KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2012 TØNDER KOMMUNE

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2012 TØNDER KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 4 Faglige resultater... 5 De pædagogiske læreplaner... 5 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Overgang til skole og fritidstilbud Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Overordnede politiske mål for fagområdet Særlig fokus på følgende områder i perioden frem til Øvrige politiske mål

3 KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Tønder kommune Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksis-felt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. 3

4 Temaerne er Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Flere oplysninger om modellen på 4

5 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerne-ydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, prak-sisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 Måned og årstal for seneste evaluering: August 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj I 2012 har 4 kommunale områdeinstitutioner og, 5 selvejende dagtilbud, evalueret deres pædagogiske læreplan ved deltagelse i et fokusgruppeinterview. Målet med fokusgruppeinterview, har været at generere viden til forvaltningen og det politiske niveau, herunder bidrage til læring og vidensdeling blandt lederne. Udgangspunktet for fokusgruppeinterviewet har været en spørgeguide indenfor følgende emner: Evaluering i forhold til de 6 temaer: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Metodevalg i institutionerne. Dokumentationsformer for tegn på læring. Positive indsatser for børn med særlige behov Børnemiljøet Inddragelse af forældrebestyrelsen Udvikling og tiltag Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Udvikling Temaet er generelt indlejret i alle former for samspil i daglig praksis og i øvrige temaer. Barnets trivsel og udvikling er i fokus i alle henseende. Der laves iagttagelser og observationer af barnets tegn på trivsel og udvikling. Fokus på børnemiljøet. Kurser i forhold til barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer Evalueringsresultat Udvikling Dagtilbuddene arbejder med børnenes sociale kompetencer, bl.a. gennem fri for mobberi Der ses tegn på øget sociale kompetencer når der arbejdes systematisk med temaet. Børnene er blevet mere opmærksomme overfor hinanden, de hjælper hinanden og anvender f.eks. stop tegnet Fortsat fokus på Fri for mobberi samt fokus på forældreinddragelse. 6

7 Sproglig udvikling Evalue- Dagtilbuddene har haft øget fokus på barnets sproglige udvikling. Sprogpakken, har bidraget med viden og har skabt større fokus på sprogudviklingen. Der arbejdes med sprog som tilrettelagte aktiviteter og gennem "samtalen i hverdagen". I forhold til tosprogede er der gjort positive erfaringer med udarbejdelse af fælles handleplan Ny SMITTE i samarbejde med tosprogspædagogen. I forhold til tosprogede børn er der gjort erfaringer med: At små børn der starter i en småbørnsgruppe, ofte taler dansk på niveau med jævnaldrene når de er 3 år. Hvorfor der ofte ikke er grundlag for at sprogvurdere dem i treårsalderen. At tosprogede i enkelte tilfælde, taler bedre dansk end jævnaldrene etsprogede danske børn. At tosprogspædagogen og barnets kontakt pædagog i fællesskab udarbejder læringsmål og handleplan for en fokuseret indsat. Udvikling Fortsat fokus på udarbejdelse af fælles læringsmål og handleplaner ud fra et inklusionsperspektiv. Udarbejdelse af handleplan for en sprog- og læsepolitik Krop og bevægelse ringsre- sultat Evalueringsresultat Udvikling 6 dagtilbud har haft særlig fokus på bevægelse og leg gennem et samarbejde med DGI og er certificerede som Idræt, leg og bevægelses institutioner. Øvrige dagtilbud inddrager ligeledes leg og bevægelse i hverdagen og som en fokuseret indsats en periode. Fortsat øget opmærksomhed på bevægelse i hverdagen. At se muligheder i de fysiske rammer det enkelte dagtilbud har til rådighed. 7

