Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er han? A: Han er 33. M: Og i har børn? A: Vi har en - ja. M: Hvor gammel er hun/han? A: Hun er 10 måneder. M: Har du en uddannelse eller et arbejde? A: Jeg er arbejdsløs lige nu. Men har en hf-eksamen. M: Bor i sammen? A: Ja, vi bor sammen. M: Hvad arbejder din kæreste med, eller hvad er hans uddannelse? A: Han er IT-arkitekt. Så han er uddannet datamatiker. M: Bor i til leje, eller ejer i huset? A: Vi ejer huset. M: Så skal jeg bare høre, hvordan du sådan forstår børnechecken? A: Hvordan jeg forstår den? S: Altså, hvad tænker du om børnechecken, hvis man bare siger ordet? A: Jamen så tænker jeg, det er nogle penge man får for at støtte en i at være forælder. Så man måske har råd til nogle ting, som man ellers ikke ville have råd til. Men at det netop er noget, som alle får, ikke? Uanset om man har brug for det eller ej. 1
M: Nu går vi lidt over til nogle andre ting, så vi kunne godt tænke os at høre hvad, du mener, er de centrale principper bag velfærdssamfundet, hvis du kan sætte et par ord på det? A: Jamen, uha det M: Det er slet ikke sådan teoretisk, men mere hvad du tænker, når du hører ordet velfærdssamfund? A: Jamen så tænker jeg, at altså... i USA, der kører de meget med, at alle har muligheder, og det er mulighedernes land. Det synes jeg egentlig mere, det er her pga. velfærdssamfundet. At uanset om du er født ind i en familie, der har penge, eller om du er født ind i en familie, der ikke har penge, så har du muligheder for at gøre, hvad du nu vil. Du har mulighed for at komme på hospitalet, hvis du er syg. Du har mulighed for at få en uddannelse. Og du kommer ikke til at sulte, du kommer ikke til at stå uden tag over hovedet. Sådan burde det i hvert fald være. M: Men hvordan bidrager man så, ifølge dig, hvordan skal man bidrage til det her velfærdssamfund? A: Det skal man ved at have et socialt sind. Jeg har den holdning, at velfærdssamfundet ikke bare er noget, man kan trække ned over hovedet på folk. Det er også noget, folk skal opdrages til og også til at tage et ansvar. Fordi jeg synes, at der kan være for meget af en krævementalitet i vores samfund, med at man har ret til, og man skal have osv. Men der er også jeg synes, at man bliver nødt til at tage hensyn til også, at det ikke er nødvendigvis, at vi er så privilegerede, så man behøver ikke, eller hvordan skal jeg formulere det. Man skal i hvert fald tage ansvar for det samfund man lever i, og det gælder også, når det er et velfærdssamfund. M: Hvilke opgaver mener du så, at velfærdsstaten har? A: Jamen jeg mener, at velfærdsstaten har en har som opgave at tage sig af de svageste. Og at det er altså at hjælpe folk, som ikke kan selv af den ene eller anden årsag. M: I forhold til det her med børnechecken, hvor stor en rolle spiller den så for jeres familie? A: Ikke synderlig meget. M: Nej? A: Nej. M: Men hvad bruger i den til sådan, hvis man må spørge om det? A: Jamen vi bruger den til lidt ekstra godt. Altså, vi har f.eks. brugt den til at købe løbejogge. Vi har haft vores diskussioner omkring den, fordi jeg egentligt ikke mener, at når vi ikke synderligt meget har 2
behov for den, så kunne vi donere de penge væk, og det er min kæreste ikke helt enig i. Men den, altså, den betyder lidt ekstra med ting, som vi et eller andet sted nok havde købt alligevel. M: Men grunden til at vi spørger, det er fordi, man laver aftaler om at indtægtsgraduerer denne børnecheck, sådan så landets mest velstillede ikke skal modtage den mere. Hvad mener du om det? A: Altså, jeg vil sige i teorien, synes jeg, at det kunne være en rigtig god idé. Fordi der netop sidder folk som os, og ikke har brug for den. Og jeg kender også familier, som godt kunne bruge noget ekstra. Men samtidig mener jeg også, at det ville undergrave idéen med altså den ideologi som vores samfund bygger på netop