Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116866 Formularens ID: 494 Sendt til: moesgaard@hum.au.dk Sendt: 14-12-2010 13:24 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en e-mail vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer 75101 FHM CVR-nummer 39881012 Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Moesgård Museum e-mail moesgaard@hum.au.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Moesgård Allé 20 Postnummer By 8270 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Moesgård Museum er et internationalt, kulturhistorisk forsknings- og formidlingscenter, der med arkæologiske, naturvidenskabelige og etnografiske studier samt gennem formidlingen heraf søger at øge forståelsen for menneskelivets mangfoldighed. Desuden virker museet som lokalmuseum for arkæologi i et område dækket af kommunerne: Aarhus, Favrskov og Odder. Museet samarbejder med Økomuseum Samsø angående udførelsen af arkæologiske undersøgelser med årsag i Museumslovens kapitel 8. Museet varetager i den østlige del af Region Midt det marinarkæologiske arbejde i sø- og havterritoriet, samt ny-berejsningen
af fredede fortidsminder. Museet ønsker at - have førende forskning indenfor udvalgte arkæologiske, etnografiske, naturvidenskabelige og formidlingsmæssige områder, at - skabe brugerinddragende, aktuel og debatskabende formidling på museet og udenfor museet, som sætter mennesket i centrum og at - arbejde for en samarbejdsform, der både indenfor forskningen og formidlingen er tværfaglig og internationalt orienteret. Museet indgår i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet og vil være en naturlig samarbejdspartner for de bedste museer i verden inden for vores felt, for nationale partnere og for de mange lokale aktører, der gør Århus til en spændende by. I planperioden bygges en ny udstillingsbygning på ca. 15.000 kvm. på marken nord for herregården Moesgård. De nye rammer vil give stedet et løft på alle væsentlige områder, men de fleste besøgene vil nok hæfte sig ved de nye udstillings- og publikumsfaciliteter. De nye udstillingsrum giver ikke alene bedre forhold for formidlingen af Danmarks Oldtid, men vil også give plads til andre væsentlige dele af Moesgårds arbejdsmark: Etnografien, Naturvidenskaben og Den Arabiske Golf. Et stort særudstillingslokale vil for første gang sætte museet i stand til at vise højt profilerede særudstillinger. Sidst men ikke mindst får museet nu særlige lokaler til undervisning af og aktiviteter med børn og unge. Med den nye bygning skabes der mulighed for, at der kan udfoldes et nyt udstillingskoncept for kulturhistoriske udstillinger, hvor scenografi og dynamiske udstillingsenheder danner rammen om stemningsmættede miljøer og indlevelse i livet bag genstandene. Det er en højt prioriteret vision. Indenfor arkæologi, etnografi og naturvidenskab arbejdes der målrettet på at generere forskningsmæssig formidling på internationalt niveau. En vigtig mission er, at dette arbejde skal gøres kendt i offentligheden. Museet ønsker i samarbejde med andre institutioner, bl.a. Aarhus Universitet, at være et videnscenter indenfor arkæologi, naturvidenskabelige undersøgelser (miljøarkæologi) og antropologi. Dette sikres blandt andet igennem etableringen af større forskningsprojekter i samarbejde med andre samarbejdspartnere. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Opførelsen af den nye udstillingsbygning påbegyndes ved årsskiftet 2010/11, byggeperioden vil være 2½ år, og museet forventes indviet primo/medio 2014. Udstillingerne opbygges i to etaper, hvor første etape, der åbnes ved indvielsen, kommer til at omfatte afsnittene om menneskets udvikling, jernalderen, herunder Grauballemanden og våbenofferfundet fra Illerup Ådal, vikingetiden samt etnografiske temaudstillinger. Endvidere udstillingen om Den Arabiske Golf og en åbningsudstilling i særudstillingsafsnittet. Anden etape planlægges åbnet i 2015 og omfatter afsnittene om stenalderen, bronzealderen, middelalderen samt etnografiske temaudstillinger.
I hele perioden vil der i samarbejde med scenografer, instruktører, filmfolk, arkitekter m.fl. blive arbejdet med de nye udstillinger, hvor der sættes fokus på mennesket og den gode historie. Der vil blive inddraget nye virkemidler, som giver plads til indlevelse, udfoldelse, eftertænksomhed og diskussion. Indenfor museets forskningsområder er en lang række projekter under udvikling, og de vil blive iværksat, såfremt der kan skaffes et økonomisk grundlag for deres gennemførelse. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Museet har en omfattende samling af arkæologisk materiale fra forhistorisk til nyere tid, af forhistorisk og historisk materiale fra museets ekspeditioner til Den Arabiske Golf, samt en omfattende samling etnografika. Museet råder tillige over naturvidenskabelige referencesamlinger. Desuden har museet en række rekonstruktioner i sit terræn. Til herregården Moesgård er knyttet et herregårdsbibliotek underlagt et Fideikommis. Der er indsamlet et større materiale vedr. herregårdens historie. Generelt dækker museets etnografiske samlinger meget bredt geografisk med et tidsmæssigt fokus på tiden efter 2. Verdenskrig. Samlingerne er særligt stærke omkring Afghanistan, hvorfra der over de seneste godt 50 år er opbygget en samling, der i dag nyder international anseelse. Derudover rummer museet betydelige samlinger fra det nordvestlige Afrika, Indien og Sibirien. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) I museets antikvariske ansvarsområde varetages administrationen af Museumslovens kapitel 8, hvorved der foretages arkæologiske udgravninger, som medfører indsamling af arkæologiske fund. Forud for de arkæologiske undersøgelser foretages en prioritering af, hvorvidt objektet kan give ny viden i forhold til den allerede eksisterende viden. Gennem selvvalgte forskningsprioriteringer vælges objekter til en grundigere undersøgelse, også med henblik på at indhente ny viden om perioder eller områder, som efter museets mening fortjener en ekstra indsats. De naturvidenskabelige undersøgelser og prioriteringen af disse foretages i nært samarbejde med en lang række institutioner. De Etnografiske Samlinger har både sine egne satsningsområder, foruden at de kobler sig på allerede eksisterende satsningsområder, der findes på museet og instituttet. Det centrale er, at der satses på projekter, der er forankret i forskning på højt niveau. Dermed kommer samlinger også til at afspejle den tilknyttede universitetsafdelings regionale og tematiske styrker. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max
