K V A L I TETSRAPPORT PÅ D A G T I LBUDSOMRÅDET 20 1 5 1
Indhold Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 3 Tema 1 Ledelse... 4 Tabel 1. Ledelsens uddannelsesniveau på dagtilbudsområdet i Odder Kommune... 5 Tema 2 Ressourcer... 6 Tabel 2. Kapacitet... 6 Tabel 3. Dagtilbudstyper... 6 Tabel 4. Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper... 9 Tabel 5. Personaleresurser og åbningstid... 9 Tabel 6. Særlige indsatser og specialtilbud... 10 Odder Kommunes dagtilbudsstruktur... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.9 Tabel 7. Takster... 10 BørneIntra i daginstitutionerne... 11 Digital pladsanvisning... 11 Tabel 8. Forældrehenvendelser til Odder Kommune fordelt på henvendelsestyper... 12 Tema 3 Medarbejdere... 12 Tabel 9. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau... 13 Tema 4 Metoder/Processer... 14 ICDP... 14 De pædagogiske læreplaner... 14 Anvendelse af Kompetencehjul i daginstitutionerne i Odder Kommune... 15 Rammer for tilsyn på dagtilbudsområdet... 16 Rammer for kommunal frokostordning... 16 Tema 5 Brugerresultater... 19 Brugertilfredshedsmålinger for dagtilbudsområdet... 19 Den pædagogiske indsats... 19 Samarbejdet med personalet... 20 Samlet tilfredshed med barns dagtilbud... 20 Deltagere i den kommunale frokostordning... 21 Tema 6 Medarbejderresultater... 22 Tabel 10 Sygefravær blandt det pædagogiske personale... 22 Trivselsmåling på dagtilbudsområdet 2012... 22 Tema 7 Faglige resultater... 25 De pædagogiske læreplaner... 25 Kompetenceprofiler... 25 Fordeling piger/drenge årgang 2009... 26 Fordeling piger årgang 2009... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.24 Fordeling drenge årgang 2009... 30 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige... 32 Tabel 11. Sprogvurderinger af 3-årige i Odder Kommune... 33 Overgang til skole og fritidstilbud... 34 Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange... 34 Digitale overgange... 34 Tabel 12. Skoleudsættelser i hhv. kalenderår 2010 og 2012... 35 Tema 8 Øvrige nøgleresultater... 36 Tabel 14. Budgetoverholdelse... 36 2
Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den fu n- gerer som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør et element i det kommunale pædagog i- ske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog med dagtilbuddene. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalite tsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbud s- området. Kvalitetsrapporten udkom første gang i 2011 og udarbejdes herefter hvert andet år. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010, at den nedenstående kommunale kvalitetsmodel anvendes på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Det er samme model, der har dannet udgangspunkt for temaerne i ledelsesaftalerne i Odder Ko m- munes styringskoncept. Kvalitetsmodellen er bygget op med tema 1-4 som indsatser og tema 5-8 som resultater. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Odder Kommunes kvalitetsrapport for dagtilbud er således bygget op omkring temaerne fra kval i- tetsmodellen. 3
Strategien for Fremtidens Dagtilbud I april 2014 vedtog Byrådet i Odder Kommune strategien for Fremtidens Dagtilbud. Sammen med strategien vedtog Byrådet samtidig en række indsatser, som understøttes af strategiens pejlemæ r- ker og principper. Implementeringsplanen for Fremtidens Dagtilbud strækker frem mod 2016, men det må forventes at arbejdet med indsatserne vil fortsætte ud over denne tidshorisont. 4
Tema 1 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Tabel 1. Ledelsens uddannelsesniveau på dagtilbudsområdet i Odder Kommune Antal ledere Ledere i procent Ledelsens uddannelsesniveau 2011 2013 2015 2011 2013 2015 Ledere med diplomuddannelse 2 4 5 14,29 % 33,33 % 35,7 % eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med 4 3 3 28,57 % 25 % 21,4 % diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse 8 5 6 57,14 % 41,67 % 42,9 % i ledelse eller tilsva- rende uddannelse I alt 14 12 14 100 % 100 % 100 % Note: 2011-tallene er opgjort d. 3. oktober 2011, 2013-tallene er opgjort d. 13. november 2013, men 2015-tallene er opgjort d. 23. marts 2015 Tabel 1 viser alene uddannelsesniveauet for daginstitutionslederne samt dagplejen. Afdelingsled e- re og souschefer er således ikke medtaget. Som det ses er det over 50% af lederne, der enten har eller er i gang med en diplomuddannelse i ledelse. 5
Tema 2 Ressourcer Dette afsnit fokuserer på de ressourcemæssige rammer for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dette område omhandler de ressourcer, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det afsluttede regnskabsår 2014. Tabel 2. Kapacitet Kapacitet Antal indskrevne 1 helårsbørn Dækningsgrad 3 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 2011 2013 2015 2011 2013 2015 2011 2013 2015 0-2-årige i dagpleje 369 298 241 53,8 48 43,7 383 346,3 277 0-2-årige i daginstitutions- 54 54,4 55,4 7,9 8,8 10,1 53 53 55,4 til vugge- stuetakst 2-5-årige daginstitution til børnehavetakst 885 823,3 701 90,3 90,3 84,1 883 813,4 691,3 Tabel 2 viser, at det fald der har været i børnetallet i 2014 kan ses i antallet af indskrevne børn i dagplejen. Her er tallet faldet med 57 børn. I børnehaverne ses det samme, her er antallet af indskrevne børn faldet med 122 indskrevne børn. Antallet af indskrevne børn i vu g- gestue er dog næsten uændret. I forhold til dækningsgraden viser tabellen, at dagplejen passer 43,7% af børnene i den aldersgruppe og vuggestuer 10,1 % af samme aldersgruppe. Man kan således se at de resterende 46,2% af børn i aldersgruppen 0-2 år passes udenfor de kommunale tilbud. I forhold til børn i børnehavealderen er billedet et andet. Her passes 84,1% af børnene i aldersgruppen i kommunal børnehave. Dette er dog et væsentligt fald fra 90,3% i 2013. 1 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 2 Antal indskrevne helårsbørn: Antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.09 31.12.09, som ¾ helårsbarn). Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 3 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 6
