Familie-orienteret rus-behandling Hva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt v. Helle Lindgaard
Præsentation Helle Lindgaard, cand.psych., ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/Center for Rusmiddelforskning) Forskning, formidling/undervisning, supervision/terapi Rus, især familier/barn, siden 1995 Nationale Kliniske Retningslinjer for alkoholbehandling psykolog@hellelindgaard.dk www.hellelindgaard.dk
Oplæggets formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og utvikling!
Program Hva vi vet om familier med rusproblemer og deres barn forskning og evidens: Hva er problemet og hva som trengs? Hva vi vet om konsekvenser for familier og barn Hvordan vi kan hjelpe best muligt - forskning og evidens Hva som fungerer J effektive komponenter og nonspecifikke/generelle faktorer Forutsetning for å lykkes med god behandling
Program Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer: Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Kbh, Sundhedsstyrelsen. (gjentaget i 2014-2015, men ikke noe nyt!) www.hellelindgaard.dk
Dansk Norsk! Bilder, mye tekst - spør!
Håper det går bra Men! Slik pakker jeg kofferten
Håper det går bra Men! Slik pakker jeg kofferten og presentasjoner!
Scenen settes Hva er problemet og hva som trengs
Det er et problem. At problemet ofte defineres af rus-bruker og at det kan tage 10-15 år At innsatser til familien ofte er avhængig af rusbrukers erkjennelse og behov At rus-problemet og familie/barn er splittet sektorielt
Det er et problem. barn specifikt at oppdage barn (i tide).. Og når vi gør, risiko for symptom-behandling. eller vi handler ikke på det, vi ser
Så hva trengs? -overordnet Vi trenger bedre rus-behandling -flere i behandling og tidligere -og det skal fungere, også på lang sigt! Vi har ganske mange familier/barn, som sliter og skades som følge af en fars/mors/partners rus-bruk -som vi trenger at identificere -og gi den rette hjelp, også forebyggende
Og det kan vi! Med familieorienteret rusbehandling ( og så bare noe mere J)
Familien med rusproblemer Felles definition og forståelse
Når er det et problem? og for hvem? Når er det et problem og hvem har retten til at definere det? Det er et problem, når noen eller noe påvirkes! ALLE kan definere og be om hjelp!
Hva er problemet? Komplekst og multi-faktorielt
Komplekst, multi-faktorielt felt Familierne er forskjellige/komplekse Rusproblemerne er forskjellige/komplekse Genetisk, biologisk disposition Sykdom der ikke kan kureres Personligheds-forstyrrelse Tillært coping-strategi Selv-medicinering af en dybereliggende psykisk lidelse Løsnings-metoderne er forskjellige/komplekse
Komplekst, multi-faktorielt felt den totale belastningen/kapasitet
Hva er familie-orienteret rusbehandling? -Og hva er det ikke?
Hva er familie-orienteret rusbehandling Paraply med mye under Pårørende/nære relationer Rus-bruker Par-indsats Foreldre-indsats Familie-indsats Alene/sammen/parallell Direkte/in-direkte Det er ikke barn alene, ikke bare familie-terapi
Hvad kan familie-orienteret rusbehandling Forebygge Iværksætte/motivere til forandring Behandle Efter-behandle: vedlikeholde forandring/udvikling Helle Lindgaard
Relationen er det avgjørende - Hender at holde i at gå sammen og i samme retning!
Hvorfor er familieorienteret rusbehandling god rusbehandling?
Familieorienteret rusbehandling (alkohol) Ifølge evidensen, noget af det mest effektive rusbehandling, og bedre end individuel rusbehandling ift: Reduceret forbruk/ophør Effekt over lengere tid Reduceret vold/kriminalitet, sykdom
Hvis familieorienteret rusbehandling er god rusbehandling hva med familien?
hva med familien? Blir de bare brukt i rusbehandlingen? Familien egne problemer Familien en del af forandrings-processen Familien motiverede for forandring/tidligere/uavhængigt af rus-bruker Men ansvaret for rusproblemet altid rusbrukers!
Familieorienteret rusbehandling fungerer for hele familien! Familieorienteret rusbehandling har mere positiv effekt på familien end individuel rusbehandling!
Win-win J Bedre hjelp til familien Bedre hjelp til rusbruker
Hvorfor er det slik?
Relationen er det avgjørende - Hender at holde i at gå sammen og i samme retning!
