VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING



Relaterede dokumenter
- og bedre informerede klinikere

CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Fremtidens pacemaker Dataalgoritme forudsiger stød

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen

ETIK ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

PRO-data som redskab til patientinddragelse

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Brugerinddragelse i forskning

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Kom godt fra start med opbygning af jeres projekt TEKNOLOGISK INSTITUT DANIEL FRAGTRUP KONSULENT MASTER OF SCIENCE: CLINICAL SCIENCE AND TECHNOLOGY

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Innovative samarbejder

Seminar for sygeplejefaglige forløbskoordinatorer

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?

Institut for Regional Sundhedsforskning. Sundhedsfaglig Forskning og Uddannelse i Region Syddanmark NØGLETAL

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

esundhedskompetence - som redskab til bedre patientinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Patienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Strategisk udvikling af socialpsykiatrien

Administrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

HVORFOR GØR PATIENTEN IKKE SOM VI SIGER?

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

TELEMEDICIN UDBREDELSE. Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 2. Maj 2017 Center for Social og Sundhed, Konsulent Poul Erik Kristensen

ETIK TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK ANDERSEN

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

Transkript:

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Co-Constructing IT Patientinddragende sundheds-it innovation Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center For Sund Aldring. 20. februar 2012

Gennem IT-innovation forventes der at kunne løses en stor del af sundhedsvæsnets nuværende udfordringer, og skabes mere kvalitet og effektivitet til gavn for både patienter, personale og system. Hvilke udfordringer skal imødegås i sådanne projekter? Karen Dam Andersen, ph.d. stipendiat på projektet, fortæller om erfaringer og udfordringer fra CITH-projektet. ICD-implantat. Kilde: cagmd.com I et tværfagligt samarbejde mellem universiteter og Rigshospitalet udvikles en ITløsning til understøttelse af aflæsning af ICD-implantater på hjertepatienter. Hensigten er at skabe større patientinddragelse og empowerment, samt forbedre kommunikation mellem patient og behandler. I det tværvidenskabelige innovationsprojekt; CITH: Co- Constructing IT har man siden 2008 arbejdet med udvikling af it-systemer til hjælp ved behandling af patienter med indopereret pacemaker (Implanterbar Cardioverter Defibrillator - ICD). CITHprojektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, IT-Universitetet og Rigshospitalet, og involverer både sundheds- professionelle, IT-forskere, sociologer, studentermedhjælpere såvel som patienter og pårørende. I projektet har man arbejdet med at udvikle Egenjournalen; et redskab til at skabe bedre kommunikation mellem ICD-patienter og behandlere, og som ICD-implantat. kan understøtte Kilde: aflæsning cagmd.com og tolkning af ICD ens målinger. ICD en er et implantat (pacemaker), der kan opretholde hjerterytmen og afgive stød til at modvirke uregelmæssig hjerterytme. De aflæses efter indoperering normalt ved fysisk fremmøde på klinikken, og aflæsningerne danner grundlag for fastsættelse af fortsat behandlingsforløb. Udviklingen af en telemedicinsk løsning til aflæsning har imidlertid delvist overfløddigjort patienternes fysiske fremmøde på, da en boks installeret i hjemmet kunne En Implanterbar Cardioverter Defibrillator også kaldet en ICD-enhed er en avanceret pacemaker. Den giver elektrisk stød for at kontrollere livstruende anfald af hurtig hjerterytme, der stammer fra hjertekamrene. De elektriske stød fra en defibrillator genopretter den normale hjerterytme. Samtidig fungerer defibrillatoren som en almindelig pacemaker. En defibrillator kan blandt andet hjælpe personer, som har oplevet hjertestop pga. hurtig hjerterytme eller personer med høj risiko for at få livstruende hurtig hjerterytme som følge af fx arvelig hjertesygdom eller nedsat pumpefunktion, der skyldes en blodprop i hjertet. Kilde: www.hjerteforeningen.dk Værd at vide, Forebyggende Selvmonitorering 2

