Årsrapport for tilsyn 2012. Børn og unge. Tagkærgaard



Relaterede dokumenter
Kolding Misbrugscenter

Årsrapport for tilsyn Voksenområdet. Bøgegården

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet

Årsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet

Årsrapport for tilsyn 2012 / børne- og ungeområdet. Frørupskolen. Oplysninger om tilbuddet

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Årsrapport for tilsyn 2012 / handicapområdet voksne. Asperger-støttecenter Grenen

Årsrapport for tilsyn Voksenområdet. Horskær

Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Villa Vivamus, Københavns Kommune

Årsrapport for tilsyn Voksenområdet. Stentoft

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug.

Årsrapport for tilsyn Voksenområdet. Overmarksgården. Tilbudets navn: Forsorgshjemmet Overmarksgården Skovbrynet Kolding Tilbudstype:

Årsrapport for tilsyn 2012 / børn- og ungeområdet

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Anmeldt tilsyn på Akutinstitutionen Frederiksholm, Københavns Kommune. Tirsdag den 1. december 2009 fra kl

Løven Novus. Rapport over tilsyn Tilsynsenheden

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap

Tilsynsrapport 2012 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

TILSYNSRAPPORT. Team Ravning

Opholdsstedet Tinggaarden

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

Referat for anmeldt tilsyn 2013 Børn- og ungeområdet.

Den selvejende institution Fonden Li.Valbygaard

Tinggaarden. Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg Fredensborg

Tilsynsrapport for varslet tilsyn.

Anmeldt tilsyn på Tølløse Børne- og Ungdomspension, Københavns Kommune. Mandag den 14. december 2009 fra kl

FORTROLIG. Uanmeldt tilsyn på Voksenbøgen, Aalborg Kommune. Torsdag den 16. maj 2013 fra kl

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011.

Tilsynets art Det driftsorienterede tilsyn jf. SEL 148. Nej

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato Dato for Tilsynsbesøg

Uanmeldt tilsyn ved Koglen, tlf , Koglely Grønbjergvej 26, 6971 Spjald.

TILSYNSRAPPORT Haugårdhus, 9 eren. Anmeldt tilsyn D. 3. september Indhold: Fact, beskrivelser, vurdering og evt.

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD ROSENGÅRDEN PLEJECENTER

CVR-nr Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

Rapport om uanmeldt tilsyn Højløkke Behandlingscenter Den 29. marts 2012

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Anmeldt tilsyn på Frederikshøj, Københavns Kommune. Tirsdag den 31. maj 2011 fra kl

Lykkegard. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsynsenheden

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Bethesda

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Uanmeldt tilsyn på Børne- og familieinstitutionen Wibrandtsvej, Københavns Kommune. Torsdag den 16. februar 2012 fra kl

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Gjeddesgaard

Anmeldt tilsyn på Behandlingshjemmet Donekrogen, Københavns Kommune. Onsdag den 9. december 2009 fra kl. 9.00

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Transkript:

1 Årsrapport for tilsyn 2012 Børn og unge Tagkærgaard Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn og adresse: Fonden Tagkærgaard Omfartsvejen 1 6070 Christiansfeld Tilbudstype: Fonden Tagkærgaard er oprettet som pædagogisk opholdssted for unge misbrugere og godkendt jf. Lov om Social service 142 stk. 7 og 66,5. Målgruppe: 14 23 årige drenge på Tagkærgaard og Det lille kollegium. Tagskægget kan også indskrive piger i samme aldersgruppe. De unge kan have følgende problematikker: Selvskadende, Alkoholmisbrug, stofmisbrug, adfærd efter opvækst i misbrugsmiljø, egen medicinering, prostitution, indadreagerende adfærd, incest/seksuelt forstyrret, omsorgssvigt, psykisk skrøbelighed, ADHD adfærd samt relaterede diagnoser, lav selvværdsfølelse, dårlig ernæringstilstand, ringe skolegang, manglende perspektiver for fremtiden, ressourcesvagt netværk, anbragte under ungdomssanktion. Målgruppen rummer ikke: fysisk- og psykisk udviklingshæmmede(en lettere form for fysisk handicap kan rummes), skizofrenidiagnose samt unge med en meget tung psykiatrisk lidelse. Antal pladser: Fonden Tagkærgaard må højst modtage: 8 børn og unge i alderen 14-18 år på Tagkærgaard Omfartsvejen 1, Christiansfeld 3 børn og unge i alderen 14-18 år på Tagskægget Skovrup Nørrevej 5, Christiansfeld 4 unge i alderen 16-23 år på Det lille kollegium Kongensgade 32, Christiansfeld. Personalenormering: 18 medarbejdere + leder. Medarbejderne er fordelt på de 3 enheder: Tagkærgaard, Det Lille Kollegie, Tagskægget Belægningsprocent: 106 %(fonden som helhed) Takst 2012: Tagkærgård døgntilbud: 2062,- Det Lille Kollegie: 1243,- Tagskægget: 4197,-

