Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).



Relaterede dokumenter
Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Mundtlige eksamensopgaver

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

maj 2017 Kemi C 326

10. juni 2016 Kemi C 325

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system

Eksamensspørgsmål. 17kec70, 71 og 72 (NET hold)

Grundstoffer og det periodiske system

Eksamensspørgsmål. 1.p

Grundstoffer og det periodiske system

1 Ioner og ionforbindelser

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Grundstoffer og det periodiske system

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec17s 0816 ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen sommer Spørgsmål

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Undervisningsbeskrivelse

KEMI C. Videooversigt

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: kec323

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE

Transkript:

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken 5 Redoxreaktioner, oxidationstal 6 Titrering af husholdningseddike og syre-baser generelt 7 Titrering af husholdningseddike og titrering 8 Titrering af husholdningseddike, syre-baser og ph-begrebet 9 Identifikation af organiske stoftyper, organisk kemi og egenskaber 10 Identifikation af organiske stoftyper og reaktionstyper 11 Identifikation af organiske stoftyper og alkener 12 Identifikation af organiske stoftyper og carbons bindingesforhold 13 Saltes opløselighed og ionforbindelser 14 Saltes opløselighed og saltes egenskaber 15 Natron og kemisk mængdeberegning 16 Natron og mængdeberegning ud fra reaktionsskemaer 17 Bestemmelse af chloridindholdet i havvand og fældningsreaktioner 18 Bestemmelse af chloridindholdet i havvand og titreringsanalyser

1 Molekylmodeller og det periodiske system. Gennemgå øvelsen Molekylmodeller. Med udgangspunkt i øvelsen skal du diskutere hvordan grundstoffernes elektronegativitet påvirker hvilke typer bindinger de kan lave og kom med eksempler på dette. Herunder skal du forklare hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Atomerne er ordnet i det periodiske system. Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder og fortæl om nogle af hovedgruppernes tilstandsformer og generelle kemiske egenskaber. Reaktionsskemaer for kemiske reaktioner. Carbons bindinger og den rumlige struktur. Polære og upolære molekyler og deres fysiske egenskaber

2 Molekylmodeller og elektronparbindingen. Gennemgå øvelsen Molekylmodeller. Med udgangspunkt i øvelsen skal du gøre rede for hvad en elektronpar binding er, samt hvilke typer atomer, der kan lave denne bindingstype. Giv eksempler på stoffer, der indeholder polære elektronpar bindinger, og gør rede for begrebet elektronegativitet. Forklar hvordan et molekyles rumlige opbygning kan påvirke polariteten af molekylet. Anvend eksempler. Du kan også vælge at inddrage nogle af følgende emner: Bindingsforholdene i nogle af stofferne Cl 2, HCl, O 2, N 2 og H 2 O. Andre typer af bindinger og hvordan det påvirker stoffernes fysiske egenskaber Reaktionstype og binding

3 Molekylmodeller og organiske stoffer. Gennemgå øvelsen Molekylmodeller. Med udgangspunkt i øvelsen skal du redegøre for sammenhængen mellem de kemiske bindinger og et molekyles rumlige form. Du kan bl.a. bruge C 2 H 6, C 2 H 4 og C 2 H 2 som eksempler. Vis vha. elektronprikfomler og stregformler, hvorledes stofferne er opbygget. Vis hvordan der findes flere stoffer med molekylfomlen C 5 H 12. Hvad kaldes stoffer med samme molekylformel, men med forskellige strukturformler. Forklar hvad man forstår ved en polær elektronpar binding (anvend eksempler) og gør rede for begrebet elektronegativitet. Du kan også vælge at inddrage nogle af følgende emner: Forskelle mellem ionforbindelser og molekyl forbindelser Navngivning Tilstandsformer.

