Vestergård Bebyggelse fra yngre bronzealder og førromersk jernalder

Vestergård Bebyggelse fra yngre bronzealder og førromersk jernalder Ida Westh Hansen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2017 Bygherrerapport nr. 89 Bygherre: Flemming Kristian Nielsen ISBN 978-87-92778-54-3

2 Indledning Viborg Museum foretog forud for anlæggelse af et biogasanlæg ved Vestergård ved Iglsø en prøvegravning af et område på 2 hektarer. Der fremkom flere steder spor af fortidsminder under mulden og derfor blev en egentlig udgravning af to områder, der ville blive berørt af anlægsarbejdet iværksat. Fortidsminderne fortsætter mod nord og øst, men de bliver ikke berørt af anlægsarbejde, så disse er ikke udgravet. Der blev ved prøvegravningen og dernæst udgravningen fundet spor af bebyggelse i form af hustomter, gruber og brønde fra overgangen mellem den yngste bronzealder og den ældste jernalder (600-450 f. Kr.). I området omkring Vestergård er der tidligere registreret spor efter menneskelig aktivitet helt tilbage til bondstenalderen (3900-1800 f.kr.) i form af en gravlæggelse. Der er fundet bebyggelsesspor fra ældre jernalder (500 f.kr. 375 e.kr.) i området omkring gården. Der er en del gravhøje rundt omkring i landskabet, og der er ikke tidligere fundet bebyggelse, der knytter sig til gravhøjene omkring Vestergård. Det udgravede område ligger i et let kuperet terræn, der mod øst afskæres af en slugt, hvori Lånum bæk løber. Terrænet indenfor det undersøgte område var ligeledes let kuperet og undergrunden meget varierende. Placeringen tæt på vand har været attraktivt i oldtiden, da dette både var livsnødvendigt, men også en transportmulighed. Udgravningen er markeret med rødt. Baggrundskort Geodatastyrelsen.

3 Udgravningen Efter prøvegravningen i december 2016 blev udgravningen af to områder ved Vestergård påbegyndt i starten af januar 2017. Muldlaget blev i de to områder fjernet med gravemaskine og anlægsspor viste sig som mørke pletter mod undergrunden. Det var både spor efter huse og andre aktivitetsområder fra oldtiden. Sporene efter oldtidens huse ses i dag typisk som cirkulære stolpehuller i lige rækker, men andre aktivitetsspor i form af nedgravninger til eksempelvis råstofstagning, madlavning, brønde osv., ses som større plamager af mørk jord. Alle stolpehuller og anlægsspor blev markeret og registreret med GPS. I begge de to udgravede områder fremkom stolpehuller i rækker og system, der afslørede, at der var tale om sporene af forhistoriske hustomter. Der blev udskilt 2 langhuse, 2 brønde samt flere gruber af forskellige størrelse og en rest af et hegnsforløb. Desuden blev der også påtruffet resterne af et gammelt vejforløb, der ikke kunne dateres nærmere.

