Kursusbeskrivelse (Hold 5) Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb (Fam.Ab.5; Sjælland 17.marts til 2.december 2015) Med udgangspunkt i KL s anbefalinger i En styrket misbrugsbehandling, 2012 KL s debatoplæg Investér før det er for sent sådan sætter vi handling bag ordene, 2013 Regeringens sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient. Et stærkt fælles sundhedsvæsen, 2013, hvor formålet er at styrke kommunernes indsats på alkoholområdet gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling med særligt fokus på den familieorienterede behandling De kliniske nationale retningslinjer (se 3.2) lægges der vægt på, at kommunerne fremover kan tilbyde alkoholbehandling til den samlede familie, herunder også til familier, hvor den voksne med alkoholproblemet ikke umiddelbart ønsker at indgå i behandlingen. Derfor tilbydes et 18 dages kursusforløb i Familieorienteret Alkoholbehandling. Målgruppen er alkoholbehandlere ved ambulante kommunale alkoholbehandlingsinstitutioner og medarbejdere fra institutioner, der varetager alkoholbehandling for kommunerne. Baggrund Baggrunden for at styrke den familieorienterede alkoholbehandling er en viden om, at mange børn og unge fra familier med alkoholproblemer belastes på en måde, så der er en stærkt forøget risiko for en lang række negative psykiske, sociale, kognitive og/eller fysiske konsekvenser 1. Det viser sig bl.a. som angst, depression, spiseforstyrrelse og psykiatrisk sygdom og gælder også på længere sigt ind i børnenes voksenliv. Mindst halvdelen vil således på et eller andet tidspunkt i deres liv udvise alvorlige symptomer på belastning, herunder tillige en øget risiko for eget misbrug 2. 1 Christensen H.B. (2000). Børnefamilier med alkoholproblemer. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet 2 Lindgaard H. (2005). Familier med alkoholproblemer gør det en forskel for børnenes voksenliv? Nordisk Psykologi, 57(2): 107-130.
Ved at inddrage familie- og børneperspektivet i behandlingen kan det have en forebyggende effekt, idet familien hjælpes til at bryde dens uhensigtsmæssige samspilsmønstre og til at aflaste børnene for deres vanskeligheder. Desuden viser resiliensforskningen, at en indsats på familieniveau er afgørende i forhold til at forhindre en problemudvikling hos børnene 3. Det vides også, at partner kan være lige så belastet af alkoholproblemet som den voksne, der drikker, og som derfor kan have svært ved at fungere som en god nok forælder 4. I forhold hertil vil et familieperspektiv kunne være med til at afhjælpe og forebygge alvorligere problemer hos partneren samtidig med, at man finder og styrker forældrepotentialet hos den ikke-drikkende forælder og på den måde yder forebyggende beskyttelse af børnene. Det er endvidere blevet påvist, at det øger en alkoholbehandlings effekt, når familien inddrages 5. Der er større sandsynlighed for, at den der har alkoholproblemet søger hjælp, bliver ædru/nedsætter sit forbrug, og at ændringerne er mere varige. Familieorienteret alkoholbehandling er således ifølge evidensen i mange tilfælde mere effektiv og økonomisk rentabel end individuel alkoholbehandling for den, der drikker og for familien 6. 1 Målsætning Undervisningen har til formål at give grundlæggende viden og metoder således, at kursisterne kan arbejde alkohol- og familiefokuseret uanset hvilket familiemedlem, der søger behandling. Der vil blive præsenteret forskellige vinkler og metoder på, samt organisering af, familieorienteret alkoholbehandling således, at deltagerne kan vælge, hvad der passer bedst ind i deres aktuelle behandlingssammenhæng. Udgangspunktet er at kunne kombinere individuel alkoholbehandling og familieorienteret alkoholbehandling på en måde, så der også er et forebyggelsesperspektiv i forhold til børn, unge, partnere og andre pårørende. Hvis den, der har et alkoholproblem, ikke lige nu, er motiveret for hjælp, vil behandlingen endvidere skulle kunne arbejde familieorienteret uden den individuelle alkoholbehandling. Ofte vil denne hjælp til partner og børn også have den sideeffekt, at den der har alkoholproblemet, bliver motiveret for alkoholbehandling. Det betyder, at der kan iværksættes en tidligere indsats både i forhold til partner og børn og i forhold til personen med alkoholproblemet. Samlet har kurset til formål at undervise de kommunale alkoholbehandlere, der arbejder med familier med alkoholproblemer i relevante teorier og veldokumenterede metoder, så de kan arbejde videns- og praksisbaseret. Det vil sige, at deres praksis både kommer til at 3 Werner, E. & Johnson, J. (2004). The role of caring adults in the lives of children of alcoholics. Substance Use & Misuse, 39(5), 699-720. 