»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud med mængder Hvornår udbud med mængder Hvorfor udbud med mængder Hvem har risikoen ved udbud med mængder II. IKT bekendtgørelsen YB 2012 IKT-ydelsesspecifikationen Sammenhæng i projektmaterialet Eksempler på udbud med mængder 1
»Hvad er udbud med mængder? Det er, når der i et udbudsmateriale er angivet mængder i tilbudslisten, og hvor tilbuddet afgives på baggrund af de oplyste mængder»hvorfor udbud med mængder? Fra vejledning til IKT bekendtgørelsen: Formålet med at gennemføre udbud med mængder er primært at udnytte de unikke muligheder, der ligger i at udtage mængder fra de objektbaserede bygningsmodeller, og derved frigøre de tilbudsgivende fra det traditionelle og ressourcekrævende opmålingsarbejde Et andet formål er også at forbedre de bydende entreprenørers tilbudsproces, og derved minimere entreprenørernes forbehold og risikotillæg Endvidere er formålet at tilgodese ønsket om ensartethed og dermed sammenlignelighed af de indkomne tilbud. Et forhold som vil betyde en markant effektivisering af processen omkring vurdering af disse 2
»Hvornår udbud med mængder Jf. IKT bekendtgørelse 9 udbud med mængder er det ikke længere et obligatorisk krav at der skal udbydes med mængder Fra vejledningstekst til IKT bekendtgørelsen Med formuleringen»i det omfang der udbydes med mængder «tager bekendtgørelsen højde for, at bygherren i nogle situationer kan ønske at udbyde dele eller hele udbuddet i totalentreprise eller som funktionsudbud. Bygherren har således mulighed for at vælge mellem 3 forskellige, overordnede udbudsformer: 1. Rent udbud med mængder, hvor mængder udtrækkes på baggrund af den eller de digitale, objektbaserede bygningsinformationsmodeller. 2. Rent funktionsudbud/udbud i totalentreprise, hvor udbud med mængder ikke giver megen mening. 3. Blandet udbud med kombineret funktionsudbud/totalentreprise og udbud med mængder, hvor udtræk fra bygningsmodellerne giver mening indenfor udvalgte områder af projektet. Juristens perspektiv»hvad mener branchen om udbud med mængder? Udbud med mængder: byggeriets smertensbarn (bips nyt 2 :13) Udbud med mængder kan åbne for store besparelser, men er teknisk og juridisk kompliceret. Det vil skabe en produktivitetsgevinst hos de udførende på hele 2,5 mia. kr. Den besparelse, som entreprenørerne vil få ved udbud med mængder, står ikke mål med rådgivernes ekstra arbejde. Det er forunderligt, at den praksis, der kendes i andre lande, endnu ikke har vundet indpas i Danmark. Udbud med mængder kræver et meget færdigt projekt uden fejl, og netop projekteringsfejl og -mangler ses af bygherrerne som en af de helt store udfordringer i disse år. Alle er dog enige om at forudsætningen er entydige branchestandarder og aftaleforhold! 3
»Nye branchestandarder i 2014 cuneco center for produktivitet i byggeriet er et udviklingsprojekt, der udvikler, afprøver og implementerer fælles standarder for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer Indsatsområder: Klassifikation/identifikation Egenskabsdata Informationsniveauer Opmålingsregler o o o Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Specifikation af data til tilbudsgivning Måleregler Juristens perspektiv»hvem har risikoen ved udbud med mængder? Hovedregel: Entreprenøren har som udgangspunkt mængderisikoen Undtagelser: 1. Regningsarbejder 2. Enhedspriskontrakter 3. Ændringer 4. Uforudseelige forhold 4
»Udbudsmangler tveægget svær Hvis mængder angives, så har bygherren risikoen for, at disse oplysninger er korrekte, jf. AB 92 2, stk. 2. AB 92 Bygherrens udbud 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud. Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Þ Med andre ord så kan entreprenøren have et krav på ekstrabetaling, hvis mængder ikke angivet korrekt. Hvis mængder angives, og det ikke er en enhedspriskontrakt (og dermed fast pris), så skal entreprenøren have (samme) betaling også selvom mængderne er angivet for lavt (da der ikke er sket en ændring, jf. voldgiftspraksis). Udbud med mængder»opsamling Hvad taler for udbud med mængder? De bydende afgiver pris på et mere præcist grundlag, der giver bygherren et bedre sammenligningsgrundlag ved vurdering af pristilbud Transparens i mængder giver mulighed for øget åbenhed, hvilket er med til at reducere risikoen for entreprenøren og dermed give mulighed for lavere tilbudspriser Hvad taler imod udbud med mængder? Manglende branchestandarder for omfang af mængder Et hus, eller søm og skruer? Usikkerhed om ansvar, verifikation og overdragelse af mængder 5
Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda II. IKT bekendtgørelsen YB 2012 IKT-ydelsesspecifikationen Sammenhæng i projektmaterialet Eksempler på udbud med mængder»ikt bekendtgørelsen (BEK nr. 118 af 06/02/2013) 1-2. Anvendelsesområde 3. IKT koordinering 4. Håndtering af digitale byggeobjekter 5. Digital kommunikation og projektweb mv. 6-7. Anvendelse af digitale bygningsmodeller 8. Digitalt udbud og tilbud 9. Udbud med mængder 10. Digital leverance ved byggeriets aflevering 11. Digital mangelinformation 12. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 6
» 9. Udbud med mængder 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller afleveres af tilbudsgiver i IFC-formatet, og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt.» 4. Håndtering af digitale byggeobjekter 4. Bygherren skal stille krav om, at de digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. 7
»YB2012 Byggeri og Planlægning IKT i byggeri»bips IKT-ydelsesspecifikation 8
»bips IKT-ydelsesspecifikation»bips IKT-ydelsesspecifikation 9
»Udbudsmateriale r indeholder poster til prissætning af bygningsdele angivet med mængder (fx areal, antal, etc.) r specificerer de poster i tilbudslisten, der er udtrukket fra bygningsmodellen Opmålingsregler præciserer, hvorledes geometrien af den enkelte bygningsdel er opmålt, og angiver i hvilken enhed, mængden er opgjort (længde, areal, volumen etc.) r præciserer arbejdets omfang og angiver krav og specifikationer til de enkelte arbejder og bygningsdele ler indeholder data om geometri og egenskaber om bygningsdele»sammenhæng i projektmateriale r r Sammenhæng via klassifikation og identifikation Opmålingsregler r r ler ler Opmålingsregler Nøglen til at skabe sammenhæng er brug af klassifikation og identifikation Sammenhæng via klassifikation og identifikation r r S 10
»Eksempel konstruktioner»sammenhæng i projektmaterialet 11
»» 12
» 13
14
»» 15
»»Sammenhæng i projektmaterialet 16
»Eksempel VVS-installationer»Sammenhæng i projektmaterialet 17
»» 18
19
» 20
»» 21
»Sammenhæng i projektmaterialet»eksempel el-installationer 22
»Sammenhæng i projektmaterialet» 23
» 24
25
»» 26
»»Sammenhæng i projektmaterialet 27
»Sammenfatning Det er klassifikation og identifikation der skaber sammenhængen i projektmaterialet Strukturen og opdelingen i tilbudslisten er vigtig at få på plads tidligt i processen Definition og præcisering af målerregler i er ekstrem vigtigt! Det bliver rart at begynde på rejsen fra firmastandarder til branchestandarder Ellers handler det bare om 3 ting: Disciplin, disciplin og disciplin J»Spørgsmål 28