4 Redoxreaktioner, spændingsrækken. Gennemgå øvelsen Redoxreaktioner. Med udgangspunkt i øvelsen skal du gøre rede for hvad man forstår ved oxidation og reduktion samt, hvad en redoxreaktion er. Spændingsrækken ser således ud: K, Ba, Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Pb, H 2, Cu, Hg, Ag, Au Forklar hvad spændingsrækken betyder, og hvad der vil ske i følgende vandige opløsninger: Mg(s) + Cu 2+ (aq)? Cu(s) + Mg 2+ (aq)? Mg(s) + H + (aq)? Ag(s) + H + (aq)? Forklar hvad spændingsrækken kan bruges til. Forklar hvad H 2 betyder i spændingsrækken. Oxidationstal Korrosion Afstemning af reaktioner

5 Redoxreaktioner, oxidationstal. Gennemgå øvelsen Redoxreaktioner. Med udgangspunkt i øvelsen skal du definere hvad redoxprocesser er og forklar hvad der forstås ved oxidation og reduktion. Beskriv reglerne for tildeling af oxidationstal og hvad man bruger dem til. Forbrændingsreaktioner er redoxprocesser. Kom med eksempler og vis hvad der oxideres og reduceres. Spændingsrækken Korrosion Afstemning af reaktioner

6 Titrering af husholdningseddike og syrer-baser generelt. Gennemgå øvelsen Titrering af husholdningseddike. Med udgangspunkt i øvelsen skal du give en definition af begreberne syre og base og kom med eksempler på syrer, baser og syre-base reaktioner. Forklar syrer og basers styrke og redegør for korresponderende syre-base par. Forklar hvad man forstår ved vands autohydronolyse, ph og hvordan ph beregnes. (kom selv med eksempler) Emner du også kan inddrage: Sikkerhedsforhold ved håndtering af syrer og baser. Titrering af stærke og svage syrer.

7 Titrering af husholdningseddike og titrering Gennemgå øvelsen Titrering af husholdningseddike. Med udgangspunkt i øvelsen skal du forklare hvad en syre, en base og en amfolyt er og kom med eksempler på sådanne stoffer. Gør rede for udseendet af en titreringskurve (ph som funktion af tilsat titrator). Forklar begrebet ækvivalenspunkt, indikator og valg af indikator. Forklar fremgangsmåden i beregning af eddikesyreindholdet. Vands autohydronolyse Beregning af ph Sikkerhedsforhold ved håndtering af syrer og baser

8 Titrering af husholdningseddike, syre-base og ph-begrebet. Gennemgå øvelsen Titrering af husholdningseddike. Med udgangspunkt i øvelsen skal du forklare hvad en syre, en base og en amfolyt er. Gør rede for vands autohydronolyse og for hvordan ph defineres. Vis med eksempler hvordan ph beregnes i en sur og i en basisk opløsning (du kan eventuelt bruge følgende eksempler: 0,01 M HCl, 0,01 M NaOH og 0,01M H 2 SO 4 ). Vis desuden hvordan [H 3 O + ] beregnes, hvis du kender ph (ph kan f.eks. være 2). Syre/basetitrering Syrer og basers styrke Sikkerhedsforhold ved håndtering af syrer og baser.

9 Identifikation af organiske stoftyper, organisk kemi, egenskaber. Gennemgå øvelsen Identifikation af organiske stoftyper. Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå de vigtigste fysiske og kemiske egenskaber for de indgående organiske stoffer. Forklar hvordan alkaner er opbygget og hvordan de navngives. Diskuter betydningen af disse stoffer i samfundet. Navngivning andre stoftyper Bindingsforhold for forskellige organiske stoffer.

10 Identifikation af organiske stoftyper og reaktionstyper. Gennemgå øvelsen Identifikation af organiske stoftyper. Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå reaktionstyperne substitution og addition. De fleste organiske stoffer kan brænde. Forklar hvad der sker og opskriv og afstem en reaktionsligning for forbrænding af en alkan og en alkohol. Emner du også kan behandle: Bindingsforhold og egenskaber af forskellige organiske stoffer Navngivning af alkener og alkaner

11 Identifikation af organiske stoftyper og alkener. Gennemgå øvelsen Identifikation af organiske stoftyper. Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå de vigtigste fysiske og kemiske egenskaber ved alkener. Forklar hvordan alkener er opbygget samt hvordan de navngives. Forklar hvad der forståes ved isomere forbindelser og vis hvordan der findes forskellige hexener. Emner du også kan behandle: Navngivning og egenskaber for alkaner Forbrændingsreaktioner for alkener

12 Identifikation af organiske stoftyper og carbons bindingsforhold. Gennemgå øvelsen Identifikation af organiske stoftyper. Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå carbonatomets elektronstruktur og gør rede for bindinger, rumlig opbygning og polaritet i følgende stoffer: CH 4, CH 2 =CH 2, CH CH, CO 2 Forklar hvilken type af reaktioner henholdsvis alkaner og alkener kan lave og gennemgå afstemning af reaktionsskemaet for forbrænding af en alkan (vælg selv en). Navngivningsprincipper for alkaner og alkener Alkoholer og carboxylsyrer Additions- og eliminationsreaktioner