aflæse automatisk eller patientbetjent, og sende data til klinikken. Denne automatiserede løsning har betydet, at patienten blev mindre aktivt involveret og ikke længere var fysisk til stede i aflæsningsprocessen, og udarbejdelsen af handlingsplaner. I projektet er udgangspunktet, at ved at gå uden om patienten i datagenereringen, gøres patienten inaktiv, og vigtige metoder for tolkning af patientens tilstand fjernes bland andet patientens personlige beretning om hændelsesforløb til at supplere de automatisk genererede rapporter. Således blev der skabt større usikkerhed om målingernes præcision, da patienternes hjælp til fortolkning forsvandt fra monitoreringsprocessen. Med patientjournalen har man ønsket at genintroducere patienten som medspiller i denne proces, med en løsning der kan skabe højere grad af patientinvolvering og empowerment, ved at give patienten mulighed for selv at følge med i aflæsningerne, og give plads til patientens subjektive data. Karen Dam Nielsen, ph.d.- stipendiat ved Folkesundhedsvidenskab, afdeling for Sundhedstjenesteforskning, deltager i projektet i dets anden fase, hvor løsningen skal implementeres i praksis, og fortæller om erfaringerne herfra, samt et forstudie til projektet, der centrerede sig om selvmonitorerings-praksisser og klinik-hjeminfrastruktur (se tidligere artikel) hos blødere, astmatikere og diabetikere. Her var hensigten at kortlægge eksisterende infrastrukturer, og at pege frem mod konceptets potentiale som generisk model for patientinddragelse i kronikerbehandling. Forud for hendes arbejde går 3 års arbejde ved en række andre ph.d.-studerende og forskere, som har udviklet første prototype til konceptet. Hun fortæller, på baggrund af et igangværende litteraturstudie om personal health records, om de forventninger der gerne knyttes an til denne type teknologi, og holder det op imod de erfaringer, man i projekterne har gjort sig vedrørende potentialer og udfordringer for udvikling og implementering af sådanne teknologier. Forventningerne til IT-innovation Forventningerne til IT innovation som middel til at hjælpe en hårdt belastet sundhedssektor er tårnhøje: IT-innovationerne forventes at kunne løse en lang række udfordringer som normalt opfattes som konfliktende; på én gang at kunne skabe øget effektivitet, højere kvalitet, patient empowerment og bedre forretning. I realiteten er der meget lidt erfaring med den faktiske effekt der er igangsat adskilligeprojekter, men ingen er endnu kommet særligt langt med implementering, eller har skabt resultater nok til at kunne påvise den forventede gevinst for alle parter. Mange nye projekter er endnu ikke kommet så langt, og mange andre er forsøgt implementeret indenfor de seneste 10 år, men er lukket ned igen. Således udgår dette et fænomen, hvor forventningerne er tårnhøje, men som der faktisk er ekstremt begrænset erfaring med. Udfordringerne for IT- og sundhedsinnovation Karen Dam Nielsen peger på en række udfordringer der skal medtænkes, når man sætter sig for at foretage IT-innovation indenfor sundhedsområdet: Når man designer nye løsninger, kan man sjældent regne med, at man designer dem til et tomt rum: Brugerne har som regel allerede løsninger, praksisser og teknologier, der fungerer for dem. Tag en midaldrende mand, der er interesseret i at holde øje med sit eget helbred og træffe forebyggende foranstaltninger det er jo Værd at vide, Forebyggende Selvmonitorering 3