Tabel 3. Dagtilbudstyper Antal dagtilbud fordelt på forskellige dagtilbudstyper Dagtilbudstyper Dagplejere Vuggestuer Børnehaver Integrerede inst. 2011 2013 2015 2011 2013 2015 2011 2013 2015 2011 2013 2015 Kommunale 109 88 67 1 1 1 9 9 9 1 1 2 Selvejende 0 0 0 3 3 0 0 0 0 Private 1 1 1 1 2 2 0 0 0 Tabel 3 viser, at der i perioden fra 2013 til 2015 har været 2 private børnehaver samt 1 privat vuggestue i Odder Kommune. I samme periode fra 2013 til 2015 er det samlede antal af kommunale og selvejende institutioner faldet fra 12 til 9 institutioner. Antallet af integrerede kommunale institutioner er dog steget fra 1 til 2. 7
Tabel 4 Økonomi Dagtilbudstyper Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Økonomi på årsbasis Bruttodriftsudgifter 4 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Samlet tilskud Samlet antal indskrevne helårsbørn 2011 2013 2015 2011 2013 2015 2011 2013 2015 2011 2013 2015 40.191.266 33.465.48 28.867. 922.000 1.133.273 1.014.645 369 298 241 0 923 2.592.571 2.935.866 2.844.7 69.900 63.580 56.534 21 65 20,7 18 Kommunale og selvejende børnehaver 61.491.451 54.125.22 6 42.855. 149 2.530.400 2.117.691 2.218.625 791 731,8 590 Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Private institutioner 11.535.789 9.484.557 10.725. 407 349.400 318.265 382.138 127 123,9 148,5 0 63.919 169.355 0 3.074.858 6.566.154 0 39 87,3 Privat pasning/ fritvalgsordning 3.963.4 98 4.051.764 3.256.113 60 58,8 52,6 4 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbud stype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 8
Tabel 4 viser en oversigt over økonomien for dagtilbudsområdet opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper. Her kan særligt ses, at omkostningerne til økonomisk og /eller pædagogisk friplads er steget fra 2013 til 2015 for både kommunale børnehaver og integrerede institutioner samt for privatinstitutioner. Der ses dog et fald i denne udgift i ko m- munale vuggestuer. Det samlede tilskud til privat pasningsordning er i perioden 2013-2015 faldet væsentligt, svarende til en nedgang i antallet af børn, der passes i private pasningsordninger. Der gives ikke tilskud til pasning af egne børn i Odder Kommune. Kvalitetsrapporten for Odder Kommune 2015 bygger på tal fra det senest afsluttede regnskabsår nemlig 2014. Dagtilbudsområdet i Odder Kommune bestod i en del af 2014 af 11 daginstitutioner samt Dagplejen. Selvom Børneinstitutionen Skovbakken og Stjernehuset lukkede 31. juli 2014, indgår begge institutioner grundet applicering af regnskabstal i nærværende kvalitetsrapportering. Dagtilbudstyper Tabel 5. Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 5 opgjort i fuldtidspladser 6 pr. pædagogisk medarbejder 7 Personaleressourcer og åbningstid Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 8 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. 2011 2013 2015 2011 2013 2015 2011 2013 2015 Vuggestue 3,3 3,2 3,0 51 51 52,5 6 7 7 Børnehave 5,3 5,8 5,5 51 51 52,5 9 6 7 7 Integrerede daginstitutioner 4,6 5,4 5,6 51 51 52,5 6 7 7 Kommunal dagpleje 3,3 3,4 3,1 48 48 48 6 7 7 5 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.09 31.12.09, som ¾ helårsbarn) 6 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 7 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 8 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normal uge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 9 Pr 1. august 2014 trådte beslutningen om udvidede åbningstider i kraft, hvilket betød en stigning i timer pr uge fra hhv. 51 timer pr uge til 52,5 timer pr uge. 9
Tabel 6. Særlige indsatser og specialtilbud Indsatsområder Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i gennemsnit for året 2011 2013 2015 22,75 28,15 10 29,67 10 9,66 9,42 Tabel 6 viser en løbende stigning i antallet af børn, men støtte i alment dagtilbud. Antallet af børn, der modtager denne form for støtte er således steget fra 22,75 børn i 2011 til 29,67 børn i 2015. Tabel 7. Takster Fuldtidstakst 11 i kroner Årlig fuldtidstakstspris Forældrebetalingsandelen 12 opgjort i procent Dagtilbudstype af beregningsgrundlaget 13 2011 2013 2015 2011 2013 2015 Dagpleje 26.796 28.446 30.063 25 % 25 % 25 % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 33.264 31.042 31.020 25 % 25 % 25 % 41.316 0 0 30 % 0 % 0 % 33.264 31.042 31.020 25 % 25 % 25 % 41.316 0 0 30 % 0 % 0 % 10 Derudover er der 1 helårsbarn fra Odder i Babuska - en institution i Skanderborg. 11 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 12 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2012 max. 30 %, fra 2011 25% + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 13 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap. 12.1.3.3.1 10
Dagtilbudstype 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost Fuldtidstakst 11 i kroner Årlig fuldtidstakstspris Forældrebetalingsandelen 12 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 13 2011 2013 2015 2011 2013 2015 17.776 16.984 17.941 25 % 25 % 25 % 22.737 0 0 30 % 0 % 0 % 17.776 16.984 17.941 25 % 25 % 25 % 22.737 0 0 30 % 0 % 0 % BørneIntra i daginstitutionerne BørneIntra blev implementeret i Odder Kommunes daginstitutionerne i efteråret 2011. Børneintra giver daginstitutionerne et dedikeret intranet, der både i den enkelte institution, på tværs i ko m- munen og i forhold til forældrene skaber større tilgængelighed og sammenhæng. BørneIntra udgør en fælles og sikker platform for kommunens institutioner. Det letter de administrative arbejdsgange og skaber mulighed for pædagogisk koordinering på tværs af institutionerne. Systemets forældredel er med til at lette den daglige kontakt og skabe et tættere forhold mellem forældre og institution. I skolerne benyttes Skoleintra, hvilket bygger på samme platform. Der vil således være en god sammenhæng for forældrene i skiftet fra institution til skole. Med den Fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 arbejdes der på en portalløsning, som også kan rumme dagtilbudsområdet. Portalløsningen sigter på at være én indgang for forældre til kommunikation og dialog med børnenes dagtilbud og skole. Flere institutioner og forældr e- bestyrelser har udtrykt ønske om at udskifte Børneintra med et mere brugervenligt system. Den videre proces i forhold til udskiftning af systemet afventer nærmere afklaring af de funktionaliteten, der kommer med den fælles portalløsning. I forbindelse med etableringen af landsbyordninger inklusiv dagplejen vil både dagpleje.