I stedet for å gi en stokk så gi hender at holde i
I stedet for å gi en stokk så gi hender at holde i Ny familie-struktur, brudd med gamle mønstre, nyt liv, nye værdier, nyt indhold Gøres ikke af rus-bruker el. familien alene, det er en fælles oppgave
Hvorfor og hvordan påvirkes barn?
Barn påvirkes fordi deres familie påvirkes!
Hvad vet vi om familien med rusproblemer? Konsekvenser for familien
Rusen definerer og styrer familien Centrering Rusen definerer og styrer familiens måde at være familie på (ikke familiens værdier/behov, ikke barnets beste/behov)
Implikasjoner for praksis Rusen definerer og styrer familien Rusen har en central rolle i behandlingen Familien har en central rolle i behandlingen Helle Lindgaard
Centrering Hele familien påvirkes -centrale problemstillinger Uforutsigbarhet kaos og minst to versjoner af sine forældre Forstyrret familiestruktur, voksenansvar Forhøjet stress- og konfliktniveau Eksplosiv vrede/ulidelig tavshed Overgreb: vold, psykiske, seksuelle Ringe coping/rollemodeller at forsøke løse det som ikke løses kan Isolation ingen venner = ingen hjælp/ensomhed Benægtelse løgn, fortielser, hemmeligheder
Implikasjoner for praksis Rusen påvirker hele familien og barn Hele familien trenger hjelp Familien er en del af forandringsprocessen Familien er vigtig for motivation til/fastholde forandring Familien bør inddrages i behandlingen Helt eller delvist, direkte eller indirekte Helle Lindgaard
Rus-bruker
Rus-bruker Hjerneforandringer Som over tid også ses, når der ikke er aktivt rusbruk Men som kan heles.. over tid!
Hjernens skader og forandringer -med tiden også når man ikke ruser sig! Opmærksomhed og hukommelse Selvindsigt, benægtelse Indlæring og problemløsning/coping Mental fleksibilitet Ansvarlighed Beslutningsevne Impulsivitet Relationelle evner/empati Belønningssystemet: Tilvænning og trang
Hjernen kan fixes Hjernen kan ved avholdenhed over tid (måneder til år) og i forskellig grad heles skabe nye spor Heling/neural vækst/nye spor skabes bl.a. gennem: Afholdenhed Tryg relation/tillid, støtte og respekt Ro, nedsat stress Psykoedukation: Viden/Omsætning af viden til praksis/erfaring (øvelser) (Terapi, heling af gamle skader/traumer)
Implikasjoner for praksis Rus-bruger har brug for hjælp til erkendelse/start i behandling en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver ro, sikkerhet og støtte en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver tid vigtigt at samarbejde med familien
Implikasjoner for praksis Der er særlige indsatser, når der er barn: Hjerne-forandringernes karakter/utstrekning og det faktum, at forandringerne over tid også vil være tilstede, når der ikke er aktivt rus-bruk!.. betyr hjelp til forældreopgaven.. her kan en familie- og relationsorienteret tilgang være avgjørende
Det er ikke bare rus-bruker, der har et problem!
Den ikke-rusbrukende forælder Ofte mindst like belastet som rus-bruker noen gange mere! Højere brugsrate af sundhedssystemet (op til 4x mere end almen-befolkning ) Forhøjet forbrug af nerve-sove medicin Flere (langtids-) sygemeldinger Jobb, økonomi, sociale relationer/venner
Den ikke-rusbrukende forælder Depression, angst, selvmordsadfærd Koncentrations- og hukommelsesbesvær Psykosomatik, hyppige smerter i væsentlig grad (hoved-, mavepine, muskelsmerter) Kontrol-tab og vredesudbrud Utryghed og selvusikkerhed ift andre msk er Lavt selvværd, uduelige, mislykkede Eget rusbrug Skyld
Implikasjoner for praksis Den ikke-rusbrukende forælder bør kunne få hjælp til egne problemer! Også uavhengigt af rus-brukers erkjennelse og deltakelse!