8 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Udvikling Børnene har gode muligheder for at få erfaringer med og kendskab til naturen og miljøet omkring dem, gennem ture og oplevelser i det nære. Gennem et projekt skraldiade er børnenes opmærksomhed øget i forhold til efterladt skrald i naturen. Børnene er blevet mere aktive i at samle skrald op i naturen. Der er gjort positive erfaringer med Økobaser som er en base i naturen, hvor der forefindes de vigtigste redskaber til at undersøge naturen og til at lave bål og læhegn. Styrkelse af naturen som pædagogisk læringsrum bl.a. ved at Tønder Kommune er science kommune hvor nationalparken udnyttes som læringsmiljø. Udarbejdelse af en grøn handleplan Grønne spirer Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Udvikling Der arbejdes med kulturelle udtryksformer bl.a. gennem teater og cirkus og musical m.v. Børnene får i deres hverdag kendskab til dansk kultur og dagtilbuddets traditioner. Børnene lærer at udtrykke sig ved at tegne og male, lytte til og bevæge sig til musik, og de får kendskab til sprog, fortælling og historie i dagligdagen. At skabe øget kendskab til andre kulturer for at understøtte børnenes kendskab til mangfoldighed. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evalue- ringsre- sultat Der er fokus på tidlig opsporing, tidlig indsats og inklusion Der har været gennemført kurser for alle medarbejdere i 2009 i forhold til social inklusion. Der er ansat en Projektkoordinator som vejleder og rådgiver medarbejdere i forhold til småbørn med særlige behov. Der er gennemført kurser om små børns udvikling Der er udbudt diplomuddannelse i specialpædagogik. 2 Dagtilbudsloven 1 8

9 Samlet set har indsatsen bidraget med resultater som: Øget viden og opmærksomhed i forhold til børn med særlige behov. Øget fokus på det kontekstuelle perspektiv Fokus på barnets ressourcer og muligheder for læring Der visiteres støtte til børn med særlige behov i almenområdet, dagtilbuddene søger at justere konteksten før der søges timer til ekstra støtte. Børn visiteres til specialgrupper, hvor den pædagogiske praksis ikke kan opfylde barnets behov for trivsel, udvikling og læring.. Udvikling Fortsat fokus på tidlig indsats og opsporing, samt udvikling af det kontekstuelle perspektiv. Fokus på tværfagligt samarbejde. Fortsat fokus på uddannelse. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat Udvikling Det gives generelt udtryk for at kurset Den nødvendige opmærksomhed og social inklusion har bidraget med viden og redskaber til anvendelse i daglig praksis, eksempler fra praksis er: Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer, hvilket bidrager til, at de øvrige børns interesse for barnet stiger, barnet opnår derved en ny status i fællesskabet. Fokus på tidlig indsats, inddragelse af forældre i samarbejdet. Struktur og systematik i arbejdet Didaktiske modeller som LP, Udviklingsspiralen, KVADO og Ny SMITTE- hvor (I) er lig med inklusionsperspektivet. Inklusionsperspektivet er med i alle sammenhænge. Mindre børnegrupper bidrager, at børn med særlige behov, bedre kan overskue rammerne og i højere grad være deltager i et fællesskab. Udegrupper bidrager til rummelige rammer, samt øget muligheder for læring gennem fysisk udfoldelse. Kontaktperson for barnet og familien Konkrete handleplaner for arbejdet vedr. børn i udsatte positioner. Fortsat fokus på udvikling af det pædagogiske arbejde med henblik på at understøtte det enkelte barns trivsel, udvikling og læring i et socialt inklusionsperspektiv. 9