ikke sådan, at han ikke allerede har strategier for det, såvel som enten low- eller hightechløsninger, for eksempel købt på nettet. Der vil ofte allerede være eksisterende teknikker, strategier, og praksisser, som man lander midt i. Desuden bruger folk ofte også teknologien på uventede måder, og til andre funktioner end det oprindeligt var hensigten. Derfor er det væsentligt at lægge sig på sinde, at implementering af ny teknologi altid vil være en intervention i eksisterende praksisser: Det kræver omlægning af vaner, arbejdsgange, organisation med mere, og dette er værd at medtænke i udviklingsprocessen, så man ikke forventer, at folk blot af sig selv tager en løsning til sig. Det kræver tid, ressourcer og omtanke at skabe nye handlemåder. Center for IT Innovation skaber og støtter innovative itmiljøer på tværs af alle akademiske discipliner i samarbejde med universitetets fakulteter og eksterne partnere. Kilde: Center For ITinnovations hjemmeside: http://citi.ku.dk/ Eksempel på aflæsnings-løsning der sender data fra patientens hjem til klinikken. Kilde: engadget.com Derfor kræver det også klare mål for brugerne både patienter som slutbrugere, og sundhedspersonalet. Det kræver en ekstra hvor patienterne eller klinikerne ikke nødvendigvis er frivillige og engagerede deltagere med Eksempel på aflæsnings-løsning der sender medansvar data fra for patientens skabelsen hjem af indsats til klinikken. for alle involverede Kilde: engadget.com at få resultater. en ny løsning til at køre, og derfor skal der også være mål og At al denne nursing kræves for at mening med det for alle parter. udføre test og udviklingsarbejde, Desuden er det værd at er en anden indsigt, det er værd medtænke, at den situation, hvor at tage med sig, når man skal tests udføres, nødvendigvis er stable et sådant projekt på væsentligt anderledes en benene. Der kan ligge et utroligt implementering i praksis: De stort arbejde i dette, som brugere, man arbejder med, er forhåbentlig lønner sig, hvis som regel meget mere projektet giver gode resultater, motiverede og samarbejdsvillige men der er naturligvis ingen på grund af deres involvering i garanti. projektet, end folk i hverdagen, der skal bruge produktet på langt Udfordringer gør sig også sigt. Alene den opmærksomhed gældende angående kvalitet og og nursing, man modtager som kvantitet af de data, der deltager i projektet, og det ansvar genereres ved nye man tildeles som leverandør til IT/monitoreringsløsninger. Det er forskning og udvikling, virker værd at overveje, hvornår man meget motiverende for folk. Den producerer data, der er samme omhu kan man ikke anvendelige for handling, eller forvente at møde i hverdagslivet, som skabe nyttige indsigter Værd at vide, Forebyggende Selvmonitorering 4

Information om CITH-projektet: contact@cith.dkhttp://www.cith.dk/ Karen Dam Nielsen, ph.d. stipendiat ved Folkesundhedsvidenskab: kadn@sund.ku.dk Direktør for Center For IT- Innovation ved Københavns Universitet, professor Finn Kensing: kensing@citi.ku.dk omstillingsparathed af klinikerne, der skal tage de nye teknologier til sig men det er muligt, at nogle kan føle sig gået for nært på deres professionelle etik og identitet, når så meget ansvar og oplysning og beslutningskraft lægges over på patienten. Derfor bør det også studeres, hvilke udfordringer der melder sig for de professionelles roller, og hvilke effekter sundhedsinnovationerne har på alle de implicerede. både ud fra patientens og klinikkens perspektiv. Er det noget, som giver indsigt for patienten, eller giver et redskab til handlingsændring? Hvad er information, man kan handle på baggrund af? Især i klinikken er det væsentligt at have sig for øje, hvad der anses som valide data, hvis dette er målet. Det kan være problematisk, hvis patienten bliver opmærksom på eller ængstelig for et potentielt helbredsproblem baseret på data, som ud fra kliniske standarder ikke er valide, og som ud fra klinikerens synspunkt ikke er signifikante. Læs mere: En kommende artikel fortæller mere om CITH s arbejde med aktionsdesign, metoder og udfordringer ved OPI-samarbejder. Kilder: T. Andersen, et al., Designing for collaborative interpretation in telemonitoring: Re-introducing patients as diagnostic agents, Int. J. Med. Inform. (2010), doi:10.1016/j.ijmedinf.2010.09.010 T. Andersen, et al., Design interventions as multiple becomings of health care. Nordic Design Research Conference 2011, Helsinki Karen Dam Nielsen peger desuden på, at der i meget af litteraturen og omtalen af patientinddragende sundhedsit er et enormt patientfokus, hvor der ofte mangler indsigter fra de professionelles vinkel. De sundhedsprofessionelle er også brugere, hvis hverdag og arbejdsgange ændres med nye teknologiske løsninger, og derfor er det også væsentligt at sætte fokus på deres faglige roller, integritet, autoritet, og arbejdsforhold. Der forventes en enorm Værd at vide, Forebyggende Selvmonitorering 5