Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE UlykkesLinjen klar til at hjælpe dig efter en alvorlig ulykke Københavns Brandvæsen demonstrerede, hvordan det foregår ved en alvorlig trafikulykke, da UlykkesLinjen åbnede s. 14 Sund hele livet Sundhed er meget mere end gulerødder og hård træning. Læs første del af temaet s. 30 LIVTAG # 4 2015
Opbygning af handicapbil - en tillidssag. Alle bilmærker. Telefon 7542 3156 info@ribekarosseri.dk www.ribekarosseri.dk Vi leverer over hele landet! DSB Handicapservice Opbygning af minibusser. Alle bilmærker. Telefon 7542 1711 info@minibusdanmark.dk www.minibusdanmark.dk Er du handicappet og har legitimationskort til DSB s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på tlf. 70 13 14 15 (tast 6). Du kan også maile til handicap@dsb.dk Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune. I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen brochuren finder du på dsb.dk/brochurer Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-leverandør Ledsagelse Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor Vi står bag dig og er til rådighed med: Støtte, Råd & Vejledning Serviceordninger Vikardækning Løn & Regnskab Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Fast rådgiver når du har brug for os Adgang til egen IT platform med timeindtastning, vagtplanlægning etc. Formidling og rekruttering af hjælpere Døgnåbent ved akut opståede situationer Mange års erfaring inden for branchen Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed. P.P. Handicapservice ApS INTERNET www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 E-MAIL Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00
I INDHOLD /14 Træk vejret! /24 Store forventninger til ny forskning i whiplash 6 NYT TEMA Sund hele livet /30 Lang vej til kørekortet 8 UlykkesLinjen 14 PTU i nye klæder 20 Træk vejret og få færre smerter 24 Sund hele livet 30 Sundhed er både gulerødder, træning og en øl med vennerne 31 Jeg havde opgivet træningen 32 Sammen finder vi din indre motivation 34 Jeg elsker at bevæge mig 36 Nu er jeg endelig klar til at træne 37 Det mentale og åndelige er meget vigtigt for mig 38 Start helt simpelt 40 Hvert nummer Leder 5 PTU s partnere 12 Medlem til medlem 13 Værd at vide 18 Brevkasse 22 Opgavesiden 28 Medlemssider 42
PTU s advokatgruppe Hver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af PTU s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU. Her på siden kan du se, hvem PTU s advokatgruppe består af. De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har betydelige kompetencer, navnlig inden for erstatningsretlige emner. PERSONSKADE? Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig. Det koster ikke noget at spørge men det kan være dyrt at lade være! FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG RING 70 30 10 14 www.personskade.dk Ring og få gratis vejledning 36 73 90 95 hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00 En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius Torvet 21 DK-6700 Esbjerg H.C. Andersens Boulevard 45 DK-1553 Kbh V T: 70 30 10 14 info@klapersonskade.dk BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? HJÆLP TIL ERSTATNING? HJÆLP TIL ERSTATNING? Har Har du du været udsat for en en ulykke, eller eller har har du du en en tvist tvist med dit forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak med med én én af af vores specialister ved at at ringe ringe på på tlf. tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om om os os på på www.erstatningsspecialisten.dk. Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk. u været udsat for en ulykke, eller har du st med dit forsikringsselskab? stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end 2.000 skadelidte med sag. Tag en gratis og uforpligtende snak n af vores specialister ved at ringe på 15 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKAT- HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med med 125 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. 36 års erfaring erstatningsspecialisten.dk. RÅDGIVNING GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer en lang 125 ansatte, heraf 48 jurister, specialiseret som alle samarbejder sig i erstatningsinden og for forsikringsret. udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 række juridiske specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. med disse retsområder. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk Vi yder kun bistand til skadelidte. dkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med tte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang ridiske specialer. Adv oka ter Sankt Annæ Plads 7, st. 1250 København K. A d v o k A t A kti esel ska b t elefon 3 3 67 6 7 6 7 Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 store borgergade kongensgade 24b 23 1300 baghuset københavn. 1264 kbh k telef A x 33673 6750 www.elmer-a w w. e dv.dk Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk
LEDER // LIVTAG #4 2015 L 5 Nye vinde blæser over PTU Den 13. juni vedtog et overvældende stort flertal på PTU s repræsentantskab, at PTU i fremtiden kan betjene sig af de to navne Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen. Med beslutningen har vi fået arbejdsro til at udvikle vores forening, og vi forventer, at vi i begyndelsen af 2016 for alvor kan begynde at profilere os under de to nye navne. Vi har nu fået lagt fundamentet til at få udviklet PTU i fremtiden i retning af en poliodel og en ulykkesdel. Jeg er jer alle en stor tak skyldig for, at I har været så engagerede i arbejdet op til repræsentantskabsmødet, at I har deltaget i kredsmøder, skrevet og ringet med gode ideer og forslag. Uden jeres store indsats og ansvarsfølelse over for PTU var vi ikke kommet så langt. TAK. UlykkesLinjen åben Udviklingen af PTU med nye navne er dog ikke det eneste nye, som har fundet sted. For en lille måneds tid siden, den 17. august åbnede vi officielt telefonerne på vores nye gratis tilbud, UlykkesLinjen. UlykkesLinjen er støttet af Offerfonden, og vejledningen skal hjælpe tilskadekomne i trafikken og deres pårørende med alle de spørgsmål, der opstår efter en ulykke. Allerede nu er der mange, som har kontaktet linjen, og indtil nu har vi kun mødt ros og opbakning fra sundhedssektoren. UlykkesLinjen er et godt eksempel på, at vores forening har noget at tilbyde danskerne. Vi kan med vores forening tilbyde danskerne hjælp til at navigere i usikkerheden efter en ulykke, det være sig en trafikulykke, en arbejdsulykke eller en anden form for ulykke. Samtidig får danskerne mulighed for at støtte en god sag og ikke mindst støtte forskning inden for fx ulykkesområdet. Husk vaccinen Ulykkesområdet er dog ikke det eneste område, hvor vi har en vigtig sag. WHO har netop opgjort, at der ikke har væ- ret nye tilfælde af polio i Afrika i et år, og det betyder, at det nu kun er i Pakistan og Afghanistan, at den frygtede sygdom findes. At der kun er udbrud af sygdommen i to lande, er dog ikke det samme som, at sygdommen er udryddet. Det betyder, at man stadig skal huske at få vaccineret sine børn. Her har vi som Polioforening et ansvar for til stadighed at minde danskerne om, at de skal huske deres vacciner. For kun ved at alle bliver vaccineret, kan vi helt udrydde sygdommen. Niels Balle Formand for PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: www.ptu.dk Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122, lih@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Lars Just Oplag: 6.500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 19.10.2015 Deadline: Redaktion 14.9.2015 Annoncer 14.9.2015.
6 AF Kira S. Orloff, journalist ILLUSTRATION Istock STORE FORVENTNINGER TIL NY FORSKNING I WHIPLASH PTU har i samarbejde med Syddansk Universitet og Griffith Universitet i Australien fået bevilliget penge til et forskningsprojekt i behandling af piskesmæld. I projektet skal en ny tværfaglig behandling afprøves for dem, som både oplever fysiske følger efter et piskesmæld og et psykisk traume efter trafikulykken. Behandlingen består af en psykologisk behandling af traumet efterfulgt af individuel fysioterapeutisk træning. Behandlingen er udviklet af de australske samarbejdspartnere, professor Michele Sterling (fysioterapeut) og professor Justin Kenardy (psykolog), der er blandt de førende forskere i verden indenfor behandling af piskesmældsskader og traumer efter ulykker. Australsk pilotprojekt med gode resultater Som en forløber til forskningsprojektet har de australske forskere udført et pilotstudie med den samme form for psykologisk behandling, som vil indgå i det aktuelle projekt. I pilotstudiet deltog 26 patienter, der havde kronisk whiplash kombineret med PTSD symptomer (posttraumatisk stress). 13 af patienterne fik tilbudt behandling, og 13 indgik i en kontrolgruppe, hvor de ikke fik nogen form for behandling. Patienterne i behandlingsgruppen modtog en 10 ugers traumefokuseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling. Resultaterne viser, at patienterne, der modtog behandling, ikke alene fik det bedre psykisk, men også fik væsentlig færre smerter og et bedre funktionsniveau. Kombinationsbehandling skal undersøges I et andet nyligt afsluttet australsk studium fandt forskerne, at whiplashpatienter, der samtidig lider af PTSD-lignende symptomer, får markant mindre udbytte af et fysisk træningsprogram sammenlignet med whiplashpatienter uden