10 Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalue- ringsre- sultat Dagtilbuddene har anvendt Børnemiljøtermometeret til at undersøge børnemiljøet. Resultaterne af Børnemiljøtermometeret implementeres i de pæd. læreplaner for Eks. på måling af generel tilfredshed fra Børnemiljøtermometeret i nov er at 84,2% er glade for at gå i børnehave, 12,7% er nogen gange og 3,1% er ikke glade for at gå i børnehave. Udvikling Der er fortsat behov for at arbejde målrettet med social inklusion. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Generelt har arbejdet styrket og kvalificeret det pædagogiske arbejde. Vedtagne rammer og retningslinjer bidrager til at systematiserer indholdet. Generelt vises der interesse for øget systematik i forhold til udarbejdelses af læringsmål, metode, og en tydeligere evalueringskultur. Viden, planlægning og øget systematik bidrager til udvikling af praksis. Lederne vurderer at der er behov for forberedelsestid/refleksionstid for at kunne kvalificere planlægningen, dokumentationen og evalueringen. 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 10

11 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprog-understøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? Nej kun til børn der formodes at have behov for støtte i den sproglige udvikling. 4 Dagtilbudsloven 11 11

12 Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Det elektroniske sprogmateriale fra Mikroværkstedet anvendes indtil Sprogværkstøjet fra Rambøll, er klar til anvendelse. Alle institutioner har en sprogansvarlig pædagog, der står for sprogvurderingen. Der foretages en sproglig afdækning af alle 2 årige der er i dagpleje eller småbørnsgruppe. Der gennemføres sprogvurdering af alle børn omkring 3 år, der er optaget i dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der indikerer en formodning om, at barnet kan have behov for støtte i den sproglige udvikling. Vedr. børn omkring 3 år, der ikke er i dagtilbud, sender forvaltningen brev til forældrene, og der laves dernæst aftale om en sprogvurdering i hjemmet. Hvem udfører sprogvurderingerne? I dagtilbuddene gennemføres sprogvurderingen af den sprogansvarlige pædagog der har deltaget i kurser vedr. sprogvurderinger. For børn der ikke er i dagtilbud, varetages sprogvurderingen af en talehørekonsulent. Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Sprogunderstøttende indsats i forhold til Generel indsats Da er der fokus på samtalen i hverdagen hvor børnene får sproglig opmærksomhed gennem relationer, handlinger og forskellige aktiviteter. Fokuseret indsats Generelt arbejdes der med mindre grupper, hvor sproget er i fokus. Særlig indsats institutionen udarbejder handleplan og samarbejder med PPR i forhold til konsultativ rådgivning. 12

13 Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 12. september 2012 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel 56 22,6 % indsats Fokuseret 5,6 % indsats 14 Særlig indsats 20 8,1 % Generel 19 4,0 % indsats Fokuseret indsats 0 Særlig 0,8 % fokuseret 2 indsats 15 timer ugentlig 0 13

14 Overgang til skole og fritidstilbud 5 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Der afvikles afleveringsmøder mellem dagplejen og dagtilbud i forhold til børn med særlige behov. Der er mulighed for flydende overgang mellem småbørnsgruppe og børnehave i integrerede institutioner. Der gennemføres forsøg med rullende skolestart i 3 ud af 4 skoledistrikter. Der tages udgangspunkt i: Respekten for det enkelte menneske og anerkendelsen af, at alle er forskellige. Det enkelte menneske er unikt både som selvstændigt individ og i kraft af fællesskaber og samvær med andre mennesker. Der stilles krav til den enkelte om at bidrage til fællesskabet. At al læring tager afsæt i, at børn er forskellige og derfor også lærer på forskellig måde. Pædagoger og undervisere anerkender det enkelte barn som det, det er, og baserer læring på, at børnene er aktive i deres egen læreproces. Konkrete forsøg med førskoletilbud og rullende skolestart, danner baggrund for beslutning om eventuel indførsel af ordninger generelt eller lokalt. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2012/13 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 12 6,5 % af 6-årige drenge Piger 9 4,8 % af 6-årige piger I alt 21 5,6 % af 6-årige 5 Dagtilbudsloven 7 stk

15 Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Opgjort jul./aug Kapacitet Antal indskrevne 6 helårsbørn 7 8 (Regnskabstal) Dækningsgrad 9 (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje % årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst % % 1083 Antal pladser (Budgettal) 6 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 7 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 8 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 9 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 15