- og institutionsdelen blive oprettet på landsbyordningens Skoleintra. Derved er alt kommunikation og information samlet i en kommunikationskanal og der kan kommunikeres bredt til hele landsbyor d- ningens forældregruppe samt mellem medarbejderne på tværs af skole og Børnehus. Digital pladsanvisning Opskrivning til daginstitutionen sker i Odder Kommune, primært igennem selvbetjeningsløsningen på Odder Kommunes hjemmeside. Forældrene kan både se, hvad de er skrevet op til, se ventelisten, søge friplads (her indsætter systemet selv forældrenes sidste månedsløn fra E-indkomst) og acceptere tilbud samt dagtilbudsplads. Når forældre bruger selvbetjeningsløsningen, går inform a- tionerne direkte ind i fagsystemet (fx ved en indmeldelse). Siden 2011 er der sket en væsentlig 11
stigning i antallet af henvendelser, der kommer igennem selvbetjeningsløsningen. Tabel 8 viser udviklingen i brugen af selvbetjeningsløsningen fra 2011 til 2013. Tabel 8. Digitale forældrehenvendelser til Odder Kommune fordelt på henvendelsestyper Henvendelsestyper Antal henvendelser 2011 (1/1-7/9) 2013 (1/1-7/9) 2015 (1/1-7/9) Udmeldelser 58 156 186 Økonomiske fripladser 56 134 117 Supplerende oplysninger 119 12 7 (ændring af adresse, tlf.nr. mv.) Institutionsønsker (nye ansøgninger, ændring af ønsker mv..) 355 414 478 Med fortsat øget digital selvbetjening er det meningen at alle ovenstående former for he n- vendelser til Pladsanvisningen skal ske digitalt. 12
Tema 3 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på det pædagogiske personales uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og services i forhold til de mål, dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov, den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne fortsat på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår, i dette tilfælde 2014. Tabel 9. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau For de institutioner der er underlagt landsbyordninger, er der kun medtaget tal fra børnehuset og ikke den samlede ledelse. Uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 14 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Stillinger Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 2011 2013 2015 2011 2013 2015 86,6 84,7 84,5 63,26 % 67,81 % 78,90 % 9,3 8 6,0 6,79 % 6,41 % 5,60 % 41 32,2 16,6 29,95 % 25,78 % 15,50 % 2 1 7 1,46 % 0,8 % 6,5 % 2 3 2** 1,46 % 2,4 % 1,8 % **På flere af institutionerne er personalet i gang med enkelte moduler, disse er dog ikke med i optællingen. Tabel 9 viser at der fra 2013 til 2015 er en væsentlig stigning i andelen af personale med en pædagoguddannelse. Dette tal vil med målsætningen fra strategien for Fremtidens Da g- tilbud forventes at stige yderligere de næste år. Ligeledes ses en stigning i personale med relevant diplomuddannelse. 14 Elever tæller som ikke uddannet personale. 13
Tema 4 Metoder/Processer Dette afsnit fokuserer på de metoder og processer, der anvendes i dagtilbuddene i Odder Kommune for at kunne levere ydelser og services i forhold til den relevante lovgivning samt for at nå dagtilbuddenes mål. ICDP I Odder Kommune arbejder dagplejen og alle daginstitutioner ud fra de pædagogiske tanker og metoder, der er grundlaget for ICDP International Childhood Development Programme. Tankerne bag ICDP er, at barnet skal mødes med anerkendelse af relations - og ressourceorienterede voksne. Relationen mellem barn og voksen er altafgørende for et barns udvikling. Det er altid den voksne, der er ansvarlig for at skabe en anerkendende og udviklende relation. Barnets udvikling er afhængig af den kvalitet, der er i relation mellem barnet og den voksne. ICDP er et vejledningsprogram rettet mod omsorgsgiveren. Formålet med programmet er: At fremme barnets udvikling ud fra et relations- og ressourceorienteret perspektiv. At gøre omsorgsgiveren følelsesmæssig tilgængelig overfor barnet. At sætte fokus på det positive i relationen og samspillet mellem barn og omsorgsgiver. At sætte fokus på det barnet kan og barnets intentioner. Uddannelse: Alle pædagoger har ICDP uddannelsen, niveau 1. Pædagogerne har gennemgået en certificeret uddannelse. Pædagogmedhjælperne har gennemført et 5-dags kursus, hvor de har gennemgået de grundlæggende principper og arbejdsmetoder. I dagplejen er alle dagplejepædagoger uddannet, så de kan vejlede dagplejerne. I Dagplejen er der iværksat tre ugers efteruddannelse for alle dagplejere i AMU regi på Social- og sundhedsskolen i Aarhus. Alle dagplejere har gennemført de første to ugers kursus i; Anerkendende Pædagogik og Anerkendende Kommunikation. Mange har været af sted på modul 3 i Inklusion, og dette færdi g- gøres i løbet af 2015. Desuden har alle dagplejere gennemført 3 ugers grundkursus, samt 1. hjælps kursus, som opdateres løbende. En del dagplejere, har efteruddannelse vedr. For tidlig fødte børn. Metoderne, der anvendes for at opnå de ønskede mål, er, iagttagelser, video-optagelser med efterfølgende analyse og refleksion (af den voksens handlinger og kompenser). Der fokuseres altid på det, der lykkes, de gode