Forældrenes relation påvirkes
Forældrenes relation påvirkes Mere utilfredshed, ustabilitet, konflikt Vold, psykiske og seksuelle overgreb (5-7 x mere) Mindre effektive kommunikations- og copingstrategier Løgn, bedrag og svigt Flere skilsmisser og brud
Forældre/omsorgs-funksjon påvirkes
Forældre/omsorgs-funksjon påvirkes Manglende overskud, overblik, nærvær, empati, rummelighed: Uforudsigelig, utilstrækkelig, omvendt Omsorgssvigt/forsømmelse (følelsesmæssigt/fysisk) Overgreb (voldelige/psykiske/seksuelle)
Implikasjoner for praksis Begge forældre, deres relation og omsorgsfunksjon påvirkes Passerer ikke nødvendigvis med rus-ophør Par-relations kvalitet påvirker behandlingen Der må arbejdes med såvel par-relation som forældre-funksjon/omsorg
Implikasjoner for praksis Tidlig indsats er vigtig! Det kan blive nødvendigt at inddrage alternative ressource/omsorgspersoner i en periode ift barns beste
Konsekvenser for barn
Det er ikke sjovt (gøy) at være barn i en knust familie, det er ikke sjovt (gøy) at ha et medlem i familien som drikker, for det ødelægger alt! og til sidst orker man ikke at kæmpe for, at sin hverdag skal hænge sammen på en god måde for du har ingen håb tilbage (gutt, 11 år)
Barns udvikling kan ikke vente I gennemsnit 10-15 år før rusbruker erkender sit problem og går i behandling (35-40 år) Barn går ikke i stykker på diagnosen, de går i stykker på vejen derhen, mens de venter.. Forringede udviklingsbetingelser Risiko for udviklingsforstyrrelser
Barns utviklingsbetingelser 50 40 30 20 alkohol-børn kontrolgr. 10 0 sui/foæ død/foæ vold/fa fys-afst sex-ovg skilt anb.
Barns problemfelt -risiko for utviklingsforstyrrelser Psykisk funktionsniveau/psykopatologi Sociale-/adfærdsforstyrrelser Kognitiv udvikling/skolegang Fysiske/psykosomatiske problemer Medfødte alkoholskader/fas Tidlige skader i tilknytning mentalisering
Tilknytning Tryg tilknytning: sikker base, god spejling Grundvilkår for barns udvikling
Konsekvenser Tilknytning Usikker identitet, selvfornemmelse Manglende handlekraft/vilje Ringe følelses- og selvregulering (mærke og håndtere) Social intelligens (grænser, behov, læse og forstå andre) Tryghed og tillid til verden Forsvars-strategier
Tilknytning Konsekvenser: Relationelle problemer Mærke/udtrykke egne følelser/behov Mærke/spejle barns følelser/behov Læse andre mennesker Mentalisere Kærlighedspartner, barn, venskaber, job, etc.
Problemfeltet barn/unge Tilknytning: Identitet, empati, følelsesregulering Generelt lavt selvværd Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd Hyperaktivitet, impulsstyret, koncentrasjonsbesvær Søvnproblemer, mareridt Psykosomatik (smerter, hodepine etc.) Livs- og problem-mestring Misbrugsproblemer Isolation og ensomhed ift. venner/fritidsaktiviteter Afvigende adfærd Kriminalitet, vold, bander og lign. Problemer skole/utdanning Tidlig voksenadfærd (parforhold, forældreskab, etc.)
Skader som kan følge barn resten av livet!
Barn som voksne 40 35 30 25 20 15 10 5 0 psyk misb selvm spise vold skilt Voksne børn kontrolgr.
Problemfeltet voksne barn Identitet, empati, følelsesregulering Generelt tillært hjælpeløshed/ringe problemløsning Generelt lavt selvværd Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd Koncentration, impulsstyring Psykosomatik Misbruk/rusproblemer Søvnproblemer Isolation og ensomhed ift. venner/familie/job Afvigende adfærd Kriminalitet, vold, bander og lign. Problemer skole/utdanning Parforhold, forældreevner, job Etc.
Og også til næste generasjon!
Forældre-rollen Det er svært at give sit barn den nødvendige indlevelse og beskyttelse, når man ikke er blevet forstået eller beskyttet selv.! (voksen kvinde)
Skader som kunne have været forebygget! Mestring og modstandsdygtighed
Modstandsdygtighed/resiliens den sociale arv kan brydes Mindst halvdelen får på et eller andet tidspunkt problemer Resten får (kanske!) ingen/få problemer og kan betegnes modstandsdygtige/mælkebøtte-barn Der findes mellemliggende beskyttelses-faktorer, der kan forebygge problem-udvikling
Forebyggelse - barn Familien udgør vigtigste medierende og modererende faktor Forældreevner: spejle, støtte, lytte, beskytte Kommunikasjon: mellem forældre og barn også om misbruk Forutsigbarhet: roller, rutiner/ritualer, traditioner Coping: mestring, handlekraft, optimisme Social støtte (extern): positive aktiviteter og interaktioner, positive voksne rollemodeller for problemløsning og interpersonel adfærd, positiv spejling
Obs på den ikke-drikkende forælder som en ressource Buffer Beskytte barn symptom arbejde Katalysator Igangsætte udvikling årsags arbejde
Forældre er barns vigtigste kort Barn i familier med alkoholproblemer trenger å bli sett og taget i hånden -men allerhelst af deres forældre!