4 Lindgaard, H. (2008). Afhængighed og relationer: De pårørendes perspektiv. Aarhus, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 5 Nielsen et al.,(2006). Alkoholbehandling: En medicinsk teknologivurdering. København, Sundhedsstyrelsen; 6 Morgan,T. & Crane, D. (2010). Cost-effectiveness of family-based substance abuse treatment. Journal of Marital & Family Therapy, 36(4), 486-498; 2
bygge på viden, klinisk erfaring og med udgangspunkt i klienternes og familiernes præferencer, ressourcer og problemer. 2 Målgrupper og optagelseskriterier Målgruppen er alkoholbehandlere ved ambulante kommunale alkoholbehandlingsinstitutioner og institutioner, der varetager alkoholbehandling for kommunerne. Deltagerne skal som baggrund have en faglig grunduddannelse såsom pædagog, sygeplejerske, psykolog, læge eller socialrådgiver. Derudover er der, som forudsætning for optagelse på kursusforløbet, flg. optagelseskriterier: - At den kommunale alkoholbehandlingsinstitution er bevilliget støtte fra puljen Familieorienteret Alkoholbehandling 2015-2016 og aktuelt tilbyder familieorienteret alkoholbehandling eller har som målsætning at implementere dette tiltag i løbet af perioden. - At ansøgerne har gennemført grunduddannelsen. - At den kommunale alkoholbehandling sikrer, at alkoholbehandleren kan gennemføre tre til fem familieorienterede alkoholbehandlingsforløb som led i kursusforløbet. - At ansøgeren har gennemført et fire-dages Metodekursus i familieorienteret alkoholbehandling ved Frid Hansen eller tilsvarende som fx kurser i familieterapi. - At ansøgeren påtager sig at skrive en mindre opgave (tre til fem A4 sider) med henblik på at demonstrere sine kompetencer til at omsætte ny teori og metode via analyse af et konkret par- familieterapeutisk forløb, som deltageren selv har været/er terapeut på. - At ansøgeren er indstillet på at læse svarende til ca. 100 siders teori og praksisbeskrivelse som forberedelse til hvert modul. - At ansøgeren forpligter sig til at mødes tre timer en gang om måneden i en træningsgruppe, med henblik på at forholde sig til teori og metode, introduceret på kurset. I udvælgelsen af deltagere til kurset vil der yderligere blive lagt vægt på at prioritere: - alkoholbehandlere, som har erfaring fra at arbejde med familieorienteret alkoholbehandling. - deltagere fra kommunale alkoholbehandlingsinstitutioner, der sender minimum to alkoholbehandlere på kursusforløbet samtidig. Eller allerede har haft en eller flere (nuværende) medarbejdere på et af de tidligere kursusforløb. Dette med henblik på at understøtte forankringen af den familieorienterede alkoholbehandling i institutionen. Kursets indhold og niveau vil i vid udstrækning blive tilpasset deltagernes aktuelle viden og erfaringer indenfor området. Kurset kan bruges både som en mulighed for at opnå ny viden og flere kompetencer, men også med henblik på at repetere, træne og fordybe sig. 3
