borris Den moderne landsby: Byfornyelse af stationsbymidten

borris Den moderne landsby: Byfornyelse af stationsbymidten

tidsperspektiv Fase 1 projektopstart, analyse marts-april 2010 Fase 2 organisation, status april-juni 2010 Fase 3 Borris Visionen sept 0kt 2010 Fase 4 Helhedsplan sept okt 2010 Fase 5 Ansøgning om Byfornyelsesmidler nov -dec 2010 2010 jan feb mar apr maj juni juli aug sept okt nov dec Opstartsmøde 16. marts 1. borgermøde 20. maj Milepæl 16. juni Milepæl 17. august 2. borgermøde 31. august Milepæl 29.oktober Byrum oktober/november! Projektstatus-Rapport inkl. projektorganisation, ansøgningsplan mv.! Borris Visionen: Vision og udviklingsstrategi i 4 temaer! Helhedsplan for områdeomdannelsen, grundlaget for byfornyelsen Projektforslag HER ER VI NU! Fase 6 byfornyelsesansøgning og anden støtte januar-marts 2011 Fase 7 byfornyelsesprogram april-juli 2011 Fase 8 2011 jan feb mar apr maj juni juli aug sept okt nov dec Milepæl 7. januar! Byrum februar/marts Frist for indsendelse af byfornyelsesansøgning Udførelse! Milepæl april 3. borgermøde medio juni Tilsagn om reservation af byfornyelsesmidler! Milepæl oktober Opstart af byfornyelse

byens udvikling og fremtid Landsbyen ved åen Jernbanen og stationsbyen Decentralisering af byens udvikling Genskabelse af ligevægt og balance Landsbyen med kirken som midtpunkt opstår ved Skjern Å i forbindelse med et allerede etableret vadested, hvor det er muligt at krydse åen. Stationen og stationsbyen opstår i perioden 1870-1920 på bar mark som et blandt flere forsyningscentre langs jernbanen. Terrænforholdene forhindrer, at jernbanen og stationsbyen kan placeres tættere på kirkebyen. Stationsbyen er således struktureret efter datidens overbevisning og er et godt eksempel på den rene byform. Introduktionen af bilen og parcelhuskvarterene skaber sammen med placeringen af institutionerne en decentralisering af byens udviklingsform. Ændringen i adførsmønstrene og mentaliteten medfører en stigende butiksdød og en langsom affolkning af stationsbyens midte. Byfornyelse af stationsbyens midte skaber et godt udgangspunkt for en genskabelse af balancen af byens udvikling på begge sider af jernbanen. Byfornyelsen opgraderer og forskønner byrummene, og skaber videre nye bosætningsformer og erhvervsmuligheder i byen. Videre vil byens tilhørsforhold og forankring til Nationalpark Skjern Å genskabe åens historiske relationer og betydning for byen. Ligevægten genskabes.

byens landskablige forankring 10 km 5 km Borris

stationsbymidtens områdeafgrænsning Vestjyllands Andel Kælkebakke Krocket Klubben Dagli Brugsen Karl Ejnars Plads Storegade Borgergade XL BYG, Borris Tømmerhandel Bundgaards Hotel Borris Station Områdeafgrænsning

mulige byrum i stationsbymidten Offentlige tilgængelige rum / Åbne Arealer Åbne Arealer og byrum Hovedgadeforløb mulige Byrum bredt fortorv v/ Dagli Brugsen Karl Ejnars Plads ankomst til Borris Tømmerhandel: offentlig bænk, mulighed for forskønnelse og udviddelse større åbent sammenhængende areal, attraktiv placering ifht stationsnærhed mulighed for udeservering Borris station/trinbræt 1:2000

