hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren 2011: 10. maj sammen med kirkeværge Anna Elisabeth Frandsen 22. maj foto 29. maj 2. juni foto 7. juni foto og fugtmåling Bygningsbeskrivelse Kirken består af: Romansk kor og skib, granitkvadre, kalket Sengotisk tårn og våbenhus, allerede i 1889 pudset med en cementrig mørtel, kalket Teglstensmurværk indgår i vinduesindfatninger, bl.a. sålbænke, ligeledes kalket. Modtagne oplysninger Kirken kalkes årligt til dels fra lift. Udgiften er ca. 25.000 kr. Seneste kalkning er foretaget sommer 2010 af Dansk Kirkekalk. Tranbjerg Kirke er en grøn kirke, og anvendelse af bekæmpelsesmidler er derfor udelukket. Undersøgelsesmetoder Følgende metoder er anvendt:
Visuel undersøgelse Forskellige steder på de kalkede overflader ses sortgrå misfarvninger. Det gælder især udsatte positioner mod syd og vest (bilag 1, fig. 1 og 2). Typisk forekommer disse misfarvninger, hvor kalken mere eller mindre er skallet af. Hvis man med kniv fjerner det yderste kalklag, fremkommer næsten overalt en markant grønfarvning (bilag 1, fig. 3, 5, 6, 7 og 8). Der er givetvis tale om en kraftig algevækst. Algevæksten ligger, som nævnt, under de yderste kalklag, men den ligger uden på de kalklag, der har god vedhæftning til de bagvedliggende murværksmaterialer. Algevæksten fremkommer på alle 3 typer murværk: Puds af kalkcementmørtel på våbenhus og tårn (bilag 1, fig. 3, 5, 6, 7 og 8) Kvadermurværk (bilag 1, fig. 7 og 8) Teglstensmurværk Der spores dog en mindre tendens på korets øst- og nordside samt på den østlige del af skibets nordside. Den grønne farve er dog ikke stabil. Undersøges områder, hvor algevæksten 2 uger tidligere er blotlagt med kniv, er den grønne farve stort set forsvundet og erstattet af førnævnte sortgrå farve (bilag 1, fig. 3 og 4). Undersøgelse med bærbart mikroskop viser: I den grønne algevækst ses ingen strukturer i grønfarvningen I sortgrå områder ses afgrænsede sortgrå misfarvninger, nærmest som små skorper Fugtmålinger Målingerne blev udført med hf-sensor, målehoved P, kalibrering Bricks. Udstyret er mikrobølgebaseret. Det valgte målehoved måler i en dybde på ca. 5 cm over en bredde på ca. 5 cm. Med den valgte kalibrering får man måletal, der for massive murværksmaterialer svarer til de virkelige fugtindhold i vægt%. Målingerne 7. juni viste meget varierende fugtindhold, især på våbenhus og tårn. Fugtindholdene lå her mellem 1 og 12 %, med de fleste mellem 4 og 7 %. På øvrige bygningsdele var fugtindholdene mellem 3 og 6 %. Der kunne ikke konstateres nogen sammenhæng mellem fugtindhold og algevækst. Kommentarer Undersøgelserne viser, at både de sortgrå misfarvninger og afskalningerne af kalklag skyldes kraftig algevækst mellem kalklagene. 2
Det kan ikke umiddelbart afgøres i hvilken udstrækning algerne vokser hvor kalklagene i forvejen har tendens til at skilles ad, eller i hvilken udstrækning algevæksten medfører at kalklagene adskilles. Det sidste kan skyldes den fysiske påvirkning fra selve væksten eller en kemisk virkning af algernes stofskifteprodukter. Den grønne farve viser, at algerne henter energi ved fotosyntese, og at lyset, der er nødvendigt hertil, går gennem de yderste kalklag. Når de yderste kalklag skaller af evt. hjulpet af vind og vejr - eller fjernes på anden vis, stopper fotosyntesen og den grønne farve forsvinder. Om algerne dør eller går i en form for hvileposition, fx for at undgå udtørring eller UV-bestråling, er uvist. Det sidste kendes fra grønalgen Haematochoccus Pluvialis der ved udtørring udskiller et rødt farvestof. Algearten, der ikke er nærmere identificeret, har åbenbart fundet sin ideelle biotop mellem kalklagene. At algerne vokser i kalklag på alle typer murværk, viser, at det alene er forholdene i selve kalklagene, der giver algerne disse ideelle livsbetingelser. Udvikling af en evt. metode til udbedring eller nykalkning uden efterfølgende afskalninger må derfor tage udgangspunkt i nærmere kendskab til denne alges natur. Undersøgelsens iagttagelser svarer til iagttagelser på en række andre kalkede kirker. Århus, den 2011-06-15 Teknologisk Institut, Byggeri Helge Hansen Dir. tlf.: 72 20 38 27 E-mail: hlh@teknologisk.dk / Helle Dam Andersen Dir. tlf.: 72 20 38 31 E-mail: heda@teknologisk.dk 3
Side 1 af 4 Fig. 1. Tårn syd Fig. 2. Våbenhus syd
Side 2 af 4 Fig. 3. Tårn vest 22. maj Fig. 4. Tårn vest 2. juni
Side 3 af 4 Fig. 5. Før afskrabning Fig. 6. Efter afskrabning
Side 4 af 4 Fig. 7. Nordside kvader tv. puds th. Fig. 8. Nordside kvader tv. puds th.
Side 5 af 4