½ A4-side) Som lokalmuseum for arkæologi indsamler museet arkæologisk fundmateriale i forbindelse med udførelse af opgaver i henhold til Museumslovens kapitel 8. Mere specielle indsamlinger sker i forhold til museets forskningsstrategi. Som specialmuseum for arkæologi og etnografi foretager museet undersøgelser sammen med andre museer for i fællesskab at få løst specielle opgaver. Museets marinarkæologer foretager i samarbejde med de lokale museer undersøgelser i sø- og havområderne i den østlige del af Region Midt. Desuden arbejder museet med Horsens Museum angående marinarkæologiske undersøgelser af stenalderbopladser i Horsens Fjord. Med samme museum er det planen at lave et projekt angående forsvarskirker i Østjylland. Med museerne i Region Midt er påbegyndt et projekt om de middelalderlige, befæstede anlæg. Med Vendsyssels Historiske Museum foretager museet studier af oldtidsbebyggelsen ved Kragskovhede og med Odense Bys Museer fortsætter studierne af tragtbægerkulturens bebyggelse omkring Sarup på Sydvestfyn. I samarbejde med Skanderborg Museum og Aarhus Universitet vil der blive påbegyndt en arkæologisk undersøgelse ved Museet koordinerer sin indsamling sammen med andre museer i Region Midt, især omkring marinarkæologi og middelalderlige forsvarsanlæg, såsom kirkeborge og voldsteder. Sammen med fire andre museer med et marinarkæologisk ansvar er museet indgået i et tæt, strategisk samarbejde for nationalt at få løst opgaver indenfor marinarkæologien. Museet indgår i et tæt, strategisk samarbejde med andre museer med et marinarkæologisk ansvar i udførelse af specielle opgaver. Desuden har museet siden 1971 haft samarbejde med Odense Bys Museer vedrørende studier i Sarupområdet på Sydvestfyn. Projektet: Jernalderen i Nordeuropa udføres i nært samarbejde med Nationalmuseet og Archäologisches Landesmuseum, Slot Gottorp i Slesvig. Projektet Kongens Borge foregår i samarbejde med Aarhus Universitet, Vesthimmerlands Museum, Nordjyllands Museum, Nationalmuseet og Sydvestsjællands Museum. Undersøgelserne ved Kragskovhede sker i samarbejde med Vendsyssels Historiske Museum. Borgprojektet på Samsø i samarbejde med Nationalmuseet og Økomuseum Samsø. Projektet Vikingerne på Samsø i samarbejde med Økomuseum Samsø og Aarhus Universitet. De naturvidenskabelige undersøgelser iværksættes ofte i forbindelse med konsulentbistand og rådgivning i de konkrete tilfælde. De etnografiske samlinger suppleres løbende, og der oprettes nye samlinger, der gør samlingerne som helhed stærkere og bedre til forskning og formidling. Principielt er De Etnografiske Samlinger uafhængige af andre danske etnografiske museer, men der foreligger en fællesaftale og de facto samarbejde med Nationalmuseet om udvalgte samlinger, der i praksis typisk er depotsager. De Etnografiske Samlinger på Moesgård adskiller sig i denne sammenhæng derved, at de typisk er nyere indsamlinger, der i høj grad afspejler den tid, vi lever i. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider)
Vædebro i Illerup Ådal, som en fortsættelse af projektet: Jernalderen i Nordeuropa. I samarbejde med Økomuseum Samsø og Aarhus Universitet vil vikingetidens forsvarsorganisation blive undersøgt i forbindelse med de igangværende undersøgelser af Samsøs bebyggelse i vikingetiden. Samlingernes overordnede tilstand må betegnes som god. Museets konserverings- og bevaringsopgaver varetages af Konserverings- og naturvidenskabelig afdeling med faguddannet personale. Der foretages regelmæssig inspektion af udstillinger og magasiner, og eventuelle problemer, der opstår, bliver løst af det konserveringsfaglige personale. I forbindelse med den planlagte flytning til nye udstillingsarealer i den nye museumsbygning er hele den etnografiske samling ved at blive gennemgået under medvirken af en konservator, genstandene renses om nødvendigt og nedpakkes. Alle genstande med akut konserveringsbehov behandles, og i øvrigt noteres bevaringstilstanden. I forbindelse med den fortløbende registrering af den arkæologiske samling sker dette også i kontakt med Naturvidenskaben fortsætter med at foretage undersøgelser for en lang række museer med arkæologisk ansvarsområde. Desuden forventes et samarbejde med Herning, Silkeborg og Horsens museer vedrørende senneolitisk økonomi og med Odense Bys Museer vedrørende jernalderens agerbrug, og der planlægges et forskningsprojekt med Aarhus Universitet. På det etnografiske område vil indsamlingen af genstande i de næste fire år følge to hovedveje. Den ene hovedvej er geografisk, hvor der satses på genstande og samlinger, der generelt belyser Centralasien, Transhimalaya og Sibirien og Afrika. Denne prioritering afspejler særlige styrkepunkter i forskningen på Afd. for Antropologi. Alle indsamlinger vil være forskningsmæssigt forankret på ph.d.-niveau. Den anden hovedvej er mere teoretisk end geografisk. I forbindelse med et forestående forskningsprojekt om Død, materialitet og tid vil der blive udviklet tvær-regionale indsamlinger, der belyser dødens materialitet. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Moesgård Museum har som specialmuseum i arkæologi altid forsøgt at foretage studier af anlægstyper og perioder, som museet mener fortjener en grundig behandling med henblik på at øge forståelsen indenfor forskningsområder, som museet arbejder med. Indsamlingsstrategien på det etnografiske område bygger direkte på den overordnede vision og strategi for De Etnografiske Samlinger. Det understreges igen, at der lægges stor vægt på det tværfaglige samarbejde med museets andre afdelinger herunder særligt arkæologi. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider)