Forældre og barn er hverandres vigtigste kort -gjensidig motivation til utvikling
Forældre og barn er hverandres vigtigste kort -gensidig motivation til udvikling Barn trives og vokser, når deres forældre trives og vokser Forældre trives og vokser, når deres barn trives og vokser
Forældre og barn er hverandres vigtigste kort -barnet = døren til noget nyt!
Men noen gange er døren stengt og hånden borte!
Men noen gange er døren stengt og hånden borte! Åpne andre døre og tilby andre hænder
Forældre er barns vigtigste kort Rusproblem og familie Den bedste måde at hjælpe barn på, er å hjælpe deres forældre å være gode forældre Tid og evner/ressourcer Ressourcer i miljøet Barn direkte
Implikasjoner for praksis Barn påvirkes direkte og indirekte, også ind i voksenalder Der bør jobbes med barns trivsel Indirekte via forældrene Evt. direkte via barn Evt. ekstra voksne Forebyggelse såvel som behandling
Hvad trenger barn? -åbli sett!!!
Det trenger barn: Å bli sett og få hjelp før de tar alvorlig skade A bli sett og få hjelp - Når de har problemer
Hva trenger barn? Tryghed, en sikker base (frihet til at være barn, beskyttelse) via foreldre/ekstern støtte Spejling og romslighet rom til deres følelser/tanker Jeg-fokus, følelser, behov, grenser Bearbeidning af følelser (sorg, sinne, angst, skyld, skam..) Bearbejdning af tanker (om sig selv, den drikkende..) Verktøy mestring, kommunikation, relationer Kunnskab
Metoder til barn/unge i familier med rusproblemer Div. skolebaserede forebyggelses-programmer Div. Behandlings-orienterede gruppeforløb -parallell med foreldrenes behandling Div. Foreldre-moduler kombineret med foreldrenes rusbehandling Familieorienteret rusbehandling
Metoder til børn/unge i familier med alkoholproblemer Gruppe/individuelt Psykoedukation Kognitive, atferds-terapeutiske metoder Narrative/jeg-fortellinger Spejling i andre barn Eksternalisering Coping-strategier Følelses-regulering Kommunikation Sosial støtte/ferdigheder Leke-terapi (Tegne/sandkasseterapi, dukke/rollespil)
Hva trenger unge? Hænder som støtter, griber og gir slipp
Hva trenger unge? - jeg-fokus Distancering fra foreldre Nye relationer, støtte, sikkerhet Narrative: Nye historier, mening og forståelse Selv-omsorg, selv-værdi Coping Følelses-regulering Behov og grænser Etc..
Vær obs på. Rus-problemets ophør løser ikke alt. Ikke altid aktivt rusbruk, der er værst men tiden imellem Barns problemer går ikke nødvendigvis over selvom rus-problemet gjør det
Konklusion Der er altså al mulig grund til, at hele familien inddrages! -Ikke mindst ift barn, hvor der er et forebyggelsesperspektiv
Hvorfor er det vigtigt at arbejde familieorienteret?
Fordi det giver mening
Fordi det giver mening og fordi det virker!
Evidens, forskning og praksis viser, at familieorienteret alkoholbehandling virker og er noget af det mest effektive for alle parter
Fordi det gir hender at holde i og en vej frem sammen..!
Hvad er god behandling? Hvad vet vi om god behandling i familier med rusproblemer?
Evidensen..
Litteraturstudie 2006 Evidensen Lindgaard, H. (2006). Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. Litteraturstudie 2012 Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Nationale kliniske retningslinjer/guideline 2015
Den nationale kliniske retningslinje om familieorienteret alkoholbehandling?