16 Opgjort jul./aug Dagtilbudsty per 10 Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Puljeordninger Antal integrered e institutione r Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Dagtilbudsområdet i Tønder Kommune består siden 1. januar 2012 af 4 kommunale områdeinstitutioner, som er organiseret med 2 7 filialer under området. 7 selvejende institutioner, 1 kommunal dagpleje Herudover findes der private børnepassere samt 4 privatinstitutioner. De private tilbud udgør ikke en del af de kommunale tilbud. 10 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 16

17 Opgjort jul./aug Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 11 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunale og selvejende integrerede daginstitu-tioner Privat dagpleje Private institutioner Privat pas ning/fritvalg- ordning Puljeordninger Pasning af egne børn Samlede udgift til søskendetilskud kr. Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: ingen 11 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 17

18 Opgjort jul./aug Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 12 opgjort i fuldtidspladser 13 pr. pædagogisk medarbejder 14 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 15 Vuggestue 3,592 49,5 2 Børnehave 7,081 49,5 2 Integrerede daginstitutioner 6,580 49,5 2 Kommunal dagpleje 3, Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 13 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 14 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 15 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 18

19 Opgjort jul./aug Fuldtidstakst 16 for indeværende år Dagpleje % Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 17 opgjort i procent af beregningsgrundlaget årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost % % % Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 18 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

20 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Opgjort jul./aug Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 19 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger 158,36 66,82 % 11,19 4,70 % 68,09 28,65 % 1,8 1,11 % 2 1,23 % Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 19 Elever tæller som ikke uddannet personale. 20

21 Opgjort jul./aug Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. Sygefravær i procent 21 fuldtidsstillinger 20 Antal sygedage fremgår ikke af det nye system. 4,70% Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. 20 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 21 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 21

22 Dato for opgørelse: september Ledelsens Antal ledere Ledere i % af kommunens uddannelsesniveau 22 samlede antal ledere på dagtilbud Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 5 15,87 % 2 17,63 % 23 66,50 % 22 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 22

23 Lokale indsatser Resultaterne af kommunens individuelle mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder. Overordnede politiske mål for fagområdet Kommunalbestyrelsen har på mødet den 18. december 2008 godkendt Delpolitik for dagtilbud, Tønder Kommune. Politikken, der er knyttet an til den overordnede børnepolitik, danner baggrund for de lokale indsatsområder, når der skal fastsættes kvalitetsmål i styringsaftalen. Overordnet arbejdes med følgende i perioden frem til 2014 Skabelse af sammenhæng og kontinuitet mellem dagtilbud og skole og af sammenhængende og aldersvarende udfordrende tilbud Optimering af efter- og videreuddannelse af dagtilbuds og skolernes personale En målrettet indsats i forhold til børn og unge med særlige behov Særlig fokus på følgende områder i perioden frem til 2014 Fremme af inkluderende lærings og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har ret til at være aktive deltagere i hverdagslivets fællesskaber. Implementering, dokumentation og evaluering af pædagogiske læreplaner således, at der i dagtilbuddet sikres fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet og bidrage til en harmonisk overgang til skole og fritidslivet. Kvalitetssikring af madordninger i dagtilbud. Styrkelse af naturen som pædagogisk læringsrum bl.a. ved at Tønder Kommune bliver science kommune og at nationalparken udnyttes som naturlig del af læringsmiljøet i dagtilbuddet. Overgang fra dagtilbud til skole skal sættes i fokus, og der skal være gennemført forsøg med førskoletilbud og rullende skolestart som baggrund for beslutning om evt. indførelse af ordninger generelt eller lokalt. Afdække muligheder for etablering af 0-6 års institutioner i byområder, hvor der i dag alene er dagpleje. Øvrige politiske mål Handicappolitik Personalepolitiske mål, herunder sygefravær Digitaliseringsstrategi Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL 23