afdelingen, således at bevaringstilstanden bliver efterset. Den præventive konserveringsindsats sikres gennem korrekte opbevaringsforhold. Museets samling som sådan opbevares under tilfredsstillende forhold mht. magasiner med klimastyring. I det kommende nye museumsbyggeri planlægges endnu et klimastyret magasin beregnet på den etnografiske samling. Der er taget indledende skridt til at forbedre opmagasineringsforholdene for en mindre del af samlingen, som ikke opbevares tilfredsstillende. I forbindelse med nybygningen vil afdelingen blive dybt involveret i nedpakning af den gamle udstilling og opbygning af ny udstilling samt blive fysisk flyttet til nye lokalemæssige rammer. I denne forbindelse vil meget af det nuværende nedslidte konserveringsudstyr skulle fornys og nyindrettes, f.eks. lovmæssigt forpligtiget udsugning og ventilation, hæve/sænkeborde, nyt sandblæsningsudstyr, nyt udstyr til analyse etc. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Museet har to store, primære magasiner med henholdsvis fuld klimastyring og med styring af relativ fugtighed. Hertil kommer et loftsmagasin med genstande fra Golfen, som altovervejende indeholder sten og keramik. Desuden en ladebygning, hvor der opbevares sten og aftrækspræparater samt en mindre samling af fund og prøver, som skal nedpakkes i container i den kommende tid. Desuden er der en container indrettet til opmagasinering af flint. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Afdelingen deltager i koordineringsmøder med de tidligere medlemmer af Amtsmuseumsrådet, dvs. Randers, Silkeborg, Den Gamle By og Naturhistorisk Museum. I dette forum diskuteres løbende bevaringsmæssige problemstillinger, og der udveksles arbejdsopgaver i forhold til ekspertiser. Det kan nævnes, at Moesgård Museum frysetørrer genstande for Randers og Silkeborg, at Naturhistorisk Museum frysedesinficerer større præparater, og at Moesgård udfører monteringsopgaver i forbindelse med udstillinger. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Som angivet ovenfor, så er alle samlingerne ved at blive gennemgået, enten som led i almindelig registrering i henhold til kravene fra KUAS eller også som del af nedpakningen. I denne forbindelse genereres et overblik over samlingernes tilstand på genstandsniveau, som vil ligge til grund for en eventuel konserveringsindsats og prioritering, desuden overvejes kassation af dele af samlingerne, f.eks. ukarakteristiske sideskår fra jernalderbopladser. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side)
På Moesgård Museum indgår konservering og bevaring som et naturligt led i bestræbelserne på at fastholde de materielle levn vedr. menneskelivets mangfoldighed for eftertiden. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Antikvarisk afdeling deltager i udviklingen af MUD (Museernes Udgravningsdata) og registrerer alle nye udgravninger i dette system. Forud for MUD gælder, at genstandsregistreringen findes i analog form inden for de enkelte journalsager i et registreringssystem, som blev påbegyndt i 1949. Denne del overføres i disse år til Regin og indberettes løbende til de centrale registre. Store forskningsprojekter har egne databaser. Det gælder Sarup-projektet, hvor der er registreret omkring 400.000 oldsager på 81.000 poster, og for Illerup Ådal-projektet er der tale om ca. 17.000 genstandsposter. De naturvidenskabelige rapporter lægges ud på internettet til public access, hvilket også gør sig gældende for udgravningsrapporter. De Etnografiske Samlinger har gennem en årrække arbejdet på at digitalisere sine registreringer, både registreringsoplysninger og registreringsfotos, i en Acces-baseret database. Arbejdet pågår fortsat. I august 2010 er der igangsat en total revision af alle 877 samlinger, hvor registreringen bliver opgraderet, genstande fotograferet foruden at genstandene bliver ompakket, hvor det er relevant. Derudover arbejdes der mod et nyt databasesystem for at gøre registreringen og søgningen af genstande mere effektiv. Det foregår i dialog med Kulturarvsstyrelsen. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Museet holder stadig planen om, at museet har indberettet hele sin arkæologiske samling d. 31/12-2015. Således publiceres ved overgangen til 2011 genstande fra over 400 beretninger, og i løbet af 2011 vil godt 4000 sager samt genstande fra over 2000 rapporter være tilgængelige på nettet. Resten sker løbende over de næste år. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) I 2011 blev indenfor arkæologi færdiggjort et projekt, som blev bevilget midler fra Tips- og lottopuljen sidste år til fotos af 6000 vikingetidsgenstande fra Århus By. Desuden er 2011 sat af til det projekt, som museet lige har fået bevilget fra Kulturbevaringsplanen (og som drejer sig om indtastning af diverse protokolregistreringer, OCRscanning af genstandsregistreringer samt konvertering af fundene fra Illerup Ådal). I 2011-12 er det planen at samle op på arkivmaterialet og ansøge om digitalisering af evt. resterende analogt registreret materiale.
Det kommende byggeri af nyt museum vil også influere på registrering, fordi der vil komme en proces, som vedrører nedtagning af udstilling og en større flytning samt nyordning af magasinet. Museet vil løbende i de kommende 4 år forbedre kvaliteten af registreringen ved at prioritere genstandsfotos af udvalgte genstande. Museet har efterhånden rigtig mange genstande på plads i Regin, og derfor er det selvfølgelig også hensigten at ansøge om projekter, som i højere grad kan åbne og formidle samlingerne det kunne oplagt være med udgangspunkt i Regin-værktøjer. Et andet vigtigt satsningsområde er samkøring af data i Regin og data i Fund- og fortidsminder, hvor der venter en stor og vigtig opgave med at efterspore og evt. retrospektivt fundanmelde gamle sager. Alle naturvidenskabelige undersøgelser forventes registreret i Fund- og fortidsminder. For at sikre museets forskningsmæssige samarbejde eksternt med andre institutioner og internt afdelingerne imellem, arbejder De Etnografiske Samlinger mod at overgå til et nyt databasesystem. Denne proces foregår i dialog med Kulturarvsstyrelsen, som tidligere har ytret ønske om at etablere en national platform for etnografiske samlinger, der omfatter de to samlinger på Nationalmuseet og Moesgård. Herudover vil der ud over den løbende registrering af indkomne genstande blive fokuseret på en digitalisering af den omfattende etnografiske fotosamling (EAF), der pt. indeholder 324 sagsnumre (ca. 15-20.000 fotos i alt). Målet er først og fremmest at sikre de mange tusinde fotos i form af dias, negativer og positiver gennem digitalisering, da de med tiden går til. Dernæst er målet at skabe en database, hvorfra relevante aktører skal kunne købe retten til at bruge dele af vores fotosamling til forskning eller formidling. Mulighederne for at oprette en egentlig netbaseret fotodatabase undersøges grundigt, hvor man kan finde inspiration hos større etnografiske museer. EAF vil givetvis have stor interesse for en bred vifte af forsknings- og museale institutioner på internationalt plan. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) I museets antikvariske ansvarsområde bliver lokaliteter valgt til udgravning ud fra en forskningsmæssig overvejelse, idet museet ser enhver indsamling og udgravning som led i en opgave af grundforskningsmæssig karakter indsamling af ny viden. Imidlertid må det erkendes, at kun dele af dette materiale for nuværende er genstand for videregående analyser. I Hummelure-området ved Hammel har en privat fond dog doneret midler til studier af et landsbyområde dateret fra 3. til 8. årh. e.kr. I ansvarsområdet har vores forskning især været koncentreret omkring vikingetidens by- og landmæssige bebyggelse omkring Aarhus, men den neolitiske bebyggelse i den nordvestlige del af Aarhus Kommune har dog også været genstand for mere koncentrerede
