Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Transkript

1 Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst]

2 Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb i de situationer, hvor det er anbefalet på den tværfaglige konference og efterfølgende aftalt i den fælles planlægning mellem sygemeldte og TTA-Koordinator (og evt. flere fagpersoner). Såfremt den sygemeldte er delvist i arbejde overvejes det, om de opfølgende samtaler med fordel kan foregå på arbejdspladsen. Det er i TTA-Projektets ånd, at mest muligt af den tværfaglige indsats foregår i tilknytning til arbejdspladsen, men der kan være forhold, der taler imod. Det kan fx være, hvis den sygemeldte er svært krisepræget, har et udækket behandlingsbehov, eller hvis sygemeldingen knytter sig til et dårligt psykisk arbejdsmiljø m.m. Såfremt det besluttes at holde samtalerne væk fra arbejdspladsen, bør det løbende gennemtænkes, om situationen har ændret karakter i en grad, så stedet for samtalen skal genovervejes. Ligeledes skal det genovervejes, når en fuldtidssygemeldt bliver delvist raskmeldt, eller en ledig sygemeldt kommer i praktik/optræning. De opfølgende samtaler er ikke behandlende, og det er arbejdslivet, der er i centrum. Der vil ofte være et vist overlap mellem brugbare strategier i arbejdsliv og privatliv, men det er situationer, adfærd og kognition i arbejdslivet, der arbejdes direkte med. Fokus for samtalen er i feltet mellem det personlige og det professionelle. Det vil sige, at der samtalen gives mulighed for at udforske centrale aspekter af den sygemeldtes arbejdsliv i sammenhæng med personlige aspekter (fx tanker, adfærdsmønstre, egenskaber, stærke og svage sider, drømme, ønsker, personlige mål og håb mm.). Det bør tilstræbes at alt, hvad der tales om, skal kunne relateres direkte til den sygemeldtes vanskeligheder i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Samtalen indeholder således ikke en udforskning af det private liv isoleret set. Den sygemeldte er som udgangspunkt en aktiv og ligeværdig deltager i samtalerne, hvor der sættes fokus på ressourcer og potentialer. Det forudsættes, at den sygemeldte har ressourcer og motivation til selv at arbejde målrettet med udvalgte områder eller problemstillinger i TTA processen, og at der på disse områder ønskes udvikling og klarhed, også selvom den sygemeldte selv har svært ved at se sine ressourcer eller selv opfatter dem som værende mangelfulde eller utilstrækkelige. Samtalen er en struktureret dialog, der koncentrerer sig om aktuelle ressourcer og udfordringer/problemer/barrierer i forhold til tilbagevenden til arbejdslivet. Psykologens opgave er at få den sygemeldte til selv at opstille klare mål, afdække egne ressourcer og handlemuligheder, udvikle og træne konstruktive mestringsstrategier gennem brug af den kognitive metode, og herigennem genfinde lysten og troen på sig selv i professionelle sammenhænge. Ved fear avoidance fokuseres der på at udfordre uhensigtsmæssig adfærd og opmuntre sygemeldte til at justere adfærd. Igennem sin faglighed har psykologen i samtalerne mulighed for at formidle grundviden om den sygemeldtes symptombillede og funktionsniveau (psykoedukation og normalisering). Det er afgørende, at psykologen gennemgående i samtalerne refererer tilbage til stress-sårbarheds-modellen og den kognitive adfærdsteori (sårbarhedsfaktorer, udløsende faktorer, vedligeholdende faktorer og beskyttende faktorer) som overordnet forståelsesramme. Alle de opfølgende psykologsamtaler følger en fast skabelon, som er inspireret af samtalestrukturen indenfor den kognitive adfærdsterapeutiske tradition. Den faste struktur har 1