situationer. For at opnå de ønskede resultater kræver det, at de voksne sætter sig selv i spil og er i stand til at reflektere over egne handlinger. De pædagogiske læreplaner 15 De pædagogiske læreplaner har været lovpligtige siden det blev stadfæstet i Lov om Social Se r- vice. Denne lov er dog siden hen blevet hentet over i dagtilbudsloven. I 8 i Dagtilbudsloven blev der d. 26. december 2013 bekendtgjort, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0 6 år. Den pædagogiske læreplan skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læringen skal ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne i dagtilbuddet skaber og understøtter situati o- ner, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulering. Således at børnene igennem legen og samværet med andre udvikler deres fantasi og tænkning. Børnene lærer 15 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 14
at håndtere forskelligheder og at de i dialogen med andre lærer at løse konflikter og de demokratiske processer. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skole. Læreplans temaer. Den pædagogiske læreplan indeholder følgende temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. De pædagogiske læreplaner dokumenterer de 0 6 åriges læring og udvikling. Der arbejdes løbende med de 6 læreplans temaer. For at muliggøre sammenhænge og fælles indsatsområder for daginstitutioner og skolefritidsordninger, samt for at fortsætte det gode arbejde med overgange, er det blevet besluttet at daginstitutioner, dagplejen, SFO og børnehaveklasserne koordinerer arbejdet med læreplanstemaer. Dette giver mulighed for at lave fælles arrangementer og indsatser, hvor det skønnes relevant. Der er således et særligt fokus på 2 læreplans temaer ad gangen, så et barn igennem et helt børnehaveliv når igennem alle 6 temaer. I Dagplejen arbejdes der sideløbende med alle områder, da børnene ofte er indmeldt i Dagplejen i en kortere periode end det er tilfældet i en børnehave. Temaerne kobles på denne måde: 2015: Natur og naturfænomener samt social kompetence 2016: Kulturelle udtryksformer samt barnets alsidige personlige udvikling 2017: Sprog samt krop og bevægelse Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, de r iværksættes for at nå målene for de enkelte læreplans temaer. De enkelte institutioners pædagogiske læreplaner kan ses på institutionens hjemmeside og på bø r- neintra. Anvendelse af Kompetencehjul i daginstitutionerne i Odder Kommune Kompetencehjulet er et pædagogisk redskab, der anvendes til at kortlægge det enkelte barns kompetencer, ressourcer og nærmeste udviklingszone. Kompetencehjulet er bygget op over de 6 temaer fra den pædagogiske læreplan. Udover mulighederne for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde således, at både det enkelte barn og gruppen har optimale udviklingsbetingelser, anvendes Kompetencehjulet også i det tværfaglige samarbejde. Ved henvisning til eksempelvis talepædagog eller psykolog medsendes kopi af Kompetencehjulet, og i forbindelse med ansøgning om støttetimer er det Kompetencehjulet, der danner grundlag for tildeling af timer. Til ansøgning af støttetimer er der til Odder Kommune udarbejdet hhv. ansøgningsskema og skema til revisitering, således, at de nu ligger elektronisk i tilknytning til Kompetencehjulet. Denne 15
ensartethed i beskrivelse af et barn giver Visitationsudvalget bedre muligheder for at sikre en stø r- re retfærdighed i tildelingen af støttetimer. Kompetencehjulet kan også anvendes i forbindelse med overgang til skole. Udover anvendelsen i forbindelse med eksterne samarbejdspartnere giver Kompetencehjulet også mulighed for intern evaluering af de pædagogiske mål og handleplaner. Rammer for tilsyn på dagtilbudsområdet Odder Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud beliggende i kommunen. Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud, hvori der indgår kommunal finansiering. Det vil sige kommunal og privat dagpleje, kommunale, selvejende og private daginstitutioner for børn op til skolea l- deren, samt private pasningsordninger. Kommunen skal endvidere føre tilsyn med børn, som bor i kommunen, men går i dagtilbud i en anden kommune. Desuden har kommunen pligt til at føre tilsyn med private pasningsordninger, hvor der passes flere end 2 børn, selvom der ikke indgår offentligt tilskud. Forpligtelsen til at føre tilsyn med dagtilbuddene beskrives i Vejledning til Dagtilbudsloven fra 06.05.2009 kapitel 7. Det fremgår blandt andet af vejledningen, at: Tilsynsforpligtelsen retter sig mod både det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaven udføres. Tilsynet omfatter udover det pædagogiske, også tilsyn med de økonomiske forhold i tilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Kommunalbestyrelsen har dog ikke tilsynsansvar for privatinstitutioners økonomi og rentabilitet. Ansvar for og pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov Sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen, og at den ydelse, dagtilbuddene leverer til forældre og børn, er i overensstemmelse med det servic e- niveau, kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen Tilsyn med børn, som bor i kommunen, men som bruger anden kommunes dagtilbud, såfremt det ikke er aftalt, at institutionskommunen fører tilsynet. Byrådet i Odder Kommune har vedtaget følgende rammer for tilsyn med dagtilbud i Odder Kommune: Rammerne for tilsyn i Odder Kommune fremgår af kommunens hjemmeside. Rammer for kommunal frokostordning Med den nuværende lovgivning vedr. fleksibel frokostordning skal kommunen sikre at der tilb y- des frokostordning i alle daginstitutioner. I forbindelse med implementeringen af fleksibel frokostordning i dagtilbud har Byrådet i Odder Kommune vedtaget ændrede styrelsesvedtægter for dagtilbud i Odder Kommune. I styrelsesvedtægterne er indskrevet rammerne for fleksibel frokostordning i Odder Kommune. 16