studier. Som specialmuseum har museet foretaget studier indenfor næsten alle forhistoriske perioder. Fra mesolitisk tid har museet studeret Ertebøllekulturens bosættelse ved Hadsund, de marinarkæologiske lokaliteter i Tybrind Vig, i Ronæs og i Horsens Fjord. De neolitiske studier har især været koncentreret omkring Saruppladsen på Sydvestfyn, hvor museet som det eneste sted i Europa har kunnet studere periodens bopladser, endog med huse, offerpladser, langhøje, megalitanlæg (dysser og jættestuer) og sarupanlæg. Studier af jernalderen har især været koncentreret omkring Illerup-fundet og dets fortsættelse: Jernalderen i Nordeuropa. Museet har sammen med andre danske museer deltaget i et projekt omkring vikingetidens Trelleborganlæg (Kongens Borge), ligesom periodens bebyggelse på Samsø er under studier. Desuden er museet deltager i et projekt angående middelalderens voldsteder på Samsø. Bearbejdningen af det omfattende fundmateriale fra Fribrødre Å på Falster, fra Slusegård på Bornholm og fra Ronæs på Vestfyn er færdiggjort og publiceret. Omkring den Arabiske Golf har museet arkæologiske undersøgelser i staterne Bahrain, Kuwait, Qatar og Abu Dhabi. Mange af landets arkæologiske museer optimerer deres videnskabelige udbytte i forbindelse med udgravninger, gennem undersøgelser foretaget af Naturvidenskabelig afdeling. De Etnografiske Samlinger har de seneste år ekspanderet sin forskning kraftigt. I foråret 2010 afsluttedes et ErhvervsPhD-projekt om aktuelle etnografiske udstillinger, og p.t. er der tre ph.d.- projekter i gang om visualitet, etnografisk film og kulturarv. Den igangværende forskning dækker således museale kerneområder som udstillinger, visuel kultur og kulturarv. Som nævnt ligger De Etnografiske Samlinger inde med en af Europas største og væsentligste etnografiske samlinger fra Afghanistan. Desværre mangler museet p.t. forskningskapacitet til at arbejde videre med dette område. Museet arbejder derfor målrettet på at tilknytte en ph.d.-studerende, der kan bidrage med levende forskning og nye indsamlinger fra dette område. Endelig indgår museet i det store forskningsprojekt Death, Materiality and the Origin of Time, der er støttet igennem Forsknings- og Innovationsstyrelsens Sapere Aude program. Dette projekt vil igennem en række konkrete cases undersøge, hvordan folk til forskellige tider og i forskellige geografiske regioner forholder sig til døden og tiden gennem vores materielle omgivelser. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) I sin arkæologiske forskning samarbejder museet med mange andre aktører på området. De neolitiske studier omkring Sarup foregår således i nært samarbejde med Odense Bys Museer, med SAXO-Instituttet ved Københavns Universitet, med Kiel Universitet og med GEUS. Omkring Borum Eshøj har museet planer om sammen med Aarhus Universitet at foretage udgravninger af de højnære omgivelser. Illerup-projektet og Jernalderen i Nordeuropa har nært samarbejde med Nationalmuseet
og Archäologisches Landesmuseum på Slot Gottorp. Projektet Kongens Borge sker i samarbejde med en række samarbejdspartnere se tidligere. På Samsø arbejdes der med forskellige aktører vedrørende bebyggelsen i vikingetiden og om middelalderens borge. Museets Konserverings- og naturvidenskabelige afdeling har nært samarbejde med næsten alle danske arkæologiske museer, samt med museerne på Gottorp, i Stavanger og Oslo, dels som konsulenter og dels med opgaver fra disse. Desuden indgår afdelingen aktivt i internationale forskningsbaserede netværk. Der har længe været tradition for, at Moesgård Museum medvirker aktivt ved publicering af egne og andre museers arkæologiske forskningsresultater. Dette sker i et samarbejde med Jysk Arkæologisk Selskab under medvirken af museets redaktør og sekretær samt tegnestuen og fotoafdelingen på Moesgård. I denne sammenhæng finder publiceringen sted i form af fagfællebedømte artikler i den arkæologiske årbog Kuml samt i form af fagfællebedømte monografier. I 2011 udgives bl.a. de to afsluttende bind i den storstilede monografiserie om Illerup Ådal samt det sidste bind med fundfremlæggelser i forbindelse med forskningsprojektet Jernalderen i Nordeuropa, som foregår i samarbejde med Nationalmuseet. Fra den orientalske afdeling vil der udkomme et bind om bronzealderarkitekturen på Failaka, hvilket sker i samarbejde med de kuwaitiske museumsmyndigheder. Herudover forventes en bogudgivelse om udgravninger af middelalderlige havneanlæg i Århus samt den endelige publikation af de store og epokegørende marinarkæologiske undersøgelser af en undersøisk ertebølleboplads i Tybrind Vig, hvilket vil ske i samarbejde med Nationalmuseet. De følgende års publikationer er endnu ikke endeligt fastlagt, men det forventes, at udgivelsesfrekvens og samarbejdsrelationer bliver som i 2011. Rapporter fra udgravninger og fra de naturvidenskabelige undersøgelser gøres tilgængelige på nettet public access. Museets fagarkæologer har nært samarbejde med mange arkæologiske museer, til hvis udgravninger og samlinger de indkaldes som konsulenter (uden honorar) til løsning af faglige problemstillinger. I Golflandene har museet et nært samarbejde med de lokale antikvitetsvæsener, samt med universiteter i Europa og USA, hvor museet har stillet materiale til rådighed for fem ph.d.-studerende. I forbindelse med Death, Materiality and the Origin of Time har museet for alvor etableret et stærkt forskningssamarbejde med Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik. Ud over to seniorforskere består projektet af 1 postdoc placeret på AAL og 3 postdocs placeret på Moesgård Museum. Dette projekt indbefatter desuden samarbejde med tre anerkendte internationale centre: Center for Ethnography at University of California-Irvine, Center for Thanatology at Radboud University, Nijmegen og The Cairns Institute, James Cook University. Derudover er den ene af de igangværende ph.d. ere samfinansieret i et samarbejde mellem museet, AAL og projektet Digital Urban Living, der er placeret på Institut for Informations- og Medievidenskab.