3 blandt andet den fordel, at den efter få samtaler er gennemskuelig og genkendelig for den sygemeldte, som således kan forberede sig og foregribe temaer og metoder. Den faste struktur er på den måde med til at optimere den sygemeldtes tilegnelse af de kognitive metoder, og dermed øge vedkommendes mestring af egen situation. Der kan gennemføres samtaler 1 gang hver uge, hver anden uge eller efter en anden frekvens aftalt med det tværfaglige hold/koordinator. Såfremt de opfølgende psykologsamtaler finder sted på den sygemeldtes arbejdsplads, er frekvensen ligeledes individuelt tilpasset. Samtalerne har 6 faste punkter (samt et indledende punkt vedrørende kontraktformulering ved den første opfølgende samtale (punkt 0)): 0. Kontraktformulering 1. Fælles udarbejdelse af dagsorden 2. Siden sidst 3. Temaer 4. Hjemmearbejde 5. Opsummering af aftaler 6. Evaluering og afrunding af samtalen 0. Kontraktformulering (ved første samtale) Psykologen starter med at aftale formålet for samtalerne med den sygemeldte. Dette formål er i overensstemmelse med den aftalte opfølgningsplan og har denne som ydre ramme. Fokus for samtalerne er forhold, der har med den sygemeldtes psykiske trivsel både på arbejdspladsen og generelt at gøre, men altid med fokus på TTA. Psykologen forklarer sine arbejdsmetoder og understreger, at den sygemeldtes egen registrering, refleksioner, handlinger, adfærd og træning imellem de enkelte samtaler (hjemmearbejdet) er essentielt for et optimalt udbytte. Samtalerne foregår i et samarbejde, hvor begge parter bidrager. Tidsrammen for samtalerne er i alt 1 time: ca. 45 min. til samtalens tematiske indhold og resten af tiden skal bruges på aftale af nye hjemmeopgaver, opsummering samt evaluering. Frekvensen af samtaler. 1. Fælles udarbejdelse af dagsorden Det essentielle ved dette punkt er, at den sygemeldte og psykologen i fællesskab disponerer tiden og aftaler temaer. Det vil være en strukturel ensartet ramme (se nedenfor), men vægtning og indhold vil være forskellig afhængig af individuelle faktorer, herunder eksempelvis om den sygemeldte er helt eller delvist sygemeldt, om samtalerne foregår på arbejdspladsen, om der er progression eller regression i den psykiske trivsel mv. Ved den fælles udarbejdelse af dagsorden får og tager den sygemeldte medansvar for, at tiden bruges på det væsentligste. Såfremt den sygemeldte eller psykologen allerede har forslag om temaer, der skal sættes tid af til, aftales det her. Ellers vil temaer fremgå ud fra gennemgangen af punkterne under siden sidst. 2. Siden sidst Opfølgning på temaer og aftaler fra sidste samtale (hvad enten denne har været sammen med TTA-Koordinator eller med psykologen). Det er vigtigt, at det overordnede mål, dvs. hel eller delvis tilbagevenden til arbejde hurtigst muligt (alternativt til virksomhedspraktik eller jobsøgning), konstant holdes for øje. Psykologen bør derfor hele tiden indbyde til fælles evaluering af, om indholdet i samtalerne er ressourceorienterede og med til at støtte den sygemeldtes håndtering af sine vanskeligheder og samlede livssituation på en måde, der fremmer TTA. Opfølgning på temaer, hjemmeopgaver mv. fra sidste samtale bør derfor have dette som fokuspunkt. 2

4 Såfremt den sygemeldte befinder sig meget langt fra en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og psykologens fokusering på dette bliver opfattet som manglende indsigt, respekt for og forståelse af den sygemeldte, så kan psykologen eventuelt flytte fokus til i højere grad at omhandle mestring i bredere forstand fx ift. ADL (almindelig daglig livsførelse), krisebearbejdning eller hvad, der nu måtte være relevant for den enkelte sygemeldte. Også i disse sammenhænge er det dog vigtigt, at det overordnede mål fastholdes. Såfremt det over tid ikke er muligt at flytte indsatsen til direkte støtte til TTA, bør opfølgningsplanens elementer genovervejes. Under siden sidst skal en række faste punkter berøres. Dette kan være ganske kort, men fokus på fremskridt/stagnation/tilbageskridt i relation til områderne sikrer, at TTA perspektivet fastholdes. Generelt velbefindende såfremt det vurderes relevant kan der tilbydes diverse skemaer til at følge udviklingen fra sidst (fx BDI, BAI, SCL-8AD evt. smerteskalaspørgsmål ved hjælp af VAS-skalaen) Hjemmearbejdet fra sidste samtale hvad har udbyttet været (nærmere omkring hele temaet: hjemmearbejde og håndtering af dette findes i detaljer i litteratur om KAT) Arbejdspladsen: Såfremt deltidssygemelding: Hvordan det aktuelt går, behov for justeringer, behov for konkret indsats fra teamets/psykologens side. Såfremt fuldtidssygemelding: Overvejelser om deltidsraskmelding, behov for indsats fra TTA-Projektets side. Aktiv indsats (hvis relevant): Hvordan går det med denne? Er indsatsen passende ift. den sygemeldte, og er den med til at forbedre den sygemeldtes håndtering af sine vanskeligheder? Ekstern behandlingsindsats (hvis relevant): Hvordan det går, samt evt. behov for (yderligere) samarbejde. 3. Temaer De centrale temaer i samtalen udspringer af emner berørt under siden sidst. Hvad enten hovedproblemet er psykiske vanskeligheder eller smerter, er tilgangen den samme. Fokus er stadig via en kognitiv tilgang med sokratisk udspørgen, refleksion, eksempler fra andre, formidling af viden mv. at udforske den sygemeldtes egne ressourcer, handlinger, erfaringer og overvejelser med henblik på støtte til hensigtsmæssige håndteringsstrategier. Derudover holdes det konstant for øje, at arbejdet med smertemestring foregår både direkte med fokus på tanker om smerter og smerterelateret adfærd med henblik på optimal smertehåndtering og indirekte via minimering og håndtering af tilstødende psykiske og sociale vanskeligheder. Psykoedukation. I relation til de temaer, der berøres, formidler psykologen relevant viden og erfaring indenfor området. Formålet hermed er almengørelse / normalisering af tanker, følelser og reaktioner med henblik på undgåelse af stigmatisering mv. Dette kan både være ift. psykiske lidelser (fx angst, depression, stress), smertemestring, reaktioner på at være sygemeldt eller at være klient i det sociale system mv. Der kan i denne forbindelse også trækkes tråde til de temaer, der berøres i aktiv indsats. Såfremt den sygemeldte deltager i den fælles psykoedukation (som en del af et aktivt tilbud), kan samtalerne inddrage de redskaber, der præsenteres i undervisningen (som regel de tre grundliggende: logbogen, tilvalg/fravalg og den kognitive diamant). Dette gøres for at sikre den optimale sammenhæng i TTA-indsatsen og assistere den sygemeldte i at få det optimale udbytte af redskaberne. Formålet 3

