Forsidehenvisning: Danske mænd taler ikke om depression Depression er for mænd stadig et tabu. Eksperter peger på, at størstedelen af danske depressionsramte, der ikke får hjælp til at håndtere deres kriser, er af det mandlige køn. Mænd har sværere ved at søge hjælp, fordi de forbinder sygdom med svaghed, og mænd vil gerne opfatte sig selv som stærke og robuste, siger Mandeforsker Simon Sjørup Simonsen. I stedet lægger mænd låg på følelserne og søger trøst i alkohol og piller. Men der er kommet mere fokus på problematikken, blandt andet fra Landsindsatsen mod Depression. De afholder foredrag for befolkningen, og belyser emnet overfor sundhedspersonel. For nyligt åbnede to nye mandecentre i Odense og Århus. Her kan mænd få hjælp til selvhjælp. Mandecentrene kan være en del af løsningen. Men det danske sundhedsvæsen skal være bedre til at opdage symptomerne på depression, for de danske mænd har svært ved at smide trækøllerne og komme ud af jordhulen, siger Simon Sjørup Simonsen. Den moderne mand skal være bedre til at sætte ord på sine følelser. Læs mere på side 2.
Udredende artikel: Mænd har få redskaber i kampen mod depression Danske mænd, der lider af depression, er oftest ikke klar over sygdommen, og de der, på trods af tabuet, søger hjælp har oftest svært ved at få den. Af Agnete Vestergaard-Kristensen Mænd, der lider af depression er svære at få i tale, fordi det stadig er tabu for mænd at sætte ord på deres følelser. I Danmark anslås det, at op imod 200.000 lider af en depression. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Af dem er omkring halvdelen ikke diagnosticeret. De, der lider i stilhed eller vælger at slå deres tilstand og tanker ihjel med alkohol og piller er i langt højere grad mænd end kvinder, hele 80 % viser statistikken. Der er over de seneste år kommet fokus på at få mændene i tale og i behandling, men danske mandeforskere og psykologer mener, at det er mere accepteret og dermed udbredt blandt de yngre generationer af mænd at række hånden ud, at gå i terapi og være i hu med deres følelser. Er det ren nedtur mand? I hjørnet af en gammel købmandsgård i hjertet af Århus, bag bindingsværksvæggene og de sporadisk placerede vinranker er Mandecentret for nyligt flyttet ind. Det er et sted, hvor mænd i krise kan søge gode råd, få overblik over psykologisk, lægelig og juridisk hjælp. Bag glasdøren er indrettet med maskulin minimalisme. Designermøblement i læder, glas of stål og store, solide stearinlys. De ellers hvide vægge prydes af store malerier i rødlige nuancer. Det er et hjem væk fra hjemmet, hvor man kan få ro, samle tankerne og opnå en god portion hjælp til selvhjælp. Og det skal være alt fra direktøren til snedkeren, der kommer i centret og får hjælp. Som udgangspunkt er Mandecentret tiltænkt fraskilte mænd, men for centerleder Kim Nidam, er det vigtigt at pointere, at de er åbne over for alle mænd, og dermed er der også plads til mænd i tungsind. Det er i denne hyggelige stue, man kan få en snak med Mandecentrets personale. (Tekst og Foto af Agnete Vestergaard-Kristensen) Og ifølge Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet, er det netop tiltag som dette, der er behov for i det danske samfund for at få depressionen og ikke mindst de mandlige følelser aftabuiseret: Mandecentre kan være en del af løsningen. Det der er vigtigt er, at der er nogle steder, man kan henvende sig. Men derudover skal der være nogle behandlere med nogle særlige evner i forhold til at kunne hjælpe mænd. Mænd har svært ved at tale følelser Flere eksperter taler, om vigtigheden af at nå ud til mændene, men hvor Svend Aage Madsen mener, at man kommer længst ved at uddanne lægerne til hurtigere og mere effektivt at opdage symptomerne, så siger mandeforsker og næsteformand i Selskab for Mænds Sundhed, Simon Sjørup Simonsen, at der skal være flere steder at henvende sig: Mænd skal have forskellige tilbud om behandling. Mænds depressioner kommer ikke ud af den blå luft, og de kommer sjældent, fordi mænd er nogle idioter, der bare sidder derhjemme og triller tommelfingre. Er der et sted at komme, kan tilgangen blive tilsvarende større. Men det drejer sig også om, at vi i samfundet skal have en holdningsændring. Mange mænd finder det svært at sætte ord på deres følelser og det ligger blandt andet i måden, de er opdraget på. Det ligger dybt forankret i manden, at han skal være den store, stærke og rå beskytter.