Ud over disse projekter indgår museet i arbejdet omkring Danske Universiteters Building Better Universities program, hvor Aarhus Universitet er udvalgt som koordinator for platform for Stability, Democracy and Rights. Det er vores målsætning at indgå i arbejdet omkring denne platform blandt andet vedrørende projekter onhandlende kulturarv og kapacitetsopbygning i udviklingslande og som platformens vindue til den bredere offentlighed igennem udstillinger, aktiviteter m.v. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Museet vil tage initiativ til, i samarbejde med de lokale museer, at studere stenalderbopladser i og omkring Staunsfjord på Samsø og af havdækkede bopladser i Horsens Fjord. Ligeledes ønsker museet i samarbejde med Nordjyllands Museum at fortsætte studierne af ertebøllebopladser omkring Hadsund. Projekterne er afhængige af, at der kan findes midler hertil. Omkring Sarup på Sydvestfyn er det planen i samarbejde med Odense Bys Museer at fortsætte studierne af tragtbægerkulturens bebyggelse gennem udgravninger af langhøje og overpløjede megalitanlæg, der til stadighed findes i stort tal og i velbevaret tilstand. Projektet gennemføres med midler fra museet og fra private fonde. Sammen med Ringkøbing Skjern Museum har museet et projekt om dysser uden høje og en bearbejdelse af Tustrup-komplekset. Projektet er delvis finansieret af fonde og af Kulturarvsstyrelsen. Museet ønsker at forstærke vore studier af den tidlige bondestenalder i den nordvestlige del af Århus, hvor de senere års opdragsarkæologi har fremvist et righoldigt og varieret fundmateriale. Vest for Århus findes Borum Eshøj, hvor museet siden 1988 har udgravet en serie overpløjede gravhøje. Det er planen i de kommende år at foretage udgravninger på arealer udenom den fredede del af selve Eshøj. Dette skulle gerne ske i samarbejde med Aarhus Universitet. Museet ønsker i samarbejde med andre at indgå i et projekt angående samfundsorganisationen i bronzealderen, bl.a. med studier af bronzestøbning. Opdragsarkæologiens udgravninger i Aarhusområdet har især tilvejebragt et stort, righoldigt og varieret fundmateriale fra jernalderen. Med udgangspunkt i dette materiale er det planen at indlede studier af samfundsstrukturen i jernalderens enkelte faser, omfattende analyser af bopladser, landsbyer, huse, gravpladser og keramikken. Med udgangspunkt i udgravningen af og studierne af en landsby fra 3. til 8. årh. e.kr. ved Hummelure er der planer om at finde midler til udgravningen af en serie overpløjede gravhøje, som ud fra et par tidligere udgravninger vides at være fra samme tid. En syntese af de to store forskningsprojekter om Illerup Ådal og Jernalderen i Nordeuropa vil blive fremlagt i bogform. I samarbejde med Aarhus Universitet og Skanderborg Museum vil der blive igangsat undersøgelser ved Vædebro. Fra Aarhus by en af landets ældste, er ved omhyggelige udgravninger indsamlet et stort materiale fra vikingetiden og fra middelalderen. Dette materiale kræver en grundig analyse og bearbejdelse
med efterfølgende publicering I det åbne land ønsker museet at studere middelalderens kirkeborge/forsvarskirker i Østjylland i samarbejde med de lokale museer, ligesom museet fortsat, med udgangspunkt i Lisbjerganlægget, vil have en koncentreret indsat omkring de tidligste kirkebyggerier i vores område. Sammen med de arkæologiske museer i Region Midt deltager museet i et projekt om middelalderborge, der gerne skulle resultere i, at alle samarbejdspartnere får megen ny viden om en hidtil næsten ukendt anlægstype indenfor området. På Samsø fortsætter undersøgelserne af øens bebyggelse i vikingetiden i samarbejde med Aarhus Universitet og Økomuseum Samsø, ligesom det er planen i 2011 og 2012 at fortsætte projektet af øens middelalderlige befæstninger. Med udgangspunkt i Lidar-scanninger ønsker museet at foretage en detaljeret kortlægning af marksystemer m.m. i skovene i vores pligtområde, og evt. i andre skovområder, da i samarbejde med områdernes lokalmuseer. Kortlægningen skulle indgå som en fortsættelse af Viggo Nielsens kortlægning af agersystemer i skovene på Sjælland og på Bornholm. Desuden bør man i udvalgte agersystemer foretage afgrænsede udgravninger og naturvidenskabelige undersøgelser. Museet vil, om muligt, søge midler hertil i private fonde. Marinarkæologisk ønsker museet at begynde et projekt angående studier af fangstanordninger i Gudenåsystemet og et projekt angående sejlspærringer i de østjyske fjorde. Dette skal ske i nært samarbejde med de lokale museer. I Golfen vil der gennem udgravninger og magasinstudier blive satset på udforskning af det 3. og 2. årtusinds samfundsudvikling i Abu Dhabi, Bahrain og Kuwait, samt generelt i stenalderkulturer i Abu Dhabi og Quatar. Konserverings- og naturvidenskabelig afdelings stærke fokus på undersøgelser og forskning indenfor menneskets interaktion med det omgivende landskab søges udbygget med etablering af to Erhvervs -ph.d. indenfor henholdsvis arkæozoologi og pollen/vedbestemmelse. Afdelingen indgår i en lang række fælles projekter, f.eks. vedr. den agrare økonomi i slutningen af SN/ÆBZ med museerne i Herning, Silkeborg og Horsens. Desuden er et tæt samarbejde med Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik under udvikling, som vil inddrage både konservering og naturvidenskab. Det forventes, at der i planperioden bliver inddraget nye forskningsområder i afdelingen. Forskningsdelen på det etnografiske område vil for de kommende fire år især koncentrere sig om Death, Materiality and the Origin of Time. Dette projekt omfatter antropologiske forskningsprojekter i Uganda, Papua Ny Guinea, Nordøst Sibirien og Danmark foruden arkæologiske projekter i Danmark og Egypten. Der vil blive ansat 3 post-docs på museet i forbindelse med projektet. Ud over konkrete case studier vil dette projekt også inddrage selve udstillingsrummet i forskningsprocessen. Igennem indlagte designeksperimenter vil vi lave små udstillinger, der ikke blot formidler etableret viden, men inddrager udstillingsrummet og det lokale publikum som en del af selve forskningsprocessen.