Vi ved, at en del whiplashpatienter også lider af PTSD-lignende symptomer, og vi har derfor en forventning om, at denne kombinationsbehandling vil kunne hjælpe en del mennesker PTSD-lignende symptomer. Kun 30 % af dem, der har PTSDlignende symptomer, opnår en bedring ved fysisk træning, mens det i gruppen uden disse symptomer, er 70 %, der oplever en bedring målt på nakkesmerter og funktionsniveau. Hvis man sammenholder resultaterne af de to ovenstående studier, peger det i retning af, at det vil have en god effekt at behandle patienter med kronisk whiplash og PTSDlignende symptomer med en kombination af psykologisk behandling og fysisk træning. Og det er netop det, PTU har fået bevilliget penge til i samarbejde med Syddansk Universitet og det australske forskerhold. Resultaterne er potentielt banebrydende indenfor whiplashområdet, da det er første gang nogensinde, man undersøger effekten af en kombineret traumefokuseret behandling efterfulgt af et målrettet fysioterapeutisk træningsprogram. Australsk besøg i Danmark Forskningsprojektet skal dels gennemføres i Australien og dels i Danmark, og den australske forsker Michele Sterling var på besøg i PTU i juni måned. Formålet med besøget var blandt andet at afstemme behandlingen, så de australske og danske deltagere modtager en ensartet behandling. Vi ved, at en del whiplashpatienter også lider af PTSDlignende symptomer, og vi har derfor en forventning om, at denne kombinationsbehandling vil kunne hjælpe en del mennesker, siger Michelle Sterling. Hun fortæller, at de på grund af resultaterne af de to ovennævnte studier, har store forventninger til det kommende forskningsprojekt. En fokuseret behandling af PTSD symptomerne ser ud til at være en forudsætning for bedringen af den kroniske whiplash, ligesom det synes at være en forudsætning for, at den enkelte har effekt af fysisk træning, fortæller Michelle Sterling. Deltagere deles i to grupper 124 patienter med kronisk whiplash og PTSD-lignende symp- VI SØGER STADIG DELTAGERE TIL PROJEKTET Hvis du er mellem 18 og 70 år og har et piskesmæld som følge af en trafikulykke indenfor de seneste 5 år, som du fortsat oplever både fysiske og psykiske men efter, hører vi meget gerne fra dig! Fordi behandlingen er en kombination af psykoterapi og fysioterapi, søger vi deltagere, der både oplever psykologiske problemer som følge af ulykken såvel som smerter og funktionsproblemer. Fordi det er et forskningsprojekt, er der en række kriterier, du som deltager skal leve op til, og du vil derfor blive mødt med en række spørgsmål, når du kontakter os. Interesserede må meget gerne kontakte Sophie Lykkegaard Ravn på slr@ptu.dk eller ringe til vores forskningstelefon på 2739 2682 (læg meget gerne en besked med navn og nummer). Du vil herefter blive kontaktet af os, hvor vi vil stille dig nogle uddybende spørgsmål og vurdere, hvorvidt behandlingen er den rette for dig. Vi glæder os til at høre fra dig. tomer skal deltage i forskningsprojektet. Omkring halvdelen af dem danske og den anden halvdel australske. Behandlingen, patienterne får tilbudt i projektet, er ens i Australien og Danmark. For at sikre ensartethed og kvalitet i behandlingen arbejder vi ud fra en behandlingsmanual og tjeklister, vi udfylder efter hver session, fortæller Michelle Sterling. En gruppe af de 124 patienter vil få 10 ugers traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi efterfulgt af et seks ugers fysioterapeutisk træningsprogram. Den anden gruppe patienter vil få 10 ugers støttende samtaler, ligeledes efterfulgt af et seks ugers fysioterapeutisk træningsprogram. Det fysioterapeutiske træningsprogram er ens for de to grupper og består af to ugentlige sessioner de første fire uger og en ugentlig session de sidste to uger. Træningen omfatter specifikke øvelser for nakke og skuldre, samt balance og koordineringsøvelser. Øvelserne er afprøvet med god effekt i det tidligere nævnte australske studie. Patienterne vejledes desuden i daglig træning mellem sessionerne. Behandlingsforløbene forventes at starte i efteråret 2015, og projektet forventes afsluttet i starten af 2017. 7
8 AF Marie Dalgaard-Jensen, praktikant, PTU FOTO Lars Just Lang vej til kørekortet Mange ting har stået i vejen for, at Mette Laursen kunne starte sin køreundervisning. Indtil 2014 har der nemlig ikke været en bil, som kunne indstilles til Mette, der både er dværg og har en rygmarvsskade. Men da PTU Handicapbiler fik en Opel Movano, som kan styres med joystick, åbnede det nye muligheder for Mette. Et kørekort har stået på Mettes ønskeliste igennem længere tid, men det har ikke været helt ligetil for Mette at få mulighed for at tage kørekort. I 2013 blev hun henvist til PTU for at blive afprøvet til at køre bil. Desværre betød hendes rygmarvsskade, at hun ikke havde kræfter nok i benene til at bruge pedaler, og en håndbetjent speeder og bremse ved rattet kunne Mette ikke bruge. PTU Handicapbiler har længe haft behov for en bil med joystickstyring, så vi kan teste personer, som ikke har kræfter til at dreje et rat eller til at give gas og bremse på almindelig vis med fødder eller hænder, siger afdelingschef i PTU Handicapbiler, Britt Jars.