udviklingspotentialer i borris mod Arnborgvej/Hovedvejen Flow / Infrastruktur Infrastruktur mod Arnborgvej (hovedvejen) P(?) P(4) P(15) P(8) Bebyggelse Gangareal Køreflade mulighed for lukning af gade eller ensrettet gadeforløb indkørsel til XL BYG, Borris Tømmerhandel primære veje ud af byen mod Vesterby, den nedlagte Landbrugsskolen, NaturCenter Skjern Å og indkørsel til XL BYG P(6) P(7) antal parkeringspladser od landsby (navn) den tidligere landbrugsskolen indkørsel til XL BYG P(5) P(9) Flow / Infrastruktur mod Arnborgvej/Hovedvejen officielle indkørsel til XL BYG, Borris Tømmerhandel indkørsel til XL BYG vareindlevering til Bundgaards Hotel eindlevering til Bundgård Hotel Flow / Infrastruktur P(4) P(6) P(20) P(5) r P(4) P(15) landsby (navn) n tidligere landbrugsskolen dkørsel til XL BYG indkørsel XL BYG, kan ikke benyttes af lastbiler P(4) indkørsel XL BYG indkørsel til XL BYG mulig indkørsel til XL BYG P(15) langs jernbanen P(?) P(8) P(6) P(?) Bebyggelse P(8) Gangareal Køreflade P(6) P(5) P(4) P(15) Bebyggelse P(8) Gangareal Køreflade mulighed for lukning af P(5) gade eller ensrettet gadeforløb P(9) indkørsel til XL BYG, P(18) Bebyggelse Gangareal Køreflade mulighed for lukning af gade eller ensrettet gadeforløb P(9) indkørsel til XL BYG, Borris Tømmerhandel primære veje ud af byen P(7) mulighed for lukning af gade eller ensrettet gadeforløb indkørsel til XL BYG, Borris Tømmerhandel primære veje ud af byen antal parkeringspladser 1:2000 mod den sydlige del af Borris (skolen, hallen mm) + Borris Skydeterræn mod den sydlige del af Borris (skole, hallen mm) samt Borris Skydeterræn & Skjern Å Nationalpark

hvad siger loven? Lovbekendtgørelse nr. 132 af 5-02-201 Lov om byfornyelse og udvikling af byer Hvilke ejendomme kan få tilskud til bygningsfornyelse? Generelle betingelser: Opført før 1950 Være væsentlig nedslidt Private udlejningsboliger Mangler tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen Ejerboliger og andelsboliger Mangler tidssvarende opvarmning og wc i boligen

forudsætningerne i området Opførelsesår Opførelsesår (om-/tilbygningsår er angivet i parentes) SAVE - byggeteknisk stand Byggeteknisk stand 1890 (1998) 1907 (1996) Efter 1950 1950 erne 1940 erne 1930 erne 1920 erne Væsentligt nedslidt med bygningsmæssige mangler Vedligeholdelsesmangler Utilpasset bygningsdetaljer Tidssvarende & velvedligeholdt (ingen økonomisk støtte) 1900 (1979) 1900 (1985) 1900 (1985) 1900 (1974) 1900 (2002) 1930 1987 1877 1895 (1953) 1964 (1991) 1890 (1987) 1900 1880 (1982) 1900 1900 (1977) 1908 1908 1877 1942 1943 1904 (1987) 1910 (1980) 1897 (1980) 1890 (1998) 1947 1880 1880 1910 (1970) 1908 1968 (1996) 1900 (1980) 1880 (1980) 1860 1898 1910 erne 1900 erne Før 1900 1881 1881 2004 1:2000 1:2000

hvilke arbejder kan man få tilskud til? Reparation eller fornyelse af: tag, ydermure, vinduer, døre og porte, karnapper, altaner og fundamenter. Etablering af toilet (i privat udlejningsboliger også bad) samt energiforbedringer

støtte til den enkelte boligejer Funktioner Ejerforhold & Funktioner Ejer- eller andelsbolig Privat udlejning Blandet bolig/erhverv Erhverv Vestjyllands Andel (foderstof) t af COOP Dagli Brugsen ejet af COOP Pizzaria Bella Italia Dagli Brugsen Missionshuset Vestjyllands Andel Borris EL Missionshuset Borris EL Karl Einers plads Bella Italia (pizzaria) Mikkelsens Genbrugsforretning Tømmerhandel XL Byg undgårds Hotel og Restaurant XL BYG, Borris Tømmerhandel Bundgaards Hotel hæveautomat Andersen Invest Borris Station/Trinbræt ndgårds Hotel Borris Station/Trinbrædt De gamle stationsbygninger, ejet af Bundgaards Hotel 1:2000

