Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde



Relaterede dokumenter
Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Konference om Det store TTA-projekt

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Resume af forløbsprogram for depression

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017

Guide: Sådan tackler du stress

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Arbejdsmiljø og sygefravær

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

Information til sygemeldte

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Drejebog for håndtering af sygefravær

Sygefraværspolitik for Koncern HR

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

RESSOURCE KONSULENTER

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

ARBEJDSPLADSVURDERING

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Ondt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold

Procedure ved sygefravær

Er du sygemeldt på grund af stress?

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Instruktion. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet, er du velkommen til at ringe til (indsæt relevant kontaktperson). På forhånd tak for din hjælp.

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

2. Håndtering af situationer i undervisningen

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Koncern Personalepolitik

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

Perspektiver på travlhed og stress

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Guide til en god trivselsundersøgelse

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Skabelon for fastholdelsesplan

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Vejledning til kontakt med arbejdspladsen

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Guide til en god trivselsundersøgelse

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Skabelon for fastholdelsesplan

april 7 Tillægsmoduler CAB Center for Afklaring og Beskæftigelse

Af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

vær sygefra værd at vide om

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Medarbejdersamtaler. En medarbejdersamtale bør gennemføres 1 gang om året og den skal løbende følges op : gennemfører vi de aftaler vi laver?

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Procedure ved sygefravær

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

H v i s d u b l i v e r s y g

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Nye sygedagpengeregler

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Transkript:

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos fysio-/ergoterapeuten (herefter: terapeuten ) finder sted, når TTA-Koordinator har vurderet, at der er behov for at inddrage TTA-Teamet. I de første 2 måneder af Det store TTA-projekt kan det være hensigtsmæssigt, at TTA-Koordinator tager sagerne med på den ugentlige tværfaglige konference og sammen med de øvrige fagpersoner vurderer, hvilke sager, der skal visiteres videre til TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. TTA-Koordinator får hjælp til at vurdere eventuel inddragelse af de tværfaglige kompetencer gennem afklaringssamtalen (den strukturerede dialog) og en tolkningsmanual, der er baseret på forskningsmæssig viden om henholdsvis risiko- og ressourcefaktorer i relation til tilbagevenden til arbejde. På baggrund af afklaringssamtalen udfylder TTA- Koordinator et outputskema til de efterfølgende involverede fagpersoner. Terapeuten skal sætte sig grundigt ind i det materiale, som TTA-Koordinator bruger i forbindelse med sit første møde med sygemeldte. I terapeutens afklarende møde tages der udgangspunkt i outputskemaet fra TTA- Koordinators afklarende samtale med den sygemeldte. Informationer forud for terapeutens møde med sygemeldte Konkret bør terapeuten naturligvis sætte sig ind i de foreliggende dokumenter og data vedrørende den enkelte sygemeldte borger inden samtalen, således at terapeuten er fuldt opmærksom på, hvilke temaer der allerede er drøftet i forbindelse med TTA- Koordinators afklarende samtale. Da terapeuten tager udgangspunkt i TTA-Koordinators output-skema, vil der være en række områder, der allerede inden terapeutsamtalen er belyst. Samtidig vil der være områder, der allerede er berørt i samtalen med TTA-Koordinator, men som terapeuten finder det relevant at spørge mere detaljeret ind til. Terapeuten vil sandsynligvis have brug for mere fyldestgørende og detaljerede oplysninger, end der er fremkommet i TTA- Koordinators samtale, for at kunne komme med en kvalificeret anbefaling. Det er vigtigt at gøre den sygemeldte opmærksom på dette overlap i indledningen af samtalen. Mødets formål og indhold Formålet med det afklarende møde hos terapeuten er at afklare: 1. Sygemeldtes fysiske ressourcer og vanskeligheder, samt hvordan disse håndteres 2. Den fysiske helbredssituation sat i relation til tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. Eventuelle fear avoidance problematikker 4. Psykisk sårbarhed (angst, depression, stress) og krop/bevægelse/motion Informationerne skal danne grundlag for en kvalificeret anbefaling af den videre indsats i TTA-processen. Disse anbefalinger drøftes efterfølgende på den tværfaglige konference, som er beslutningstagende i forhold til den videre TTA-proces. Terapeutens afklarende møde forventes ikke at gøre det ud for eller at indeholde en fuld klinisk (fysioterapeutisk) undersøgelse og vurdering. Hvor det er relevant, vil det være naturligt at lave test af fx bevægelighed, styrke og smertefremkaldende bevægelser for at få en bedre vurdering af den sygemeldtes aktuelle funktion. Terapeuten gør brug af sin kliniske indsigt ved at være opmærksom på sygemeldtes fremtræden og hvordan 1