Den kommunale frokostordning i Odder Kommune omfatter i udgangspunktet alle kommunens daginstitutioner. Byrådet har dog som udgangspunkt valgt at undtage de børnegrupper i en daginstitution, som er normeret til at modtage en særlig gruppe børn med fysiske og/eller psykiske handicap samt skovog busbørnehaver fra den kommunale frokostordning. Når frokost ikke er en del af dagtilbudsydelsen kan forældrebestyrelsen hvert andet år vælge fr o- kostordningen fra. Dette er indtil videre sket i alle daginstitutioner på nær én. Byrådet har med vedtagelsen af strategien for Fremtidens Dagtilbud tilkendegivet, at man ønsker at flere børn i Odder Kommune får frokost igennem en kommunal frokostordning. I stedet for den nuværende ordning med kun én leverandør til alle kommunale institutioner åbnes der nu op for en mere fleksibel tilgang, hvor der kan laves lokale løsninger i de enkelte institutioner. Det kunne således tænkes, at man i en institution valgte at indgå aftale med en nærliggende højskole om levering af frokost til daginstitutionen. En anden institution ville måske vælge at genoptage tidligere praksis med deltidsansat i køkkenet. I landsbyordninger kunne man vælge at lade skolens kantine lave maden til børnene i daginstitutionen. Flere daginstitutioner kunne vælge at samarbejde om produktion af frokost til disse institutioner og endnu andre kunne vælge at købe frokosten hos nogle af de firmaer, der levere frokostordninger. Med denne model kan den enkelte frokostordning i langt højere grad kunne tilpasses de ønsker, behov og muligheder der er i de enkelte institutioner. På baggrund af kritikken af den tidligere ordning, hvor der ikke er mulighed for fleksible løsni n- ger kan det forventes, at færre forældrebestyrelser ønsker at fravælge frokostordningen, hvis den kan tilpasses lokalt. Odder Kommune har pligt til at sikre, at der tilbydes en frokostordning i alle institutioner samt at forældrene minimum hvert andet år får mulighed for at fravælge denne frokostordning. Med en fleksibel frokostordning skal alle institutionerne således forpligtes til at sikre, at der er tilbud om frokostordning i samtlige institutioner. Omkostningerne til frokostordningen afholdes, som det sker nu, i den institution, der har frokos t- ordning. Dette sker ved at forældrene indbetaler et fast beløb, der skal dække udgifterne til frokostordningen. Byrådet vedtager en maksimal pris for frokostordningerne. Denne er i øjeblikket fastsat til 520 kr. om måneden. Der gives både økonomisk friplads og søskendetilskud til frokos t- ordning. Ordningen skal hvile i sig selv. Der må således hverken skabes overskud eller underskud og driften skal holdes adskilt fra institutionens øvrige budget. Frokostordningerne skal ligeledes opfylde kravene til sund kost for aldersgruppen, som det er beskrevet i de til enhver tid gældende officielle danske anbefalinger for kost til børn i den relevante aldersgruppe. 17
For at give institutionerne og forældrebestyrelserne mulighed for tidsmæssigt at kunne udarbejde kvalificerede forslag til frokostordninger i de enkelte institutioner har Byrådet d ispenseret fra styrelsesvedtægterne på dagtilbudsområdet, så forældrebestyrelserne til juni 2015 får mulighed for at beslutte om det lokale forslag til frokostordning skal fravælges eller ej. Hvis frokostordningen ikke fravælges er det meningen at den skal træde i kraft til januar 2016. 18
Tema 5 Brugerresultater Dette afsnit omhandler de brugerresultater, som måles på dagtilbudsområdet. Brugerresultaterne skal ses i sammenhæng med de indsatser som er blevet beskrevet under temaerne 1-4. Brugertilfredshedsmålinger for dagtilbudsområdet På baggrund af økonomiaftalen fra 2011 mellem regeringen og KL blev kommunerne anbefalet hvert andet år at offentliggøre sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet for dagtilbudsområdet. En anbefaling som Odder kommune har taget op, da Odder Kommune i starten af 2012 for første gang foretog en tilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet. Herefter vil tilsvarende tilfredshedsmålinger blive gennemført i sidste kvartal hvert andet år. Da der er udarbejdet en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet første gang i slutningen af 2011 og herefter hvert andet år, vil det betyde, at de seneste tal fra en gennemført tilfredshedsundersøgelse altid kan medtages i den efterfølgende kvalitetsrapport. Forældretilfredshedsundersøgelse 2012 og 2014 på dagtilbudsområdet Nedenstående er et uddrag af forældretilfredshedsundersøgelsen i 2012 og 2014 på dagtilbudsområdet i Odder Kommune. Uddraget er struktureret efter tre parametre Den pædagogiske indsats, Samarbejdet med personalet og Samlet tilfredshed med barns dagtilbud - som tilsammen udgør succesmål for forældretilfredsheden. Tilfredsheden måles på en skala fra 1-5, hvor 5 svarer til maksimal forældretilfredshed. Inden undersøgelsen blev gennemført blev der fastsat et mål for tilfredsheden på 3,5. Den pædagogiske indsats Figur 1 nedenfor viser forældrenes aggregerede tilfredshed i forhold til de spørgsmål, der til sa m- men anvendes i vurderingen af Odder Kommunes pædagogiske indsats. Figur 1. Pædagogisk indsats 2012 og 2014 19