Svend Aage Madsen sammenligner den moderne mand med stenalderens huleboere: Mænd har ikke tidligere skulle forholde sig til følelser, og har skubbet dem til side i stedet for at sætte ord på. Dét har jo været fornuftigt nok dengang, hvor sabeltigeren stod udenfor hulen og gjorde parat til angreb. Men det er jo ikke specielt produktivt i det liv, vi lever nu. Mandecentret hjælper med opturen De kan komme ned og snakke og så ser vi på, hvad det er der har behov for. Vi kan tilbyde et spontant forløb med dem, hvis der er behov for det, siger Kim Nidam. Han håber, at kunne være med til at gøre det lige så naturligt få mænd at gå til et mandecenter som det er for kvinder at gå til et kvindecenter, når der er behov for hjælp. Det er vigtigt for Mandecentrets medarbejdere at få budskabet ud om, at mænd også skal kunne tale om det svære. Og hvis det hjælper mændene at være flere til at tale, så arbejder de også få at få fokusgrupper på benene. Men generelt mener Kim Nidam, at det mænd har brug for er, at der bliver skåret ind til benet og sagt Hvad så? Hvad nu mand? Jeg lytter! Hans opgave er så at få stykket mandens kaos sammen til noget konkret, som han selv kan arbejde videre med. Mænd tyer til alkohol og piller Chefpsykolog ved Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, har arbejdet i en lang årrække med at få større fokus på mænd, deres kriser, symptomer og måder at bearbejde følelserne på. I en rapport udarbejdet i 2006 skriver han blandt andet, at mænd har tendens til at bagatellisere problemerne og oftest mener de, at det går nok over af sig selv. Når det mandlige køn har svært ved at sætte ord på deres følelser, resulterer det mange gange I, at de forsøger at dulme smerten. Selvmedicinering er en klassisk og på mange måder sund selvbehandlingsstrategi, når man ser på vores alkoholkultur. Vores samfund er præget af, at hvis man har problemer, jamen, så får man fat i én ven, åbner en flaske rødvin og taler om det. Det, at indtage alkohol, er en normal krisestrategi. Der, hvor det går galt, er jo hvis man køre den krisestrategi over en længere periode, siger Mandeforsker Simon Sjørup Simonsen. Den personlige drivkraft For psykoterapeut og Mandecenterleder, Århus, Kim Nidam, var det en stor ting at få lov til at være med i processen omkring opstarten af endnu et mandecenter i Danmark. Han sidder tilbagelænet i den sorte Philippe Starck køkkenstol, og fortæller om sin passion for at arbejde med mennesker; at føle han gør en forskel. Kim Nidam har tidligere arbejdet med børn af misbrugere, men det er ikke noget, han helt har forladt, og derfra er der stor opbakning til hans nye projekt. Jeg er gået ind i det her, fordi jeg kan se, at der er et problem. Det er et behov, som jeg gerne vil være med til at afhjælpe, for jeg synes stadig det er et område, der mangler at blive udviklet og accepteret. Kim Nidam har 22.okt. i år slået dørene op til Mandecentret i Århus. (Tekst of Foto af Agnete Vestergaard-Kristensen) Det er okay at tale følelser Der er en tendens til at yngre mænd bedre begår sig i lægelige sammenhænge. Når nu der er hjælp at få, så er det jo en meget fornuftig ting at vide, at man kan bede om det, og hvor man kan henvende sig, og dét er kvinder langt bedre til. Men det ser ud som om, at yngre
generationer har lettere ved at søge hjælp, og det kunne blandt andet skyldes et større fælles engagement i børnene, siger Svend Aage Madsen. Når fædrene i højere grad er indover deres børns opvækst, så oplever de også sider af sundhedsvæsnet, som gør dem trygge, og de får nogle helt klare egenfordele ved at deltage. De yngre mænd er nemlig mere opmærksomme på at kunne mærke sig selv og søge hjælp, og det er med til at give dem et bedre forhold til lægeligt personel. Det er noget, de ældre generationer kan lære noget af. Det bliver langsomt mere accepteret i samfundet, at mænd søger hjælp, og det anses i mindre grad end tidligere som svagt, hvis mænd beder om professionelle om råd. Har man ondt i livet, bør man altså ikke tøve, men søge ud, hvor mulighederne er, siger Svend Aage Madsen.