2 Leders navn: Poul Friborg Tlf. nummer, mail og hjemmesideadresse: tlf: 74562456 mail: pf@tagkaergaard.dk hjemmeside: www.tagkaergaard.dk Materiale der har indgået i forberedelse: Årsrapport 2011, tilbudsportal, tilbuddets hjemmeside + tilsendt personalehåndbog som er udarbejdet i 2013 med relevante procedurer for magtanvendelse, medicinhåndtering osv. Tjekliste ved anmeldte og uanmeldt tilsyn: Tilsynet interviewer følgende: Ledelse, medarbejdere, beboere. Tilsynet har deltaget så vidt muligt - i de aktiviteter, måltider, møder mv. der er i løbet af tilsynsbesøgene. Overordnet tjekliste anmeldt tilsyn: Ændringer/udvikling siden sidste tilsyn i forhold til organisering, antal pladser, personalenormering,målgruppe m.m. Opfølgning på anbefalinger Opfølgning tilbudsportal Psykisk og fysisk arbejdsmiljø: APV Sygefravær Tiltag der styrker det psykiske og fysiske arbejdsmiljø Pædagogisk metode: Målgruppe Pædagogisk praksis Effekt af pædagogisk praksis/evt. målemetode Konflikthåndtering magtanvendelse Dokumentation(Ser 3 tilfældigt udvalgte(på dagen) pædagogiske planer) Brugerinddragelse evt. brugerrådsarbejde eller netværksarbejde Medicinhåndtering i praksis Ekstern samarbejde: Udfordringer i det eksterne og interne samarbejde

3 Andet: Overordnet tjekliste uanmeldt besøg: Modtagelse, atmosfæren, rundvisning i huset Personaleressourcer, antal beboere, arbejdsplan. Planlagte aktiviteter Observere/følge pædagogisk praksis Magtanvendelse/voldssituationer Oplysninger vedrørende årets tilsyn Anmeldte tilsyn: 29. oktober 2012 kl. 10.00 16.00 Program for dagen: 10.00 12.00: samtale med ledelse 12.00 12.30: besøg på det lille kollegie(udslusning) i Christiansfeld 12.30 13.00: Frokost sammen med de unge og medarbejderne 13.00-14.00: samtale med medarbejder(pædagog) 13.30 16.30: Pædagogisk metode i praksis: Deltage i overlap fra skole til socialfagligt arbejde(lærer, pædagoger, de unge) Deltagelse i Kunstterapi med de unge og 2 medarbejdere. Deltage i kaffepause med 4 unge og 2 medarbejdere. tilsynsførende: De pædagogiske konsulenter Gunvor Bank og Charlotte Holmen Uanmeldte tilsyn: 9. august 2012 kl. 15.00 18.00. (der er udarbejdet særskilt referat fra besøget). Det aktuelle tilsyn formede sig således: En af de unge gav rundvisning i hele huset, værelser, skole og fritidsarealer Samtale med forhenværende pædagogstuderende som er i aktivering Samtale med en af de unge Samtale med den unges mor Samtale og foreløbig tilbage melding på tilsynet med souschef. Kort resumé: Tilsynet oplever en god stemning under besøget og de unge, medarbejdere og 1 pårørende er tilstede under besøget og er i gang med forskellige aktiviteter. Pædagogisk metode: Tilsynet vurderer udfra samtaler med de unge og en pårørende at Tagkærgård