Udstillinger Moesgård Museum har i de forgangne fire år vist en række større og mindre arkæologiske og etnografiske Dette projekt vil omfatte to redigerede publikationer én om relationen mellem død, materialitet og tid og én om metodiske eksperimenter, der bl.a. vil omhandle museets rolle i forskningen. Studiesamlingsudvalget, der koordinerer samarbejdet mellem Afd. for Antropologi og Etnografi og Moesgård Museums Etnografiske Samlinger, har valgt at fokusere indsatsen de næste to år på Centralasien. Foruden den arkæologiske og etnografiske forskning ønsker Moesgård i de kommende år at styrke sin forskning i formidling. Der er endnu ikke rejst midler til denne del af forskningen, men en del af den vil kunne finde sted i forbindelse med de designeksperimenter, der indgår som en del af Death, Materiality and the Origin of Time. Derudover vil museet arbejde målrettet på at søge midler til forskningsprojekter både på ph.d.-niveau og i tværfaglige og institutionelle sammenhænge. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Der gennemføres arkæologiske projekter, der fortsætter tidligere forskning og endvidere iværksættes nye initiativer. Det er museets plan forskningsmæssigt at være førende indenfor udvalgte perioder og anlægstyper, ikke bare nationalt men også internationalt. Det høje forskningsmæssige niveau skal danne grundlag for en væsentlig formidling gennem publikationer og udstillinger, samt sikre informationer om fortidsminder, der i disse år er udsat for en alvorlig destruktion. På det etnografiske område er forskningsstrategien en helt afgørende faktor i vores bestræbelser på at skabe en museumsafdeling, der forskningsmæssigt ligger i den absolutte top ikke blot i forhold til andre museer, men også andre universitetsafdelinger. I den overordnede vision er det vores mål at skabe et museum, der ikke blot formidler videnskabens resultater, men placerer sig centralt i den videnskabelige produktion. Derfor er ikke blot omfanget af den iværksatte forskning, men også dens indholdsmæssige karakter afgørende i forhold til denne strategi. De iværksatte forskningsprojekter indeholder således alle et fokus på, hvordan installationer, film og andre visuelle udtryk kan skabe erkendelser, der går ud over den tekstlige form. Desuden bidrager de iværksatte forskningsprojekter til at udbygge museets muligheder for at indgå i kapacitetsudbygningsprojekter i udviklingslande. Det er målet, at resultaterne af dette arbejde skal indgå i Nordea Tænketankens ambitiøse plan om at skabe en ny form for museal videnskabelighed. Dette arbejde vil kunne markere dansk museumsforskning markant internationalt og bidrage til at skabe nye områder for museumsforskning og formidling. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider)
særudstillinger. Her nævnes de vigtigste: Højfolkets grave egekisterne fra Borum Eshøj, Én verden 1000 historier På opdagelse i de etnografiske samlinger, Runer fra graffiti til gravskrift, Polarrejsen fra Grønland til Stillehavet og Dronning Margrethe og arkæologien. Udstillingerne har fortrinsvist været egenproduktioner skabt med afsæt i museets forskning, samlinger og specialefelter. I 2008 åbnede Laguthwas togt, et særligt oplevelsesrum for børn i alderen 6-12 år, hvor historien om våbenofringerne fra Illerup Ådal formidles gennem bl.a. et interaktivt bord med film, animationer og fortælling. Foruden udstillingerne på Moesgård Museum har museet indrettet en helt ny og tidssvarende udstilling om Århus ældste historie i Vikingemuseet under Nordea på Skt. Clemens Torv. Udstillingen åbnede i maj 2008. Ny udstillingsbygning Forberedelserne til museets udbygning, som nu realiseres, har fyldt meget i de senere år. Arbejdet har kredset om at udvikle det samlede koncept i sammenhæng med bygningens fysiske indretning. I 2006 blev der gennemført en række workshops med henblik på at gentænke den etnografiske udstilling, og i 2008 gennemførte museets arkæologer en stor udredning, for at finde de bedste historier i museets forskning og fund. Det er denne udredning til fortællinger om de forskellige perioder og emner, der danner baggrund for det videre arbejde, og der er ligeledes udarbejdet koncepter for, hvordan de arkæologiske og etnografiske elementer i formidlingen kan samtænkes. Overflytningen til den nye udstillingsbygning vil betyde, at museet, som det eksisterer i dag, vil lukke ned i løbet af 2012, og at der derfor vil komme en periode, hvor Moesgård Museums formidling ikke kan ske gennem udstillinger på museet, men til gengæld vil der blive et øget fokus på formidling gennem digitale platforme og i andre rum end museets, gerne i samarbejde med andre museer og institutioner. Anden formidling Der har været ydet en stor indsats i forhold til at udvikle museets større, årligt tilbagevendende sommerarrangementer: Vikingetræffet ved Moesgård Strand, Pilefestivalen, Moesgård Vikingesmedetræf, Moesgård Fortællefestival og Thaifestival. Foruden disse arrangementer har museet satset på at tilrettelægge særlige aktiviteter for børn og børnefamilier i alle skoleferier. I 2008 eksperimenterede Moesgård Museum med rammerne for formidlingen i museet og brugte museets mindste særudstillingslokale til at etablere en tesalon, hvor der i samarbejde med nydanskere blev arrangeret kulturdage med musik, mini-udstillinger, foredrag, børneværksted, filmforevisning og servering af te og specialiteter fra udvalgte verdensdele. At skabe nye rammer var også bevæggrunden i projektet Mad med historie, der blev gennemført i 2008 og 2009 i et samarbejde med Friluftsrådet, udvalgte stjernekokke og nydanskere, der fungerede som kokkeskoleinstruktører. I forbindelse med renoveringen af Bispetorv ved domkirken i Århus i 2009 blev der foretaget en større udgravning, hvor der blev fundet nye spor efter