4 Huse fra overgangen mellem bronzealder og jernalder Der blev i begge områder fundet og udgravet et treskibet langhus. Husene dateres til overgangen mellem yngre bronzealder og ældre jernalder (600-450 f. Kr.), på baggrund af de lerkarskår der blev fundet i stolpehullerne. Begge husene er såkaldte treskibede langhuse, hvilket betyder, at de er opbygget med to parallelle stolperækker. Disse stolperækker har været tagbærende og har inddelt husets indre i tre baner, kaldet skibe. Omkring hus 1var dele af vægforløbet også bevaret. Husene er indrettet med beboelse i vestenden og stald i østenden af huset. Mennesker og dyr har levet tæt sammen og har brugt de samme indgange i huset, der typisk er placeret i midten af huset på både nord- og sydsiden. Dyrene, man har haft opstaldet i huset, har formentlig været dyr, der har krævet ekstra opmærksom, eksempelvis drægtige dyr eller dyr med unger, samt særlig værdifulde dyr som hesten. At have dyrene tæt på har lettet arbejdet med dem og sikret dem mod tyveri. Figur 1. Rekonstruktionstegning af et treskibet langhus. De tagbærende stolper stå parvis og er gravet dybere ned end vægstolperne. (Illustration: Jeanette Nørgaard, Viborg Museum). Hus 1 Det mest spændende hus vi undersøgte, fremkom i midten af område 1 og blev fuldt afdækket under muldafrømningen. Huset var øst-vest orienteret og var bygget op med 7 sæt tagbrænde stolper. Huset har haft en længde på 18 m og en bredde på 6 m. Huset har haft en række af vægstolper, der er bedst bevaret mod syd, mens der mod nord kun var meget få vægstolper bevaret. Huset har haft tre indgange, de to overfor hinanden i langvæggen har været til menneskene, der har boet i vestdelen af huset. I østgavlen har der også været en indgang, der formodentlig har været til arbejdet med dyrene, der kunne trækkes ind og ud uden at skulle igennem beboelsesdelen. Alle tre indgangene er markeret med let indtrukne stolper. Imellem tagstolperne var der spor af ekstra stolper. Disse har enten været fra udskiftning af tagstolper eller stolper fra båseskillerum til dyrene. I vest er huset forstyrret af en moderne nedgravning, markeret med gråt.

5 Figur 2. Hus 1 havde 3 indgange bevaret og blev fuldt afdækket i feltet. Vægstolpehullerne giver en god fornemmelse af hvor stort huset har været. Hus 2 Det andet treskibede hus, der blev undersøgt var placeret i område 2. Huset blev ikke fuldt afdækket og fortsætter uden for feltet mod øst. Huset er ikke lige så godt bevaret som hus 1, og det eneste, der var tilbage, var tagstolpesættene, samt tre indgangsstolper til en indgang. Disse stolper er som regel gravet dybere ned i undergrunden end vægstolperne og er derfor oftere bevaret. I feltet var der spor efter fem tagstolpesæt og i en af søgegrøfterne var der tidligere registreret dele af to yderligere sæt. Så huset har minimum haft 7 sæt tagbærende stolper. Mod syd er der resterne af en indgang bevaret, i form af tre stolper. Sandsynligvis har der været flere indgange, men der er ikke muligt at påvise. Hustomten er forstyrret og ligger i samme område som et større grubekompleks og en brønd, se figur 3. Et af husets tagstolpehuller er gravet ned i brønden, mens gruben er gravet ned i huset, og derved er tagstolpehuller i dette område gravet væk. Det betyder, at efter brønden var opgivet, er den blevet fyldt op med bl.a. affald og så, har man bygget et hus. Efter huset var udtjent er det blevet revet ned, og gruben er senere blevet gravet.

6 Figur 3. Hus 2 med 7 sæt tagstolper. Den østlige del af huset fremkom i en af søgegrøfterne under prøvegravningen. De røde tagstolpehuller er de bortgravede makkere. Huset fortsætter sandsynligvis mod øst. Brøndene I hvert af de to områder blev der fundet en brønd, der kan være samtidig med hus 1. Begge brønde var runde i fladen og havde mørkt fyld. Ved første øjekast lignede de almindelige gruber, men ved snitning viste det sig, at de begge var dybe, og de blev gravet i bund med hjælp fra maskinen. Brønden fra område 1 var ca. 2,5 m dyb. Det mørke lag, der ses allernederst i bunden, er spor efter at brønden har stået åbent et stykke tid. Der dannes i den periode aflejringer, der er bevaret ind til i dag. På et tidspunkt er brønden opgivet eller styrtet sammen. Det kan ses, der hvor brønden bliver bredere. Det åbne hul har man siden hen brugt som affaldsgrube, hvilket har givet den mørke farve øverst i brønden. De forskellige lag skyldes forskelligt affald, der er smidt i brønden.

