De alternative brændstoffer som en



Relaterede dokumenter
ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

Væsentlig mere end en milliard

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale En omlægning med vanskeligheder

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Fokus for energianalyser 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Fremtidens energisystem

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

15. Åbne markeder og international handel

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Strategiske muligheder og anbefalinger

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Samspil mellem el og varme

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd

bæredygtig g erhvervspolitik

Energieffektivitet i industrien

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Effektiv brug af energi

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 258 Offentligt. Projekt: RIBE SOL. 16. maj 2011

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Nye tider Nye metoder

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

Åbne markeder, international handel og investeringer

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

DI præsentation

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

Brint til transport Planer & rammer

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Energipolitisk aftale 2012

Analyse. Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig. 10. februar Af Jens Hauch. Kontakt

Odder Kommunes vision

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

- diskussion om energiafgifterne

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

Foreningen for elkabler i jorden

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Dansk Energis vækstpakke

Energiscenarier for 2030

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

STRATEGIPLAN

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Solcellers potentiale i den grønne omstilling

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 64-67

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Fleksibelt elforbrug eller

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

E-mobilitet Køreplan 2020

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

TEMADAG KLIMAVENLIGE OG ENERGIEFFEKTIVE VARMEPUMPER

21. Skatter og afgifter

Viden viser vej til vækst

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech

Strategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Transkript:

Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring.

Udfordring: Skal Danmark satse på en udvikling af alternative brændstoffer? Forsikring mod stærkt stigende oliepriser. Del af den bredere diskussion: Hvad skal vi i fremtiden producere i Danmark? Potentialer for en dansk udvikling indenfor produktion af alternative brændstoffer og teknologi skal udpeges. Økonomiske overvejelser og analyser er først relevante, når potentielt gunstige satsningsområder er udpeget.

Spørgsmål: Vil fremsynede danske virksomheder ikke se disse muligheder og realisere en sådan udvikling? Vil de, som har brug for transport, ikke omstille og forsikre sig mod stærkt stigende oliepriser?

Hvad er behovet for offentlig indsats? 1. Er rammebetingelserne for virksomheder og husholdninger hensigtsmæssige? Afspejler beskatning og afgiftssystemer de omkostninger for samfundet, som transport giver anledning til? F.eks. miljøbelastning, trængselsomkostninger, uheldsomkostninger m.v. Serviceeftersyn af afgiftssystemet påkrævet. Miljøproblemer er kun en del af reguleringsproblemet på transportområdet.

Hensigtsmæssige omlægninger af skattesystemet er vanskelige under skattestoppet dog mere liberale krav for omlægninger af miljøafgifter. Vigtigt at de miljømæssige fordele ved alternative brændstoffer belønnes af afgiftssystemet. Det korrigerede markedssystem skal bidrage til ønskværdig omstilling. Dette medfører i almindelighed ikke at afgifterne på alternative brændstoffer skal være nul.

Skal alternative brændstoffer anvendes på transportområdet eller anvendes de mere fordelagtigt på andre områder? Stadig noget olie som kan fortrænges uden for transportområdet. Fortrængning af gas kan også blive særdeles relevant. Kan de ressourcer, som bruges til udvikling og produktion af alternative brændstoffer og teknologi, anvendes bedre på anden vis? Hvordan er den internationale konkurrencesituation. Har vi bedre forudsætninger end andre lande.

2. Offentlig støtte til forskning. Vigtig sondring: Forskningsresultater, der gøres tilgængelig og kan udnyttes af alle er et offentligt gode. Denne type viden produceres i for lille omfang i en et markedssystem. Stærkt argument for offentlig finansiering. For viden, som kun kommer en eller få virksomheder til gode er der ikke et tilsvarende stærkt argument for offentlig støtte. Der kan dog være positive afsmittende effekter af enkelte virksomheders forskning og teknologiudvikling.

3. Offentlig støtte til erhvervsudvikling. Kan politikere og embedsmænd udpege fremtidens vindere? Findes der tilstrækkelige muligheder for at tiltrække risikovillig kapital?

Aspekter af projektvurdering. 1. Behandling af beskæftigelseseffekter. Skal skabelse af nye arbejdspladser belønnes med en eller anden form for tilskud? Nej ikke i den nuværende situation. Der oprettes og nedlægges omkring 260.000 270.000 arbejdspladser om året i DK. Flaskehalsproblemer.

2. Behandling af betalingsbalanceeffekter. Skal eksport belønnes og vægtes højere end afsætning på det indenlandske marked. Nej ikke i den nuværende situation. Betalingsbalancen er ingen restriktion på den økonomiske politik.

3. Behandling af dynamiske erhvervseffekter. Hvis dynamiske erhvervseffekter inddrages må de sammenlignes med tilsvarende effekter for alternative satsningsområder. Overordentligt vanskeligt at forudsige de dynamiske erhvervseffekter.

De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Mulige forsikringsfordele: Gevinsten ved en sådan forsikring fremkommer ved stærke olieprisstigninger, som bevirker at de alternative brændstoffer bliver samfundsøkonomisk billigere. Forsikringshændelsen, der udløser erstatningsbetaling.

Som ved andre forsikringer er der usikkerhed om og evt. hvornår forsikringshændelsens indtræder. Fordelagtigheden af forsikringen må vurderes på grundlag af forventninger om prisudviklingen på olie. Meget stor usikkerhed og meget forskellige forventninger til den fremtidige olieprisudvikling.

Forsikringspræmie: En forsikring, der giver fordele, er sjældent gratis der skal betales en forsikringspræmie. Forsikringspræmien består bl.a. af udviklings-, investerings- og tilpasnings-omkostninger knyttet til omstillingen. En forsikrings fordelagtighed afhænger af forsikringspræmien og sandsynligheden for at forsikringshændelsen indtræder og det beløb der udbetales, hvis dette er tilfældet.

Tidsaspektet. Hvornår skal man investere og omstille sig? Er det fordelagtigt at udskyde investering og omstilling? Investering og forsikring kan blive bedre, hvis den tidsmæssige placering er rigtigt.

Konklusion: Afspejler beskatnings- og afgiftssystemer knyttet til transport omkostninger for samfundet. Skal alternative brændstoffer anvendes på transportområdet eller anvendes de mere fordelagtigt på andre områder?

Kan de ressourcer som bruges til udvikling og produktion af alternative brændstoffer og teknologi anvendes bedre på anden vis. Hvornår skal man investere og omstille sig? En vigtig pointe er, at en forsikringspræmie kan være for høj i forhold til de fordele forsikringen giver.