4 generelt er gode til at inddrage de unge i deres egne mål og delmål og personlige forhold. De unge kunne på baggrund af samtalerne og udfra tilsynets vurdering være mere inddraget omkring beslutning om fællesregler på Tagkærgård. Det er tilsynets vurdering at fællesreglerne kunne fremstå tydeligere i de unges bevidsthed end tilfældet på tilsynet og det bør sikres, at de unge får udleveret regelsæ/husregler som vedrører hverdagen inden de indskrives på stedet. Det er Tagkærgårds erfaring og holdning, at det er et nødvendigt led i behandling at etablere samarbejde med forældre og/eller andre netværkspersoner. Der er eksempelvis flere familieweekender og statusmøder hvor familien inddrages i de unges behandling og udviklingsproces. Der samarbejdes endvidere med sygehus, de unges egen læge, sagsbehandlere osv. for at give de unge den bedst mulige støtte. Tilsynet vurderer at et relevant udviklingspunkt er, at få udarbejdet fælles samarbejdsaftaler med psykiatrisk afdeling omkring udredning og opfølgning af unge, som både har psykiske problemstillinger og et stofmisbrugsproblemer. Fysiske rammer ved rundvisning: Ok. generelt. Fine værelser i staldbygning. Tilsynet vurderer dog at kælderen i hovedhuset er mørkt og generelt trænger til modernisering. Vedrørende aktuel indskrivning på Tagskægget: Leder på Tagkærgård erkender ved senere telefonisk samtale og i notat umiddelbart efter uanmeldt tilsynsbesøg at det er en fejl fra hans side, at han ikke har søgt dispensation hos tilsynet til at anbringe en 13 årig på Tagskægget. Leder forklarer at anbringelsen skete akut og med et forebyggende og udredende sigte og at han simpelthen glemte at rette henvendelse til tilsynet. Leder fortæller, at man ikke har set tegn på misbrug men at der på grund af de kaotiske familiære forhold, kan give god mening at arbejde forebyggende med misbrugsadfærden hos den unge. Tilsynsførende: De pædagogiske konsulenter Gunvor Bank og Charlotte Holmen Anden kontakt: D. 24. januar 2013: tilsynet deltager i gruppeterapi med de unge kl. 9.00 13.00. D. 14. februar 2013: tilsynet deltager i personalemøde med den samlede personalegruppe kl. 10.30 13.00. Derudover løbende faglig sparring. Andet: I forbindelse med det uanmeldte besøg d. 9. august 2012 blev Tilsynet bekendt med at Tagkærgård kort tid inden besøget havde indskrevet 13 årig som både aldersmæssigt ikke tilhørte målgruppen. Den 13 årige var indskrevet akut og den anbringende kommune havde vurderet, at drengen havde et ekstremt forbrug af stoffer, dette kom der så en tvivl om, efter at Tagkærgård havde arbejdet med ham i et par uger. Tilsynet blev ikke forud for indskrivelse orienteret og der er ikke søgt om dispensation i Tilsynet. I godkendelsen står at Kolding Kommune skal underrettes om alle ind- og udskrivninger. Det er ligeledes Tagkærgaards ansvar, at de børn og unge som anbringes på