9 Mette Laursen er 28 år og bor i Hillerød. Hun er født dværg, hvilket har medført rygsygdommen spinal stenose. Mette er blevet opereret for sygdommen tre gange, men ved den sidste operation i juni 2012 medførte komplikationer i operationen en rygmarvsskade, der har gjort Mette delvist lam fra brystet og ned. Efter syv måneders genoptræning på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk og tre måneder i kommunal genoptræning blev Mette henvist til PTU og har siden trænet i rehabiliteringscentret mindst to gange om ugen. Genoptræningen har gjort, at hun i dag kun er delvist lammet og godt kan gå. Men manglende balance og tunge ben, som hun kalder det, gør det udmattende i det lange løb, så derfor sidder hun i kørestol.
10 Derfor har både Mette og medarbejderne i PTU Handicapbiler ventet spændt på at få den nye Opel Movano, der blev bestilt i 2013. Bilen tog 15 måneder om at blive klar, fordi den skulle indrettes helt specielt. Udover joystick, der kan styres med én hånd, har bilen blandt andet ekstra forstærkede bremser og ekstra let servostyring. Vi er rigtig glade for bilen og for, at den giver en ny gruppe personer med omfattende handicap mulighed for at tage kørekort hos os. Bilen har været flittigt brugt, siden vi fik den, fortæller Britt Jars. Som at spille PlayStation Med den nye bil fik Mette endelig mulighed for at blive afprøvet i at køre med joystick. Her stødte hun på den næste forhindring. Joysticket i hendes kørestol fungerede nemlig omvendt i forhold til joysticket i bilen. I bilen bremser man ved at presse frem og i kørestolen skal man presse tilbage. Denne forhindring samt en lang behandlingstid hos kommunen betød, at Mette først kunne begynde sine køretimer i april 2015. Det er kørelærer Claus Møller, der hjælper Mette med at bliver fortrolig med Movanoens indretning. Mette og Claus øver især Mettes opbremsning og accelerering. Joysticket er meget fintfølende, og man kan derfor nemt komme til at lave en hård opbremsning, hvis man ikke er forsigtig. Siden Mette første gang blev afprøvet hos PTU, har hun fået en ny kørestol, hvor joysticket nu fungerer på samme måde, som det i bilen. Det er stadig svært at køre bilen, men det har hjulet meget, at det nu er ens på min kørestol og i bilen, siger Mette, Men det er også sjovt at køre med joystick lidt ligesom at spille PlayStation, bare med en meget højere sværhedsgrad. PTU Handicapbiler PTU Handicapbiler blev startet allerede i 1960 erne og har siden udvidet til Aarhus og med en køreskole i både København og Aarhus. Afdelingen tilbyder vurdering af køreevner, indretning af bil, bilvalg, sagsbehandling og alle andre kørerelaterede opgaver og tager gerne ud i hele landet. PTU Handicapbiler og Køreskole hjælper alle med et handicap uanset diagnose. Hvis du har brug for hjælp fra PTU Handicapbiler kan du læse mere på hjemmesiden: www.ptu.dk/handicapbiler eller tage kontakt til afdelingschef Britt Jars på e-mail buj@ptu.dk eller telefon 36 73 90 30.
11 "PTU Handicapbiler har længe haft behov for en bil med joystickstyring, så vi kan teste personer, som ikke har kræfter til at dreje et rat eller til at give gas og bremse på almindelig vis med fødder eller hænder." Mere tid til jobbet Kørekortet er ikke sikret endnu, men da jeg spørger Mette, om hun glæder sig, kommer svaret hurtigt: Ja, for pokker! Det bliver fedt. Især muligheden for at blive mere selvhjulpen og få flere timer på sit arbejde, ser Mette frem til. Jeg kan ikke sidde stille og det at have noget at stå op til, gør en stor forskel. Mit flexjob er det bedste, der er sket for mig, siger Mette. Ved at få kørekort og dermed mulighed for at få sin egen bil kan Mette forkorte den tid og energi, hun i øjeblikket bruger på flextrafik både planlægning og ventetid. Dermed får hun mere tid og overskud til sit flexjob som receptionist hos C4 Videncenter i Hillerød. PTU s nye Opel Movano åbner derfor flere muligheder i Mettes liv og så krydser vi selvfølgelig fingre for, at hun består teori- og køreprøve. Efterskrift Mette har efter redaktionens afslutning bestået teoriprøven og håber snart at kunne gå til køreprøve. PTU s Opel Movano I 2014 fik PTU Handicapbiler endelig deres nye bil: en Opel Movano, der er udstyret med: joystickstyring, lift, ekstra forstærket bremse og ekstra let servostyring. Bilen kan desuden udstyres med rat knop og håndbetjent bremse og speeder. Der gik 15 måneder fra bestilling af bilen til leveringen, på grund af den specielle indretning. Til gengæld er PTU Handicapbiler nu i stand til at lave en vurdering af køreevner hos personer med meget stor funktionsnedsættelse.