med, at alle betaler til det, og alle får noget ud af det. Og der ville opstå et problem, hvis man begynder at fjerne alle tingene fra de rigeste. Hvorfor skulle de rigeste så blive i landet og betale skat, hvis de ikke også får noget ud af det? Så jeg synes, det er et dilemma. M: Ved du, hvorfor man foretager de her ændringer på velfærdsområdet? A: Jamen altså, bl.a. fordi vi har krisen, og fordi vi ikke har pengene. M: Hvad vil du karakterisere for værende baggrunden for fattigdom i Danmark, altså hvis du skal sætte nogle få ord på det? A: Altså, hvorfor der er fattigdom i Danmark? M: Ja, eller hvorfor nogle er mindre velstillede end andre. Hvad kan ligge til grund for det med dine øjne? A: Jamen det kan der være mange ting, der gør. Det kan både være, altså ofte handler det såmænd om, at man er kommet ind i en uheldig situation af den ene eller anden årsag Nu er jeg selv opvokset i en familie, der ikke altid havde råd til vi har levet af havregrød mange gange. Det kan også være folk, som jamen ofte så tror jeg, det er held, og selvom alle har lige muligheder, så er det ikke alle, der har lige evner. Og vi har bl.a. en idé om, at alle skal have en uddannelse, og det er også rigtig fint. Men hvis man f.eks. både er ordblind og talblind, kan det være rigtig, rigtig svært. Og så havner man i en situation, hvor der måske ikke er nogle jobs at få længere, for der er ikke nogen jobs til de ufaglærte, og man har ikke mulighed for at tage en uddannelse, og så havner man inde i en rigtig dårlig cirkel. M: Grunden til vi spørger er, at vi arbejder meget med noget der hedder solidaritetsteori, hvor man i Danmark måske godt kan sætte folk, der er arbejdsløse i bås med, at så er det deres egen skyld. Så grunden til vi spørger er for ligesom at finde ud af, hvad danskerne egentlig mener, og hvor solidariske de egentlig er. Så du mener egentlig, at det er held, mangel på held eller at de bare er elementer i ens liv, der gør, at man havner i den situation? 3
A: Det er det ofte, ja. Altså selvfølgelig er der også nogle få som sidder i en situation, hvor de ikke, altså, siger; jamen jeg vil ikke arbejde, eller jeg vil ikke gøre noget for det. Men min erfaring er i hvert fald, at langt de fleste vil rigtig gerne have et arbejde, men at det er rigtig rigtig svært at få. Så jeg synes, det er sjældnere folk egen skyld, at de sætter sig ned og siger; jeg vi ikke have et arbejde, end det er at, altså folk søger og søger og søger, og så er der bare ikke det arbejde at få. Men selvfølgelig er der også en del, som måske stiller for store krav, og det, synes jeg også, er lidt synd, fordi det netop går ud over dem, som rigtig gerne vil, fordi de får et dårligt ry af nogle, som sidder og siger; jeg vil kun være pædagogmedhjælper f.eks., men jeg vil ikke have et rengøringsjob. Og dem som så rigtig gerne vil have et arbejde, de bliver presset ud i en masse ting fordi at ja. Det var rigtig dårligt formuleret, men jeg håber I kan forstå meningen. M: Ja, det kan vi. I forhold til det her med velfærdsstaten er du så positiv fortaler for det, eller kan du se, at der skal sættes nogle andre løsninger i kraft? A: Jeg er meget positiv overfor velfærdsstaten. M: Er det i forhold til det her fordelingsprincip eller hvordan at man skal tage sig af de svageste? A: Ja. Det synes jeg. Og det, synes jeg, er rigtig rigtig vigtigt, at vi gør. Men jeg synes også, at man godt kunne stille nogle flere krav til dem, som har ressourcerne. Altså, jeg er, som sagt, p.t. arbejdsløs og har været på barsel, men min barsel er ved at være slut, og jeg skal så starte studie her til juli. Men jeg har endnu ikke f.eks. hørt noget fra kommunen. Jeg er ikke blevet sendt ud i noget aktivering. Og jeg kan ikke komme igennem til dem heller, og der har jeg det sådan lidt, at sådan en som mig, kunne man måske godt sige; jamen, du skal lige ud og lave et