Der er plads til 25 deltagere på kurset. 3 Behandlingstilgang 3.1 Antagelser og forudsætninger. Under kursusforløbet præsenteres en behandlingstilgang, der bygger på følgende antagelser og forudsætninger om alkoholproblemer i en familiemæssig sammenhæng. Et alkoholproblem: er hele familiens problem, og alle i familien har ret til hjælp. har sit eget sæt af konsekvenser, og behandlingen skal kunne forholde sig hertil. vil altid være udgangspunkt og omdrejningspunkt for den familieorienterede alkoholbehandling. skal takles både nu og her men også på længere sigt, og, hvis man skal være med til at forebygge problemer hos børn/unge og partnere, skal der sædvanligvis også ske ændringer i forhold til en families struktur/organisering, kommunikationsmønstre, relationsformer og/eller narrativer (historier). forudsætter, at man både kan være behandlende (støttende og ændringsfokuseret) i forhold til de aktuelle problemer og være forebyggende, på længere sigt, i forhold til børnene og partner. kan nogle gange føre til, at behandlerne må henvise enkeltmedlemmer eller den samlede familie til undersøgelse, vurdering og eventuel behandling i andet regi for eksempel ved alvorlige psykiatriske lidelser, alvorlig omsorgssvigt, herunder incest og vold. Dette vil ofte skulle ske i et samarbejde med socialforvaltning og/eller behandlingssteder for voldsramte. 3.2 Teori og metode På kurset i Familieorienteret Alkoholbehandling er det fælles grundlag teorier og metoder hentet fra det systemiske, narrative, kognitive, adfærdsterapeutiske og udviklingspsykologiske område kaldet Integreret Systemisk Teori (IST, Trembacz 2002 og 2009). Derudover anvendes ideer og metoder fra Motivationel Interviewing, som tilføjes og tilpasses til en familiemæssig sammenhæng og dansk behandlingskontekst. Udviklingen og integrationen er foregået igennem de sidste 25 år i en kontinuerlig vekselvirkning mellem praksis og teori- og metodeudvikling. IST kan ses som en paraplyteori, hvor man kan tilføje andre teorier, som også er fokuseret på både det relationelle og det individuelle, systemer, kommunikation, sprog, tænkning, adfærd, historie samt motivation og forandring. Derudover er det kendetegnende med en anerkendende tilgang til klient og familie. Herunder at kunne have fokus på salutogene faktorer. Terapeuten skal endvidere kunne være både lineær og cirkulær tænkende. Fx lineær i forhold til, hvem der har ansvar for vold, og alkoholforbrug, men cirkulær i forhold til for eksempel etablering og fastholdelse af det væld af mønstre, kommunikation, narrativer/overbevisninger, der findes imellem familiedeltagere. Når man skal arbejde med hele familien og familiens netværk er det oplagt at tage udgangspunkt i nogle teorier og metoder, der forstår og arbejder med systemer og kontekster. Det gør netop IST. 4
Det er fx meget kendetegnende for familier med alkoholproblemer, at familiens organisering/struktur ofte bliver meget belastet af alkoholproblemet. Børn får voksenansvar, forældrene kan ikke samarbejde, relationerne imellem familiemedlemmerne er enten overinvolverede eller underinvolverede. Rammerne omkring den enkelte, subsystemerne og hele familien er som oftest rigide, nogle gange nærmest fraværende. Der kan være udviklet alliancer og koalitioner mens alkoholproblemet har bestået. For at skabe mere varige ændringer og for at minimere risikoen for tilbagefald, er det vigtigt også at genetablere en fleksibel organisering af familien. I forhold hertil bidrager IST herunder Minuchins teori om familiers organisering med noget særligt til behandlingen af familier med alkoholproblemer. De nationale kliniske retningslinjer (NKR) ift familier med alkoholproblemer, fremhæver kognitiv adfærdsterapi som den metode, der indtil nu har kunnet påvise bedst behandlingseffekt. Når der arbejdes med par og familier i en kognitiv, adfærdsterapeutisk sammenhæng, forudsættes det dog også, at man har en systemisk teori og nogle metoder herfra tilføjet til de kognitive adfærdsterapeutiske tiltag. Fx at have fokus på relationer, cirkulære årsagsforhold, opvækstfamiliens betydning for nuværende familiedynamik mm (se fx Frank M. Dattilio (2012) Kognitiv adfærdsterapi med par og familier ). Der bruges endvidere metoder hentet fra det systemiske, strukturelle felt (genogrammer, analyse af relationer, subsystemer, rammer, græsner etc (ibid)) Ovenstående systemiske, strukurelle fokus er allerede til stede i IST. Fx bruges Burnhams Genogram og Minuchins metode Fire trin i to sessioner, hvor man leder efter hvilke elementer i parrets fortid, som kan have betydning for deres nuværende problemer. Elementer, som kognitiv par- og familieterapi fremhæver som vigtige