Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen

Transkript

1 Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen

2 Den fælles målsætning i byggeriet: Det rigtige hus, til den rigtige pris og til den rigtige tid Bygherren forståelse: Det nødvendige hus, til det bevilligede beløb og korteste tid Rådgiverens forståelse: Det spektakulære hus til det det koster, og den tid det tager

3 Hvornår er der behov for ændringer? Ved uforudseelige forhold Når bygherren skifter mening Hvis der kommer en bedre ide Hvis der er huller i projektet Når prisen skrider Alle forhold kan principielt forekomme under hele forløbet fra programmering til aflevering.

4 Ændring af rådgiverens opgave i aftalens løbetid Klienten kan ændre opgaven eller grundlaget for denne. Medfører ændringen et ikke uvæsentligt merarbejde, har rådgiveren krav på tilsvarende regulering af honoraret. - ABR 89 pkt

5 Rådgiverens leverance til udbud Udbudsmaterialet skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. - AB92 2, stk. 2

6 Et klart og entydigt udbudsmateriale Ydelsesbeskrivelse, Byggeri og planlægning april 2006 Pris- og tid cirkulæret, bilag 2 Digitalt byggeri, Bekg. 1365/2006, krav 6a + 6b (1/1 2009) Praksis

7 Digitalt byggeri, Bekg. 1365/2006, krav 6a + 6b (1/1 2009) Beskrivelser i henhold til bips B100 Beskrivende Mængde Fortegnelser (BMF) i henhold til Dansk Bygge Klassifikation (DBK) BMF skal indeholde alle prisbærende poster Mængdeudtræk til brug for BMF kommer fra bygningsmodellen (kun > kr. 20 mio.)

8 Dilemma 1: Funktionsbeskrivelser uden for totalentreprise Inden for visse områder er det helt sædvanligt og generelt accepteret, og uden for disse områder må rådgiveren indhente samtykke hos bygherren. - Gjedde-Nielsen og Lykke Hansen, ABR 89, side 199

9 Dilemma 1: Funktionsbeskrivelser uden for totalentreprise Hvad er bygherrens forventning? Hvordan passes funktionsbeskrivelser sammen med bekendtgørelsen om digitalt byggeri, krav 6 og 6a? Det har økonomisk betydning, hvor meget der skal projekteres i bund og hvor meget der kan projekteres ved funktionsbeskrivelser. Giver det et udbudsretligt problem?

10 Dilemma 1: Funktionsbeskrivelse uden for totalentreprise Rådgiveransvaret ved funktionsudbud, KFE 1984/197, limtræsrammer KFE 1995/106, dilatationsfugerne KFE 2005/313, taget der blæste af KFE 2008/111, sportsarenaen Når der klart er udbudt på funktionsbeskrivelse, og der er tale om en specialydelse, som ligger uden for almindelig rådgivning er rådgiver ikke ansvarlig for om der er projekteret rigtigt.

11 Dilemma 1: Funktionsbeskrivelse uden for totalentreprise Afhænger rådgiverens ansvar af, om det på det pågældende område er sædvanligt at udbyde på funktionskrav? Er funktionsbeskrivelser en god ide uden for totalentreprise? Hvor løses opgaven bedst og billigst, uden at man prisgiver hensynet til en klar opgave- og ansvarsfordeling?

12 Dilemma 2: Det tidlige udbud og fælles projektering Vi vil nyttiggøre parternes erfaringer, og give alle et ejerskab til projektet. - en partneringaftale Planlagt tidsmæssig forskydning af dele af projekteringsydelsen Entreprenøren involveres i sidste del af projekteringen

13 Dilemma 2: Det tidlige udbud og fælles projektering Skal rådgiverens opgaver være anderledes? Der kan ikke aftales fast pris med entreprenøren ved den første kontrakt. Budgetopfølgning. Det kræver en øget koordinering at skulle projektere sideløbende med produktionen på pladsen. Tidsstyring. Just-in-time er en risikabel model for et byggeprojekt.