eller andet for de penge, vi rent faktisk giver dig. M: Og det ville du have mod på eller hvordan? A: Ja, det ville jeg bestemt. M: Så du synes næsten, det ville være rart ligesom at komme ud? A: Næh, jeg kan godt selv jeg kan sagtens selv holde mig i gang. Men jeg synes ikke, at det er fair, at jeg kan sidde rent faktisk og lave ingenting og få penge for det. Så selvfølgelig hygger jeg mig meget. Jeg hygger mig meget godt med at gå herhjemme. Men jeg ville ikke brokke mig over at blive sat ud i aktivering, for jeg ville synes, at det var helt retfærdigt. Og jeg synes, at aktivering er selvfølgelig er det rigtig rigtig surt, at man kommer til at arbejde rigtig meget til få penge, når man er på kontanthjælp. Og jeg synes heller ikke, at aktivering skal være en straf. Så derfor synes jeg, det er nytteløst, hvis man sidder og hvad ved jeg folder papirsvaner i 8 timer. Men der er jo kommet det her forslag med, at man kan sætte nogen af det arbejdsløse ud og samle skrald eller lave nogle af de 4
ting, som ellers ikke ville blive gjort, men som er nødvendigt. Det, ville jeg faktisk synes, var helt ok med dem der har overskuddet, og dem der kan. M: Har du før haft et arbejde? A: Ja. M: Hvor har du arbejdet henne? A: Jamen jeg har arbejdet, jeg har haft jobs tre forskellige steder. Det er mange år siden, da jeg har studeret. Jeg har arbejdet på et plejehjem og så har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper i en institution, og så har jeg arbejdet i Tiger. M: Kunne du godt lide at gå på arbejde? A: Altså, det kommer an på, altså jeg var, nogle af stederne var jeg glad for at være. Jeg var rigtig glad for at være i institutionen. Så det, det kommer an på arbejdspladsen. For mig er det egentligt lidt vigtigere, at jeg har nogle gode kollegaer, end hvad det er, jeg laver. M: Så man kan sige, hvis nu var et sted, hvor du ligesom syntes, at du havde gode kollegaer, og at der var en god omgangstone, ville det så være en del af din identitet? Eller ser du arbejde som en pligt? Så hvordan ser du arbejde? A: Jeg ser arbejde jeg synes det er en pligt at arbejde, hvis man kan, og selvfølgelig er det fantastisk at have et arbejde, som man ser som en del af ens identitet. Men det behøver det ikke nødvendigvis at være. M: Nu er det sådan lidt et kontroversielt spørgsmål, fordi du ikke har noget arbejde lige nu. Men hvis nu du havde penge, så du kunne klare dig resten af livet, og du ikke behøvede at arbejde. Ville du så finde dig et arbejde alligevel? A: Ja. M: Hvorfor? A: Fordi jeg simpelthen ville kede mig røven ud af bukserne. Altså nu har jeg haft barsel i 10 måneder og starter studie her til juli. Og jeg glæder mig til at komme i gang og få et eller andet at lave. M: Hvad skal du starte på? A: Jeg skal lige først skal jeg have et suppleringsfag i matematik på b-niveau, og så skal jeg ind og læse markedsføringsøkonomi. Det bliver dejligt. 5
M: Nu skal vi til at snakke lidt om ændringerne i velfærdssamfundet. Nu har vi spurgt lidt ind til din holdning om, at de her velfærdsydelser de indtægtsbestemmes. Men hvad mener du om, at man indtægtsbestemmer børnechecken? A: Jamen jeg synes altså, som jeg også nævnte før, at det kunne i teorien være en god ide. Men i praksis tror jeg ikke, det er en god ide. Fordi selvfølgelig ville det være retfærdigt, at de rigeste ikke får velfærdschecken (børnechecken, red.), men samtidig så bygger velfærdssamfundet igen på, at man at alle får alle betaler noget og alle får noget ud af det igen. Og hvis man lader de rigeste betale en hel masse, men ikke får noget igen så forsvinder grundlaget for, hvorfor at folk, der tjener godt, skulle blive i Danmark og ikke flytte til udlandet. Vi har i forvejen et problem med, at mange, der tjener rigtig godt, vælger at flytte til udlandet, fordi det kan bedre betale sig økonomisk for dem. M: Hvilken holdning tror du sådan