vikingetidens og middelalderens by. Moesgård Museum etablerede i den forbindelse et større formidlingsprogram bestående af en mindre udstilling med aktuelle fund, daglige rundvisninger i udgravningen, en udgravningsblog, og i udvalgte perioder etablerede museets naturvidenskabelige afdeling et åbent feltlaboratorium. I et samarbejde med VisitAarhus, Alexandra Instituttet, Teater Katapult og forfatteren Svend Åge Madsen lancerede museet i 2009 et AudioMove drama, Hikuins blodhævn, hvor brugerne via deres mobiltelefon føres rundt til vigtige vikingelokaliteter i Århus midtby. Undervejs udfoldes historien om en 1000 år gammel mordgåde, der starter ved det mest spektakulære fund i Vikingemuseet: skelettet af en mand uden hoved. Moesgård Museum har i de senere år øget indsatsen omkring digitale sociale medier. Der etableres således løbende blogs, hvor borgerne kan følge arkæologernes arbejde, ligesom museet er til stede på de sociale medier Facebook, You Tube og Flickr. Formidling til undervisningsinstitutioner I de senere år er indsatsen i forhold til at udvikle tilbud til ungdomsuddannelserne blevet øget. Det er sket gennem deltagelse i projekterne Intrface (2008-2011) og NatPlus (2009-2011). I Intrface-projektet samarbejder Moesgård Museum med Aarhus Katedralskole om udvikling af en række forløb, der skal resultere i en række tilbud til gymnasierne generelt. I NatPlusprojektet, der er forankret i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, samarbejder museet med Mercantec i Viborg omkring udvikling af et forløb, hvor eleverne gennemfører eksperimentalarkæologiske forsøg med jernudvinding. Dette projekts målsætning er blandt andet at skabe nye faste tværfaglige tilbud på museet rettet mod ungdomsuddannelserne. Museet er også påbegyndt et samarbejde med Bjerringbro Gymnasium og Tørring Gymnasium omkring etnografiske arbejdsmetoder. Brugen af museets UNESCO samlinger, der er etnografiske samlinger, der sendes ud på skolerne, er ved at blive revideret. Samlingerne er blevet brugt til undervisningsforløb på museet (udstillingen Rør Verden i 2008), og der er ved at blive etableret en bedre webbaseret formidling af samlingerne. Med støtte fra e-museum puljen lancerede Moesgård Museum i 2009 hjemmesiden www.portentilsarup.dk, et undervisningssite om den tidlige bondestenalder udarbejdet i samarbejde med klasser fra Samsøgades Skole. Sitet er rettet mod 6. klasse. I forbindelse med udstillingen Runer fra graffiti til gravskrift lancerede museet i øvrigt sitet www.rundtomruner.dk, der nu flittigt bruges af grundskolerne. PR og markedsføring Annoncering af museets udadvendte aktiviteter er primært sket gennem museets egen hjemmeside, annoncer i aviser og blade, bannere i byrummet, reklamer på bybusser, samarbejde med turistorganisationer samt gennem webannoncering på on-line medier. On-line markedsføringen fylder stadig mere i museets markedsføring. Der har gennem de senere år været arbejdet målrettet på at opnå redaktionel omtale i større omfang end tidligere. Dette er sket gennem et grundigt arbejde
med udformning af pressemeddelelser og materiale til pressen i det hele taget, samt opdyrkelse af personlige kontakter med flere journalister. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Moesgård Museum formidler arkæologi og etnografi gennem flere platforme: udstillinger på museet og i museets arealer, tilbud til undervisningsinstitutioner (grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser), aktiviteter og arrangementer for børnehaver, SFO er og private grupper og offentligheden i almindelighed, formidling gennem digitale platforme, foredrag og deltagelse i den offentlige debat og oplysning. Se punktet Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet for de elementer, museet p.t. benytter sig af. Museet har indgået i en række formidlingmæssige samarbejder, blandt andet med Bornholm Kunstmuseum, det finske Glasmuseet i Riihimäki og svenske Smålandsmuseet (vandreudstillingen Perler af Glas 2007-2010), Arkeologisk museum i Stavanger (udstilling vist i Stavanger Slaget Ryger på hærferd om Moesgård Museums Illerup Ådal fund og vandreudstillingen Runer fra graffiti til gravskrift), Industrimuseet Frederiksværk (Polarrejsen fra Grønland til Stillehavet), Nationalmuseet (udstillingen Dronning Margrethe og arkæologien), Alexandra Instituttet ved Aarhus Universitet (det digitale formidlingsprojekt Hikuins blodhævn og udstillingen Rethink Information), Teater Katapult (det digitale formidlingsprojekt Hikuins blodhævn). Derudover indgår museet i forskellige netværk omkring formidlingsudvikling. Museet har gennem et projekt med UNESCO-samlingerne et samarbejde med Animationsskolen i Viborg og det etnografiske museum MUSEF i La Paz, Bolivia, der skal munde ud i en fælles udstilling for børn på MUSEF i 2011 eller 2012. Dette projekt er støttet af Center for Kultur og Udvikling. De sidste år har der løbende været sparring om formidlingstiltag med CAVI omkring forskningsprojektet Digital Urban Living. Udover at have konkretiseret sig i elementer i udstillingen Runer fra graffiti til gravskrift er der i DUL regi blevet lavet udstillingen Digital Natives (vises i Kunstbygningen i Århus i december 2010), og Moesgård har indgået i sparring med de studerende. Flere studerende har været i praktik fra Center fra Museologi, Aarhus Universitet, hvilket blandt andet har medført, at museet er blevet bedre implementeret i sociale medier. I samarbejde med forskningscenteret DREAM på Syddansk Universitet vil der på Moesgård Museum blive tilknyttet en ph.d., der skal undersøge, hvordan digitale teknologier og tjenester kan anvendes til at inddrage brugerne kreativt vedrørende forløb og temaer om Danmarks jernalder, herunder samspillet mellem digitale teknologier og det fysiske udstillingsrum, som er under opbygning på museet. Ph.d.-projektet Brugerdreven, digital kommunikation ved Moesgård Museum vil blive gennemfør i perioden 2011-2014.