Som figuren illustrer, er forældrene mest tilfredse med personalets evne til at få børnene til at føle sig trygge og glade, samt i forhold til personalets omsorg for børnene. Disse spørgsmål topper med en tilfredshed på henholdsvis 4,47 og 4,45 på skalaen fra 1-5. Disse to resultater udgør samtidig nogle af de højeste scorer i undersøgelsen. På begge spørgsmål er der en stigning fra 2012. I forhold til temaet om den pædagogiske indsats er den laveste tilfredsheds score på 4,20. Dette er i forhold til personalets indsats for at begrænse drillerier mellem børnene. Selvom denne score er den laveste i kategorien omkring den pædagogiske indsats, er der stadig tale om en meget høj score på forældretilfredsheden, der ligger væsentligt over gennemsnittet. Der er generelt en forbedring af den pædagogiske indsats sammenlignet med tallene fra 2012. Samarbejdet med personalet I forhold til samarbejdet med det pædagogiske personale fremgår det af figur 2, at forældre til børn i Odder Kommunes evaluerer samarbejdet med personalet meget positivt. Figur 2 viser den gennemsnitlige tilfredshed med forældrenes samarbejde med det pædagogiske personale på en skala fra 1-5. Højest ligger forældrenes tilfredshed med personalets måde at sige farvel til forældrene og barnet med en score på 4,36. Lavest ligger forældrenes tilfredshed med dialogen og samarbejdet mellem forældre og personale med en score på 4,26. Der er dog generelt tale om høje tilfredshedsscorer, der ligger væsentligt over middel, med meget marginale udsving i forhold til hinanden. Det generelle billede er ikke væsentligt anderledes fra undersøgelsesresult a- terne i 2012, hvor de fire tilfredshedsscorer placerer sig i intervallet mellem 4,14 og 4,22. Der ses en generel stigning på de enkelte spørgsmål mellem 0,12 til 0,16 fra 2012 til 2014. Figur 2. Samarbejde med personalet 2012 og 2014 Samlet tilfredshed med barns dagtilbud Nedenfor viser figur 3 forældrenes samlede tilfredshed med daginstitutionen/dagplejen. Forældr e- nes tilfredshed er i 2014 på 4,44 ud af 5 mulige. Det er en positiv udvikling i forældrenes tilfredshed fra 2012, hvor scoren var på 4,29. Herved fremgår det, at forældrenes samlede tilfredshed s- evalueringer med deres barns dagtilbud er yderst positive. 20
Figur 3. Samlet forældretilfredshed 2012 og 2014 Deltagere i den kommunale frokostordning Som beskrevet under tema 4 er der siden 2010 blevet tilbudt en frokostordning i Odder Kommune. Odder Kommune har tidligere valgt kun at have én leverandør af frokost til alle byens institutioner. Siden indførelsen af frokostordningen har forældrebestyrelserne i alle institutioner på nær én gang på gang fravalgt frokostordningen. Der har således siden 2010 kun været frokostordning i én kommunal institution i Odder Komm u- ne. I stedet for den nuværende ordning med kun én leverandør til alle kommunale institutioner åbnes der op for en mere fleksibel tilgang, hvor der kan laves lokale løsninger i de enkelte institutioner. Med denne model kan den enkelte frokostordning i langt højere grad tilpasses de ønsker, behov og muligheder, der er i institutionen. På baggrund af kritikken af den tidligere ordning, hvor der ikke er mulighed for fleksible løsninger kan det forventes, at færre forældrebestyrelser vil fravælge frokostordningen, når den kan tilpasses lokalt. Byrådet har givet dispensation fra styrelsesvedtægterne på dagtilbudsområdet, så forældrebest y- relserne har mulighed for at juni 2015 at træffe beslutning om en frokostordning tilpasset netop deres institution. Hvis frokostordningen ikke fravælges vil den kunne træde i kraft senest januar 2016. 21
Tema 6 Medarbejderresultater Dette afsnit omhandler de medarbejderresultater, som måles på dagtilbudsområdet. Medarbejderresultaterne skal ses i sammenhæng med de indsatser som er blevet beskrevet under temaerne 1-4. Tabel 10 Sygefravær blandt det pædagogiske personale Sygefravær i procent 16 2010 2012 2014 9 % 4,7 % 5,2 % Tallene er taget fra miljøregnskabet, der er udarbejdet i henholdsvis 2010, 2012 og 2014. I 2010 gennemførte Odder Kommune en stor sparerunde. Visse besparelser havde først fuld effekt i 2011. Sygefraværsprocenten for det pædagogiske personale er i undersøgelsen på 5,2 %. Dette er inklusiv nedsat tjeneste, hvilket betyder, at medarbejderen er delvis sygemeldt. Saksild og Gylling børnehuse som er del af landsbyordning, er ikke er med opgørelsen af sygefraværet. Saksild børnehus har en sygefraværsprocent på 3,54 % og Gylling børnehus en på 19,64 % (grundet noget langtidsfravær). De to institutioner ville således påvirke fraværsprocenten i hver sin retning, hvis de havde været med i den samlede opgørelse. Ledernes fravær indgår også i opgørelsen. Trivselsmåling på dagtilbudsområdet Af trivselsmålingen fra 2014 fremgår det, af en samlede vurdering på trivsel, at dagtilbudsområdet ligger på en score på 5,8, der betragtes som god. Trivslen måles på en skala fra 1-7, hvor 6 og 7 svarer til maksimal trivsel. Der laves ikke en sammenligning med trivselsmålingen fra 2013, da parametrene var forskellige, hvilket gør de svært at sammenligne. I trivselsmålingen fremhæves de 5 bedste og 5 dårligste resultater, fremgår hvor medarbejderne i daginstitutionen er henholdsvis mest og mindst tilfredse. Da kvalitetsrapporten er for dagtilbudsområdet, tages udgangspunkt i tal fra dagtilbud i denne trivselsmåling. Der ses dermed ikke på de andre målinger foretaget på børn og unge området eller på Odder Kommunes total. Et resultat mellem 1-3,9 betragtes som ringe. Et resultat mellem 4-4,9 betragtes som middel Et resultat mellem 5-5,9 betragtes som godt Et resultat mellem 6 og 7 betragtes som top. 16 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 22
Figur 4 Gennemsnitlig trivsel for Dagtilbudsområdet Figur 4 viser at trivslen på dagtilbudsområdet ligger noget over trivslen på hele børn- og ungeområdet samt ligger lidt højere end Odder Kommune, total. Figur 5 Top 5 over højest rangeret trivselsområder for Dagtilbudsområdet For at opsummere trivselsmålingen, er der etableret en top 5 liste over de bedste scoringer i trivselsmålingen. 56 % af medarbejderne føler i høj grad, at de kan give udtryk for deres meninger og følelser og samtidig føler 63 % at ledelsen har tillid til, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde. 56 % af medarbejderne føler i høj grad, at de får den hjælp og støtte fra deres kolleger, og at der samtidig er rig mulighed for, at trække på sine kollegaer, hvis der er behov for det. 23