12 Sådan bliver du PTU Partner BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/bliv_partner Kontakt Hanne Rosenbæk fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 71 eller via e-mail hhr@rosendahls.com også hvis du har spørgsmål! TOPPARTNER 18.000 kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag ERHVERVSPARTNER 10.000 kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partnere erhvervs partnere
13 TIL Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale Trehjulet el-cykel sælges T-Bike Midi fra firmaet Hoening. Cyklen har 5 gear og både håndbremse og fodbremse. 16,8V/8Ah NiMH batteri med levetid på ca. 300 opladninger kan køre ca. 30 km på en opladning Cyklen er kun lidt brugt Nu stærkt nedsat: 10.000 kr. (nypris 33.000 kr.) Hvis det har interesse så kontakt: Birgit Lysbjerg i Aarhus, tlf. 5058 7424 GRATIS ganganalyse RING FOR TIDSBESTILLING TLF. 7011 0711 FÅ DET OPTIMALE UD AF DIN BENPROTESE Fysioterapeut med speciale i rehabilitering Erfaren bandagist Fokus på dine individuelle behov og forudsætninger Det er ikke et krav, at du er kunde hos Sahva www.sahva.dk tlf. 7011 0711
Mandag den 17. august åbnede UlykkesLinjen telefo nerne for ulykkespatienter og deres familier. Den nye hotline tilbyder vejledning i den svære og uoverskuelige tid efter en alvorlig trafikulykke. PTU's direktør, Philip Rendtorff, erklærede UlykkesLinjen for åben ULYKKESLINJEN ER ÅBEN
15 ULYKKESLINJEN GODT FRA START Siden hotlinen åbnede mandag den 17. august har telefonerne kimet hos de fire socialrådgivere, der tager telefonen på UlykkesLinjen. Vi har glædet os til at komme i gang, og det er dejligt at mærke, at vi med den her hotline opfylder et behov i befolkningen og kan være med til at hjælpe nogle mennesker videre, siger Hanne Kjærby, socialrådgiver. Henvendelserne er meget forskelligartede og ligeledes længden på samtalerne. "Det er både pårørende og ulykkesskadede, der ringer til os. Nogle ringer med et kort og præcist spørgsmål, som vi kan give et enkelt svar på, og andre har brug for en længere snak, hvor vi kommer omkring mange emner, fortæller Lisa Petersen, socialrådgiver. UlykkesLinjen har fået god omtale i medierne blandt andet i TV-avisen på DR1 og i radioavisen, aviser, webmagasiner samt en række lokalmedier. Telefonerne er åbne på alle hverdage i tidsrummet 9.00-15.00 Nummeret er 3673 2000 ULYKKESLINJEN At komme ud for en trafikulykke er en voldsom oplevelse med store konsekvenser for de involverede og deres pårørende. I 2011 gennemførte Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) en undersøgelse, der viser, at langtidsfølgerne af en trafikulykke ofte bliver alvorligere, fordi de ulykkesramte mangler hjælp i tiden efter ulykken. Rapporten konkluderede blandt andet, at mange alvorligt skadede ikke ved, hvor de kan henvende sig for at få hjælp og vejledning. Mange af de fysiske, psykologiske, økonomiske og psykosociale følger af en ulykke efterlader de ulykkesramte og deres familier i en kaotisk situation. Når en ulykkespatient er udskrevet fra hospitalet, er der et stort behov for koordineret hjælp og vejledning omkring genoptræning, psykologhjælp, hjælpemidler, advokatbistand, forsikring og sygedagpenge, fortæller Philip Rendtorff, direktør i PTU. Behovet for råd og vejledning er netop det, den nye UlykkesLinje tilbyder. Hotlinen er bemandet af erfarne socialrådgivere, der kan støtte ulykkespatienter og deres familier ved at skabe overblik over, hvordan de bedst