Frelse. Ugens vers. Introduktion

Transkript

1 13 Frelse TIL SABBATTEN TIL SABBATTEN 26. MARTS 2016 Ugens vers Introduktion Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet (Åb 21,4). Mange stiller spørgsmålet om, hvorfor synden i det hele taget opstod. Centralt i svaret står begrebet frihed. Sand frihed, sand moralsk frihed, indbefatter risiko; for hvis personer eller væsener virkelig har frihed, må de også have muligheden for at gøre det forkerte. Det næste spørgsmål lyder: hvorfor kunne Gud ikke bare udslette dem, da de valgte det forkerte, og have sparet resten af os for de forfærdelige følger af deres oprør? Svaret bringer os til selve kernen i den store strid. I denne uge vil vi se, at Gud fører en form for åben forvaltning, og selv om meget omkring ham og hans veje er et mysterium, løser han den store strid på en måde, der for evigt vil tilbagevise alle spørgsmål vedrørende hans selvopofrelse, godhed, retfærdighed, kærlighed og lov. Vi får faktisk tusind år til at få svar, i hvert fald angående de fortabtes skæbne; vi har en evighed til resten. Efter Jesu genkomst vil de frelste leve og herske sammen med Kristus i tusind år. Og det er endnu mere utroligt, at de faktisk vil spille en aktiv rolle i dommen. Lad os se på de afsluttende faser af denne store strids langvarige drama. Ugens tekster Åb 20,1-3 Jer 4, Kor 4,5 Åb 20,7-15 Fil 2, Pet 3,10 128

2 SØNDAG 20. MARTS 2016 Satan bindes Åb 20,1-3 Hvad beskrives i disse vers, og hvilket håb giver det os? Udtrykket at binde eller at være bundet bruges på en række forskellige måder i Bibelen. På det helt elementære plan bruges det om en fange. Jesus befrier mange, der har været bundet af Satan. Desuden bruges udtrykket om den magt, Gud giver menigheden over det onde (Matt 18,18). Derved bliver det at binde og frigøre også i en vis forstand et symbol på dommen. Når en farlig forbryder fanges, er det nødvendigt at binde ham, Men mange gange, når personer i Bibelen er bundet, er de egentlig ikke kriminelle. Johannes Døber blev lagt i lænker, fordi han fordømte kongens synd (Matt 14,3-4). Jesus blev bundet i haven (Joh 18,12), under sin rettergang (Joh 18,24) og ved sin død (Joh 19,40). Paulus (ApG 21,33) og Peter (ApG 12,6) blev begge bundet. Jesus tilbragte meget tid personligt sammen med mennesker, som Satan havde bundet. På en besat havde hænder og fødder været bundet af lænker, som var blevet sprængte (Mark 5,3-4). Før Jesus befriede ham fra de onde ånder, kunne ingen kontrollere det onde. Jesus mødte en kvinde, hvis ryg havde været krumbøjet, og han befriede hende (Luk 13, ). Han befriede også Lazarus fra graven og ligklæderne (Joh 11,43-44). Og så var der Barabbas, som blev befriet, selv om han var i lænker, så Jesus kunne blive korsfæstet og ikke han (Mark 15,7-15). I alle disse situationer ser vi, at Satan enten forsøgte at holde mennesker bundne med lidelser eller at binde de uskyldige, så det onde kunne vokse. Men vi ser også, hvordan Jesus brød dødens bånd for at give frihed til en verden, der håbløst var i Satans vold. Til sidst vil Satan blive bundet og kastet ud i det dybeste mørke (Åb 20,1-3). En del af Jesu hensigt med at befri dem, der var bundet af Satan, var at give sine efterfølgere kraft. Han forsikrede dem om, at Satan ( den stærke ) kunne bindes og hans hus udplyndres (Matt 12,26-29). Satan har med andre ord ingen magt imod Kristus og hans efterfølgere; for Kristus har befriet sit folk fra Satans lænker. Paulus bemærkede, Guds ord er ikke bundet (2 Tim 2,9). Det er det middel, Jesus benyttede for at gøre Satan tavs (Matt 4,4.7.10), og vi kan også benytte den samme kraft til at modstå ham. Til at tænke over Hvilke løfter har du, som kan befri dig fra de lænker, den onde forsøger at binde dig med? 129

3 MANDAG 21. MARTS 2016 Hvorfor -spørgsmålene 1 Mos 1,2 fortæller, at jorden var tomhed og øde. Det samme udtryk gentages af Jeremias for at beskrive jorden efter dens ødelæggelse efter de syv sidste plager og Jesu genkomst, hvor alle byer er jævnet med jorden af Herren i hans glødende vrede (Jer 4,26). I Jeremias beskrivelse var der intet menneske (Jer 4,26); i Johannes gengivelse er Satan ikke i stand til at forføre nogen (Åb 20,3). De dramatiske og verdensomspændende følger af Jesu genkomst kan forklare, hvad der her sker i Johannes Åbenbaring. Først har Jesus lovet at tage sine efterfølgere til et sted, han har forberedt (Joh 14,1-3). Paulus tilføjer den detalje, at disse efterfølgere indbefatter både dem, der lever, og dem der er blevet vakt til live (1 Thess 4,16-17). Johannes tilføjer endnu en detalje: efter den første opstandelse ved Jesu genkomst, vil resten af de døde forblive døde indtil afslutningen af de tusind år (Åb 20,5). Åb 20,4 Hvad beskrives i denne tekst? De fik givet domsmagt. Hvordan kunne de dømme uden at få flere oplysninger, end de har nu? Før den endelige ødelæggelse af de onde, gives de frelste muligheden for at få mange af deres hvorfor -spørgsmål besvaret. Og det utrolige er, at de frelste til og med er medvirkende i dommen over de fortabte. Sammen med Kristus skal de dømme de gudløse og sammenligne deres gerninger med Bibelens lov. Hver sag skal bedømmes efter de gerninger, de faktisk har gjort. Så udmåles straffen for hver enkelt og indføres ud for deres navne i dødens bog. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 534). Under denne domshandling, hvor bøgerne åbnes, vil vi se de utallige gange, hvor Guds stille stemme kaldte på de fortabte med venlige og kærlige ord. Hvor tålmodigt han blev ved, kun for igen og igen at blive overdøvet at larmen fra de ting, som denne verden udstiller som ønskværdige. I stilhed ventede han og længtes efter en anledning til at blive genkendt som den, der betalte en uendelig pris, for at de kunne opnå liv. Men i stedet valgte de døden. Er der noget i dit liv, der forhindrer dig i at høre hans stemme? Han venter endnu tålmodigt på dig. Vælg livet. 130 Til at tænke over Læs 1 Kor 4,5. Hvilket løfte gives vi her i forbindelse med Jesu genkomst? Hvordan kan du støtte dig til dette løfte nu, mens du utvivlsomt har en masse ubesvarede spørgsmål?

4 TIRSDAG 22. MARTS 2016 Den endelige dom På Bibelens tid kunne en domshandling i Jerusalem foregå to steder: i byporten og foran kongens trone. Folkets ældste afgjorde de mindre sager i byporten; men kongen afgjorde alle de større sager. Hans ord var afgørende for at sikre retfærdighed. Bibelen beskriver på samme måde Gud på sin trone som universets konge. Det er ham, som garanterer, at retfærdigheden til sidst sker fyldest (Åb 20,11-15). Åb 20,7-15 Hvordan skal vi forstå disse afgørende begivenheder? Åbenbaringen 20 handler om de tusind år; så denne bestemte domshandling foregår inden for denne tidsramme. Det er ikke den samme, som omtales i vers 4, hvor der er mange troner; for i vers 11 er der kun en trone. I stedet for at finde sted ved begyndelsen af de tusind år sker dette ved afslutningen efter den anden opstandelse (Åb 20,5) og efter, at Satan har overtalt den store skare af dem, der ikke frelses, til at omringe den hellige by (Åb 20,7-9). Guds store hvide trone ses på dette tidspunkt over byen. Hvert eneste menneske, der nogen sinde blev født, er til stede; nogle er inde i byen, andre udenfor. Dette er det tidspunkt, Jesus talte om, da han sagde, at der ville være nogle, der spørger Gud, hvorfor de ikke kom ind i Guds rige (Matt 7,22-23). Det er også tidspunktet, Paulus talte om, da han sagde, at i Jesu navn skal hvert knæ bøje sig for Jesus, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre (Fil 2,9-11). Hensigten med dommen er ikke, at Gud skal opdage noget, han ikke vidste i forvejen; for han ved allerede alt. Hensigten er at sikre, at alle ved nøjagtigt, hvorfor Gud har dømt, som han har gjort. Hvert eneste menneske, hver eneste engel, vil være i stand til at sige: Retfærdig er du, som er og som var, du Hellige, fordi du har fældet den dom (Åb 16,5). De frelste og de fortabte, både blandt mennesker og engle, vil se Guds retfærdighed. Den afsluttende handling i dette drama er udslettelsen af Døden og dødsriget samt dem, der ikke er indskrevet i livets bog (Åb 20,14-15). Jesus har nøglerne til både døden og dødsriget (Åb 1,18). På dette tidspunkt er der ikke længere nogen grund til, at disse skal eksistere. I stedet for at stå over for evig pine, hvilket er en så almindelig opfattelse, bliver de fortabte udslettet. De ophører for evigt med at eksistere, det modsatte af evigt liv. 131

5 ONSDAG 23. MARTS 2016 En ny himmel og en ny jord Synd og oprør har været uvelkomne og ubudne gæster. Det var aldrig meningen, at de skulle være her. De forårsagede ufattelig ødelæggelse; men nu, hvor årsagen til denne ødelæggelse ikke længere findes, er det tid til at genoprette alt til fuldkommenhed. Den store strid vil ikke være overstået, før dette sker. Åb 21, ; 22,1-3 Hvad er hovedpunkterne i Johannes beskrivelse? Hvad betyder de? Når Johannes beskriver både nye himle og en ny jord, gentager han, hvad Peter sagde: Da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op (2 Pet 3,10). Som vi godt ved, trænger jorden desperat til mere end blot at blive forskønnet. Alt vil blive fuldstændigt ødelagt for at give plads til en helt ny eksistens. Johannes taler også om, at der ikke længere vil være noget hav (Åb 21,1). Han skrev dette fra en fangeø (Patmos), hvor havet forhindrede hans flugt. Selv i en moderne båd tager det mange timer at komme til den ø, hvor Johannes skrev disse ord. På den nye jord vil der ikke længere være nogen form for barrierer, der forhindrer de frelste i at bevæge sig frit omkring eller at se deres kære. Det nye Jerusalem er utrolig smuk. Den beskrives som en by fra Bibelens tid; for det er det eneste, Johannes kendte til. Men kunstnere, der beskriver den med romersk arkitektur fra det første århundrede, har en helt forkert opfattelse; for dette er en by, hvis bygmester og skaber er Gud (Hebr 11,10). Vores sind har svært ved at fatte disse beskrivelser. Men det kan være sjovt at lade fantasien dvæle ved det, der venter os. Vi kan næsten ikke engang forestille os det. Byens store dimensioner fortæller os også, at der ikke er pladsmangel. Der er plads til alle. Til at tænke over Se dig omkring og betragt al naturens skønhed, og tænk over, hvad den fortæller os om Guds karakter på trods af de ødelæggelser, synden har forårsaget. Hvordan kan det, vi ser her og nu, inspirere os til at have tillid i håbet om, hvad vi endnu ikke ser? 132

6 TORSDAG 24. MARTS 2016 Ikke flere tårer Åb 21,3-5 Hvad antyder disse tårer? Vi har alle erfaret, hvad det vil sige at græde. Vi kender også til at tørre tårer fra en andens øjne: en mor, der ømt trøster sit barn; en nær ven, der trøster en ledsager; eller en forælder, der trøster den anden midt i hjertesorg og tragedie. Vi ved også, at vi ikke tillader mange at røre ved vores ansigt. Så hvad betyder det, at Gud rører vores ansigt, andet end at vi har et meget intimt bånd til vores Skaber? Det er svært at forestille sig en verden uden død, sorg eller tårer. Smerte, sved, tårer og død har været menneskenes norm lige siden syndefaldet (1 Mos 3,16-19). Men fra det samme tidspunkt har Gud forsikret menneskene om, at nederlag og tab ikke er det eneste at se frem til. Langs vejen har Gud givet mange forsikringer om, at han en dag vil frelse os og velsigne os med sit nærvær. Først gav Gud os løftet om en frelser (1 Mos 3,15); dernæst forsikringen om sit nærvær i tabernaklet (2 Mos 25,8); derefter viste han det ved, at Ordet blev kød og tog bolig iblandt os (Joh 1,14); og til sidst ved at placere universets trone midt iblandt os (Åb 21,3). Mange bibelvers giver et sammendrag af denne pagtsforsikring ved at bruge udtryk som Jeg skal være deres Gud, I skal være mit folk og Jeg skal bo midt iblandt jer. Et eksempel er: Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk (2 Kor 6,16). Jesus kom første gang for at neutralisere følgerne af den brudte pagt. Jeremias beskrev konsekvenserne af den brudte pagt på denne måde: Hvorfor skriger du over din lidelse, over din ubodelige smerte? Fordi din skyld var stor og dine synder mange, har jeg gjort dette mod dig (Jer 30,15). Men på grund af Jesus er dette nu fortid. Åb 21,3 kan måske ses som hele Bibelens klimaks. Måske er tårerne dem, vi græder over den endelige udslettelse af de fortabte; men Gud vil selv tørre dem af vores øjne, og sorg og lidelse er for evigt forsvundet. Til at tænke over Disse vers viser, at vi i himlen har et dybt personligt forhold til Gud. Men vi behøver ikke at vente til da med at have et sådant forhold til ham. Hvordan kan du erfare et sådant forhold til Jesus her og nu? 133

7 FREDAG 25. MARTS 2016 Til videre studium Tænk over de tusind år og vores forståelse af denne tidsperiode. Selv om vi ikke er blevet fortalt en hel masse, er der dog noget, vi ved. For det første foregår de tusind år før den endelige udryddelse af de fortabte. For det andet tilbringer de frelste denne tid, før den endelige ødelæggelse, med at få besvaret en masse spørgsmål; faktisk så mange, at de selv får lov til at deltage i dommen. Det vil sige, at de selv skal dømme. Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? (Kor 6,2). Og ved I ikke, at vi skal dømme engle? (1 Kor 6,3). Og som vi har set i denne uge, fik [de] givet domsmagt (Åb 20,4), altså de hellige. Disse to pointer viser tilsammen en vigtig sandhed. Ingen af de fortabte vil blive dømt før efter de tusind år, efter at de frelste ikke alene forstår, hvorfor de går fortabt, men også spiller en rolle i den dom, der fældes over dem. Tænk over, hvad dette siger om Guds karakter og åbenheden i hans forvaltning. Før en eneste person skal møde de fortabtes endelige skæbne, vil Guds folk få lov til meget tydeligt at se retfærdigheden og rimeligheden i Guds endelige dom over dem. Det vil uden tvivl blive smertefuldt; men når det er overstået, vil vi, som vi allerede har set, råbe: Retfærdig er du, som er og som var, du Hellige, fordi du har fældet den dom (Åb 16,5). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan gør realiteten af den store strid det lettere for os at forstå, hvorfor lidelse og død eksisterer nu, selv om mange spørgsmål fremdeles er ubesvarede? 2. Hvad ville du sige, hvis nogen spurgte dig: Hvordan kan jeg have et nærmere og mere intimt forhold til Gud? 3. Tænk dybere over tanken om, at vi her og nu skal forberede os til himlen. Hvad vil det sige? Hvordan skal vi forstå dette i lyset af evangeliet? 4. Hvilke spørgsmål vil du gerne have svar på? Hvordan lærer du at stole på Guds godhed og retfærdighed midt i så meget tragedie, indtil du får disse spørgsmål besvaret? 134