7 Brønd nummer to lå skjult i fladen i det store grubekompleks i område 1. Det var først ved snitning, at det var tydeligt, at der var tale om en brønd. Den havde også en dybde på ca 2,5 m. Det samme mønster tegner sig som ved den første brønd. Der var ingen spor efter brøndforing, hvilket har gjort den meget såbar i det løse sand. Derfor er brønden på et tidspunkt sammenskredet og er lige så stille blevet fyldt op igen, med affald. Til højre ses et tagstolpehul fra hus 2 med et mørkt stolpespor i midten. Stolpehullet er gravet ned i brønden, og dette er sket, efter at brønden er blevet fyldt op efter brug. Til venstre i billedet ses gruben, der skærer brønden. Gruben er derfor først gravet efter at brønden er fyldt op. Der var ingen fund i nogen af brøndende, men de er formentlig fra samme periode som husene. Brønd 2 kan ikke være samtidig med hus 2, men formentlig med de ikke udgravede huse mod nord og øst Gruberne Gruber er en anlægstype, der ofte findes i forbindelse med bebyggelse. De kan være gravet med mange forskellige formål, såsom råstoftagning af bl.a. ler og sand, madlavning osv. Ofte er de efter brug blevet genbrugt som affaldsgruber og kan være fyldt med lerkarskår og andre fund. I den nordlige del af felt 1 fremkom en masse gruber i forskellig størrelse. Allerede ved muldafrømningen kom der mange lerkarskår frem, og dette var bare en lille forsmag på hvad der ventede os dybere nede i gruberne. I felt 2 fremkom også et større grubekompleks med flere nedgravninger oven i hinanden.

8 Den store grube i felt 1 blev udgravet ved, at halvdelen af gruben blev gravet af i tynde lag og registreret undervejs. Udover en stor mængde lerkarskår der fremkom spredt i gruben, var der også næsten hele lerkar bevaret. I den vestlige del stod tre næsten hele lerkar, der var sat ned eller smidt i affaldshullet samtidig. Et af karrene var bunden af et større kar og ved siden af stod et mindre kar med hank. Disse kar blev taget op hele og udgravet på museet under mere kontrollerede forhold. I denne grube fremkom også bunden af et miniaturekar, med en bunddiameteren på 4,5 cm. Figur 4. Øverst th: Katrine graver lerkarrene frem. Nederst tv: Lerkarrene efter afrensning, i forgrunden kan man se det lille kar med hank. Nederst i midten: Karet med hank efter udgravning på museet. Nederst th: Bunden af et lille miniaturekar. Grubernes funktion er ikke helt fastlagt. Det er tydeligt, at de med tiden er blevet brugt til husholdningsaffald, hvilket de mange lerkarskår vidner om. De mange gruber i felt 1 ligger tæt

9 og minder meget om hinanden i farven. Ingen af gruberne var særlig dybe, de havde den samme ovale form, lige sider og en flad bund. Det er ikke muligt at fastlægge præcist, hvad de har været brugt til, men en mulighed kunne være, at de har været brugt til at kule forskellige grøntsager. Den sandede jord, som undergrunden består af, er ideel til dette formål, især for rødder og knolde af forskellig art. Figur 5. To eksempler på de fladbundede gruber i felt 1. Der blev i alt fundet tre låg til lerkar. De var alle lavet af skår fra andre lerkar, der var blevet rundet, så de har passet i størrelsen til et kar. Det ene låg var lavet af et sideskår, hvor der havde siddet en hank, der efterfølgende har fungeret som håndtag på låget. Det har været nøjsomme folk, der er har boet ved Vestergård i oldtiden, de har forstået at udnytte deres resurser fuldt ud. Den store grube i felt 2 bestod af flere nedgravninger oven i hinanden og mindede på mange måder om de små gruber i felt 1. Gruben strakte sig uden for feltgrænsen, men i en af søgegrøfterne fra prøvegravningen grubens østlige side afdækket. Figur 6. Udsnit af længdesnittet igennem den store grube i felt 2.