fysiske symptomer påvirker vedkommende. Terapeuten forholder sig også til evt. journalmateriale, informationer fra TTA-Koordinator, samt til den sygemeldtes egne oplysninger. Terapeuten i Det Store TTA-projekt opererer som kliniker, men også som rådgiver, konsulent og samarbejdspartner for den sygemeldte og senere evt. for dennes arbejdsplads. Det er vigtigt, at der i samtalen mellem terapeut og sygemeldte skabes en tryg og anerkendende ramme, der medvirker til at den sygemeldte kan involvere sig aktivt i sin egen TTA-proces. Syv fokusområder for mødet Terapeutens afklarende møde indeholder 7 fokusområder: 1. Præsentation og rammesætning for mødet 2. Den sygemeldte præsenterer sig selv og sin egen opfattelse af den nuværende situation. 3. Aktuel behandlingsindsats 4. Håndtering af vanskeligheder/begrænsninger 5.a Fokus på arbejdsopgaver og -forhold for den sygemeldte i arbejde: Funktioner og forhold i arbejdet med henblik på at afdække helbredsmæssige ressourcer og barrierer i arbejdet 5.b Fokus på arbejde og helbred for den ledige sygemeldte: Helbredsmæssige ressourcer og barrierer i forhold til tidligere og fremtidig beskæftigelse 6. Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler i forhold til en TTA-proces 7. Opsamling på samtalen i forhold til hvad der skal viderebringes til den tværfaglige konference. Samtaleguide Til samtalen er udarbejdet en guide. 1) Præsentation og rammesætning for mødet TTA-terapeuten præsenterer sig selv og sin opgave i TTA, og informerer om rammen for samtalen: Mødets varighed er ca. ¾-1 time Mødets formål og indhold: Mødets formål er, at terapeuten får indhentet uddybende og nuancerede informationer om den sygemeldtes fysiske vanskeligheder og ressourcer, dennes egen opfattelse af sin situation, og de overvejelser vedkommende har angående helbred i relation til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette sætter terapeuten i stand til at videregive supplerende oplysninger til de øvrige TTA-aktører og til sammen med disse at iværksætte en kvalificeret TTA-proces. 2) Den sygemeldte præsenterer sig selv og sin egen opfattelse af den nuværende situation: Her skal terapeuten have de kliniske briller på i forhold til at afdække omfanget af symptomerne. Terapeuten skal være opmærksom på evt. red flags og på, om der er overset noget, som kræver bistand fra terapeuten, eller fra en anden faggruppe: Har du været syg/sygemeldt på samme grundlag tidligere? Har du fået en forklaring på dine symptomer? 2

Fortæl om dine fysiske symptomer og hvordan de påvirker dig i hverdagen og i dit arbejde Er symptomerne opstået i forbindelse med arbejdet? Hvordan var din helbredssituation, da du måtte sygemelde dig? Har du selv eller din arbejdsplads forsøgt at afhjælpe dig i dine arbejdsfunktioner? Hvordan, og med hvilket resultat? 3) Aktuel behandlingsindsats: Afsnittet giver terapeuten et overblik over, hvad der er sat i gang i forhold til at afhjælpe den sygemeldtes symptomer. Vær opmærksom på, om det igangsatte er tilstrækkeligt i forhold til at bringe den sygemeldte videre: Går du til behandling/genoptræning? Fortæl om dette. Er din tilstand status quo/i bedring/ i forværring? Har du et hjemmeprogram? Hvordan bruger du det? (Her kan evt. gennemgås nogle af øvelserne) Er der planer om yderligere behandlingstiltag? Har du selv et ønske om yderligere behandlingstiltag? Tager du noget medicin? Hvordan bruger du din medicin? (er du døgndækket, eller bruger du det som p.n.) 4) Håndtering af vanskeligheder/begrænsninger: Afsnittet giver terapeuten overblik over, hvordan symptomer indvirker på den sygemeldtes hverdag, og hvilke strategier den sygemeldte bruger for at håndtere sine symptomer og begrænsninger: Hvad betyder dine smerter/ubehag for dig i dagligdagen? Hvad gør du i løbet af dagen for at lindre smerter/ubehag? Hvordan klarer du daglige funktioner? Hvordan håndterer du, at du har begrænsninger? Bruger du hjælpemidler, som vi skal være opmærksomme på? Hvad ville du gerne kunne? Har du motionsvaner? Kan du klare nogle af disse i den nuværende situation? Oplysningerne under pkt. 4 kan suppleres med, at den sygemeldte udfylder Patient Specifik Funktionel Status, samt angiver smerteniveau på VAS-skala eller tilsvarende. PSFS skala og VAS skala findes bagerst i dette dokument. TTA-koordinator og TTA-psykolog anvender VAS-skalaen med spørgsmålet: angiv dine gennemsnitlige smerter inden for den seneste uge. 5A): Fokus på arbejdsopgaver og -forhold for den sygemeldte i arbejde: Afsnittet giver en uddybende præsentation af den sygemeldtes arbejdsopgaver og arbejdsforhold, herunder den sygemeldtes egen opfattelse af evt. arbejdsbelastninger set i forhold til helbredsproblemerne. Afsnittet identificerer hvilke forhold i arbejdet, der kan påvirke symptomerne og hermed udgøre barrierer i forhold til TTA, og hvilke, der kan udgøre ressourcer i forhold til TTA. Fortæl om: Dine arbejdsfunktioner Fysiske forhold af betydning for dig i arbejdet: arbejdsstillinger/- bevægelser, løft, skub/træk, ensidigt gentaget arbejde(ega)/variation, enearbejde/ kollegasamarbejde Organisatoriske forhold af betydning for dig i arbejdet: arbejdstid, pauser, tempo, arbejdsmængde, indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet, enearbejde/kollegasamarbejde Indretning af arbejdspladsen 3