5 Tagkærgaard falder inden for den beskrevne målgruppe. Overholdelse af målgruppen er en forudsætning for godkendelsen. Leder på Tagkærgård er pr. telefon og pr. mail d. 15.august 2012 at de snarest i samarbejde med anbringende kommune skal finde et andet støttetilbud til den 13 årige. Leder erkender fejlen og i samarbejde med den anbringende kommune blev der hurtigst muligt fundet en egnet foranstaltning til den 13 årige. Leder har sendt redegørelse over forløbet til Tilsynet. Tilsynet vurderer udfra samtale med Leder og den tilsendte redegørelse at anbringelsen på ca. 1 måned ikke på nogen måde skønnes at have gjort skade på drengen i nogen henseende. Revideret Godkendelse: Der er i 2012 lavet én samlet godkendelse til Fonden Tagkærgård som erstatter tidligere godkendelse og tillæg til godkendelse. Præsentation af tilbuddet: Tagkærgårds behandlingstilbud tager udgangspunkt i det enkelte menneske, og arbejder herudfra med misbrugsproblemet, adfærden, kontakten til forældre og familien, skolen, fremtidig erhverv/uddannelse, botræning, psykisk/fysisk velvære og det sociale netværk. Målet er at han kommer tilbage til det etablerede samfund så rustet som muligt. Fysiske rammer: Tagkærgaard har til huse på en stor gård med gode og rummelige faciliteter. Gården er beliggende lidt syd for Christiansfeld. Stueetagen rummer fællesarealerne stue, køkken, kontor m.v., på førstesalen er der mødelokaler, personalefaciliteter og terapirum. De unges værelser er beliggende i kælderen. Den tidligere staldbygning Laden er indrettet til skole og med 3 forsøgslejligheder, hvor de unge kan bo i en periode inden det vurderes om de er klar til udflytning på Det lille kollegie. Yderligere er der motionsrum og gæsteværelser. Det lille kollegie er beliggende i en ejendom inde i Christiansfeld, og har plads til 4 unge. Tagskægget har til huse ca. 3 km fra Tagkærgård, og der er plads til 3 unge i enten afrusnings- og udredningsforløb. Tagkærgård har intern skole for drenge med misbrug eller misbrugsadfærd i alderen 15 til 23 år.(der føres tilsyn med den interne skole fra skoleforvaltningen i Kolding) Samlet vurdering: Tilsynet har på det anmeldte og det uanmeldte tilsyn snakket med de unge både

6 individuelt og i gruppeterapi og kunstterapi med de unge. Tilsynet har snakket med medarbejdere og ledelse både individuelt og på et fælles personalemøde. Tilsynet har snakket med 1 pårørende på det uanmeldte besøg. Tilsynet oplever at Tagkærgård fortsat leverer et kvalificeret fagligt solidt og omsorgsfuldt arbejde med målgruppen og at der fortsat er specielt fokus på inddragelse af de unges forældre/netværk. Tilsynet vurderer således udfra årets tilsynsbesøg at Tagkærgård lever op til det de skal jf. lovgivningen, godkendelsen og det beskrevne på tilbudsportal, hjemmeside. Tilsynet vurderer, at det nyopstartede afrusning/udredningstilbud Tagskægget er kommet godt i gang i de nye fysiske rammer. Målgruppe: Tilsynet vurderer, at målgruppen stemmer overens med den beskrevne målgruppe for tilbuddet. Tilsynet har i ét tilfælde påpeget at en ung ikke tilhørte målgruppen. Den unge er nu videre i anden foranstaltning. Stemning: Tilsynet vurderer at stemningen er god og præget af både engagerede medarbejdere og ledelse. Der opleves at være stabilitet i personalegruppen. Leder beskriver at han har fokus på fagligheden og kulturen i den samlede personalegruppe. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene både i forhold til den faglige del og den kollegiale/ledelsesmæssige del. Pædagogisk praksis: Tilsynet vurderer at den pædagogiske indsats styrker og udvikler de unges personlige, faglige og sociale kompetencer så de forbliver ude af misbruget og står bedre rustet til at komme i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Det er tilsynets oplevelse at de unge ved at deltage i kunstterapi og gruppeterapi på fastlagte tidspunkter gennemgår en meget positiv personlig udvikling som hjælper de unge til fremadrettet at kunne agere i samfundet. En af de unge udtaler: Der er meget struktur, og det er lidt træls, men måske alligevel meget godt. En af de unge fortæller positivt at det er godt at der er så meget voksenkontakt på Tagkærgaard. En af de unge fortæller at det bedste ved opholdet er: aftenrunden hvor de unge på skift fortæller hinanden om hvordan dagen er gået, hvad der har været godt/knap så godt. Hvad der er svært ligenu osv. På ét punkt vedrørende beslutning om fællesregler, oplever tilsynet, at Tagkærgaard kunne blive endnu bedre til at inddrage de unge på en demokratisk og solidarisk måde så det på den måde kunne bidrage til læring og forståelse for reglerne. Tilsynet opfordrer til at de unge får udleveret skriftligt regelsæt ved indskrivning både på Tagkærgaard, Det Lille Kollegie og på Tagskægget idet der i praksis opleves at være forskellige regler på de 3 forskellige afdelinger. Tilsynet anerkender positivt at der udenfor det fastlagte skema i hverdagen kan planlægges både faste aktiviteter i forbindelse med højtider, ferieture osv. samt spontane aktiviteter i fritiden og i weekender. En af de unge fortæller om den seneste ferie, en god tur med fokus på noget andet end arbejde, regler og terapi. Eksternt samarbejde: Tilsynet bemærker positivt at Tagkærgaard arbejder målrettet på at samarbejde med ungdomspsykiatrisk afdeling i de tilfælde hvor de unge, udover misbrugsproblemer, også har psykiske problemstillinger. Samarbejdet med kommuner og psykiatrisk afdeling vurderes i de fleste tilfælde som