10 Figur 7. Et af de finere lerkarskår var denne karside. De fleste lerkarskår fra gruberne var relativ tykke store skår med en grov overflade. Disse skår stammer fra store forrådskar, der har været brugt til at opbevare korn og andet forråd. Et af de finere fund fra den store grube, var en halv karside med bund og rand bevaret. Man kan sagtens forestille sig, hvordan det hele lerkar har set ud engang. Med det tynde gods og svungne form er det et typisk kar fra yngre bronzealder og førromersk jernalder. Vestergård i et lokalt og regionalt perspektiv Selvom de to udgravede områder er forholdsvis små, har fundene ved Vestergård har givet os et indblik i bebyggelsen i overgangsperioden mellem bronzealder og jernalder. Der er i området omkring Vestergård igennem tiden flere steder fundet spor efter menneskelig aktivitet, i form af enkelte gruber og gravhøje. Fund af bebyggelsen ved prøvegravningen og der efterfølgende udgravning er det første egentlige boplads i området. De nærmeste lignende bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre jernalder er ca. 2 km vest for Vestergård. Derfor er området en vigtig brik i forståelsen af bebyggelsesstrukturen og landskabsudnyttelsen i området. De samme gravhøje fra ældre bronzealder, hvor man gravlagde sine døde i kister, har man senere brugt til yngre bronzealders og nogle gange også førromersk jernalders brand- og urnegrave. Derfor er det sandsynligt, at de folk, der har boet på ved Vestergård, har gravlagt deres døde i højene i nærheden. Huse magen til hus 1, med indgang i øst, kendes flere steder fra Viborg Museums ansvarsområde, bl.a. ved Båndruplund ved Aalestrup og Nonbo ved Hald Ege. Her er husene dateret på baggrund af de lerkarskår, der blev fundet i stolpehullerne. I disse tilfælde er der flere faser af huse oven i hinanden og det kan skabe usikkerhed om, hvor skårene stammer fra. Det samme gælder de prøver der bliver taget til C-14 dateringer. Hus 1 ligger fri for andre anlæg og huse og giver derfor en unik mulighed for at finde forkullet materiale såsom korn, til en C-14 prøver, der ikke er forurenet af andre perioder. En sådan datering kan den danne grundlagt for fremtidige dateringer af lignende huse. Nordvest for område 2, var bebyggelsessporene mest intense under prøvegraningen. Disse huse er en del af bopladsen, men er bevaret for eftertiden i det anlægsarbejdet holdes væk fra dette område. Tak til Flemming Kristian Nielsen for det gode samarbejde i forbindelse med udgravningen.

11 Relevant litteratur Bertelsen m.fl.: Bronzealderens bopladser i Viborg Amt. Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid Bronzealder 2000-500. Martin Mikkelsen: Båndruplund - en boplads fra bronzealder og tidlig jernalder. Bygherrerapport nr. 1, 2014. Diverse oplysninger: Viborg Museums j. nr.: VSM09469 Lokalitet: Vestergård Sogn, herred og amt: Smollerup Sogn, Fjends Herred og Viborg Amt. Fund og Fortidsminder: 130113-93 Slots- og Kulturstyrelsens j. nr.: 2016-08972 Bygherre: Flemming Kristian Nielsen Areal: Ca. 2200 m 2 Rendegravemaskine fra: Staby-Rønbjerg maskinstation, Jørgen Fly. Deltagere i udgravningen: Ida Westh Hansen (beretningsansvarlig) Katrine Vestergaard (arkæolog) Casper Sørensen (arkæolog) Tine Haa Kese (arkæologistuderende) Kamilla Fiedler Terkildsen (Sagsansvarlig) Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering/Luftfoto: KortCenter.dk. Dokumentationsmaterialet bestående af beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Viborg Museum, Hjultorvet 4, 8800 Viborg. Undersøgelsen er betalt af bygherren.