Figur 6 Bund 5 over lavest rangeret trivselsområder for Dagtilbudsområdet Såvel som en top 5 liste over bedste scoringer i trivselsmålingen på dagtilbud, er der også en bund 5, hvor det er den laveste scoring. Kategorierne arbejdsmængde og tidspres samt indflydelse på eget arbejde er lavest rangerende i denne trivselsmåling. Dog i den samlede trivselsmåling er det kun på et spørgsmål vedr. jeg skal ikke overskue for mange ting på en gang i mit arbejde her var kun 9 % enige, hvorfor resultatet betragtes som ringe, mens resten af bund 5 kategoriseres som middel. Kun 8 % af medarbejderne er helt enige i, at deres arbejde ikke er følelsesmæssigt belastende. I forhold til indflydelse på eget arbejde, mener 16 % at være helt enige i, at de har mulighed for at påvirke egne arbejdstider. 24
Tema 7 Faglige resultater Dette afsnit omhandler de faglige resultater, som måles på dagtilbudsområdet. De faglige result a- ter skal ses i sammenhæng med de indsatser som er blevet beskrevet under temaerne 1-4. Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. De pædagogiske læreplaner Hvert år arbejdes der jf. tema 4 om læreplaner særligt intensivt med to af de seks læreplanstemaer. Dokumentation og evaluering. Der sker en løbende dokumentation og evaluering af de 2 aktuelle læreplanstemaer. Dokumentat i- on sker via børneintra, med billeder og tekst, men også igennem video, tegninger, billeder og historier som hænger i den enkelte institution. Evaluering af målene for det enkelte tema sker løbende. De enkelte institutioner har hver deres måde at evaluere på. Evalueringsinstituttet EVA har udarbejdet materiale, som kan bruges til evaluering af det enkelte tema. I evalueringen af det enkelte tema beskrives, hvilke mål den enkelte institution har for hvert tema. I evalueringen beskrives i øvrigt også, hvordan målene skal nås, og hvor man ser tegnene på at læring sker. Dagtilbuddets leder er ansvarlig for, at læreplanen evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte opstillede pædagogiske metoder og aktiviteter opfy l- der de opstillede mål. Kompetenceprofiler Siden 2012 har dagtilbuddene i Odder Kommune arbejdet med kompetencehjulet som et pædagogisk værktøj til kortlægning af børnenes kompetencer. I nærværende kvalitetsrapport er det grundet anvendelse af kompetencehjulet i højere grad blevet muligt at lægge vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer, som har præget tidligere evalueringer a f børnenes færdigheder. Kompetencehjulet I Kompetencehjulet findes den nyeste viden om børns udvikling. Kompetencehjulet er delt op i seks hovedområder: Sociale kompetencer, personlige kompetencer, krop og bevægelse, sprog, natur og naturfænomener, kultur og kulturelle udtryksformer. Disse udgør tilsammen temaerne i "Lov om pædagogiske læreplaner," og sammen er det de vigtige udviklingstemaer i barnets første seks år. Der udarbejdes et hjul over hvert enkelt barns kompetencer, og disse kompetencehjul udgør tilsammen en kompetenceprofil over den samlede 25
gruppe af børn i de enkelte institutioner. Dette betyder, at nogle børn kompetencemæssigt placerer sig over gennemsnitsalderen, mens andre ligger under gennemsnitsalderen. Kompetencehjulet er således et vigtigt pædagogisk redskab, da resultaterne både skaber overblik over, hvordan børnene profiterer af læreplansarbejdet inden for de 6 læreplanstemaer samt indikerer, hvorvidt der er temaer, hvor der skal ske en yderligere indsats. Kompetencehjulet er således medvirkende til at gøre det pædagogiske personale opmærksom på, hvordan de mest hensigtsmæssigt bør arbejde videre med det enkelte barn samt børnegruppen som helhed. Videre fungerer kompetencehjulet som et vigtigt evalueringsredskab til forældresamtaler, hvor pædagogerne kan videregive oplysninger om barnets kompetencer i forhold til forskellige parametre, og derved give forældre råd og vejledning om, hvordan de selv kan hjælpe til udviklingen af deres børn. I Odder Kommune er der udarbejdet et kompetencehjul for alle børn i fra årgang 2009 i institutionerne, mens Dagplejen alene anvender kompetencehjulet på børn med særlige behov. Det er målsætningen, at der med tiden skal udarbejdes et kompetencehjul på alle børn i Odder Kommunes dagtilbud. Resultater Nedenstående figur 7 viser børnene fra årgang 2009 i Odder Kommunes institutioner, som har en gennemsnitsalder på ca. 5,3 år. Pindene ved de seks kompetencehovedområder indikerer, hvorvidt børnene i årgang 2009 følger den kompetencemæssige udvikling, som kan forventes for den pågældende aldersgruppe. Data medregner alle børn - også børn med støttetimer og børn i ressourcegrupper. Som nedenstående figur viser, følges udviklingen i henhold til læreplanstemaerne sprog, natur og naturfænomener, kultur og kulturelle udtryksformer, sociale kompetencer, personlige kompetencer samt krop og bevægelse. Fordeling piger/drenge årgang 2009 Den samlede årgang 2009 i Odder Kommune ligger på næsten alle parametre over eller på linje med det forventede resultat for aldersgennemsnittet. Kun på tre parametre under kultur og kulturelle udtryksformer ligger årgangen under aldersgennemsnittet. Det drejer sig om Musik og sang, som kommunikation, Musikkens håndværkmæssige side samt Musikalsk fantasi, viden og værdier. Figur 7 nedenfor viser denne fordeling. 26
Figur 7. Fordeling over kompetencer for Odder Kommunes børn fra årgang 2009 for 2015. 27
Fordeling piger årgang 2009 Nedenstående figur 8 viser de samlede kompetencer for pigerne fra årgang 2009 i Odder Kommunes institutioner. Pigerne har en gennemsnitsalder på ca.5,3 år. Som figuren indikerer, har pigerne på stort set alle parametre et højere niveau, end deres aldersgennemsnit tilsiger. Særligt godt klarer pigerne sig i forhold til sproglige og bevægelsesmæssige færdigheder, mens deres kompetenceudvikling i forhold til kultur og kulturelle udtryksformer fremmes langsomst. Dog følger pigerne også her den udvikling, som kan forventes ud fra deres alder. Kun på indikatoren Musik og sang som kommunikation ligger pigegruppen under det aldersmæssige gennemsnit. 28
