og definition side 3 3.0 Fortrolige oplysninger og fortrolighedspligt side 4 4.0 Anvendelse af fortrolig information side 6 5.0 Tidsperiode side 6 6.0 Undtagelser side 6 7.0 Destruktion side 7 8.0 Bod og erstatning side 7 9.0 Tvister og lovvalg side 7 10.0 Underskrifter side 10 2
1.0 Parterne 1.1 Nærværende fortrolighedsaftale indgås imellem følgende parter: XXXXXXXXXX XXXXXXXXXX XXXXXXXXXX (i det følgende benævnt "Opfinderen") og Enkeltpersonerne tilsagt det af Innovathy konkret udvalgte rådgiverpanel: 1. Navn adresse og cpr. nr. på de enkelte paneldeltagere 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. (I det følgende samlet benævnt "Panelet", og enkeltvis benævnt "Paneldeltager") 2.0 Baggrund, formål og definition 2.1 Nærværende aftale indgås i forbindelse med Opfinderens behov for at lade sin opfindelse forlægge det af Innovathy udvalgte rådgivningspanel, bestående af personerne anført under pkt. 1. 2.2. Formålet med nærværende fortrolighedsaftale er at sikre, at parterne i rådgivnings- og undersøgelsesfasen kan udveksle fortrolige oplysninger og anden form for in- 3
formation uden at disse oplysninger på nogen måde offentliggøres eller uberettiget videregives til tredjemand. 2.3 Da et givet rådgivningsforløb ikke udelukkende henvender sig til egentlige opfindelser med patent-, brugsmodel- eller designbeskyttelsespotentiale, men også kan gå på andre ideer med forretningspotentiale, skal betegnelsen "Opfinder" eller "Opfindelse" tillige forstås som de øvrige præsenterede ideer, forretningskoncepter osv. 3.0 Fortrolige oplysninger og fortrolighedspligt 3.1 Som et led i den videre rådgivnings- og undersøgelsesfase angående opfindelsen, vil Panelet modtage oplysninger fra Opfinderen i form af de fornødne tekniske oplysninger vedrørende virkemåde, og nyhed i forhold til kendte teknikker mv., og i det omfang der under rådgivnings- og udviklingsfasen vil blive udarbejdet yderligere tegninger eller prototyper, vil Panelet tillige få adgang hertil. 3.2 Panelets forpligtelser a. Panelet forpligter sig til at behandle oplysningerne på en sådan måde, at de forbliver utilgængelige for uvedkommende og i øvrigt således, at der ikke opstår fare for, at uvedkommende får kendskab til oplysningerne. b. Panelet forpligter sig til ikke at kopiere eller reproducere de modtagne oplysninger og materiale c. Panelet forpligter sig til efter anmodning at oplyse Opfinderen om, hvorledes Panelet beskytter oplysningerne mod at blive tilgængelige for uvedkommende. d. Panelet forpligter sig til ikke at give oplysninger til ansatte eller tredjemand, der ikke er relevante for Panelets arbejde for Opfinderen angående opfindelsen. e. Panelet forpligter sig til at foranledige, at ansatte eller tredjemand, der skal involveres i arbejdet mv. angående opfindelsen, underskriver en separat tavshedserklæring. 4
f. Panelet skal føre fortegnelse over ansatte eller andre, der helt eller delvis får indblik i oplysningerne vedrørende opfindelsen, og fortegnelsen skal være tilgængelig for Opfinderen. g. Panelet skal på Opfinderens anmodning straks tilbagelevere alle de overgivne oplysninger vedrørende opfindelsen, herunder beskrivelser tegninger og notater mv. h. Panelet forpligter sig til ikke at indgive eller medvirke til at indgive indsigelse mod en af Opfinderen indgivet patentansøgning, brugsmodelansøgning eller ansøgning om design, som har forbindelse med de afgivne oplysninger, medmindre sådanne ansøgninger er i strid med paneldeltagernes allerede pr. indgåelsen af nærværende hemmeligholdelsesaftales allerede offentligt eksisterende, ansøgte eller registrerede rettigheder. 