kan tackle de udfordringer, der kan opstå efter en ulykke. UlykkesLinjen er skabt i samarbejde mellem PTU, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension. UlykkesLinjen er et tilbud om uvildig vejledning til ulykkespatienter og deres familier. Telefonerne er åbne på alle hverdage i tidsrummet 9-15. Nummeret er 3673 2000. UlykkesLinjen er bemandet af erfarne socialrådgivere, der kan trække på et stort bagland af specialister hos PTU. UlykkesLinjen har modtaget økonomisk støtte fra Offerfonden, der blandt andet har til formål at gøre en indsats for ofre for trafikulykker. Læs mere på www.ulykkeslinjen.dk
16 Presseevent skyder UlykkesLinjen i gang Blå blink, brandbiler, en ambulance og en forulykket bil det var hvad, der mødte deltagerne ved PTU s presseevent hos Københavns Brandvæsen, da UlykkesLinjen d. 17. august officielt åbnede telefonerne. Lanceringen af UlykkesLinjen blev skudt i gang med en demonstration af, hvordan det foregår, når politi, brandvæsen og ambulancereddere kommer ud til en alvorlig trafikulykke. Pressen var inviteret til demonstrationen, som PTU stod bag i samarbejde med Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen. Mange pressefolk var mødt op til demonstrationen, der foregik i gården hos Københavns Brandvæsen. Formålet var at demonstrere, hvordan en tilskadekommen, der sidder fastklemt i en personbil, reddes ud.
17 Vi kunne godt have brugt en ulykkeslinje 11 brandmænd, to politibetjente, tre paramedicinere og en læge deltog i redningen af den ulykkesskadede person i bilen. Inden bilen blev skåret op, blev den fastklemte person tjekket for skadens alvor. Brandmændene skar først døren af og derpå taget, så den tilskadekomne kunne løftes ud af bilen og over på et spineboard, der blev båret ind i ambulancen. Mens demonstrationen stod på forklarede overbrandmester, Thomas Sylvest, pressen og de øvrige tilskuere, hvad det kræver af redderne for, at den tilskadekomne kan komme sikkert ud af bilen. Vi er meget opmærksomme på, at vi laver en skånsom udtagen. Det er vigtigt, at vi løfter synkront, så der ikke sker noget med patientens nakke og ryg, fortalte Thomas Sylvest. Se video fra eventen FDM har lavet et indslag fra eventen, som du kan se på: www.fdm.dk/fdm-tv/ptu Klaus og Charlotte Skagen kom i 2006 ud for en trafikulykke, da de kørte frontalt sammen med en spritbilist. Selvom det er ni år siden, og begge er kommet godt videre, sætter ulykken stadig sit præg på deres dagligdag. Der kommer nogle udfordringer i ens ægteskab. Det kommer til at fylde meget. Selvom jeg ikke har nogen mén, så bliver min hverdag påvirket af det, Charlotte ikke kan. Vi kan ikke det samme, som vi har kunnet før. Vi kan for eksempel ikke gå de lange ture, som vi elskede at gøre førhen, fortæller Klaus Skagen. De kan begge godt huske den vanskelige tid efter ulykken, da deres liv pludselig havde ændret sig markant. De synes derfor, at UlykkesLinjen er et godt initiativ. Vi kunne godt have brugt en UlykkesLinje bare det, at man er klar over, at der er noget hjælp at få og der er nogle muligheder, og ting man skal være opmærksom på. Man tror, at når ulykken er ovre, så kan man stille og roligt komme tilbage, men det tager lang tid, inden hverdagen bliver normal igen, fortæller Charlotte og Klaus Skagen. Læs Charlotte og Claus Skagens historie på www.ptu.dk/ulykke-fortællinger Her kan du også læse Ghita, Anne-Mette og Lars fortælle om, hvordan en ulykke har påvirket deres liv.
