Omsorg og rehabilitering



Relaterede dokumenter
Rehabilitering i Odense Kommune

PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Funktionsevnemetoden

Fagligt symposium. 9. Februar Velfærdsdirektør Annemarie Zacho-Broe

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Mission Værdier Visioner

Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Procedure for kontaktpersonfunktion

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

K V A L I T E T S P O L I T I K

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

Recovery og rehabilitering:

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Senior- og værdighedspolitik

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Sundhedssamtaler på tværs

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

SUNDHEDSPOLITIK

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering dansk definition:

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Senior- og værdighedspolitik

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Transkript:

Omsorg og rehabilitering Indhold Definition af omsorg Definition af rehabilitering Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Konklusion Lilly Jensen. Ergoterapeut, MSc ljn@socialstyrelsen.dk

Moderne omsorg? Fattiggaard Forsorg Omsorg Rehabilitering 1708 Fattigloven tvangsarbejde, tugthuse 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse værdigt trængende 1921 Invaliderentelov ingen begrænsning i borgerrettigheder 1933 Socialreform Økonomisk støtte ved social begivenhed 1961 Lov om offentlig forsorg - invalid, ulykke, sygdom, alder, arbejdsløshed. Begrænsninger i borgerrettigheder afskaffes 1976 Bistandsloven, alle skal have hjælp uanset årsag 1998 Lov om social service, pligt til at udnytte arbejdsevnen Fattiggård Understøttelse Forsorg Bistand Service I serviceloven nævnes omsorg på linie med behandling, træning pleje: altså en indsats/service

Definition af omsorg Psykologen En relation mellem mennesker, hvor et menneske retter sin opmærksomhed mod et andet menneske og handler på en måde, som det andet menneske har brug for og som tjener dets velbefindende. (Diderichsen, A.: Børns omsorgsbehov - set gennem børns egne udtryk. Omsorg for de 2-3 årige, bind 2. København: Danmarks Pædagogiske Institut, 1991). Filosoffen Det er et menneskeligt træk at bekymre sig om sine nærmeste, at interessere sig for og involvere sig i andre mennesker. Det er en del af menneskets væren i verden, en tilstand som alle mennesker er indfældet i. (Heidegger M. Væren og tid. Klim 2007)

Definition af omsorg Almindelig menneskelig omsorg: Når mennesker i hverdagslivet er i samspil med hinanden, så tager de hensyn, støtter og hjælper gerne andre, når disse umiddelbart ses at have brug for hjælp. Omsorg i tætte familie eller venskabs relationer: En omsorgsdimension, hvor parterne bestræber sig på at opfange og tilgodese de andres behov og interesser, især når en af parterne er fx træt, belastet, syg eller på anden måde ude af balance. Professionel omsorg: I offentlige sociale hjælpeforanstaltninger ses en professionel omsorg, der består af en professionel omsorgsgiver og en privat omsorgsmodtager. Omsorgen har som mål at bidrage til fx trivsel, læring, udvikling eller at skabe selvstændighed og meningsfuldhed for borgeren i hverdagen. For at professionelle indsatser skal virke så må borgeren opleve den professionelles omsorg i form af interesse, engagement, anerkendelse og empatiske indstilling. Omformuleret med baggrund i viden fra www.leksikon.org

menneske. Det er derfor vigtigt, at man i det sociale arbejde vægter og værdisætter "gøren" med mennesket, og ikke kun det der kommer ud af denne gøren. En nok så effektiv og virkningsfuld behandling, der ikke indeholder omsorg, udviser ligegyldighed og ikke ansvarlighed for det enkelte menneske. (Brandt, Preben. Socialpsykiatri - Psykiatri på humanistisk grundlag, Dafolo Forlag 1995) Hvordan omsorgomsorg vises i det, mennesker gør med eller for et andet

Hvordan omsorg Omsorg i gøren mellem professionelle og borgere er en forudsætning for opbygning af gode samarbejdsrelationer: Det anbefales, at medarbejderen: viser åbenhed, imødekommenhed, tillid, engagement samt forståelse og vilje til at hjælpe borgeren lytter og spørger til borgerens opfattelse af sin situation med det formål at kende borgeren og forstå betydningen af sygdommen for borgerens hverdag sætter sig ind i og accepterer borgeren tanker, følelser, værdier og holdninger. giver borgeren mulighed for spontant at udtrykke tanker og følelser i den daglige kontakt Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus Amt, Kvalitetsafdelingen. Juni 2003 Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen.

Hvordan omsorg Over halvdelen af klagerne over sygehusvæsenet har med de bløde værdier at gøre. De drejer sig om information, kommunikation, kontinuitet, omsorg, etik, individualisering, medinddragelse og empati. (Krag E. 1999. Sundhedsstyrelsens bud på kvalitetsudvikling. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, juni nr. 5:204-205). I den nationale strategi for kvalitetsudvikling indgår derfor omsorg og herved den professionelle relation som mål for god kvalitet. Der lægges vægt på, at sætte yderligere fokus på udvikling af indikatorer også inden for de mere bløde værdier. Hansen MN. Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et kvalitetsudviklingsperspektiv Århus Amt Kvalitetsafdelingen 2003

Hvordan omsorg Eksempler på de bløde værdiers udtryksformer Borgerens oplevelser imødekommenhed engagement anerkendelse venlighed fællesskab samarbejde interesse åbenhed Individuel tilpasning tillid fleksibilitet forståelse for særegne situation indflydelse accept af beslutning mv. Den professionelle oplevelser bekymre sig for den anden være nærværende være åben for den andens følelser samarbejde med den anden sætte sig ind i den andens sted følsom for den andens usagte behov for hjælp give sig tid i spontaniteten åbne op for tydning bruge sine sanser tyde den andens sprog tilpasse individuelle behov acceptere/anerkende beslutninger styrke motivation og livsmod faglig hensynsfuldt helhedssyn. Tilpasset på baggrund af: De bløde værdiers udtryksformer. Hansen MN. 2000. De bløde værdiers fremkomst i kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. Den sociale kandidatuddannelse, Specialeopgave: Ålborg Universitet.)