i behandlingen af par og familier. Derudover er kognitiv adfærdsterapis fokus på kommunikation, problemløsning samt konstruktioner, overbevisningssystemer, skemaer etc) at genfinde i ISTs teoriog metodegrundlag. Terapeutrollen i IST er karakteriseret ved, at man er ekspert på metoder og (til dels) fagspecifik viden, men ydmyg og respektfuld overfor den enkelte persons og families selvforståelse samt valg af veje og forandring. Netop denne terapeutrolle og dette fokus på accept og anerkendelse er endvidere kendetegnende for den nyeste udvikling indenfor kognitiv adfærdsterapi (se fx R. Harris, 2014 ACT, teori og praksis, Acceptance og Commitment Therapy ). I kognitiv adfærdsterapi med par og familier lægges for eksempel også vægt på omstrukturerering af skemaer. I systemisk, narrativ terapi lægges vægt på udfordring af begrænsende livstemaer/historier både hos det enkelte familiemedlem og den samlede familie. Den eksternaliserende tænkning og metode er endnu et eksempel på bevidst at have fokus på at erstatte negative konstruktioner med udviklende ditto (fx: du er ikke dit problem, men har et problem). Sammenfattende kan siges, at teori- og metodegrundlaget (IST) i kurset i Familieorienteret Alkoholbehandling på væsentlige områder er i overensstemmelse med kognitiv adfærdsterapi med par- og familier. Man kan nemt tilføje flere forskellige kognitive metoder i arbejdet med familierne. Derudover bidrager kurset i Familieorienteret Alkoholbehandling med en grundig indføring i systemisk teori og metode samt tilføjer nogle vigtige tanker og metoder ift at medtænke og arbejde med systemets organisering/struktur samt den kontekst, som familien er indlejret i. Alt i alt en tænkning og metoder, som kan berige den kognitive adfærdsterapi med par og familier. 5
For at forstærke metoden Kognitiv adfærdsterapi i den systemiske referenceramme vil der være et modul, som helt specifikt er fokuseret på konkrete metoder fra dette felt. Her vil endvidere blive lavet koblinger mellem kognitiv- og systemisk teori og metode, således at det komplementære mellem de to metoder tydeliggøres. På kurset bliver deltagerne kvalificeret til at kunne have individuelle-, par- og familiesamtaler ud fra en integreret systemisk referenceramme, som præsenteret ovenfor, med særlig fokus på et anerkendende perspektiv og et ressourcefokus. Til opnåelse af dette formål skal deltagerne træne i metoder og præsenteres for følgende områder: - Den integrerede systemiske referenceramme som basis for en teori om familier med alkoholproblemer. - Familiens organisering/struktur og udvikling over tid, hvor det strukturelle diagram og genogrammet anvendes som metoder. - Familiemedlemmernes måde at skabe deres egen, hinandens og familiens historier på. Hvordan finde undtagelser fra begrænsende historier? Hvordan finde ressourcer og udviklingsmuligheder? - Et terapeutisk forløbs fem faser: o Motivationsafklaring i forhold til den enkelte og i forhold til familien o Alkoholens indflydelse i den enkeltes og i familiens liv o Eksternalisering af ondet og internalisering af ansvaret o Tilbagefaldsforebyggelse/mestring o Fremtidsvisioner, evaluering og afslutning af behandlingsforløb - Motivationssamtaler med par og familier - Teorier om børns og unges udviklingsproces samt kommunikation med børn i en familieterapikontekst - Par- eller familiesamtaleforløb hvor der dels fastholdes et fokus på løsning af alkoholproblemet og dels på, hvilke ændringer familien og de enkelte familiemedlemmer har brug for/ønsker på sigt. En firetrins model i to sessioner: o decentralisering af problemer og problembærere o udforskning af familiemønstre o udforskning af relevant fortid o nye handlemuligheder - Kognitiv- og adfærdsterapeutisk par- og familieterapi for familier med alkoholproblemer. - Familieorienteret alkoholbehandling, som den foregår i henholdsvis alkoholbehandlingen i Holstebro Kommunes Center for Rusmiddel og Forebyggelse og i Slagelse Kommunes Misbrugscenter. Der vil være fokus på behandlingsstedernes måde at arbejde familieorienteret på, herunder blandt andet flerfamiliebehandling, samarbejde med socialforvaltning og netværksarbejde (kontekstuelt fokus). Underviserne er Inge Kviesgaard og Ann Sofie Christiansen fra Holstebro samt Lisbeth Kimer fra Slagelse. - At skulle producere en skriftlig opgave med udgangspunkt i et par- og eller familiesamtaleforløb, som deltageren selv har været terapeut på i perioden marts til december 2015. Formålet er, at deltageren, med udgangspunkt i egne erfaringer som familieterapeut, kan vise, at han/hun kan bruge nogle af de teorier, begreber og metoder, som er præsenteret på kursusforløbet. 6