12 Om bygherrerapporter Når der er foretaget en arkæologisk udgravning, der er helt eller delvist finansieret af en privat eller offentlig bygherre, skal der udarbejdes en særskilt rapport til bygherren. Bygherrerapporten skal være almindeligt tilgængelig, præsentere udgravningens resultater og sætte dem i sammenhæng med det omgivende landskabs kulturhistorie. 1 Viborg Museum har besluttet at udgive museets bygherrerapporter i en fortløbende serie. Ældre numre kan købes for 20 kr. (medmindre andet er anført) ved henvendelse til museet. Liste over Viborg Museums bygherrerapporter 1. Båndruplund en boplads fra bronzealder og tidlig jernalder. Martin Mikkelsen. 2004. 2. Nordentoften, Skals en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder. Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen. 2004. 3. Brokbakken en samlingsplads fra bronzealder og en gravplads fra ældre jernalder. Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen. 2004. 4. Lynderup SV et aktivitetsområde fra sen yngre stenalder og bronzealder. Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen. 2006. 5. Teglværksvej en boplads fra ældre bronzealder. Martin Mikkelsen. 2005. 6. Klejtrup Syd en boplads fra sen yngre stenalder / tidlig ældre bronzealder. Marianne Høyem Andreasen. 2005. 7. Krogen, Aidt. Gravplads, huse, kirke og agersystemer fra jernalder og middelalder. Njal J. Geertz og Astrid Skou Hansen. 2012. 8. Højvangen, Ørum. Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen. Under udarbejdelse. 9. Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen. 2006 10. Ørum Sportsplads et aktivitetsområde fra ældre jernalder. Mikael H. Nielsen. 2005 11. Sundstrup Øst en boplads fra yngre stenalder. Mikkel Kieldsen. 2006. 12. Ettrupvej, Fjelsø to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen. 2006. 13. Løvel Syd - bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og ældre germansk jernalder. Malene R. Beck & Dorthe Kaldal Mikkelsen. 2006. 14. Skaldehøj og Arildsvej - to bopladser fra førromersk jernalder. Mikkel Kieldsen. Under udarbejdelse. 15. Liseborg- et forsvarsværk fra tidlig førromersk jernalder. Dorthe Kaldal Mikkelsen 2009. 16. Lindum syd langhus fra middelalderen. Jesper Hjermind. 2006. 17. Søhuset, Viborg - på kanten af middelalderbyen. Marianne Greve Iversen. 2006. 18. Formyre SØ - hustomt og grave fra sen ældre bronzealder - fladmarksgravpladser fra tidlig jernalder. Martin Mikkelsen. 2009. 19. Tindbækvej 25 - Gravhøj fra enkeltgravskultur. Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen. 2007. 20. Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder. Martin Mikkelsen. 2007. 21. Løgstrup SØ - en boplads fra yngre jernalder - aktivitetsspor fra yngre bronzealder. Sanne Boddum, Mikkel Kieldsen & Mikael H. Nielsen. 2007. 22. Viborg Vestermark - Bopladser fra bronzealderen. og Martin Mikkelsen. Under udarbejdelse. 23. Ridder Munks Vej - En gravplads m.m. fra stenalder, bronzealder og jernalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen. 2007 24. Rødding SV - bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder. Mikkel Kieldsen. 2009. 25. Randrup Mølle et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder. Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen. 2008. 26. Spangsdal II og Gl. Asmild. Gårdsanlæg fra Middelalder og nyere tid. Mette Klingenberg og Lars Agersnap Larsen. 2010. 27. Bjerring Hede - bopladser og gravplads fra ældre jernalder. Asger V. Amundsen, Tobias Danborg Torfing og Martin Mikkelsen 2012. 28. Liseborg Høje - boplads fra yngre bronzealder - begravelse i vognfading fra vikingetid. Elin Vanting & Dorthe Kaldal Mikkelsen. 2009. 29. Stenshede Syd - Gravhøj fra enkeltgravskultur - bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Claus Sørensen og Martin Mikkelsen. 2009. 30. Hjortdalgård - en boplads fra ældre jernalder. Claus Frederik Sørensen og Dorthe Kaldal Mikkelsen. 2009 31. Sønder Mose - en bebyggelse fra ældre bronzealder. Dorthe Kaldal Mikkelsen. 2009. 32. Rådmandshus bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder på Viborg Vestermark. Mikkel Kieldsen. 2009. 33. Højlund Spangsdal I landsby fra yngre jernalder. Sanne Boddum. 2009. 1 Kulturarvsstyrelsen: Retningslinjer for udformning af rapport til bygherre/anlægsmyndighed