bygningsfornyelse af ejer og andelsbolig Eksempel: Hus i 1½-etage med én bolig der bebos af ejeren opført 1920 Bygningsarbejder: Istandsættelse af facade, 5 nye vinduer, efterisolering Omkostninger: Arkitekt- og ingeniørbistand, byggelånsrenter I alt Støttebeløb (kontant udbetaling) ¼ af 175.000 kr. = *(Hvis ejendommen er særlig bevaringsværdig kan støttebeløbet sættes op til 1/3) 150.000 kr. 25.000 kr 175.000 kr 43.750 kr*

bygningsfornyelse af privat udlejningsboliger Eksempel: 2½ etages ejendom med 4 lejligheder opført 1931 Bygningsarbejder: Nyt tag, 12 nye vinduer, 3 badeværelser, efterisolering Omkostninger: Arkitekt- og ingeniørbistand, førregistrering, byggelånsrenter, genhusning Ombygningsudgift i alt 1.500.000 kr 375.000 kr 1.875.000 kr Fradrag : Udvendig og indvendig vedligeholdelseskonti, andel af byggelånsrenter, eventuel sparet vedligeholdelse = 75.000 kr. Støtteberettiget beløb: Vedligeholdelsesdel 40 % af 1.875.000 = 750.000 kr. (Udbetales kontant) Forbedringsdel 60 % af 1.875.000 = 1.125.000 kr (Omsættes til huslejestigning for lejerne) Hvis huslejestigningen og den gamle leje tilsammen overstiger det lejedes værdi, dækkes tabet med et løbende tilskud til ejeren (indfasningsstøtte).

byfornyelse som igangsætter Lohals En helhedsorienteret byfornyelse fra 2002 har medført store investeringer fra lokale og eksterne investorer, primært i form af nye boliger på havnearealerne. Det skyldes bl.a. partnerskaber med lokale foreninger. I indsatsen har indgået forsøgsmidler fra Vefærdsministeriet til at synliggøre kommunen for omverdenen.

brugerne som igangsættere Det gode liv ved kysten I Klitmøller i Thy har man oplevet en markant vækst i befolkningstallet. Unge børnefamilier fra bl.a. Århus og Kbh flytter til Klitmøller for at surfe og dyrke friluftsliv. Med udgangspunkt i Thys storslåede natur og en specifik forankring i tre konkrete kystbyer griber projektet fat i bosætningsperspektivet i landdisktikterne. Stedernes særlige karakterer, beboertyper og muligheder for aktiviteter fremhæves, hvorved deres indbyrdes identitet styrkes både indad- og udadtil. Begrebet betabeboer indføres som bindeled mellem geoturisme og permanent bosætning, og peger frem mod betabeboelse som udkantsområders fremtidige drivkraft. Konkret udvikles i Klitmøller: Strandpromenade og omdannelse af det gamle Hummerhus til et hus for Surfere og andre brugere. I Vorupør: Strandpromenade med fokus på tilgængelighed samt forslag om Kystbymusseum. Krik: Omdannelse af det gamle Pakhus samt udvikling af området ved Krik Bro.

Borris Visionen - næste fase den moderne landsby nye erhvervsmuligheder i landsbyen nye bosætningsformer i landsbyen bæredygtighed, miljø og klima

byvandring og efterfølgende snak ved bordene? HVILKE BEHOV SKAL BYMIDTEN RUMME? HVORDAN SER DEN UD? HVEM BOR HER I FREMTIDEN???

opsamling på snak og input Idèer og input modtages gerne efterfølgende og kan afleveres følgende steder: Der opsættes i den forbindelse en idékasse i Brugsen, der jævnligt vil blive tømt Send også gerne e-mails til Borris Rådet. Mail-adresser kan findes på www.borris.dk Eller kontakt Søren Kristensen fra metopos by- og landskabsdesign på sk@metopos.dk eller tlf. 70 22 55 08 Næste borgermøde afholdes den 31.august 2010