7 ok. men det opleves som en udfordring at få voksen psykiatrisk afdeling til bevare kontakten/behandlingen til den unge hvis denne i en periode er i et misbrug af hash eller andre euforiserende stoffer. Tilsynet vurderer, at gensidige skriftlige samarbejdsaftaler med voksenpsykiatrisk afdeling vil kunne sikre at der følges op på de unges psykiske problemstillinger sammenholdt med deres misbrugsproblematikker. En anden udfordring som Tagkærgård oplever i hverdagen er at få koordineret indsatsen når der eksempelvis er hyppige sagsbehandlerskift i den anbringende kommune. Tagkærgård beskriver det eksterne samarbejde som samlet set meget nødvendigt for at give den unge den optimale støtte, men samtidig opleves samarbejdet som meget ressourcekrævende. Journal/dokumentation: IT dokumentationssystemet planner4you anvendes. Der dokumenteres/evalueres løbende med den enkelte unge i skemaform som er et nyt skema som er taget i anvendelse i 2012. De unge måler sig selv udfra forskellige kriterier og indikatorer og i samarbejde med personalet vurderes behovet og niveauet for både deres egen indsats, medarbejders indsats og netværkets indsats. De forskellige indikatorer er eksempelvis: Døgnrytme, aktiviteter, kontakt med familien, kontakt til medarbejderne, kontakter udenfor familien, misbrugsadfærd, kost og ernæring osv. Det nye dokumentationsskema vurderes som velfungerende og som et godt redskab til yderligere inddragelse af de unge i deres egen udvikling. Medicinhåndtering: Pt. dokumenteres ikke ved udlevering af medicin i planner 4 you men der arbejdes på at det fremadrettet skal være muligt. Medicinudlevering og dosering dokumenteres aktuelt i en bog. Medicinhåndtering og medicinændringer foregår ifølge leder i tæt samarbejde med de unges egen læge eller psykiatrisk afdeling/psykiater. Der er medicinkort på den enkelte unge og aflåst medicinskab i kontoret. Der er i 2012 ansat 1 sygeplejerske og 4 medarbejdere har været på medicinhåndteringskurser som en opkvalificering af medicinhåndtering. Personalets faglige kompetencer: Alle medarbejdere som er ansat til socialpædagogisk arbejde med de unge har en socialpædagogisk grunduddannelse hvoraf de 2 af medarbejderne har en ungdomspædagogisk uddannelse på 2 år fra Esbjerg pædagogseminarium. Leder er i gang med lederuddannelse på masterniveau. Hele organisationen Tagkærgård er sammen på en pæd. dag/temadag 2 x årligt. Derudover har der i 2012 været kurser i:førstehjælp,adhd,vold/trusler,rollespil Forum teater / Forum tale. På medarbejderside opleves der at være behov for mere viden om unge med ADHD adfærd. Leder har søgt om midler til ansættelse/indkøb af en diætist til vejledning af de unge men har desværre indtil videre fået afslag. Medarbejderne har tilbud om brug af supervisor ml. 10 12 gange om året.