- At skulle etablere en træningsgruppe, som mødes tre timer en gang om måneden for at gennemgå teori og øve metoder. Formålet med træningsgrupperne er at skabe et forum for at: arbejde med teori og øvelser kunne få sparring/feedback på ens opgave Den valgte metodetilgang tager, som sagt, udgangspunkt i veldokumenterede metoder fra området 7. De mange og komplekse behandlingsmål gør det hensigtsmæssigt at integrere forskellige metodiske tilgange. Der vil derfor være tale om en kombination af flere enkeltstående metoder fra såvel familieorienteret som individuel alkoholbehandling, samt fra familiebehandlingsfeltet generelt. Ud over at integrere forskellige metoder vil der også være tale om at have fokus på relationerne i det personlige og professionelle netværk. Familieorienteret alkoholbehandling er et område i udvikling, og der savnes (stadig) danske erfaringer med og bidrag til feltet på et forskningsmæssigt plan. Dette kursusforløb medtænker de seneste anbefalingere på området 8. Psykolog Helle Lindgaard vil præsentere den forskningsmæssige baggrund for at arbejde familieorienteret, og vil endvidere sætte dette kursus indhold i relation til de nye nationale kliniske retningslinjer (Ruff, S., McComb, J., Coker, C. & Sprenkle, D. (2010). Behavioral couple therapy for the treatment of substance abuse: A substantive and methodological review of O Farrell, Fals-Stewart, and colleagues program of research. Fam Proc, 49, 439-456. ). Kursets struktur og kursussted og praktiske oplysninger Kursusforløbet består af ni internatmoduler af to dage i perioden 17. marts til 2. december 2015. Hvert modul er fra kl. 10-17 (1. dag) og fra kl. 8-15.00 (2. dag). 3.3 Moduler, datoer, temaer og undervisere Modul 1. Den 17. og 18. marts 2015 Præsentation af gruppedeltagere, kurset og undervisere. Introduktioner, definitioner og beskrivelser af kursets teoretiske og metodiske indhold. Præsentation af opgave og etablering af træningsgrupper. Genogrammet som arbejdsmetode, den strukturelle teori i forståelsen af familier og deres netværk. Oplæg og øvelser (Birgit Trembacz) Det forskningsmæssige belæg for at arbejde familieorienteret sat i sammenhæng med kursets teori- og metodeindhold samt præsentation af De kliniske Nationale Retningslinjer (Helle Lindgaard) 7 F.eks.: Nielsen et al.,(2006). Alkoholbehandling: En medicinsk teknologivurdering. København, Sundhedsstyrelsen; Lindgaard, H. (2006). Familieorienteret alkoholbehandling: Et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. København, Sundhedsstyrelsen. 8 F.eks. Pinsof, W. (2005). Integrative problem-centered therapy. I: Norcross, J., & Goldfried, M. (eds.). Handbook of Psychotherapy Integration. New York: Oxford Press. 7
Modul 2. Den 14. og 15. april 2015 Teorier om forandring og motivation som ramme for at forstå og arbejde med den enkelte, parret og familien med alkoholproblemer. Et behandlingsforløbs fem områder (motivationsafklaring/-styrkelse, alkoholens indflydelse i den enkeltes og i familiens liv, eksternalisering af ondet/internalisering af ansvar, tilbagefaldsforebyggelse/ -mestring., Fremtidsvisioner samt evaluering og afslutning af terapiforløb. Underviser: Birgit Trembacz Modul 3. Den 5. og 6. maj 2014 Den narrative tænkning og tilgang anvendt overfor børn, unge, pårørende, de der har et alkoholproblem samt ift den samlede familie. Eksternaliserende kommunikation. Eksternalisering af problemer og internalisering af ansvar. At opdage begrænsende livstemaer/narrativer. At finde alternative/mere