Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre formidle denne information at bestemme vandføringen i et vandløb ved hjælp af måling af dybde, bredde og overfladehastighed i vandløbet at lave en vegetations- og faunaundersøgelse samt en forureningsbedømmelse i Vindinge Å ud fra fysiske/kemiske og biologiske metoder og målinger at lave en bestemmelse af næringssaltindholdet i Vindinge/Ladegårds Å Medbring Tøj (regntøj) efter vejret, gummistøvler (vi skal arbejde i eng og å), papir og blyant, madpakke, drikkevarer, gerne digitalkamera til dokumentation af femgangsmåder. Desuden skal I hjælpe med at bære udstyr, waders mv. med fra skolen. Om dagens program og opgaver Dagens opgaver i biologi er en indføring i nogle af fagets grundlæggende metoder og tankegange. Vi skal lave en vandløbsundersøgelse af en Å - dvs. tegne et tværprofil af åen, bestemme
vandføring, undersøge dyreliv og bundforhold mhp. bestemmelse af åens forureningsgrad, markere vores undersøgelseslokaliteter på kort og luftfotos og beregne målestoksforhold, samt høre lidt om menneskets anvendelse af åen i dag og tidligere. Desuden skal vandkvaliteten undersøges kemisk ved bestemmelse af ph, nitrat- og fosfatindholdet i åvandet. Slutprodukt: Èn fælles rapport pr. gruppe. I skal lave en fælles rapport i gruppen efter dagens feltarbejde. I rapporten skal I medtage følgende punkter for hver opgave: 1. Beskrivelse af den enkelte opgave - hvad går den ud på, fremgangsmåde, anvendte materialer etc. jf. denne vejledning. 2. Præsentation af de indsamlede data i tabelform (jf. denne vejlednings resultatskemaer). 3. Vurdering af måleusikkerhed og fejlkilder på jeres data. 4. Bearbejdelse af de indsamlede data - dvs. besvarelse af spørgsmål tilknyttet opgaverne, lave relevante beregninger mv., tegne tværprofiler på mm-papir mv. 5. Evt. perspektivering - hvis I har gjort jer nogle overvejelser omkring hvilke konklusioner og sammenhænge der evt. kan drages af jeres resultater og hvad de evt. kan bruges til og/eller hvis I har forslag til hvad næste skridt kunne være. I må gerne bruge kopiere kort, figurer og resultatskemaer fra i denne vejledning ind i jeres journaler til videre elektronisk behandling - men I må IKKE kopiere tekstafsnit direkte ind i journalen. Krav til produkt Skriftlig rapport på ca. 10 sider Rapporten skal indeholde følgende - indholdsfortegnelse - indledning - gennemgang af alle resultater - svar på alle spørgsmål til de enkelte vejledninger - svar på alle fælles spørgsmål til vandløbsundersøgelsen - konklusion - litteraturliste I skal anvende fagudtryk og være præcise Lærebog: Biologi til tiden Intro: Artikel Hvad er biologi Hvad kan det bruges til? 10 sider - side 7-16 Læst En rig natur, økosystemer, foto/resp., vandløb, søer og forurening: 117-138 Øvelse: Vandløbsundersøgelse, biotopundersøgelse Vindinge Å Biologisk vandløbsundersøgelse af Vindinge/Ladegårds Å Formål At lave en forureningsbedømmelse af en Å ud fra biologiske metoder og fysisk/kemiske målinger. Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 2
Teori Vandløbet har en vigtig rolle i vandkredsløbet, hvor vandet strømmer fra de omgivende marker og ender i havet. Der kan opstå interessekonflikter, hvor landbruget ønsker hurtig afvanding af deres marker gennem dræn og udrettede vandløb, mens andre sætter stor pris på dyrelivet i og omkring vandløbene. I et rent vandløb er der et væld af vandløbsdyr, som sætter krav til iltindholdet og planteliv, samt bundforhold. Ubelastede vand dvs. uden påvirkning fra landbruges næringssalte og husdyrgødning/organisk materiale findes de førnævnte gode forhold for dyrelivet. Denne øvelse vil på baggrund af vandløbsdyr/plantelivet/bundforhold i vandløbet sige noget om forureningsgraden. Nogle af dyrene kaldes forureningsindikatorer (kræve ikke så meget ilt/ fx Røde børsteorme) og rentvandsindikatorer (kræver meget ilt pga. aktivitet / fx Slørvinger). Et næringsbelastet vandløb vil have en øget algevækst og der en stor forskel på iltkoncentration dag og nat, samt en ubalance i vandløbet fødekæder. Materialer Pincet, lup, vandketsjer, plastbakker, nitratstiks, ph-stiks, stationsskema Makro-Index og håndbøger Skitse over Vindinge Å Fysiske forhold Vandplanter(grøde) Intet lidt meget Sæt kryds Bundforhold Sten/grus Gråt slam Sort slam Sæt kryds Vandets udseende/lugt Lugter vandet Klart uklart grumset ja nej Sæt kryds Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 3