3.3 Panelet forpligter sig til at iagttage fuldstændig fortrolighed omkring opfindelsen og de oplysninger der udveksles mellem parterne desangående, herunder om nærværende fortrolighedserklæring. Fortrolighedsforpligtelsen gælder tillige enhver anden information, mundtlig eller skriftlig, der er udvekslet eller udveksles mellem Parterne som led i forundersøgelserne og beregningerne vedrørende den af Opfinderens gjorte opfindelse, herunder men ikke begrænset til: - Enhver form for oplysninger, materiale og information vedr. idegrundlag, forstadier til opfindelsen, samt efterfølgende videreudviklinger af opfindelse mv. - Enhver form for oplysninger, materiale og information vedr. patentansøgning mv. 3.4 Parterne anerkender den fortrolige karakter af det materiale og de oplysninger, som udveksles mellem parterne og den potentielle skadesvirkning der vil være forbundet med offentliggørelse eller uberettiget videregivelse heraf til tredjemand. 5
4.0 Anvendelse af fortrolig information 4.1 Panelet accepterer, at fortrolig information alene må anvendes i forbindelse med rådgivnings- og undersøgelsesfasen vedrørende opfindelsen. 4.2 Panelet er forpligtede til alene at anvende betroede medarbejdere i forbindelse med processen, og Panelet er forpligtede til at gøre deltagende medarbejdere bekendt med nærværende fortrolighedsaftale. 4.3 Panelet er ikke uden udtrykkeligt skriftlig aftale med Opfinderen berettigede til at videregive fortrolig information til tredjemand, og da alene under iagttagelse af ovennævnt pkt. 3.2 litra d og e. 5.0 Tidsperiode 5.1 Fortrolighedsforpligtelsen gælder uden tidsbegrænsning, og Panelet er ikke på noget tidspunkt berettiget til at anvende eller udnytte modtagen information til andet formål end den mellem parterne aftalte rådgivningsopgave. 6.0 Undtagelser 6.1 Fortrolighedsforpligtelsen finder dog ikke anvendelse på Tekniske eller andre oplysninger, der 1. På tidspunktet for anvendelsen eller videregivelsen var almindeligt tilgængelig for offentligheden 2. Er meddelt den videregivende part af en tredjemand, der på lovlig vis var i besiddelse af informationen, og som var berettiget til at videregive denne 3. På tidspunktet for underskrivelsen af denne fortrolighedsaftale allerede var den videregivende Part bekendt på anden lovlig vis. 6.2 Bevisbyrden for at en af ovenstående undtagelser berettiget har kunne finde anvendelse påhviler den videregivende part. 6
7.0 Destruktion 7.1 Senest pr. afslutningen panelets rådgivningsopgave for Opfinderen, og det uanset om rådgivningen eller de øvrigt aftalte forundersøgelser vedrørende opfindelsen ikke fører til en patentansøgning eller anden offentlig registrering eller øvrig kommerciel udnyttelse af opfindelsen eller dennes potentiale eller delkomponenter heraf, er Panelet forpligtede til at returnere alt udleveret materiale, samt destruere enhver form for modtaget materiale, herunder alt materiale i trykt og/eller elektronisk form vedrørende opfindelsen. 8.0 Bod og erstatning 8.1 Såfremt en eller flere Paneldeltagere misligholder fortrolighedsforpligtelsen skal den pågældende paneldeltager til Opfinderen betale en konventionalbod stor kr. 100.000. 8.2 Såfremt Opfinderen i henhold til dansk ret kan dokumentere et boden overstigende tab, skal tillige det overskydende beløb erstattes, af den eller de misligholdende Paneldeltagere. 8.3 Den enkelte Paneldeltager er tillige bods- og erstatningspligtig iht. pkt. 8.1 og 8.3, dersom bruddet på aftalen er udøvet af tredjemand, der af den pågældende Paneldeltager helt eller delvist har fået overgivet oplysninger vedrørende opfindelsen. 9.0 Tvister og lovvalg 9.1 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved forenklet voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen. 9.2 Voldgiftsretten anvender dansk ret. 7
10.0 Underskrifter Thisted den Opfinderen: XXXXXXXXXXXXXX Thisted den Paneldeltagere: Navn adresse og cpr. nr. på alle deltager og deres underskrift. 8