34. Rugballegård brandgrave og boplads fra førromersk jernalder. Martin Mikkelsen. 2009. 35. Kokær Høj bebyggelse fra jernalder. Mikkel Kieldsen. 2009. 36. Birgittelyst boplads og aktivitetsområde fra yngre bronzealder og førromersk jernalder samt vejforløb fra historisk tid. Jakob Westermann og Dorthe Kaldal Mikkelsen. 2009. 37. Ørum Industrivej boplads fra yngre bronzealder og førromersk jernalder. Elin Vanting. 2009. 38. Mølgård, Resen boplads fra førromersk jernalder. Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen. 2009. 39. Iller en bebyggelse fra yngre jernalder. Dorthe Kaldal Mikkelsen. 2009. 40. Toftumvej, Mønsted. Jættestuetomt fra yngre stenalder samt boplads fra romersk jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen. 2009. 41. Hulbækvej 31 boplads og grave fra ældre jernalder. Martin Mikkelsen. 2009. 42. Hørup bebyggelsesspor fra ældre og yngre jernalder. Mikkel Kieldsen & Dorthe Kaldal Mikkelsen. 2009. 43. Tindbæk Hestehave en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder. Sanne Boddum. 2010. 44. Møllegård, Klejtrup boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder. Sanne Boddum. 2010. 45. Neder Hallum, Ravnstrup bebyggelse og aktivitetsspor fra germansk jernalder og vikingetid. Mette Klingenberg. 2010. 46. Løgstrup Nord bebyggelse fra yngre stenalder til førromersk jernalder. Mikkel Kieldsen. 2010. 47. Haugårdvej 17 en bebyggelse fra yngre bronzealder. Lars Agersnap Larsen. 2010. 48. Ørndrup Vest aktivitetsspor fra yngre stenalder og bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Sanne Boddum. 2010. 49. Skals Nord en bebyggelse fra yngre bronzealder og/eller tidlig førromersk jernalder. Lars Agersnap Larsen. 2010. 50. Hestdalvej, Viborg Vestermark bebyggelse fra yngre vikingetid og ældre middelalder. Mikkel Kieldsen. 2011. 51. Hjarbækvej en lille samlingsplads fra yngre bronzealder. Lars Agersnap Larsen. 2011. 52. Tapdrup Vest bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder. Mikkel Kieldsen 2011. 53. Troelstrup bebyggelse fra ældre jernalder. Mikkel Kieldsen 2011. 54. Duehøj Syd boplads og begravelser fra bronzealderen. Martin Mikkelsen 2011. 55. Toftum boplads fra ældre jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen 56. Hvolris Skovbakke, Hvolris Jernalderlandsby. Martin Mikkelsen 57. Låstrup Bakken boplads fra yngre bronzealder. Bente Grundvad, Sidsel Wåhlin, Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen. 58. Kragsøgård - boplads fra yngre bronzealder. Martin Mikkelsen 2011. 59. Liseborg Høje II - Små treskibede huse fra y. stenalder. Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen 2011. 60. Korsbakken og Havhus - bebyggelse fra yngre romersk - ældre germansk jernalder Bente Grundvad Nielsen og Kamilla Fiedler Terkildsen 2011. 61. Domdalsgård - gravplads fra ældre romersk jernalder, - landsby fra ældre og yngre germansk jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen og Sanne Boddum. 2011. 62. Bygdalgård bebyggelse fra yngre stenalder til slutningen af bronzealderen. Mikkel Kieldsen & Sidsel Wåhlin 2012. 63. Kærgård, Daugbjerg. En landsby med tekstilproduktion fra yngre jernalder. Mette Klingenberg og Kamilla Fiedler Terkildsen. 2012. 64. Spangsdal II Boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder. Sanne Boddum. 2012. 65. Abildal. En boplads fra sen yngre stenalder, samt brandgrave fra yngre bronzealder. Lars Agersnap Larsen. 2012. 66. Mammen Søndervang bebyggelse og aktivitetsområde fra yngre bronzealder. Mikkel Kieldsen. 2012. 67. Kvorning 9a boplads fra yngre bronzealder gravplads og bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Sanne Boddum 2012. 68. Hulbæltet ved Liseborg - nye resultater. Astrid Skou Hansen 2012. 69. Selli Ager, Aidt. En urnegrav med ringgrøft fra sen førromersk jernalder og en gravplads fra ældre vikingetid. Marianne Greve Iversen, Martin Mikkelsen og Astrid Skou Hansen 2012. 70. Aalestrup. - To bebyggelser fra førromersk jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen 2012. 71. Rishøjen - bebyggelse fra yngre stenalder og bebyggelse og gravplads fra yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder samt tre grave i én, måske fra yngre jernalder. Kamilla Fiedler Terkildsen 2012. 72. Begravelser og kirkegårdshegn fra Sct. Mathias kirkegård i Viborg. Jesper Hjermind 2012. 73. Asmild Klostervej. Bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre middelalder. Lars Agersnap Larsen 2013. 74. Nederhede. Aktivitetsområde fra yngre stenalder. Kamilla Fiedler Terkildsen 2013. 75. Spangsbjerg. Bebyggelse og skattefund fra yngre jernalder. Astrid Skou Hansen 2014. 76. Linjearkæologi på et Naturgasprojekt. Martin Mikkelsen 2014 13