Figur 8. Fordeling over kompetencer for Odder Kommunes piger fra årgang 2009 29
Fordeling drenge årgang 2009 Nedenstående figur 9 viser de samlede kompetencer for drengene fra årgang 2009 i Odder Kommunes institutioner. Drengene har ligeledes en gennemsnitsalder på ca.5,3 år. Som figuren indikerer, har drengene kompetencer på et lavere niveau end pigerne, selvom de er jævnaldrende. Dette er ikke kontroversielt, da piger typisk udvikles og modnes tidligere end drenge. Drengenes kompetenceudvikling følger dog også pænt det kompetenceniveau, de generelt burde have i forhold til deres aldersgennemsnit. Drengene placerer sig således over det, der kan forventes af børn på 5,3 år på næsten alle parametre. Det er kun på et ud af seks hovedområder, hvor drengenes kompetencer falder under den udvikling, der kunne forventes. Det er ligeledes temaet kultur og kulturelle udtryksformer, der fremmes langsomst. Her er drengene under aldersgennemsnittet på 3 parametre. Det drejer sig om musik og sang som kommunikation, Musikalsk fantasi, viden og værdier og Musikkens håndværksmæssige side. Lavest ligger drengene på Musik og sang som kommunikation 30
Figur 9. Fordeling over kompetencer for Odder Kommunes drenge fra årgang 2009 31
Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 17 Odder Kommune tilbyder sprogvurdering til de 3-årige børn hvor der, efter pædagogisk overvejelse, formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Der skal gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvad er formålet med sprogvurderingen? Hvorfor er en sprogvurdering vigtig inden barnet når skolealdren? Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunder- 17 Dagtilbudsloven 11 At identificere børn med potentiel sproglig forsinkelse. At have et værktøj til planlægning af et differentieret sprogmiljø i institutionen. At kunne inkludere forskellige sproglige dimensioner i institutionen. At kunne give individuelle anbefalinger til sproglig indsats. Fordi børn med et dårligt sprog ikke trives så godt som andre børn. Fordi børn med sproglige vanskeligheder er i risikozonen for at have indlæringsproblemer i skolen. Daginstitutionerne i Odder Kommune har meget stor metodefrihed i forhold til udførelsen af opgaverne. Det betyder at institutionerne tilgår sprogvurderingen på den måde, som passer bedst til de børn, der er i den enkelte institution. Det er aftalt at institutionerne kan anvende enten kompetencehjulet eller det sprogvurderingsmateriale, som er udsendt fra Socialministeriet til sprogvurderingerne. Materialet kobles i mange tilfælde med andet materiale eksempelvis Tidlig Registr e- ring Af Sprogudvikling (TRAS ). Pædagogerne i den enkelte institution foretager i samråd med de sprogvurderingsuddannede pædagoger i institutionen en vurdering af hvilke børn der formodes at have behov for støtte i den sproglige udvikling. Der afholdes også løbende konsultative møder med talepædagoger i institutionerne, hvor det pædagogiske personale kan drøfte sprogvurderingerne. Det er pædagogerne i institutionen, der tager kontakt til forældrene og informerer dem om sprogvurderingen. Det er pædagogerne i den enkelte institution, der udfører sprogvurderingerne og laver handleplanerne med forældrene. Hvis sprogvurderingen gennemføres medens barnet stadig er i dagpleje, laves vurderingen af en sprogkonsulent. Materi a- let overdrages herefter til den modtagende institution, så det er i denne opfølgningen og eventuelle indsatser sker. Når sprogvurderingen er gennemført vurderes det, om der skal iværksættes særlige initiativer i forhold til barnet, herunder om der skal tages kontakt til en talepædagog. Hvis der er tale om en særlig indsats, sker der en henvendelse til Odder Kommunes sprogteam, som går ind i opgaverne. Generel indsats Generel bevidsthed om hvordan den sproglige dimension kan indgå i daginstitutionens aktiviteter. 32
støttende indsats? Fokuseret indsats Indsatsen kan tilrettelægges, så et barn eller flere i en gruppe får den nødvendige opmærksomhed omkring sproget i de daglige aktiviteter. Pædagogen kan være med til at vejlede forældrene om, hvordan man kan understøtte barnets sprog i hjemmet. Hvordan inddrages forældrene i sprogvurderingsprocessen? Særlig indsats Der gøres en særlig indsats for barnet med eksempelvis henvisning til en talepædagog. Det er vigtigt, at forældrene deltager aktivt, så barnet oplever udfordringer både i hjemmet og i daginstitutionen. Forældrene inddrages i sprogvurderingen, både med en introduktion til sprogvu r- deringen, samt i forhold til en afrapportering på sprogvurderingen. Tabel 11. Sprogvurderinger af 3-årige i Odder Kommune I Odder Kommune har institutionerne meget stor metodefrihed i forhold til udførelsen af sprogvurdering. Sprogvurderinger Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke Børn 2013 Børn 2015 Procent/andel af kommunens 3-årige 2012 Procent/andel af kommunens 3-årige 2014 Generel indsats 65 110 20,31 % 54,18 % Fokuseret indsats 51 16 15,94 % 7,88 % Særlig indsats 11 4 3,44 % 1,97 % Generel indsats 0 0* Fokuseret indsats 0 0 Særlig indsats 0 0 15 timer ugentlig 0 0 er i dagtilbud og tildelt * Der har tidligere i 2014 været 2 børn udenfor dagtilbud, men begge begyndte kort tid efter i daginstitution. Tabel 4 viser en opgørelse af de indsatser, der er sat i værk på baggrund af sprogvurderingerne. Her ses det at der fra 2013 til 2015 er sket en voldsom stigning i antallet af børn, der anbefales en generel indsats. Således anbefales 54,18 % af det samlede antal 3-årige i Odder Kommune denne indsats. Problematikken med institutionernes metodefrihed i forhold til sprogvurderingerne kan med tiden have resulteret i en forståelsesmæssig glidning af begreberne i forhold til 33