Fremgangsmåde 1. Net og ketsjer anvendes til at fange vandløbsdyrene. Ved at skrabe i bunden med gummistøvlen og føre nettet gennem planterne. Der samles sten op fra vandløbet, som undersøges for dyr. 2. Vandløbsdyrene bestemmes vha. lup og håndbøger. 3. Vandløbsdyrene indføres i makroindexskema. Find et makroindexskema på Nettet. Index-skema for begyndere 20 index-grupper Sæt X 1. Polypdyr 2. Fimreorme 3. Børsteorme 4. Igler 5. Snegle 6. Muslinger 7. Krebsdyr 8. Slørvinger 9. Døgnfluer 10. Vårfluer 11. Dovenfluer 12. Dansemyg, larver uden gælletråde 13. Dansemyg, larver med gælletråde 14. Stikmyg 15. Andre myggelarver 16. Fluelarver 17. Guldsmede 18. Vandbiller 19. Vandtæger 20. Vandmider Antal forskellige dyregrupper i alt(gruppetal): Resultater Makroindex Gruppetal(antal vandløbsdyr) Indextal(1-10) Forureningsvurdering Indsæt tal/vurdering Diskussion 1. Ud fra de fysiske forhold redegør for åens tilstand.å og resultatets betydning for dyr og planters levevilkår i åen. 2. Lav en kort beskrivelse af Vindinge Å s tilstand på baggrund af de biologiske målinger/iagttagelser. 3. Hvad kan der gøres for at forbedre Vindinge Å s dyre og planteliv. Forudsættes bekendt: Grundstoffernes Periodiske System Atomernes opbygning Salte Syrer og baser (kort) Vejledninger Måling af surhedsgrad (ph) Teori ph er en benævnelse for surhedsgraden, dvs. hvor mange brintioner (hydroner) vandet indeholder. ph 0-7 er surt ph 7 er neutral ph 7-14 er basisk For hver gang ph falder 1 (f.eks. fra ph 6 til ph 5) forøges brintionernes (hydronernes) mængde 10 gange. Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 4
ph i vand har stor betydning for omsætningen, da bakterier ikke kan leve ved ph under 5,5 og har det bedst ved ph 7. Mange vandlevende dyr (f.eks. fisk, snegle og dafnier) er følsomme over for lave ph-værdier. Dyrene forsvinder når ph er under ca. 5,5. ph-værdien har også betydning for ligevægten af forskellige ioner som har betydning for planter og dyr. Vandplanter optager HCO3 - ved fotosyntesen. Denne ion forekommer især ved ph-værdier omkring 7. Hvis vandet bliver for basisk er der i stedet CO3 2-. Ingen planter optager CO3 2-. Fremgangsmåde Der udtages en vandprøve. ph-værdien måles med sticks og evt. ph-meter. Referenceværdier Afløb fra brunkulslejer ned til omkring ph 2,0 Sure næringsfattige søer ph under 5,0 Næringsrig, eutrof sø ph ca. 6,0 9,0 Vejledende udledergrænseværdi til ferskvand ph 6,5 8,5 Måling af nitrat (NO3 - ) Teori Nitrat (NO3 - ) er det næringssalt, planterne skal bruge i størst mængde. Nitrat dannes ved iltning af ammonium til nitrit, der iltes videre til nitrat. Desuden bliver nitrat let udvasket til grundvand, søer og vandløb, da nitrat er et let opløselig salt. Et højt nitratindhold kan således vise et overskud på det undersøgte tidspunkt. (se referenceværdier). Et lavt indhold kan betyde, at der mangler ilt i vandet til at omdanne nitrit til nitrat, at nitraten er opbrugt eller der udledes ikke nitrat til vandområdet. Prøven skal foretages hurtigt efter prøvetagning, da nitratindholdet kan ændres. Ved kortvarig opbevaring tilsættes en krystal thymol til vandprøven. Vandprøven opbevares i køleskab i max. en uge. Fremgangsmåde Udtag en vandprøve og følg vejledningen. Referenceværdier Næringsfattig 0 0,4 mg N/L (både NO3 -, NH4 + og NO2 -, men mest NO3 - ) Næringsrig 0,3 1,5 mg N/L (både NO3 -, NH4 + og NO2 -, men mest NO3 - ) Meget næringsrig > 1,5 mg N/L (både NO3 -, NH4 + og NO2 -, men mest NO3 - ) Drikkevand, rimeligt uforurenet ca. 0 2 mg NO3 - /L Drikkevand, vejledende grænseværdi 25 mg NO3 - /L Drikkevand, WHO s grænseværdi 50 mg NO3 - /L Drikkevand, DK s dispensationsgrænseværdi 100 mg NO3 - /L Måling af fosfat (PO4 3- ) Teori Fosfat (PO4 3- ) er et næringssalt planterne skal bruge i stor mængde til bl.a. at opbygge arvematerialet, DNA. Det betyder at hvis fosfat mangler begrænses væksten af vandplanter og alger. Fosfat udledes med spildevandet fra husholdninger og fra industri. Der sker desuden en vis udsivning fra dyrkede arealer. Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 5
Fosfat indgår i tungtopløselige salte (f.eks. Ca3(PO4)2, men kan bundet til jordkolloider udvaskes til vandmiljøet og give anledning til forurening. Fremgangsmåde Udtag en vandprøve og følg vejledningen. Referenceværdier Næringsfattig sø 0 0,03 mg PO4 3- /L Næringsrig sø 0,015 0,3 mg PO4 3- /L Meget næringsrig sø > 0,3 mg PO4 3- /L Bastrup sø op til 0,03 mg PO4 3- /L Søllerød sø op til 15 mg PO4 3- /L Vejledende udledergrænseværdi til ferskvand: 1 mg total P/L (= 3 mg PO4 3- ) Spørgsmål 1. Ud fra den ph-værdi I har fundet i området, skal I angive om vandet er surt, neutralt eller basisk samt på hvilken form kuldioxidindholdet er i vandet (H2CO3, HCO3 - eller CO3 2- )? 2. På hvilke tidspunkt af døgnet er der mest kuldioxid i vandet? 3. Ved hvilken proces dannes der kuldioxid af planter og dyr? Skriv processen. 4. Hvad viser analyserne af nitrat og fosfat? Er området næringssaltbelastet? 5. Hvor kan næringssaltene komme fra og hvilken indflydelse kan de have på åens plante og dyreliv? Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 6
Center for Fleksibel Voksenuddannelse side 7