14 Dilemma 2: Det tidlige udbud og fælles projektering Skal rådgiverens ansvar være anderledes? Skal entreprenøren og rådgiveren dele ansvaret, hvis de bliver sat til at dele opgaven? KFE 2007/307 partnering; rådgiver ansvarlig TBB 2001/603 vejprojekt; gruppearbejde og fælles ansvar

15 Dilemma 3: Omprojekteringsklausuler Almindeligt at aftale, at rådgiveren skal omprojektere gratis, hvis tilbud overstiger det styrende budget, jf. ydelsesbeskrivelsen, pkt Det giver rådgiveren et incitament til at byggeriet ikke bliver for dyrt Men har man samtidig givet den kyniske rådgiver et incitament til at underprojektere?

16 Ændringer i udførelsesfasen - efterprojektering En ikke planlagt tidsmæssig forskydning af dele af projekteringsydelsen; efterprojektering Efterprojektering er også en opgave for rådgiveren, jf. ABR 89, pkt og ydelsesbeskrivelsen for projektopfølgning, pkt. 3.5 Ansvaret for efterprojektering er det samme som for projektering, der er udført før udførelsen gik i gang Entreprenørens forslag og ideer begrænser ikke rådgiverens pligt til at yde en sædvanlig projekteringsindsats

17 Ændringer i udførelsesfasen - byggeledelsens opgaver Byggeledelsen skal medvirke til at afdække de tidsmæssige konsekvenser af en ændring i udførelsesfasen, og sørge for de nødvendige korrektioner af tidsplanen Byggeledelsen skal også sørge for økonomisk opfølgning

18 Dilemma 4: Rådgiverens deliktansvar ved huller i projektet Der er et hul i projektet, når entreprenøren ikke har fået den fornødne vejledning om, hvad han skal udføre. Det tilfører næppe noget at sondre mellem fejl og mangel i projektet. Når der er et hul i projektet, skal der ske en ændring, så hullet lappes. Lapning af huller er (også) efterprojektering det interessante er rådgiverens deliktansvar ; ansvaret for følgerne af hullet.

19 Dilemma 4: Rådgiverens deliktansvar ved huller i projektet De typiske konsekvenser set fra bygherrens stol: Byggeriet bliver dyrere end budgetteret og forventet ved kontraktindgåelsen med entreprenøren Byggeriet bliver forsinket Bygherren kan ikke manøvrere fornuftigt uden om fordyrelsen det er for sent at iværksætte en effektiv sparerunde

20 Dilemma 4: Rådgiverens deliktansvar ved huller i projektet Udgør fordyrelsen af byggeriet et økonomisk tab for bygherren, eller er det en skuffet forventning, som ikke kan kræves kompenseret? Tilkøb: Den glemte bygningsdel. Bygherrens tilkøb skulle have været foretaget under alle omstændigheder, derfor er der i udgangspunktet ikke noget tab; TBB 2008/203 om mistet konkurrencefordel Tilbagegang: Det allerede udførte skal laves om. Bygherren har en udgift, som ikke tilfører byggeriet en tilsvarende værdiforøgelse, og derfor er der i udgangspunktet et tab, som rådgiveren skal erstatte

21 Dilemma 4: Rådgiverens deliktansvar ved huller i projektet Der kan næppe holdbart argumenteres for, at den forlængede varighed under alle omstændigheder ville være have været konsekvensen, hvis projektet fra starten havde været fyldestgørende Entreprenørens forsinkelseskrav vil være et tab for bygherren, der kan kræves erstattet af rådgiveren, jf. princippet i TBB 2008/701 Erstatningskrav undtaget fra forsikringsdækning?

22 Dilemma 4: Rådgiverens deliktansvar ved huller i projektet Bygherren vil som hovedregel ikke kunne kræve erstatning for mistet manøvremulighed Konsekvens: Hvis hullet opdages i tide og kan lappes uden forlængelse af byggetiden er der kun en fordyrelse, som bygherren selv må bære: intet krav mod rådgiver!

23 Dilemma 4: Rådgiverens deliktansvar ved huller i projektet Konsekvens: Hvis hullet opdages i tide og kan lappes uden forlængelse af byggetiden er der kun en fordyrelse, som bygherren selv må bære: Intet krav mod rådgiver! Skal rådgiveren have honorar for at rette op på projektet? Byggesumsafhængigt honorar Timebetaling