en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug."

Holger Beck
8 år siden
Visninger:

1 Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Konsekvenser af utilstrækkelig beskyttelse af natur og miljø. Produktion og brug af naturressourcer - både fornyebare og udtømmelige.

Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

2 Samspillet mellem økonomi og miljø/natur. Naturen eller miljøet er grundlaget for menneskers aktivitet og levevilkår. Ændringer af miljøtilstanden er betinget af den økonomiske aktivitet, og det økonomiske systems indretning. Vigtigt at forstå sammenhængene mellem miljøtilstand, den økonomiske aktivitet og det økonomiske systems funktionsmåde. Naturens tjenester for det økonomiske system: a. Naturen stiller ressourcer til rådighed, som benyttes som input og omdannes. b. Naturen yder en række rense- og nedbrydningstjenester i forbindelse med affaldsstoffer. c. Naturen påvirker direkte menneskelige levevilkår (sundhedstilstand, naturoplevelser).

Vigtigt at forstå sammenhængene mellem miljøtilstand, den økonomiske aktivitet og det økonomiske systems funktionsmåde.

3 Forklaringer på miljøproblemer. Eksternaliteter. En person påvirker en anden persons levevilkår uden at nogen af personerne betaler eller modtager kompensation. De tilstande som fremkommer i en markedsøkonomi kan forbedres. Argument for regulering. Beslutningstagerne tager ikke hensyn til disse eksterne effekter. Samfundsmæssige omkostninger. Internalisering af disse. Negative eksternaliteter knyttet til produktionen af en vare fører til en større produktion end samfundsøkonomisk ønskelig.

De tilstande som fremkommer i en markedsøkonomi kan forbedres. Argument for regulering.

4 Private løsninger: Sammenslutning af virksomheder som påvirker hinanden. Coase sætning. Offentlige goder. Er udelukkelse mulig. Er der rivalisering i forbruget. Information om præferencer for offentlige goder. Åben adgang - Det fællesejedes tragedie. Manglende sammenhæng mellem gevinster og omkostninger.

5 Regulering - institutioner og adfærd kan ændres. Valg af styringsinstrumenter i miljøpolitikken. Administrativ regulering. Krav om anvendelse af bestemt teknologi. Grænser for udledning. Økonomisk regulering. Information og vejledning.

6 Omsættelige forureningsrettigheder. Samlet forurening afgørende skadevirkning uafhængig af hvor forureningen finder sted. Skadevirkningen af øget CO2-udledning er uafhængig af udledningssted. Skadesvirkningen af partikler fra dieselbiler afhænger af udledningssted. Mulighed for gensidigt fordelagtige handler: en virksomhed betaler en anden virksomhed for at reducere forureningen mod at den må øge udledningen med samme mængde. Omfordeling af reduktionsindsats. Adskillelse af allokering og byrdefordeling.

Skadesvirkningen af partikler fra dieselbiler afhænger af udledningssted.

7 Opbygning af et system for omsættelige forureningsrettigheder. Reguleringsmyndigheden fastsætter, hvad der i alt må udledes. Rettigheder til udledning fordeles blandt virksomheder enten gratis eller på en auktion. Virksomhedernes efterspørgselskurve efter forureningsrettigheder. Hvem vil købe og hvem vil sælge rettigheder. Den endelige allokering af reduktionsindsats bliver uafhængig af initialfordelingen af rettigheder. Sammenligning af Pigou-skatter og omsættelige rettigheder - figur. Pris- eller mængde- regulering. Vandret eller lodret udbudskurve for forureningsrettigheder.

Virksomhedernes efterspørgselskurve efter forureningsrettigheder. Hvem vil købe og hvem vil sælge rettigheder.

8 Grænseoverskridende forurening og globale offentlige goder. Grænseoverskridende forurening behov for samarbejde. Mangel på ejendomsrettigheder til de globale fællesejede goder som atmosfæren, havene, global biodiversitet, regnskove. Ingen international myndighed som kan regulere og internalisere internationale eksternaliteter. Internationale eksternaliteter bevirker, at et lands handlinger ændrer velfærd for et andet land uden kompensation. Stockholm 1972 deklarationen: Ethvert land er ansvarlig for, at dets aktiviteter ikke skader miljøet i et andet land.

Ingen international myndighed som kan regulere og internalisere internationale eksternaliteter.

9 Reduktion i CO2-udledning i et land er et globalt offentligt gode, som alle lande nyder godt af. Internationale aftaler kan kun sikres ved frivillige aftaler. Free-rider problemer. Global gevinst ved international aftale. Kan man lave en aftale, således at alle deltagende lande opnår en nettofordel? Kræver overførsler - håndhævelse og sikring af sådanne overførsler. Incitamenter for free-riding. Selv om et land opnår en nettofordel ved at deltage i en aftale, kan gevinsten ved at stå uden for være endnu større. Fordel ved andre landes reduktions indsats.

Kan man lave en aftale, således at alle deltagende lande opnår en nettofordel?

10 Aftale som kan efterfølge Kyotoaftalen. Hvem skal deltage: Industrilandene - moralsk forpligtigede. Udviklingslandene har de største muligheder for reduktioner til lave omkostninger. Incitamenter for at få udviklingslandene til at deltage. Horisont: Kyotoaftalen er for kortsigtet. Forløb med gradvise stramninger.

Udviklingslandene har de største muligheder for reduktioner til lave

11 Hvordan: Omsættelige udlednings-kvoter eller Harmoniserede nationale skatter. Simuleringsresultater viser, at velfærdsgevinsten ved optimal prisstyring er fem gange større end ved optimal mængde styring (W. Pizer). Fordelingsønsker lettere at sikre ved mængdestyring. Via tildeling af kvoter. Evt. Kombination af omsættelige udledningskvoter og skatter.

større end ved optimal mængde styring (W. Pizer).

12 Case: Pesticidregulering. Hvilket styringsinstrument skal anvendes? Fra Dansk Økonomi. Efteråret Kap. 3. Reduktion af pesticidforbruget. 1mia. kr. pr. år anvendes til reduktion af pesticidforbruget. Styringsinstrumenter: Afgifter. Sprøjtefri randzoner (Marker: 5 meter, boringer :50/100 meter). Delvis omlægning til økologi. Omfattende modelanalyse: Generel økonomisk model (FØI) Model for landbrugets driftsøkonomi (FØI) Biologisk model (DMU) Geologisk model (GEUS)

Styringsinstrumenter: Afgifter. Sprøjtefri randzoner (Marker: 5 meter, boringer :50/100 meter).

Relaterede dokumenter

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked