Dommen før Jesu genkomst

9 TIL SABBATTEN 30. NOVEMBER 2013 Dommen før Jesu genkomst Ugens vers Introduktion Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det (Dan 7,27). Som Hebræerbrevet så tydeligt viser, begyndte Jesus efter sin død og opstandelse en ny fase af sin gerning for os. Han blev vores ypperstepræst i den himmelske helligdom. Synerne i Daniel 7 og 8 viser os, at på et bestemt tidspunkt i historien gik denne himmelske gerning, som Kristus udfører for os, ind i en ny fase, nemlig dommen. Dette kaldes somme tider for den eskatologiske forsoningsdag, eskatologisk, fordi den henviser til endens tid, og forsoningsdag, fordi den har sit forbillede i forsoningsdagens tjeneste i den jordiske helligdom. Daniel 7, som er fokus for vores studium i denne uge, indeholder en rækkefølge af riger, som symboliseres ved fire dyr. Synet danner en parallel til Nebukadnezzars drøm i Daniel 2 og har den samme rækkefølge: Babylon, Medo-Persien, Grækenland og Rom. I vores studium vil vi se, at dommen er en god nyhed; for Herren, vores Gud, arbejder for sit folk. Han fælder dom til deres fordel, mens hele universet ser på, og giver dem ret til at indgå i Kristi evige rige, noget som er kulminationen på deres håb som Kristi efterfølgere. Ugens tekster Dan 7 1 Mos 3,8-20 2 Tim 2,19 Sl 51,6 2 Kor 5,10 Sl 96,11-13 88

SØNDAG 24. NOVEMBER 2013 Synet og dommen En flod af ild strømmede frem og løb ud foran ham. Tusind, ja tusinder tjente ham, ti tusind, ja titusinder stod foran ham. Retten blev sat, bøgerne blev åbnet (Dan 7,10). Dan 7,1-14 Hvad foregår i disse vers? Efter at Daniel havde set de fire dyr, så han et andet horn, som fremstod blandt de andre horn på det fjerde dyr. Dette lille horn blev Guds og hans folks største fjende. Derefter blev Daniels opmærksomhed pludseligt vendt fra den mørke jord til en strålende domsscene i den himmelske tronsal (Dan 7,9-14). Domsscenen er kernen i hele synet, og indeholder to nøglepersoner, En gammel af dage og Menneskesønnen. Der er også engle til stede som vidner til dommen. Scenen foregår i tre afsnit. Først ser vi selve retsscenen (vers 9-10), dernæst resultatet af dommen over de jordiske magter, repræsenteret gennem dyrene (vers 11-12), og til sidst sker overdragelsen af herredømmet og kongeriget til Menneskesønnen (vers 13-14). Gud, Faderen, fremstilles som den majestætiske gamle af dage. Menneskesønnen repræsenterer menneskene; det er Jesus selv i den himmelske retssal. Jesus benyttede denne titel om sig selv mange gange, og mindst to gange fremmaner han tydeligt scenerne fra Daniel 7 (Matt 24,30; 26,64). Forsoningsdagen er den mest naturlige forbilledlige ramme for denne himmelske tempelscene. Det beskrives faktisk sådan, at den himmelske ypperstepræst ankommer til den gamle af dage omgivet af en sky af røgelse. Dan 7,10 siger, at bøgerne blev åbnet. Bøger spiller en afgørende rolle i den himmelske dom. I Bibelen omtales flere bøger af himmelsk oprindelse. Der er livets bog (Sl 69,29; Fil 4,3; Åb 3,5; 13,8; 17,8), en erindringsbog (Mal 3,16), gerningernes bøger (Åb 20,12) og Guds bog (2 Mos 32,32; Sl 56,9). Til at tænke over Forestil dig at blive dømt af Gud (du vil blive det). Forestil dig, at alt, hvad du nogensinde har gjort, skal bedømmes (det vil ske). Hvis du skal bestå på baggrund af optegnelserne over dit liv, dine egne handlinger, dine egne gode gerninger, hvilket håb har du så? Hvad er derfor dit eneste håb i dommen? 89

MANDAG 25. NOVEMBER 2013 Et domsmønster 1 Mos 3,8-20 Hvad gør Gud, før han udtaler en dom? Ideen om en undersøgende dom er bibelsk. Guds domsprocedure indbefatter ofte en undersøgende og efterforskende fase. Det første eksempel på en sådan finder vi i 1 Mos 3, hvor Gud foretager en undersøgelse, før han afsiger en dom (1 Mos 3,18-19). I Guds behandling af Kain (1 Mos 4), Babelstårnet (1 Mos 11) og Sodoma (1 Mos 18 19) følges et lignende mønster. Vi ser, at Gud følger den samme procedure, som han forlangte af Israels dommere, nemlig at undersøge og efterforske det grundigt (5 Mos 13,15; se også 5 Mos 19,18). En undersøgelse indbefatter overvejelser og retfærdighed. Den er ofte offentlig. Gud tillader andre at se, hvad han gør. Når Gud så afsiger dommen, enten det er frelse eller fordømmelse, kan tilskuerne på denne måde være sikre på, at det, Gud gør, er det bedste. Dette er netop begrundelsen for, at dommen i Daniel 7 inkluderer bøger. Bøgerne er der ikke for Guds skyld, men for de himmelske væseners, som omgiver ham, og som i modsætning til Gud ikke kender alt. Dan 7,22 Hvordan ender dommen for de hellige? Idet hun skrev om dommen, siger Ellen White følgende: Det faktum, at Guds anerkendte folk beskrives som stående for Gud i snavsede klæder, burde føre til ydmyghed og en dyb hjertegranskning hos alle, som bekender sig til at tilhøre ham. De, som virkelig renser deres sjæl ved at adlyde sandheden, vil have den mest ydmyge opfattelse af sig selv... Men samtidigt med, at vi bør indse vores syndige tilstand, skal vi stole på Kristus som vores retfærdighed, vores helliggørelse og vores forløsning. Vi kan ikke modsige de anklager, som Satan har imod os. Kristus alene kan frembære en virkningsfuld appel på vores vegne. Han er i stand til at bringe anklageren til tavshed med argumenter, som ikke bygger på vores fortjeneste, men på hans egne. (Ellen White, Testimonies for the Church, 5. bind, s. 471-472.) Til at tænke over Hvordan hjælper denne udtalelse os til at forstå, hvorfor dommen er en god nyhed? 90

TIRSDAG 26. NOVEMBER 2013 Tidspunktet for dommen Dan 7,7-10. 21-22. 25-26 Hvornår finder dommen i Daniel 7 sted? Både i synet og i englens forklaring kommer dommen som et svar på hornets formastelse og når sit højdepunkt, idet kongedømmet overdrages til Guds hellige. Bibelen angiver, at dommen finder sted i den tidsperiode, hvor det lille horns magt stadig væk udøves (Dan 7,8-9). Hornets herredømme tages kun fra det, efter at den himmelske ret har været samlet til dom. Når alle de juridiske procedurer er endt, vil alle de jordiske riger blive ødelagt (vers 26). Det er tydeligt, at dette betyder, at dommen er nødt til at finde sted før Jesu genkomst. Det er en dom, som begynder på et tidspunkt efter én tid, to tider og en halv tid (vers 25), men før Jesus kommer igen. Hvordan kan der være en endelig belønning eller straf, hvis ikke der var en dom, før dette sker? De hellige bliver belønnet, når Jesus kommer igen, hvilket forudsætter, at de allerede er blevet dømt. På samme måde vil alle onde, også de dæmoniske kræfter, blive dømt under de tusind år, før Gud gennemfører den endelige dom. (Se Åb 20.) Hvorfor har Gud brug for en dom? Er det ikke rigtigt, at Herren kender dem, der hører ham til? (2 Tim 2,19). Selvfølgelig er vores alvidende Gud klar over, hvem hans folk er. Han har ikke brug for en dom for at afgøre, hvem der skal frelses. Dommen før Jesu genkomst viser i stedet, at Dommeren har ret til at frelse sit folk. Himmelske væsener har brug for at være sikre på, at det er trygt at frelse de hellige. I vores forsøg på at forstå meningen med dommen, må vi huske den store strids virkelighed, som der hentydes til i disse vers; for vi ser, at engleskarerne er vidner til dommen. Andre væsener har en interesse i frelsesplanens endelige resultat. Til at tænke over Herren kender dem, der hører ham til. Hvordan kan du være sikker på, at du er en af dem? Hvad er den eneste måde, hvorpå vi kan være sikre? (Rom 8,1). 91

ONSDAG 27. NOVEMBER 2013 Når dommen afsluttes Daniel 7 Læs kapitlet igen. Hvad er resultatet af dommen før Jesu genkomst? Dommen resulterer i flere langtrækkende handlinger: 1. Menneskesønnen krones. Herredømme, ære og kongerige blev givet ham (Dan 7,14). 2. De hellige overtager riget for evigt. Dommen er til fordel for de hellige, som vil modtage Guds rige (Dan 7,22). Det er tydeligt, at Menneskesønnen og de hellige har et meget nært forhold. Dommen fører til en tid, hvor det evige riges konge bliver genforenet med sit folk. Dette er både deres og hans største belønning. 3. Oprøret er nedkæmpet og ødelagt. Guds folks fjender bliver dømt. Efter at det lille horn førte krig imod de hellige, bliver det besejret og ødelagt for evigt (Dan 7,25-26). 4. Guds absolutte retfærdighed er en kendsgerning. Da den himmelske dom er offentlig, og englene overværer undersøgelserne af menneskenes sager, kan alle selv se, at Gud er retfærdig i sine handlinger. Han er i stand til at opretholde både kærlighed og retfærdighed. På denne måde vil Gud selv til sidst blive retfærdiggjort, og alle vil anerkende, at Gud er retfærdig, og at Gud er kærlighed. Hele processen sikrer, at universet vil være et sikkert sted i al evighed. (Se Sl 51,6; Rom 3,4.) Resultaterne af dommen før Jesu genkomst opfylder både Guds og de troendes håb. Guds ønske er at frelse sit folk og udslette synden samtidigt med, at der ikke er nogen tvivl om hans kærlighed og retfærdighed. Dommen er garantien for et evigt og tillidsfuldt forhold mellem Gud og hans skabninger. Den store strid er til ende. Synd og syndere er ikke mere. Hele universet er rent. Harmoni og glæde går som et pulsslag gennem hele det umådelige skaberværk. Fra ham, der skabte alt, strømmer liv og lys og glæde til universets grænseløse rige. Alle ting, fra det mindste atom til den største klode, de levende og de livløse, forkynder i deres uplettede skønhed og fuldkomne glæde, at Gud er kærlighed! (Ellen White, The Great Controversy, s. 678.) 92

TORSDAG 28. NOVEMBER 2013 Ansvarlig forsikring Sl 96,11-13 Hvad er begrundelsen for hele skabningens jubel? Hvorfor skulle nogen ønske, at Gud skulle dømme dem? Ganske enkelt, fordi dom betyder frelse. Gud, frels mig ved dit navn, skaf mig ret [eller døm mig] ved din styrke (Sl 54,3). Salme 26 er en hjerteskærende bøn om ret og retfærdighed. David udtrykte på en pragtfuld måde den tanke, at Gud, dommeren, altid står på sit trofaste folks side, og at hans dom er mere end ønskværdig (Sl 26,1; 35,24; 43,1; 54,3). Dom indbefatter, at man bliver renset og får ret. Er dommen før Jesu genkomst en trussel imod vores forsikring om frelse? Nej; for resultatet af denne dom er sikret. Den er til fordel for den Højestes hellige (Dan 7,22). Guds handlinger i dommen stadfæster vores tilgivelse og forstærker vores forsikring ved at gøre synden irrelevant for evigt. Dommen er faktisk endnu en tilkendegivelse af den frelse, som tilhører os. Dommen er ikke det tidspunkt, hvor Gud afgør, om han tager imod os eller afviser os; det er snarere det tidspunkt, hvor han sætter punktum for vores valg om helt at modtage ham eller ikke, et valg, som viser sig i vores gerninger. For den troende vil dommen blot forstærke frelsesforvisningen. Eller for at sige det mere radikalt, dommen er grundlaget for vores trospunkt om den kristnes sikkerhed. Rom 14,10-12 2 Kor 5,10 Til at tænke over Hvordan bør dommens virkelighed påvirke den måde, vi lever på? Bibelen lærer ikke, at de retfærdige ikke skal dømmes. Selv om de retfærdige får ret i dommen og deres synd for evigt bliver slettet ud, opmuntrer forventningen om dommen dem til at leve et liv i troskab og ansvarlighed. Forsikringen om frelse bliver derved forbundet med den motiverende drivkraft for moralsk opførsel. Fordi Gud har gjort så meget for os, elsker vi ham og ønsker at udtrykke vores kærlighed ved at være tro imod ham i alt, han forlanger af os. En medtroende udtrykker sin frygt for Gud og især for dommen. Hvordan kan du hjælpe vedkommende til at forstå den gode nyhed i dommen og udvikle en personlig sikkerhed mht. frelsen? 93

FREDAG 29. NOVEMBER 2013 Til videre studium Han, som bor i den himmelske helligdom dømmer retfærdigt. Han glæder sig mere over sit folk, som kæmper med fristelser i en syndig verden, end over hele engleskaren, som omgiver hans trone. (Ellen White, Christ s Object Lessons, s. 176.) Satan fører et nøjagtigt regnskab over de synder, som han har fristet Guds folk til at begå. Nu fremfører han sine anklager imod dem og hævder, at de ikke kan forvente Guds beskyttelse, når de har begået sådanne synder. Han siger også, at han har ret til at dræbe dem. Han hævder, at de lige så lidt fortjener Guds gunst som han... Det er rigtigt, at Kristi efterfølgere har syndet; men de har ikke ladet de sataniske kræfter få magten over sig. De har bekendt deres synder og bedt til Herren i ydmyghed og anger, og deres guddommelige forsvarer fører deres sag. Han, som de har været mest utaknemmelige over for, og som kender deres synder, men også deres anger, siger: Herren straffe dig, Satan. Jeg har givet mit liv for disse sjæle. De er skrevet i mine hænder. Det er muligt, at de lider af karakterbrist, og at de ikke er nået så vidt, som de burde, men de har angret, og jeg har tilgivet dem og taget dem til mig. (Ellen White, Prophets and Kings, s. 588-589.) Spørgsmål til drøftelse 1. Hvor blev de første spørgsmål rejst angående Guds retfærdighed, lov og ret, på jorden eller i himlen? Hvilke konsekvenser har dit svar, specielt i forbindelse med at hjælpe os til at forstå, hvorfor der i det hele taget er en himmelsk dom? 2. Adventistkirken har nu i mange år forkyndt budskabet om dom. Men Jesus er endnu ikke kommet igen. Hvordan skal vi forholde os til det, som synes at være en meget lang tid? Hvorfor er det så vigtigt at huske, at vi som mennesker har en meget begrænset opfattelse af tid? Tænk over nogle af de meget lange tidsprofetier i Bibelen, og hvordan de, som levede på den tid kunne være blevet meget modløse over det, som fra deres synsvinkel syntes at tage en evighed. 3. Mange kristne tror på den bibelske opfattelse af dom. Men hvordan er sammenkoblingen af dom og helligdom med til at vise afgørende sandheder om dommens natur og den forsikring, det giver os, som vi ellers ikke ville forstå? 94

DIALOG TIL SABBATTEN 30. NOVEMBER 2013 Aktiviteter og dialog Guds ord Bibelens beskrivelse af Guds dom indebærer to centrale tanker: 1. Gud lægger alt åbent frem. Han har åbenhed i sin forvaltning, og alle får lov til at stille deres spørgsmål. 2. Gud ønsker et personligt forhold til sine børn. Han ønsker, at vi skal vælge ham af kærlighed og leve med ham i tro. Hvad fortæller disse sider af Guds dom om Guds natur og karakter? Hvad forskel gør det for Guds evige herredømme, at han har valgt at styre på basis af disse principper? Uddybende spørgsmål Alle kristne tror på en universel dom ved verdens ende. Hvad de tror om denne dom afhænger imidlertid af det syn, de i øvrigt har på Gud og frelsen. Nogle tror, at Gud har forudbestemt både de frelstes og de fortabtes skæbne uafhængigt af valg, frihed eller personlig tro. Nogle tror, at man kun frelses, hvis man opnår absolut syndfrihed. Nogle tror, at de fortabte vil indgå i et evigt pinested. Hvilken betydning har det for synet på dommen, - hvis man tror, at Gud allerede har bestemt min skæbne, før jeg blev født? - hvis man tror, at jeg skal opnå fuldkommen syndfrihed, før Jesus kommer, for at blive reddet på dommens dag? Personligt kristenliv Tænk over, at Gud ønsker, at du i tro vælger at leve med ham. Ikke fordi det kan betale sig, ikke fordi du fortjener det, men af kærlighed, fordi du elsker ham. Hvilken betydning har det for de daglige valg, du foretager dig i livet, og for de værdier, du bygger din familie, din karriere og dine fritidsaktiviteter på? Forstå det bedre Domsfasen før Jesu genkomst fik sit navn den undersøgende dom fra amerikansk retssprog. Som mange andre teologiske udtryk findes det ikke i Bibelen tænk på inkarnation, treenighed osv. Men den teologiske mening er enkel og letforståelig ud fra disse fire punkter, som vores adventpionerer fremholdt: 95

DIALOG TIL SABBATTEN 30. NOVEMBER 2013 1. Når Jesus kommer, er alles skæbne afgjort; han har sin løn med sig (jf. Åb 22,12). 2. Gud ønsker et personligt forhold til ethvert af sine børn. Han ønsker, at vi vælger ham i tro og kærlighed. 3. I undersøgelsen af Guds børn vurderer den endelige dom, om du og jeg har et sådant trosforhold til Jesus. 4. Denne undersøgelse af mit trosforhold kan ikke finde sted før mit faktiske liv; men den er foretaget, før Jesus kommer. Konklusion: der finder en fase af dommen sted før Jesu komme, men mens den sidste generation før Jesu komme endnu lever. Teologisk er denne tanke baseret på læren om, at Gud giver mennesker frihed til at vælge, og at han i dommen vurderer dette personlige trosforhold. Forsoningsdagen eller Jom Kippur var den fest, som i den jordiske skygge eller kopi afspejlede dommens dag. Den er i virkeligheden naturligvis langt mere end en dag, da Guds dom spænder over en større tidsperiode. Det er vigtigt at huske, at under forsoningsdagen var den stadige tjeneste endnu i virksomhed. Gud sørger stadig for sit folk. Han hører stadig vores bønner i lyset af Jesu offer. Og Helligånden oplyser stadig vores sind og vores tanker, så vi kan se Jesus. Noter 96

MISSIONSBERETNING DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION 30. NOVEMBER 2013 GUDS VEJ TIL FRED Ilija var professionel musiker og en af de bedste i Makedonien. Han kom fra en rig familie, og havde en let tilværelse. Men så mistede familien sin formue og deres hus. Ilija fik desuden sundhedsproblemer og havde ingen fred. Han rejste til Canada for at søge lykken der. Han blev gift med en serbisk pige og fandt arbejde. Men en dag forlod hans kone ham. I sin fortvivlelse spillede han alle sine penge bort. Han rejste hjem til Makedonien for at finde fred, men det lykkedes ikke. Han mente, at hans problemer skyldtes trolddom, så han deltog i nogle seancer og gik til sandsigere. Men det blev kun værre. En ven inviterede ham til at rejse med til Australien for at spille med i nogle koncerter. Der blev han gode venner med Petko, som også var fra Makedonien. Petko var anderledes. Han talte om Gud og Jesus. Sammen med nogle af Petkos adventistvenner begyndte Ilija at studere Bibelen, men hver aften, når han læste i sin Bibel, blev han plaget af dæmoner. En aften talte Gud til ham og sagde, at han skulle følge ham. Han fastede og bad, og menighedens præst og andre medlemmer bad for ham, indtil dæmonerne forlod ham efter mange års plage. Han fortsatte sine bibelstudier med kirkens præst og blev døbt. Gud kaldte ham tilbage til Makedonien. Det var svært til at begynde med, men han delte sin erfaring med alle, som ville lytte. Hans mor og søster, som så den forandring Gud havde forårsaget i hans liv, tog begge imod Jesus som deres frelser. Gud ledte ham også til at møde en kvinde, som han i dag er gift med. Han er nu i gang med at uddanne sig til at blive bibelarbejder. Ilija er leder af en husmenighed i en turistby i Makedonien. De uddeler litteratur og tilbyder bibelstudier, men det er ikke altid let. Men Gud sender mennesker til dem, som tørster efter evangeliet. Der kommer tusindvis af turister til deres by hvert år for at slappe af, og Ilija og hans lille husmenighed ønsker at introducere dem for Gud. En del af kollekten den 13. sabbat i dette kvartal vil gå til at hjælpe med at bygge et evangelisk center i denne by, så folk kan komme og lære mere om Gud. Det vil blive et sted, hvor adventister fra hele Makedonien kan komme og blive oplært i at dele Guds kærlighed med andre og være lys for ham i denne mørke verden. Gud kan forandre deres liv, ligesom han forandrede Ilija. FAKTA OM MAKEDONIEN Makedonien er et lille land med omkring 500 adventister ud af en befolkning på 2,6 millioner. Mange unge, også adventister, forlader landet for at finde bedre jobmuligheder andre steder inden for EU. De adventister, som endnu er tilbage, er fast besluttede på at dele deres tro og se kirken vokse gennem litteratur, udadvendt mission og andre aktiviteter. 97