Sidehistorie: Er du skidt, skat? Mange mænd har svært ved at tyde symptomer på sygdom, men Landsindsatsen for Depression har taget kampen op for at give befolkningen mere kendskab til sygdommen. Af Agnete Vestergaard-Kristensen Føler du dig udbrændt, er du irritabel og angst, har du svag impulskontrol og er din tankegang tungsindig og destruktiv, så bærer du flere af symptomerne på den mandlige depression. Ifølge PsykiatriFondens hjemmeside hersker der stor uvidenhed om depression, det til trods at det er en af de mest udbredte sygdomme i dag. Faktisk vil hver femte dansker på et eller andet tidspunkt i sit liv udvikle en depression af mere eller mindre udpræget grad. Gotlands-studiet På hjemmesiden, psykiatrifonden.dk, er der meget væsentligt baggrundsstof om sygdommen og derudover kan man tage en vejledende test. Baggrunden for testen er et forsøg, der blev gennemført på Gotland, fordi man ville undersøge øens høje antal af selvmord. man underviste øens praktiserende læger intenst i at være meget opmærksomme på depression, fordi man mente, at depression og selvmord hører tæt sammen. Da projektet var færdigt, kunne man måle effekten på det. Antallet af selvmord faldt, men kun blandt kvinder og da det stod uændret for mændene, måtte man ind og kigge på, hvad der så var særligt for dem. Ifølge Chefpsykolog ved Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, er det vigtigste at bide mærke i, den del af resultatet, der pegede på mænds særlige reaktionsmønster. Mændene kom mindre hos deres praktiserende læge, de havde sværere ved at udtrykke det, når de havde problemer psykisk, men samtidig var at sundhedsvæsnet ikke var så gode til at forstå, at det rent faktisk var psykiske problemer. De udadvendte symptomer, som aggression og svag impulskontrol, gjorde at lægerne opfattede dem som værende sure på dem, og blev bange for dem. Kendskabet til depression skal udbredes PsykiatriFonden har siden år 2000 arbejdet med det statsstøttede projekt Landsindsatsen mod Depression. Indsatsen har til formål at udbrede kendskabet til depression og give befolkningen redskaber til at håndtere sygdommen, hvad end man selv rammes eller oplever en, man holder af får en depression. PsykiatriFonden arbejder målrettet på at nå ud til så mange som muligt; både til den almindelige dansker og fagpersoner såsom læger og sundhedspersonel. Ifølge afdelingsleder Lise Karup Pedersen er der stadig store tabuer forbundet med at få en depression, specielt hvis man er mand. PsykiatirFonden har derfor vægtet også at få kendte, mandlige danskere til at bakke op om indsatsen ved for eksempel at afholde foredrag, for derved at vise at selv mandlige rollemodeller kan få en depression: Vi kan mærke, at der er kommet større fokus både fra medierne, men også samfundsmæssigt, på depression. Der er flere, der vælger at stå frem i medierne og fortælle om deres egne oplevelser omkring depression. Vi har også lettere ved at få disse kendte mennesker til at bakke op om vores landsindsats og de kulturelle arrangementer. Lise Karup Pedersen mener, at det også ligger i vores tidsånd, at sætte mere fokus på det psykiske. Og samtidig har den omfattende debat om stress medført et større fokus på depression. Indsatsen kører indtil 2010 og vil i løbet af næste år sætte specifikt ind over for fagpersoner. Særlige kendetegn ved den mandlige depression: Personen: - føler sig udbrændt og tom - er opfarende, ubeslutsomhed, irritabel og aggressiv - føler sig angst - har en negativ holdning til alt - bebrejder omgivelserne - er indelukket - har vredesudbrud - aggressivitet - irritabilitet - destruktiv tankegang - lav stresstærskel - rastløshed - kan have et alkoholmisbrug Du kan tage den vejledende test på www.psykiatrifonden.dk