Museet er derudover aktivt gået ind i dannelse af et Center for Museumsundervisning i Region Midt og Region Nord, der i en treårig periode får støtte af Kulturarvsstyrelsen. Museet var med i dannelsen af centeret, der nu hedder Museumsundervisning Midt Nord og sidder i centerets operatorgruppe sammen med to andre museer og en repræsentant fra Århus Kommune. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Moesgård Museum planlægger i 2014 at åbne en ny museumsbygning, som vil rumme alle museets udstillinger, hhv. om oldtid og middelalder, etnografi, Den nære Orient foruden skiftende særudstillinger. Dette vil blive en helt ny platform for museets formidling, og ambitionen er at skabe et unikt formidlingsmiljø, der både vil favne bredt og kunne gå i dybden med stoffet. Med den nye museumsbygning får Moesgård Museum udstillingsfaciliteter, der giver mulighed for, at Danmarks historie fra jægerstenalderen til middelalder kan blive formidlet i en synergi med museets etnografiske samlinger. Målet er at kunne tilbyde udstillinger, der sætter fokus på mennesket og den gode historie, at inddrage nye virkemidler i formidlingen og at skabe et rum for refleksion, hvor den enkeltes egen tilværelse og samfund kan spejles med andres liv og vilkår gennem indlevelse, interaktion, eftertænksomhed og diskussion. De fem satsningsområder, der herunder beskrives, har alle som formål at gøre museet i stand til at udfolde den vision, der er for formidlingen i den nye udstillingsbygning, og de gælder både for museets udstillinger, aktiviteter på og udenfor museet og på museets digitale platforme. Det levede liv Et mål er at lave en formidling, der sætter fokus på mennesket og den gode historie. Det vil ske gennem scenografiske virkemidler, dynamiske og interaktive udstillingselementer og gennem brug af klare historier til at opbygge en identifikation med fortidens mennesker og med andre kulturer. Variation og tværfaglighed Udstillingerne i museets nye bygning skal have variation, og visse dele vil løbende blive fornyet. Permanente periode- og emneudstillinger skal veksle med temaafsnit, der hurtigt og nemt kan varieres. Desuden indrettes hvile- og fordybelsesrum, hvor de besøgende kan finde afslapning, nyt fagligt perspektiv og større mulighed for egen udfoldelse. Museets nye udstillinger skal også være reelt tværfaglige. Udvalgte emner belyses både gennem arkæologisk og etnografisk materiale og teori. Fokus på tværfaglighed vil også komme til udtryk i museumsundervisningen gennem en styrket formidling af de naturvidenskabelige aspekter af museets arbejde. Museet som socialt rum Et satsningsområde bliver udviklingen af det sociale og interaktive museum. Formidlingen skal i højere grad bygge på en anerkendelse af, at museumsbesøg ofte er en social begivenhed, som den besøgende deler med andre. Interaktionen i udstillingerne skal være
intuitiv, så alle nemt kan deltage i den, og det skal være en interaktion, man kan være sammen om. Museet som socialt rum vil også manifestere sig udenfor museets rum gennem sociale medier, der giver brugerne mulighed for at interagere med museet og andre brugere om museets historier og emner. Disse medier skal i højere grad integreres i museets hjemmeside og gennem digitale platforme placeret i museets område og det offentlige rum. Interaktion med museets brugere skal have et formål og et sigte for at være en reel og meningsfuld kommunikation. Gæsten i centrum Moesgård Museum vil i det nye museumsbyggeri skabe ideelle rammer for, at vores besøgende kan bruge deres egen viden og føle sig godt tilpas på museet i forhold til de grunde, de har for at besøge museet. Vore besøgendes egen viden skal aktiveres, så museets historier også bliver en del af deres egne historier. Dette vil blandt andet ske gennem fokus på aktuelle problemstillinger. I museumsundervisningen vil dette satsningsområde udmønte sig i en formidling rettet mod børn og unge, som i højere grad end nu bygger på elevernes aktive deltagelse, udforskning, refleksion og eksperimenter. Publikumsoplevelsen hos vores besøgende skal undersøges, og der skal inddrages forskning og undersøgelser fra andre institutioner for bedst muligt at kunne indtænke forskellige typer publikumsoplevelser og publikumsønsker i formidlingen. Formidling af processer Et satsningsområde er også at forbedre museets formidling af de etnografiske og arkæologiske undersøgelser og arbejdsprocesser. Det vil ske ved at formidle processerne, mens de sker. Det kan være gennem aktiviteter ved de arkæologiske udgravninger, ved feltarbejdet eller ved, at fagfolkene gennem blogs, webcam og andre digitale medier formidler udgravningerne, undersøgelserne og formidlings- og forskningsprocesserne. En anden form for formidling af processer er museets levendegørelse af fortiden. Museet planlægger en rekonstruktion af et stormandsgårdanlæg fra vikingetiden. I forbindelse med dette projekt er der indledt et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum med det formål sammen at udvikle og forbedre den levendegjorte formidling af vikingetiden. På Moesgård Museum arbejdes der med to hovedelementer i vores levendegjorte formidling: 1) Indlevelse - at skabe miljøer der stimulerer indlevelsen i og forståelsen af forskellige tidsperioder og kulturer. 2) Indsigt - at lave rekonstruktionsarbejde og forsøg der giver museets publikum og andre en indsigt i arbejdsmetoder og i håndværk fra tidligere tider og fra forskellige kulturer. Årlige satsningsområder Gennem alle fire år vil der blive arbejdet med udviklingen af museets nye stamudstillinger og design og udstillingsdelen af projektet Death, Materiality and the Origin of Time. Begge projekter vil inddrage alle de ovennævnte satsningsområder. Gennem hele perioden er der også fokus på formidlingen af museets arkæologiske og etnografiske arbejdsprocesser, som
beskrevet i Formidling af processer og af andre formidlingsprojekter, der foregår udenfor museets fysiske rum. Dette vil især gøre sig gældende i den periode, hvor museets faste udstillinger vil være lukkede. Gennem alle fire år vil museet udvikle undervisningsprojekter, der inddrager naturvidenskab og som dermed vil arbejde med satsningsområdet Tværfaglighed. I perioden 2011-2014 er der planlagt en række udstillinger, der vil have fokus på de ovennævnte satsningsområder. Det er en vikingeudstilling (åbner i foråret 2011), fotoudstillinger om undersøgelserne af Tycho Brahe og om herregården Moesgård (begge planlagt til 2011), en særudstilling om bondestenalderlokaliteten Sarup, der skal vises i Borger, Holland (planlagt til efteråret 2011), en udstilling på det etnografiske museum MUSEF i La Paz (planlagt til 2011/2012), en særudstilling med Grauballemanden og fund fra Illerup Ådal, der skal vises på et eller flere udvalgte engelske museer (planlagt til 2013). I 2012 skal et koncept for museets levendegjorte formidling af vikingetiden ligge klar og dermed en konkretisering af dele af satsningsområdet Formidling af processer. Dette koncept vil efter planen resultere i bygningen af et vikingemiljø ved museet i årene, der følger. Frem til 2014, hvor det nye museum åbner, vil der blive arbejdet med implementeringen af nye formidlingsstrategier, der i højere grad indtænker interaktion med museets brugere, som det er beskrevet i Museet som socialt rum og Gæsten i centrum. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Formidlingsstrategien har som formål at realisere nogle af elementerne i museets overordnede vision. Formidlingen vil emnemæssigt tage udgangspunkt i museets primære forskningsområder og vil som udgangspunkt sætte mennesket i centrum og være tværfaglig. Formidlingsstrategien skal være brugerinddragende og aktuel, blandt andet ved formidlingen af museets undersøgelser, mens de sker, og på en måde så publikum kan interagere med museets fagfolk.