8 Derudover afholdes personalemøde 1 fast ugedag hvor der er dagsorden, referat fra møderne. På de ugentlige personalemøder gives informationer både om de unge og om Tagkærgaard. Tilsynet vurderer at der er åbenhed og en god stemning på fælles personalemøde til at drøfte forskellige pædagogiske metoder/tilgange og mulige/ikke mulige aktiviteter med de unge. Pårørende: Forældresamarbejdet prioriteres højt på Tagkærgaard som en væsentlig del af behandlingen, selvom forældrene/netværket ofte selv er belastet af forskellige problemstillinger. Forældre og/eller andet netværk deltager aktivt i behandlingen blandt andet ved sammen at deltage i fastlagte weekender på Tagkærgaard. Målet for samarbejdet er, at børn og forældre lærer at forholde sig til hinandens styrker og svagheder og på den måde lærer at omgås hinanden på en konstruktiv måde. Udfordringer/visioner aktuelt og i fremtiden: Leder ønsker at fremadrettet at kunne evaluere udbyttet af indsatsen og effekten af den anvendte pædagogiske metode. Leder oplever det dog som en svær udfordring at udvikle en metode der giver et sandfærdigt og bredt billede af effekten af den pædagogiske metode og den samlede indsats på Tagkærgård. Leder vil arbejde videre med denne udfordring. Tagkærgaard har ønske om fremadrettet at oprette en form for familiehus og et udrykningsteam med fokus på intensivt familiebehandling i familier med teenagebørn. Fysiske rammer: Tilsynet vurderer at kælderværelser i hovedhuset er mørke og generelt trænger til modernisering. Ellers ingen bemærkninger. Uanmeldt tilsyn: Tilsynet vurderer at det uanmeldte tilsynsbesøg bekræfter det beskrevne på det anmeldte tilsyn vedrørende personaleforhold og pædagogisk praksis. Opfølgning på sidste årsrapport: Udarbejde procedurer for nyansatte, mentorordning osv. Svar leder: Der er udarbejdet personalehåndbog som indeholder diverse procedurer, rygeregler, medicininstruks, jobbeskrivelser, bestyrelsessammensætning, samværsregler, beskrivelse af pædagogiske metoder osv. Personalehåndbogen er gennemgået på fælles personalemøde. Tilsynet har fået tilsendt udkast til personalehåndbog. Anbefalinger/bemærkninger: Tilsynet anbefaler: At tilrette hjemmesiden så det oplyste på hjemmesiden og tilbudsportalen stemmer overens. Modernisere kælderværelserne

9 Sikre samarbejdet med psykiatrisk afdeling for de unge der har både misbrugs- og psykiatriske problemstillinger Sikre at personalet har den nødvendige uddannelse set i forhold til de unges problematikker - eksempelvis ADHD. Beskrive regelsættet på Tagkærgaard, Tagskægget og Det Lille Kollegie og udlevere disse til de unge og deres forældre ved indskrivning. at benytte en evalueringsmetode der giver et billede af effekten af behandlingen på Tagkærgård. Leders kommentarer: Leder har læst og godkendt rapporten. Magtindberetninger: ingen Medarbejderne er meget opmærksom på at trække sig, hvis en konflikt eskalerer. Ledelsesmæssigt er det slået fast at medarbejderne ikke må være fysisk og psykisk krænkende overfor de unge. Økonomi: Tilbuddet er underlagt det almindelige løbende økonomiske tilsyn med kontinuerlige budgetopfølgninger. Pædagogisk Konsulent: Charlotte E. Holmen Kolding Kommune marts 2013.