Arbejdsredskaber og hjælpemidler opfylder de behovet; er du instrueret i at bruge dem; bruger du dem optimalt? Muligheder/tilbud på arbejdspladsen for eks. individuel planlægning af arbejdstid, hjemmearbejde, flekstid, motionsrum, hvilerum, massage m.m. Forhold til kolleger og ledere 5B): Fokus på arbejde og helbred for den ledige sygemeldte: Afsnittet identificerer helbredsmæssige barrierer og ressourcer hos den sygemeldte i forhold til at etablere tilknytning til arbejdsmarkedet: Fortæl om dine tidligere arbejdserfaringer Fortæl om en evt. sammenhæng mellem tidligere arbejde og belastningsproblemer Fortæl om dine ønsker/behov for evt. hensyn/støtte i forbindelse med at skulle starte på et arbejde 6) Den sygemeldtes egen opfattelse af mål og midler i forhold til en TTAproces: I dette afsnit udforskes den sygemeldtes motivation og tro på at kunne komme tilbage til arbejdet/arbejdsmarkedet på trods af fysiske vanskeligheder: Ud fra det vi nu har snakket om, hvad tænker du så er vigtigst at tage fat på i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdet/arbejdsmarkedet? Hvad kan du gøre? Hvad kan andre gøre? I det omfang det er oplagt umiddelbart at igangsætte eks. øvelser eller anden støttende aktivitet, kan dette aftales under samtalen, og der kan instrueres i konkrete relevante øvelser o.lign. 7) Afrunding af mødet og opsamling på hvad der skal viderebringes til den tværfaglige konference: Mødet afrundes og alle vigtige informationer resumeres for at sikre, at terapeuten har forstået den sygemeldte korrekt. Det aftales, hvad der skal viderebringes til den tværfaglige konference. 4

Bilag 1 til output-skema for fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Basis informationer Borgerens navn: Borgerens cpr.nr.: VAS-skala (Visuel Analog Skala): Registrering på denne VAS-skala, giver mulighed for at registrere din oplevelse af dit smerteniveau i øjeblikket samt ændringer i dette på kortere og længere sigt. Du bedes sætte en markering på linjen nedenfor alt efter, hvordan du vil beskrive din smerte inden for den sidste uge. 0 på skalaen betyder ingen smerter og 10 beskriver den værst tænkelige smerte. Ingen 0 10 Værst tænke- Smerter lige smerter [Skriv tekst]

Bilag 2 til outputskema fra fysio/ergoterapeutens afklaringsmøde Basis informationer Borgerens navn: Borgerens cpr.nr.: Patient Specifik Funktionel Status Instruktion: Undersøgeren læser op og udfylder skemaet. Oplæs ved baseline vurdering: Jeg vil bede dig finde 3 vigtige aktiviteter, som du ikke kan udføre, eller som du har vanskeligt ved at udføre på grund af dit problem. Hvor vanskeligt har du i dag ved at udføre aktivitet 1 (lad patienten score aktiviteten): 2 (lad patienten score aktiviteten): 3 (lad patienten score aktiviteten): Oplæs ved follow-up besøg: Da jeg vurderede dig den (opgiv dato for tidligere vurdering), fortalte du mig, at du havde vanskeligt ved at udføre disse aktiviteter (læs 1,2,3 fra listen). Har du i dag stadig vanskeligheder med aktivitet 1 (lad patienten score aktiviteten): 2 (lad patienten score aktiviteten): 3 (lad patienten score aktiviteten): Scoringsskala (vis patienten skalaen) 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ude af stand til at udføre aktiviteten I stand til at udføre aktiviteten som før problemet opstod Aktivitet Dato /scoring / - / - / - / - 1. 2. 3. 1

2