8 DIALOG TIL SABBATTEN 26. MARTS 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Denne sidste sabbat i kvartalet er en god anledning til at samle spørgsmål, der har hobet sig op i løbet af studiet. - En fællesspisning for klassen eller en god udflugt i forhåbentligt behageligt forårsvejr er en anden mulighed! Prøv i lyset af klassens studier og drøftelser i kvartalets løb at lave et resume: - Hvad er de fem til syv hovedpunkter i den store strids historie? - Hvilke teologiske træk i den store strid er om ikke absolut enestående, så dog særligt understreget i adventisters forståelse af denne kamp mellem godt og ondt? - Er der områder, hvor I i al kristen venskabelighed finder ud af, at der er delte meninger i klassen? Hvad betyder det for dit syn på Gud og for din forkyndelse af evangeliet til andre mennesker, at vi ikke tror, at der findes et evigt brændende Helvede, altså at synden og dens følger rent faktisk udsletttes? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Baggrund Forstå det bedre Find eksempler fra verden i dag, hvor du ville ønske, at Guds princip om åbenhed i forvaltningen blev bedre efterlevet. Del eksemplerne med klassen. Noter tre punkter, du specielt har lært eller sat pris på ved kvartalets studium og del dem med din klasse (der vil være bedre tid efter fællesspisningen!). Spekulationerne omkring tidsperioder er ældgamle. Den persiske religion, som øvede stor indflydelse også på jødedommen, indeholdt runde, skematiserede tidsperioder på år, år osv. De tusinde år, som er beskrevet i Åbenbaringens Bog, kan bedst forståes som en inspireret kristen forfatters forklaring af en tidsperiode, som man derfor ofte drøftede på den tid. I virkeligheden er Åbenbaringens Bogs beskrivelse en skuffelse for dem, der ønsker sig spekulative og sensationelle beskrivelser af perioden. Guds folk skal frelses fra synd. Det var derfor, Jesus kom (Matt 1,21). Synden har indfanget mennesket på tre områder: (a) vi har 135

9 DIALOG TIL SABBATTEN 26. MARTS 2016 skyld, (b) vi er underkastet dens magt, og (c) vi lever og dør med dens følger. a. På korset bar Jesus vores skyld b I vores liv befrier Helligånden os fra syndens magt c. Ved Jesu genkomst og opstandelsen fjerner Gud syndens tilstedeværelse og følger Guds åbne forvaltning i dommen er af adventister traditionelt forstået således: a. Før Jesus kommer, foregår der en undersøgelse, hvor de himmelske væsener bevidner, at Gud har retten til at frelse sit folk b. Under de tusind år får Guds folk muligheden for at bevidne, at Guds domme er retfærdige c. Efter de tusind år vil også de fortabte få muligheden for at se grundlaget for Guds endelige domshandling, og de vil alle bøje knæ og erkende, at Jesus Kristus er Herre! (Fil 2,11) Derved har alle skabte fornuftsvæsener set og erkendt Guds evige retfærdighed. NOTER 136

10 NOTER TIL SABBATTEN 26. MARTS