NKR - alkoholbehandling Tilbyd rådgivning til pårørende Tilbyd adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling
NKR - alkoholbehandling Tilbyd rådgivning til pårørende CRAFT Tilbyd adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling Adfærdsterapeutisk parterapi
CRAFT Community Reinforcement and Family Training Pårørende lærer via fokus på seg selv og MIteknikker, at: skape erkjennelse hos rus-bruker, avdække årsager/ambivalens motivere til behandling/atferdsændring bidrage til den gode behandling/forandring støtte edru/ny atferd
Effekt på: Rusbruk Relasjon Vold Barn APT Adfærdsterapeutisk par-terapi Psykisk lidelse (co-mobiditet)
APT Adfærdsterapeutisk par-terapi Parret sammen i behandling, ugentligt, 12-20x Rus-fokus Relasjons-fokus Rett/nyttig omsorg? Kommunikation, anerkjennelse Coping Fælles mål/fremtid, fælles sunde aktiviterer, fælles tilbagefalds-strategier Evt. Forældre-modul
Hvad ved vi ellers om god behandling til familier med rusproblemer?
Andre familie/relasjonsmetoder -Veldokumenteret, men ikke høj-evidens Div. Forandrings-proces metoder (ex. Family recovery project ) Div. Integrative tilgange (ex. Strengthening Families, Systemic Reflective Practice ) Div. Nettverks-terapier Helle Lindgaard
Familie-metoder fra psykiatrien (veldokumenterede) Family talk intervention / Let s talk about the children (Solantaus/Beardslee, familier med depressive forældre) Keeping families strong (Riley/Beardslee, familier med depressive forældre) Triple P ( positive parenting program, dysfunktionelle familier) McFarlanes multi-familiegrupper (unge med skizofreni)
Metoder til barn/unge i familier med rusproblemer Div. Innsatser til barn (ex. Betty Fords Childrens program ) ofte parallelt med forældrenes behandling! Div. skolebaserede forebyggelsesprogrammer (ex. SMAAP, STAR, generelt/risiko-børn) Helle Lindgaard
Familie-orienterede metoder til unge med rusproblemer -med evidens Multi-dimensional Family Therapy Brief Strategic Family Therapy M.v. Helle Lindgaard
Hvad vet vi ellers..? -utvikling i nye retninger
Utvikling i nye retninger Integration af flere metoder effektive komponenter i nye metoder Forandringsteori hva gir varig forandring Non-specifikke, almene/generelle faktorer
Familieorienteret alkoholbehandling Aktive/effektive elementer fælles for de effektive/evidensbaserede familieorienterede rusbehandlingsmetoder
Familieorienteret rusbehandling -aktive/effektive elementer Motiverende samtale (motivation/ambivalens) Psyko-edukation (undervisning og øvelser) Anerkjennende innsats: Gjenkende og belønne ønsket atferd Reflekterende innsats: likeverd og respekt, familien ekspert på seg sjelv Narrative teknikker (re-framing, eksternalisering) Arbejdet med tanker (også identitet og selvbilde) og atferd (coping, affektregulering, forsvarsstrategier rus/liv)
Familieorienteret rusbehandling aktive/effektive elementer (Re-)etablering af familie-ritualer og rutiner, roller og alliancer Kommunikasjon Multi-par behandling (gjenkjenne og spejle) Ikke-rus aktiviteter Sosial støtte og nettverk Fokus på nåtid, mindre fortid/fremtid Tillbakefall-forebygging, sammen Efter-behandling og støtte, også par/familier
Implikasjoner for praksis Man forsøger integration af ulike metoder på grunnlag av aktive, effektive elementer, og med fokus på varig forandring Der er plads til fortsat udvikling J
Udvikling i nye retninger Integration af flere metoder effektive komponenter i nye metoder Forandringsteori hva gir varig forandring Non-specifikke, almene/generelle faktorer
Forandringsprocesser -hva vet vi om at skape og opprettholde forandring over tid?!
Forandringsprocesser Forandring i dybden -Rusproblemernes præmis Forandring i bredden -Familie- og relasjonsorienteret behandlings-indsats Forandring over tid -Efterbehandling/opfølgning
Implikasjoner for praksis Fokus på varig forandring for alle 2. grads forandring, ikke alene ændring af atferden i sig selv, men også premisset for rus Involvere nære relasjoner/familien Utredning og motivation Tverrfaglig innsats Forandring tar tid
Utvikling i nye retninger Integration af flere metoder effektive komponenter i nye metoder Forandringsteori hva gir varig forandring Non-specifikke, almene/generelle faktorer
Evidens er vigtigt men kan ikke stå alene De generelle faktorer -ikke bare metode og teknikker.
God behandling/håndverk er mere end bare verktøy, mere end evidens og metode
God behandling er også at kunne anvende sit verktøy rett i kontekst og have hjerte med
De generelle faktorer -ikke bare et spørgsmål om metode og teknikker.