konstruktive ditto. Nyskrivning af historier både i forhold til den enkelte og i forhold til familien. Underviser: Birgit Trembacz Modul 4. Den 9. og 10. juni 2015 Udviklingspsykologiske perspektiver i forhold til børn. Måder at inddrage og kommunikere med børn i en familieterapikontekst. Hvad kan vi lære af resiliensforskningen og det salutogene perspektiv samt hvordan hjælpe forældre til at blive de forældre, børnene har brug for? Underviser: Birgit Trembacz Modul 5. Den 11. og 12. august 2015 Under forudsætning af at der er arbejdet med alkoholproblemet, og at der ikke er et aktuelt alkoholforbrug, vil man nu kunne arbejde mere målrettet med ændringer i familiens organisering/struktur, samspilsmønstre, kommunikation etc. Der introduceres, og trænes i, en Fire-trins model i to sessioner : - Decentralisering af problemet - Udforskning af familiemønstre, forholdemåder - Udforskning af relevant fortid - Nye tænke- og handlemuligheder? Underviser: Birgit Trembacz Model 6. Den 8. og 9. september 2015 En fire-trins model i to sessioner. Fortsættelse fra femte modul Modul 7. Den 8. og 9. oktober 2015 8
Kognitive og adfærdsterapeutiske forløb med par- og familier med alkoholproblemer. Underviser: Cristian A. Stewart-Ferrer Modul 8. Den 3. og 4. november 2015 Deadline for aflevering af opgave! 3. november: Familieorienteret alkoholbehandling i Holstebro Alkoholbehandling. Flerfamiliebehandling, samarbejde med socialforvaltning, netværksarbejde, underretningsprocedurer 4. november: Familieorienteret alkoholbehandling på Alkoholenheden, Slagelse Misbrugscenter. Udvikling og organisering af familieorienteret alkoholbehandling i Slagelse Misbrugscenter, herunder hvordan skifte fokus fra individ til relation samt hvordan samarbejde med familiebehandlere mm. Undervisere: Inge Kviesgaard og Ann Sofie Christiansen fra Holstebro. Lisbeth Kimer fra Slagelse Kursusleder: Birgit Trembacz Modul 9. Den 1. og 2.december 2015 Supervision og sparring af praksiserfaringer. Repetition af udvalgte dele af kursets teori og metoder. Afslutning og evaluering af kursusforløb samt træningsgrupper. Skriftlig feedback på opgave. Udlevering af kursusbeviser. Underviser: Birgit Trembacz 3.4 Teori- og træningsgrupper Kursusdeltagerne inddeles i mindre grupper, som skal mødes tre timer imellem hvert modul for her at gennemgå relevant teori og træne nogle af de metoder, der bliver introduceret på kurset. I grupperne kan kursusdeltagerne endvidere give sparring til hinandens skriftlige opgaver. Grupperne sammensættes fortrinsvis på en måde, så hver gruppe har deltagere fra forskellige institutioner/behandlingssteder. 3.5 Undervisningsform Der vil være erfaringsudveksling samt supervision, sparring på konkrete sager ved begyndelsen af hvert modul. Derudover vil der være kortere teoretiske oplæg, individuellepar- og gruppeøvelser, rollespil og grupperefleksioner. Videoanalyser af terapisamtaler vil også blive anvendt. Undervisningen er oplevelsesorienteret, hvor der også vil blive taget udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer såvel faglige men også personlige. 9
3.6 Opgaveskrivning Kursisterne skal skrive en opgave på tre til fem A4 sider, hvor man viser, at man kan bruge teorier og metoder introduceret på kurset i forhold til en konkret sag/terapiforløb, man har (haft) med et par og eller en familie med børn under 18 år. Man kan vælge at gå sammen to og to, hvor opgavens omfang så øges til fra seks til 10 sider. Hvis denne model vælges skal der være selvstændige afsnit i opgaven, hvor det fremgår tydeligt hvem af kursisterne, der er forfatter til pågældende afsnit. Det skal også fremgå hvilken del af indholdet, kursisterne har udviklet og skrevet sammen. På det afsluttende modul vil deltagerne modtage en skriftlig feedback på opgaven. 