Det centrale i rehabilitering Formål: At personen efter egen vurdering føler sig som et ligeværdigt medlem af det danske samfund: Ikke føler sig undertrykt Kan udføre ønskede aktiviteter Kan se en ny fremtid en livskarriere Alle indsatser udføres i samarbejde med borgeren og ud fra hans ønsker og præmisser. (Dialog konference: Rehabilitering i i fokus 2001)

Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret: 2004.) 10

REHABILITERING og RECOVERY Recovery Er det enkelte menneskes egen oplevede proces med at komme sig og komme videre i livet Rehabilitering Er den hjælp, støtte samt redskaber og metoder, som professionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgren. D.v.s. borgerens og de professionelles samarbejde om recoveryprocessen. 11

Hvordan rehabilitering Rehabilitering Organisering Redskaber Metoder Anerkendende og ligeværdigt samarbejde Indsatser Samarbejde Referenceramme

Hvordan rehabilitering Ligeværdig Alle mennesker har krav på at blive behandlet med værdighed selv om de ikke besidder samme evner, viden, økonomiske ressourcer, indflydelse, skønhed, fysisk eller formel magt som deres medmennesker i almindelighed. (Jensen L. Jensen SE. Samarbejde og værdighed. Om borgersamarbejde i den offentlige sektor. Munksgaard Danmark 2007) Anerkendelse Selvværd og selvtillid er dybt påvirket af andres måder at behandle én på. (Honneth, A. (2006). Kampen om anerkendelse - sociale konflikters moralske grammatik. København: Hans Reitzels Forlag.) Interesse Borgeren oplever den professionelle som et interesseret, engageret og forstående menneske vedrørende hans/hendes person og situation. Miller, S.,D., Duncan, B.,l., Hubble, M.,M. (1997). The escape from Babel. Toward a unifying language for psychotherapy practice. New York. USA: W.W. Norton & company.

Hvordan rehabilitering Centrale elementer i rehabilitering Fagfolkene skal kunne samarbejde og kommunikere ligeværdigt med borgeren for at kunne få en forståelse af borgerens og de pårørendes situation, værdier og leveforhold Tiltagene udøves koordineret og i sammenhæng med den enkelte borgers værdigrundlag, hverdagsliv og fremtidsperspektiver Værdier og tilgange for rehabilitering Medborgerskab, ligeværdighed, demokrati, empowerment, mestring, motivation og læring, deltagelse, borgersamarbejde. (Hvidbog om rehabilitering, kapitel 5.)

Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Nej, det giver ikke mening: Rehabilitering er en referenceramme eller tilgang, som omfatter begrebet omsorg, der indgår som nødvendig ingrediens i rehabiliteringsprocesserne.

Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Nej, det giver ikke mening: Rehabilitering kan ikke udføres i samarbejde med mennesker, der fx er svækkede, syge, skadede, belastede eller som har nedsatte kognitive/mentale funktioner uden almindelig eller professionel omsorg

Rehabilitering og omsorg Forudsætningen for, at omsorgen kan modtages og bruges af borgeren, er at: den gives med respekt for og accept af det enkelte menneskes behov og ønsker. den sociale indsats tilrettelægges så det er muligt for borgeren at leve mere i overensstemmelse med egne ønsker. samarbejdet skal kunne bære omfanget af forandring i borgerens liv. Nogle gange skal der ventes på det tidspunkt, som giver borgeren mulighed for at forstå og overskue en forandringsproces. (Ehrenreich D. Nyboe J. Thomsen O. Lov til et bedre liv. Retssikkerhed for socialt udsatte. VFC Socialt Udsatte 2004)

Rehabilitering = omtanke og omsorg med rettidig omhu og vidensbaseret indsats Overgreb Omklamring Usikkerhed Afhængighed Omsorg Omtanke Selvværd Frihed Overse Omsorgsvigt Sæt GPS en på: Borgerens udsagn Angst,, aggressiv Udelukkelse

Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Rehabiliteringens lys afdækker, hvor der fx er mangel på ligeværdigt samarbejde, anerkendelse og omsorg. Denne mangel kaster skygger!.

Konklusion anerkendelse tryghed medborgerskab sammenhæng Omsorg (almindelig og professionel) indgår altid i en rehabiliteringsproces deltagelse ligeværdighed samarbejde omsorg

Et genrebillede på omsorg. Dette billede har fået 13-14.000 likes på Internettet. Et eksempel på dagligdags enkel og ægte omsorg. I sin banalitet rummer billedet rigtig mange træk ved en omsorgssituation. (Knud Ramian på linkedin)