generelt de danske borgere har til det her? Tror du, de synes det er en god ide? A: Jeg tror, det kommer an på, om man hører til den rigere eller fattigere del af landet. Jeg tror, folk er meget generelt meget altså ser meget på sin egen situation. Og ser, ville det være godt for mig? I stedet for, ville det være godt for fællesskabet? M: Og er det et problem, synes du? A: Ja, det synes jeg. Fordi at jeg synes, at vores samfund måske burde bygge på noget solidaritet, i stedet for en egoistisk holdning til at det er mig, der kommer først. Så hellere se på hvordan fællesskabet kommer først. Det ville jeg synes. M: Men kan man være bange for, at sådan hele velfærdssystemet sådan bryder sammen, hvis vi alle sammen tænker på os selv? A: (Tænker sig lidt om). Men det synes jeg egentlig, vi gør! Langt hen ad vejen. Det er ikke alle, der indrømmer det, men langt de fleste gør. Og ser på deres egen situation. Og indtil videre er det ikke brudt sammen endnu. Men heldigvis er der jo også en del, som er meget solidariske og meget ja. M: Vi har faktisk et spørgsmål, der siger: Hvilken betydning, tror du, det vil have for samfundet, hvis man indtægtsbestemmer børnechecken? Eller andre velfærdsydelser? Men nu har du sådan svaret lidt A: Jeg tror, at man vil opnå at man vil have et problem med, at de rigeste vælger at flytte ud af landet. Fordi at der skal man skal nemlig være ekstra solidarisk, for at have lyst til at betale til en masse, som man ikke får noget ud af. 6
M: Men man kan sige, man får jo stadigvæk man har jo stadig mulighed for at komme på hospitalet og få en uddannelse, også selv om man er rig. Men vil din holdning til samfundet ændre sig, hvis du/i mistede børnechecken? Altså ville du være mindre solidarisk? A: Nej, fordi at jeg i forvejen egentlig helst ville donere de penge væk. Så jeg ville egentlig synes, at det var okay. Jeg ville være bange for, hvad konsekvensen kan være på lang sigt i forhold til samfundet som helhed. Og i forhold til folks holdning til det at betale deres skat. Og det at arbejde i landet. Men for mig altså min holdning til samfundet ville ikke ændre sig. M: Men hvordan opfatter du så det her solidaritetsbegreb, hvis du skal sætte nogle få ord på? A: Jamen, at samfundet er en helhed. Og hele samfundet skal fungere. Vi er ikke små eller det er man selvfølgelig også, men vi er ikke små enheder, som i familien. Vi skal også fungere som en helhed. Og solidaritet for mig er netop at tage hensyn til, at den her helhed, som samfundet er, skal fungere. M: Så du tror, at solidaritet at det er en væsentlig rolle for velfærdsstatens beståen? A: Det tror jeg, det er. Ja Altså man kan se igen nu snakkede jeg om USA før. Men at hvor store hvor stort et ramaskrig, der har været omkring det, at de ville fjerne have et bedre sygehusvæsen, der mindede mere om vores. Og at fordi at der var mange, der jamen: det bliver dyrt for mig, i stedet for at tænke: hov så kan min nabo komme på sygehuset. Og for at have et velfærdssamfund, så skal man være villig til også at betale for sin nabo. M: Men tror du, at solidaritet har ændret betydning inden for de seneste 10-20 år? Altså tror du, at solidariteten for vores samfund har ændret sig? A: Jamen altså måske ikke de seneste 10-20 år, men i forhold til, nu har det jo lige været 1. maj. Altså i forhold til, hvis du går tilbage til 60 erne og 70 erne, så tror jeg helt sikkert, at der er sket en ændring. Og det handler om, at der er flere, som får mere og flere, der tjener mere. Og det er at en god indtægt er heller ikke længere lig med en lang uddannelse. Altså min kæreste tjener lige under en million, og han har en 2-årig uddannelse. Og hvor jeg kender en pige med en 8-årig uddannelse, som tjener mindre, end han gør. Og det tror jeg også gør, at at nu kom jeg helt ud af den. Nu kom jeg helt ud af en anden tangent. Men jeg tror, når vi ikke Jeg mistede lige Hvad var spørgsmålet? M: Det var, om solidariteten har ændret sig? A: Men ja, det tror jeg. Jeg tror, at folk er blevet mindre solidariske. M: Mener du så, at de er blevet mere egoistiske? 7