V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #4 2015 18 VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004. TEMADAG om hjælpemidler i Aarhus Kom og få inspiration til, hvordan din dag kan blive bedre, når 25 helt almindelige mennesker med handicap demonstrerer hjælpemidler, de har opfundet til at lette hverdagen. På dagen vil der også være to foredrag om Brain Food og Food for Brains. Her sættes der fokus på hjernerigtig mad hvad betyder maden for en god hverdag? Tid: Onsdag den 23. september Sted: MarselisborgCentret, P. P. Ørums Gade 9-11, Bygning 8, 8000 Aarhus Pris: Arrangementet er gratis og åbent for alle. Program Kl. 14.45-15.00 Velkommen Kl. 15.00-15.45 Food for Brains Kl. 15.45-16.45 Gode opfindelser til bedre liv Udstillingen er åben Kl. 16.45-17.15 Hjernerigtig mad på konferencer Kl. 17.15-18.15 Gode opfindelser til bedre liv Udstillingen er åben Kl. 18.15-18.30 Afslutning PTU's Patienttilfredshedsundersøgelse 2015 PTU udsendte i midten af maj en elektronisk patienttilfredshedsundersøgelse til de patienter i PTU s RehabiliteringsCenter, der har modtaget tværfaglig rehabilitering eller selvtræning i de foregående seks uger i både Aarhus og Rødovre. 266 patienter besvarede undersøgelsen, der generelt viste stor tilfredshed med PTU s tilbud og behandling. Hele 80 % svarede, at de i meget høj grad eller i høj grad var tilfredse med selve rådgivningen, behandlingen og træningen. Og 67 % oplevede, at deres livskvalitet i meget høj grad eller i høj grad er blevet bedre. I undersøgelsen var der også en del konkrete kommentarer til, hvordan vi fortsat kan udvikle PTU s RehabiliteringsCenter. Der var blandt andet forslag til forbedringer af de fysiske rammer, som vi nu arbejder videre med. Der var ligeledes forskellige ønsker og kommentarer til behandlingstilbuddene, som vi vil bruge i den videre udvikling af vores tilbud. Rapporten med alle svarene kan ses på www.ptu.dk. Som tak for at deltage i tilfredshedsundersøgelsen udloddede PTU fire gaver blandt de patienter, der deltog i undersøgelsen. De heldige vindere er: Aase Møller, Anne Lise Nørager, Ebbe Stig Andersen og Maria Carmen Martinez Palacios.
Yoga for postpolio patienter PTU s direktør valgt ind i Danske Patienters forretningsudvalg LIVTAG #4 2015 19 På den amerikanske hjemmeside www.polioplace.org kan du finde en gratis video med et 45 minutter langt yogaprogram. Instruktionerne er på engelsk, men vises samtidig af en person, så det er muligt at følge med, selvom du ikke forstår det hele. Ifølge hjemmesiden er målet med videoen at introducere Hathayoga og åndedrætsbevidsthed for mennesker med Post- Polio Syndrom for at øge deres energi, reducere træthed og skabe en øget følelse af velvære. Øvelserne og stillingerne i videoen kan ændres i henhold til dine evner og begrænsninger. Den 29. april havde Danske Patienter repræsentantskabsmøde, hvor der skulle vælges tre nye medlemmer til deres forretningsudvalg. Én af disse blev PTU's direktør, Philip Rendtorff, der er blevet valg til en toårig periode. Danske Patienter er en paraplyorganisation for en lang række danske patientforeninger blandt andet Kræftens Bekæmpelse, PTU og Astma-Allergi Danmark. Deres forretningsudvalg svarer til PTU's hovedbestyrelse og består af seks repræsentanter fra henholdsvis tre store og tre små medlemsforeninger i Danske Patienter. Deres arbejde er ulønnet og dermed frivilligt. Find videoen her: www.polioplace.org/resources/ yoga-post-polio-patients HØJESTERET SLÅR FAST: Piskesmæld kan være et handicap En ny afgørelse i Højesteret slår fast, at du godt kan betragtes som handicappet, selvom du hverken har brug for hjælpere eller hjælpemidler. Dommen betyder, at piskesmæld også godt kan være et handicap. Dommen blev afsagt i forbindelse med en principiel retssag, hvor en kvindelig ansat havde lagt sag an mod sin tidligere arbejdsplads for uberettiget fyring. Hun var blevet fyret efter at have været sygemeldt i en længere periode som følge af et piskesmæld, hun havde fået i en trafikulykke. Kvinden tabte dog sagen i Højesteret, fordi hun ikke havde informeret sin chef om sit handicap, inden hun blev fyret, på trods af hun havde flere speciellægeerklæringer. Selvom hun tabte sagen, blev det slået fast i Højesteret, at piskesmæld kan betragtes som et handicap. Dommen får stor betydning for piskesmældsramte, fordi de nu også kan blive betragtet og beskyttet som handicappede. PTU SÆTTER FOKUS PÅ DET