3.7 Kursusbevis Kursusbeviset udleveres under forudsætning af, at kursisten har: - haft et fravær på max 15 % (2½ fraværsdag) - afleveret opgave til tiden (den 4.11.2015) 4 Kursussted, kursusledelse og praktiske oplysninger 4.1 Sted Kurset foregår på: Sørup Herregaard Sørupvej 26 4100 Ringsted Tlf.: 57643002 E-mail tel@sorup.dk www.sorup.dk Der er saltvands swimmingpool, sauna, minigolf samt et naturskønt område til en rask gå/løbetur før eller efter kursusdagene Kursusledelse Birgit Trembacz er kursusleder og gennemgående underviser. Birgit Trembacz underviser på syv moduler og deltager på modul 7 og 8 som kursusleder dels for at skabe faglig sammenhæng på kurset og dels for at være gæstelærere og kursister behjælpelig med praktiske forhold undervejs i forløbet. Endelig vil Birgit Trembacz kunne kontaktes i tilfælde af spørgsmål vedrørende rekruttering af deltagere til kurset, opgaveskrivning og træningsgrupper. Birgit Trembacz 10
Adresse: Nordre Strandvej 53 B, Højstrup, 3000 Helsingør Tlf.: 2046 4441 (bedst mellem 8.30 og 9.00) E-mail: trembacz@tdcadsl.dk web: www.trembacz.dk 4.2 Tilmelding og afbud Udfyldt ansøgningsskema er sendt til COK senest den 23.2. 2015. Besked om optagelse gives den 6.3.2015 Eventuelt afbud til hele forløbet og/eller til de enkelte moduler bedes tidligst muligt meddelt til begge nedenstående personer: Dorthe Bidstrup Jensen, Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) på e- mail: dbj@cok.dk Kursusleder Birgit Trembacz på e-mail: trembacz@tdcadsl.dk 4.3 Arbejdsgruppen Kursusforløbet Familieorienteret Alkoholbehandling er et tiltag, som oprindeligt er udviklet i 2009 af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen. Arbejdsgruppens deltagere var; cand. psych. forfatter, familieterapeut samt aut. og specialist i psykoterapi og supervision Birgit Trembacz, psykolog og fagchef ved Borgestadklinikken i Norge Frid Hansen, cand.psych. ph.d. Helle Lindgaard, cand.psych., aut. ph.d., og leder af Alkoholbehandlingen i Aarhus Kommune Helene Bygholm Risager samt specialkonsulent Kit Broholm og projektleder Kirsten Mundt, begge Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud i Sundhedsstyrelsen. Efter de to første kursusforløb blev der foretaget nogle justeringer af indholdet. For det første forudsættes deltagerne at have viden og kompetencer svarende til de, der opnås på COK s kursus Metoder i familieorienteret alkoholbehandling, hvor fagchef Frid Hansen, Borgestadklinikken i Norge underviser (eller noget tilsvarende såsom kurser i familieterapi). For det andet er der tilført undervisning i Udviklingspsykologi og At kommunikere med børn i en familieterapikontekst, Voldsproblematikker samt At arbejde med ændringer i familien på længere sigt med udgangspunkt i Birgit Trembacz mangeårige praksis samt den tilhørende teori- og metodeudvikling. I forbindelse med de nye Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR, 2015), som anbefaler en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang til familier med alkoholproblemer, er dette aspekt blevet forstærket på kursusforløbet ved, at der er sket en præcisering af hvor IST og kognitiv adfærdsterapi overfor familier med alkoholproblemer ligner, adskiller sig fra, og kan supplere, hinanden. Modulet om vold er udgået med henblik på at kunne inddrage et modul med temaet Kognitiv adfærdsterapi med par og familier med alkoholproblemer. Birgit Trembacz har haft det overordnede ansvar for at udvikle og sammenskrive arbejdsgruppens input samt har foretaget de to videreudviklinger af kursusforløbet og har gennemført to kurser (FamAb3 og FamAb4) i hhv. 2012/2013 og 2013/2014, og planlægger nu yderligere to forløb (FamAb 5 og 6) med udgangspunkt i nærværende materiale og i samarbejde med Maria Herlev Ahrenfelt og Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen. 11
Derudover har Sundhedsstyrelsen og kursusleder valgt på modul 1 at invitere Helle Lindgaard ind og fortælle om forskning, evidens samt de nationale kliniske retningslinjer ifm familieorienteret alkoholbehandling. På modul 7 kommer psykolog Christian Ferrer som gæstelærer i kognitiv adfærdsterapi. Endelig kommer, på modul 8, alkohol- og familiebehandlerne Inge Kviesgaard, Ann Sofie Christiansen og Lisbeth Kimer fra henholdsvis alkoholbehandlingen i Holstebro og Slagelse. Her præsenteres deres måder at arbejde familieorienteret på som led i alkoholbehandlingen. 12