13 Saltes opløselighed og ionforbindelser. Gennemgå øvelsen Saltes opløselighed. Med udgangspunkt i øvelsen skal du forklare hvordan ioner er opbygget og kom med eksempler på forskellige typer ioner. Ionforbindelser (salte) har stor betydning i mange sammenhænge. Gennemgå bindingstype, opbygning og navngivning (kom med eksempler) Diskuter hvad man forstår ved koncentrationen af et stof og dets opløselighed. Forklar hvordan man afstemmer en reaktion for opløsning af en ionforbindelse. Forskelle mellem ionforbindelser og molekylforbindelser. Fremstilling af salte ved fældningsreaktioner Formel og aktuel koncentration

14 Saltes opløselighed og saltes egenskaber. Gennemgå øvelsen Saltes opløselighed. Med udgangspunkt i øvelsen skal du forklare hvordan en ionforbindelse er opbygget og kom ind på forskellige typer af ioner og navngivning. Redegør for nogle egenskaber for salte (f.eks. krystalvand, ledningsevne, opløselighed osv.) Mange ioner danner tungtopløselige bundfald sammen. Brug eksempler til at vise hvordan du afstemmer en reaktionsligning for en fældningsreaktion. Fældningstitrering Formel og aktuel koncentration i opløsninger af ionforbindelser Hvordan man fremstiller en opløsning med kendt koncentration af f.eks. en ionforbindelse

15 Natron og kemisk mængdeberegning. Gennemgå øvelsen Natron. Med udgangspunkt i øvelsen skal du gøre rede for begrebet mol og forklare sammenhængen mellem stofmængde og masse. Forklar hvad man forstår ved ækvivalente mængder i en kemisk reaktion, og hvad det betyder for mængden af produkt(er), hvis reaktanterne ikke forekommer i ækvivalente mængder. Forklar hvad man forstår ved en opløsnings koncentration og hvordan den beregnes og diskuter hvilken forskel der er på formel og aktuel koncentration. (Kom med eksempler) Titrering og de tilhørende beregninger Hvordan man fremstiller en opløsning med kendt koncentration

16 Natron og mængdeberegning ud fra reaktionsskemaer. Gennemgå øvelsen Natron. Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå hvilken sammenhæng der er mellem stofmængde og masse. Vælg en kemisk reaktion og gennemgå hvordan reaktionsskemaet afstemmes. Giv gerne flere eksempler. Forklar derefter hvordan man beregner den mulige mængde af produkt hvis man kender mængden af udgangsstof. Forklar hvad begrebet ækvivalente mængder står for og hvilken betydning det har i forhold til mængdeberegning ud fra reaktionsskemaer. Mængdeberegning, når der indgår stoffer i opløsning i reaktionsskemaet Fældningstitrering

17 Bestemmelse af chloridindholdet i havvand og fældningsreaktioner. Gennemgå øvelsen Bestemmelse af chloridindholdet i havvand. Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå hvad en fældningsreaktion er og kom med eksempler for forskellige fældningsreaktioner. Forklar hvad der forstås ved stofmængde. Forklar hvad formel og aktuel koncentration er og giv eksempler. Redegør for begrebet opløselighed og forklar årsager til stoffers forskellige opløselighed. Redegør for princippet i en fældningstitrering Afstemning af reaktionsskemaer Ionforbindelsers bindingstype, opbygning og navngivning Opløsningsreaktion

18 Bestemmelse af chloridindholdet i havvand og titreringsanalyser. Gennemgå øvelsen Bestemmelse af chloridindholdet i havvand. Med udgangspunkt i øvelsen skal du redegøre og forklar princippet i en titreringsanalyse og for anvendelsen af titreringsanalyser. Forklar begreberne ækvivalenspunkt, ækvivalente mængder og indikator. Belys det med eksempler. Redegør for beregningerne der hører til titreringsanalysen, herunder omregningen fra chloridkoncentration til NaCl koncentration. Formel og aktuel koncentration Kvantitative og kvalitative analyser, og betydningen for arbejdet i et laboratorium. Fortyndinger og beregninger i den forbindelse.