A: Ja. Og at man altså det er jo også jeg tror også for eksempel, at der er færre, der ved, hvad deres nabo hedder. Færre, som hilser på hinanden på gaden. Og det at, du ikke kender din nabo gør jo også, at du ikke er har samme interesse i at være der. M: Kender du din nabo? A: Ja, det gør jeg. M: Føler du så, at du er en del af et fællesskab i Danmark? A: Måske. Jo. Jo, men det gør jeg jo i kraft af, at man kan sige, hvis man man stemmer, og Men jeg føler egentlig mere, at Jeg har svært ved synes jeg. Altså jeg prøver, men jeg synes, jeg har svært ved at se hele samfundet som en helhed sådan generelt. Jeg synes egentlig mere, at nu bor jeg i en meget lille by, at jeg opfatter altså nogle gange kan man godt opfatte byen som verden, fordi at jeg synes egentlig meget, at vi fungerer lidt som altså der som jeg godt kunne tænke mig, at landet fungerer med at hjælpe hinanden og også tage ansvar for hinanden. Er der nogle, der har det skidt, så hjælper man. Og men jeg ville gerne føle mig som 100 % en del af et helt samfund. Men jeg synes, at det er svært og finde den der kalde den nationale stolthed, om du vil. M: Nu når du siger det, så tænker jeg, om der er nogle andre lande, hvor du sådan tænker, at de bare har samhørighed? Kan du komme med et eksempel? A: Nej. Altså ikke Jeg tror, det er Jeg tror, man bliver delt op i mindre grupper i og med, at verden bliver større og større på en eller anden måde. Altså der skal sikkert findes nogle lande. Altså jeg ved jo for eksempel, at der er mange andre steder i verden, hvor du hilser på folk på gaden, og du er ikke bange for at sætte dig ved siden af andre i bussen, som du ikke kender og så videre. Men om man tager et fælles ansvar på samfundet det ved jeg ikke. M: Men det der med fælles ansvar mener du, at du har ansvar i samfundet i forhold til det at skulle yde en pligt? Mener du, at du har et ansvar? A: Ja, men det synes jeg. Jeg synes, at vi alle sammen har et ansvar, for at det samfund, vi bor i og lever i, fungerer. Og det gælder selvfølgelig Det kan gælde vores by. Det kan gælde landet. Det kan også gælde jorden som helhed. S: Du sagde før, at man havde at man skulle tage hensyn til hinanden. Hvordan mener du, man kan gøre det for eksempel? Er det ved at yde noget, eller er det på det helt lokale plan? A: Jamen det kan være, alt fra at du møder en på gaden, der står og græder og går hen og snakker med den person til, at du deltager i foreningsliv, til at du går ned og stemmer, når der er folketingsvalg til, at du betaler din skat. Det er både på det lille plan og på det store plan. 8
S: Med hensyn til børnechecken, der snakker man meget om det her med at indtægtsgraduere. Tror du, at det er en stigende tendens, at man mere og mere vil begynde at indtægtsgraduere velfærdsydelser? Eller tror du, at man ligesom siger; nu har vi taget noget, og så? A: Jeg tror, at det kommer meget an på, hvordan altså hvilke politikere, der sidder. Det er meget sådan partibestemt. Så det kommer an på, om vi får en rød eller blå regering næste gang. Så jeg tror ikke, det nødvendigvis er en tendens, der kommer mere og mere. Det tror jeg kommer meget an på, hvordan det politiske liv ser ud. S: Men hvis nu man for eksempel man fortsætter med en rød regering, tror du så, at de også vil fortsætte eller gennemføre indtægtsgradueringen? A: Altså det kunne jeg godt forestille mig, at de ville. Altså jeg vil ikke sige, at jeg er sikker på at de kommer til at gennemføre det her med børnechecken. Men nu må vi se. Men jeg kunne godt forestille mig, også fordi at de skal finde penge, så jeg tror også, det er noget, de bliver nødt til på en eller anden måde. 9