77. Vammen - bebyggelse fra vikingetid/tidlig middelalder. Lotte Bach Christensen 2014 78. Spangsdal II - Flere faser af et gårdsanlæg i Gl. Asmild fra middelalder/renæssance frem til 1800-tallet. Lars Agersnap Larsen 79. Hulager bebyggelse fra ældre bronzealder. Casper Sørensen 2014. 80. Arkæologi i lange linjer. 92 km arkæologi 73 fortællinger 5.000 års historie 2015 81. Stanghedevej 13 bebyggelse fra yngre jernalder. Mikkel Kieldsen 2015 82. Asmild Mark SV. Bebyggelse fra Bronzealderen. Casper Sørensen 2015 83. Vestre Skivevej, Kobberup Bebyggelse fra yngre jernalder. Ida Westh Hansen 2015 84. Gullev-Bøgeskov. Bopladsfund fra stenalder, bronzealder og jernalder. Martin Mikkelsen 2016 85. Sct. Ibs Gade 41, Viborg. En stenkælder. Rikke Isler 2016 86. Låstrupbakken II en boplads fra yngre bronzealder og tidlig ældre jernalder. Martin Mikkelsen 2016 87. Hovedgaden 3a, Løgstrup bebyggelse fra yngre jernalder og aktivitetsspor fra yngre bronzealder. Ida Westh Hansen. 2016. 88. Sct. Leonis Gade 12 i Viborg. Middelalderlige begravelser til Sct. Drotten Kirke. Gerry Michael Keyes. 2007. 89. Vestergård Bebyggelse fra yngre bronzealder og førromersk jernalder. Ida Westh Hansen 2017. 14

15