5 med den psykoedukative indsats er at motivere den sygemeldte i tilegnelse af hensigtsmæssig adfærd i relation til håndtering af aktuel situation og TTA. Hvis den sygemeldte ikke deltager i psykoedukationsforløbet (aktiv indsats), kan psykologen i samtalen undervise i de nævnte og/eller andre relevante kognitive redskaber. 4. Hjemmearbejde Afhængig af de temaer, der har været berørt i samtalen formuleres relevante hjemmeopgaver (jfr. kognitiv adfærdsterapeutisk litteratur). Dette kan være observationsopgaver, registreringsopgaver, adfærdseksperimenter mv. med henblik på øget indsigt i og/eller træning af mestringsstrategier. Hjemmeopgaverne er et fast element i de opfølgende samtaler for at sikre, at fokuspunkterne bliver så stor en del af den sygemeldtes hverdag som muligt, samt at den sygemeldte opnår størst mulig træningsbaseret erfaring med de konstruktive strategier. Erfaringen viser, at når man skal reformulere kognitive tankemønstre, er det afgørende, at det foregår struktureret, bliver gentaget mange gange og evt. foregår skriftligt. Ligeledes skal ny eller modificeret adfærd trænes mange gange før det automatiseres. Mængden og omfanget af hjemmeopgaverne skal selvfølgeligt tilrettelægges ud fra den sygemeldtes behov, kognitive evner og motivation. Det er af essentiel betydning, at den sygemeldte oplever hjemmeopgaven meningsfuld. 5. Opsummering af aftaler Opsummering af konkrete aftaler (fx tidspunkt for næste samtale, møde på arbejdsplads el. lign.) samt aftaler om hvad den sygemeldte skal gøre/arbejde på/træne/undersøge til næste gang. Derudover aftales det, hvad der videreformidles fra samtalen til øvrige fagligheder i TTA-Projektet. 6. Evaluering og afrunding af samtalen Herunder evalueres om samtalen har handlet om relevante temaer i relation til TTA, og hvorvidt den sygemeldtes aktuelle behov er adresseret. Det evalueres, om samtalens form og indhold har været en fremadrettet hjælp for den sygemeldte. Det skal understreges, at det opfølgende forløb er kognitivt baseret, og at der ikke kan ændres i den grundliggende tilgang. Der er dog rig mulighed for at ændre ved formen, de brugte redskaber, hjemmeopgaverne, og frekvensen af samtalerne for at imødekomme det, der for den sygemeldte virker konstruktivt for at fremme TTA. 4

6 VAS-scala (Visuel Analog Skala) Registrering på denne VAS-skala, giver mulighed for at registrere din oplevelse af dit smerteniveau i øjeblikket samt ændringer i dette på kortere og længere sigt. Du bedes sætte en markering på linjen nedenfor alt efter, hvordan du vil beskrive din smerte inden for den sidste uge. 0 på skalaen betyder ingen smerter og 10 beskriver den værst tænkelige smerte Ingen smerter værst tænkelige smerter 5