Not everything that can be counted, counts, and not everything that counts, can be counted Einstein
De generelle faktorer Metode kan* forklare 8-15% af effekten, resten tænkes at være non-specifikke eller almene faktorer Metode-anvendelsen Klient-klientens miljø Behandler Relasjon/terapeutisk alliance Placebo-effekt, tro/håp *kanskje?
De generelle faktorer Metode-anvendelse Rigtig bruk (manual/supervision, engagement) Fleksibelt bruk, tilpasset kontekst
De generelle faktorer Klient-faktorer Køn, alder, etnicitet, rus-type, co-morbiditet Personlighed, jeg-styrke, selvværd Motivation, engagement, tro/håp Individuel lærings-stil Livshændelser, traumer Evne til alliance
De generelle faktorer Behandler-faktorer Personlighed, værdier, behandlingsforståelse Køn Uddannelse, erfaring Kreativitet ift problemløsning Personligt velintegreret/balance Bekender sig til metoden Engagement, håb, troen på positivt udfald Evne til alliance (empati, respekt, mentalisering: læse/imødekomme klientens forventninger, ønsker, behov) NB: Særligt udfordrende ved fam.beh., flere sameksisterende alliancer
De generelle faktorer Relasjonen om klienten har hender åholde i : Partners rus-bruk, vold i relasjonen Par-forpligtelse: om parret vil hverandre Oplevet støtte fra partner til avholdenhed Familie-samhold og funksjon Samme ændringsteori/årsags-forklaring i familien Øvrig social støtte, netverk, tro/håp
De generelle faktorer Relasjonen - Terapeutisk alliance: å gi klienten hender Særligt udfordrende ved familiebehandling, flere sameksisterende alliancer Ændringsteori/årsagsforklaring overensstemmelse med behandler Placebo-effekt, Tro og håb
Implikasjoner for praksis Evidens/metode er ikke alt En række generelle faktorer udover metoden Klient Behandler Relasjonen
Konklusion God behandling er mere end evidens og metode!
God behandling Evidens og generelle faktorer Ikke enten-eller Men både-og
Og så bare noe mere!
God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer integreret i nye metoder Forandringsprocesser Generelle faktorer Helhedsorienteret indsats; tverrfagligt/tverrsektorielt samarbejde
Helhedsorienteret og samarbejde Min mor hadde én, der hjalp henne Min far hadde en anden De fik hjelp i hver sin retning og jeg fik ingen! (Jente, 12 år)
Helhedsorienteret og samarbejde At avdække, beskytte, forebygge, skape erkjennelse, motivere, oprettholde Jordmor + helsesøster Familieorienteret rusbehandling Arbejdsplads barnehage Skole helsevesen + lege Socialtjenesten Familie+jobb
Tverrfagligt og tverrsektorielt samarbejde -at man samler kompetencer og ressourcer i fælles synergi!
Samhandling Jo flere vi er, jo mere tett net under familier/barn, jo flere kan vi se og gribe/fange
God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer Forandringsprocesser Generelle faktorer Helhedsorienteret indsats; Det hele menneske/hele familien og tværfagligt/tværsektorielt samhandling Kundskap og kompetencer, volumen Og i øvrigt åpenhet og generalisering, mindre tabu og skam!
Konklusion Det er viktig at jobbe familieorienteret med rusproblemer!
Sammenfatning Hele familien påvirkes af rusproblemer og er en del af forandringsprocessen Alle bør have retten til at definere problemet og få hjelp, også uavhængigt af rusbruker og dennes erkjendelse Familieorienteret rusbehandling er en paraply/overordnet betegnelse for en række forskjellige indsatser
Sammenfatning CRAFT og Adfærdsterapeutisk parterapi er evidensbaseret familieorienteret rus(alkohol)behandling MEN, evidens er ikke alt: Effektive elementer, generelle faktorer Ikke evidens-baserede metoder, inspiration Helhedsorienteret indsat, tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Relasjonen er en viktig forandrings-faktor
Vi må med ny kunnskap se verden gjennem nye briller
og ha mot til at anvende det vi ser gjerne innovativt!
Slik at vi sammen skaper forståelse og fortsat utvikling!
Slik familierne får hender at holde i og en fremtid sammen!
Tak J www.hellelindgaard.dk psykolog@hellelindgaard.dk
Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling, SST. Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene, SST. Lindgaard, H. (2008, 2009, 2011). Afhængighed og relationer (pårørende, afhængige, behandling), Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning. www.hellelindgaard.dk Litteratur