VÆRDIGE MØDE Ansatte i den kommunale sektor og i servicesektoren kan ofte være usikre på, hvordan de bør agere, når de møder en person med handicap. Det kan i nogen tilfælde medføre akavede situationer for både den ansatte og den handicappede. Derfor er PTU gået sammen med CFD leverandør af serviceydelser til døve og mennesker med høretab og IBOS Instituttet for Blinde og Svagsynede om at udvikle kurset Det værdige møde. Kurset byder på en åbenhjertig dialog om hvilke generelle behov, muligheder og vilkår, man har, når man har en fysisk funktionsnedsættelse. Kurset forsøger at afkræfte myter om, hvordan vi bør og ikke bør opføre os over for en person, der har et fysisk handicap. På kurset prøver deltagerne, hvordan det i praksis er at færdes i en kørestol, hvordan man kommunikerer uden at kunne høre, og hvordan det er at spise og færdes uden at kunne se. På den måde får medarbejderen en oplevelse, der gør det nemmere at sætte sig i den handicappedes sted på et senere tidspunkt og at se mennesket i stedet for dets handicap. Læs om kurset på www.detvaerdigemoede.dk
20 Repræsentantskabet fik en grundig indføring i baggrunden for anbefalingen af de to nye profiler. PTU I NYE KLÆDER Som vi løbende har beskrevet, er PTU i gang med en omfattende nyorientering af foreningen. På det årlige repræsentantskabsmøde den 13. juni 2015 gav et over vældende flertal deres fulde opbakning til de ændringer, der gennem lang tid er arbejdet med. Med den store opbakning på årets repræsentantskabsmøde ligger det fast, at PTU i fremtiden skal styrke sit fokus på behandling, forskning og støtte. Samtidig skal vi anvende de to helt nye navne ULYKKESPATIENTFORENINGEN og POLIOFOR- ENINGEN. De to spor giver mulighed for, at organisationen fremover kan kommunikere langt mere målrettet med polioog ulykkespatienter, men også befolkningen, sundhedssystemet og den øvrige omverden. Nyorienteringen indebærer ligeledes, at PTU s RehabiliteringsCenter skifter navn til SPECIALHOSPITALET FOR POLIO- OG ULYKKESPATIENTER. PTU ligner sig selv lidt endnu Selvom 79 ud af repræsentantskabets 82 medlemmer stemte ja til den omfattende nyorientering af PTU, kommer det til at tage nogen tid, før du som medlem kan se en forandring. Forude ligger nemlig et stort stykke arbejde, før vi er klar til at gå ud i offentligheden med vores nye navne. Vi håber at kunne gå i luften primo 2016. Indtil da lever PTU videre, som vi kender det i dag, og derfor vil Livtag også ligne sig selv året ud. Baggrunden for vores nye navne Forud for repræsentantskabsmødet samlede PTU alle de under søgelser, medlemsinput og analyser, der igennem længere tid er gennemført i samarbejde med reklame bureauet Squaws og analysebureauet YouGov. Det førte til anbefalingen af de to fremtidige navne: Ulykkes patientforeningen, hjælp til liv, krop og sjæl og Polioforeningen, specialister i børnelammelse. Tankerne og begrundelserne for de anbefalede navne er mange, på næste side kan du se nogle af de argumenter, der ligger bag.
21 POLIOFORENINGEN specialister i børnelammelse ULYKKESPATIENTFORENINGEN hjælp til liv, krop og sjæl Et navn, der forklarer hvad polio er. En stor del af befolkningen ved det ikke længere Et nyt navn, der bringer opmærksomheden tilbage på sporet Specialister i børnelammelse rummer en stopeffekt, som kan vække hele befolkningen igen! Et navn, der også taler til de mange forældre, som i dag vælger ikke at vaccinere deres børn Repræsentantskabet diskuterede især, hvorvidt det er velvalgt at bruge ordet børnelammelse i forbindelse med Polioforeningen. Men ret hurtigt var der opbakning til, at det giver god mening, fordi en stor del af befolkningen ikke længere ved, hvad polio er. Det får vi forklaret ved at bruge ordet børnelammelse. Ved at bruge ordet børnelammelse opnår man samtidig den stop-effekt, der er brug for, hvis polio skal tilbage på dagsordenen. Forældre skal vide, at der reelt er risiko for en ny epidemi, fordi 15 % ikke vaccinerer deres børn. Samtidig skal befolkningen vide, at de glemte poliobørn er blevet voksne, og mange i dag lever med post polio og stadig har fysiske og psykiske eftervirkninger. Et navn, der samler alle mulige og umulige betegnelser for ulykkesramte, ulykkesskadede, tilskadekomne, nytilskadekommen, trafikofre, trafikulykkesramte i ét, nyt og sigende begreb: ulykkespatient Et navn, som personalet i sundhedssektoren kan forholde sig til, når de i er den tidlige kontakt med patienter, der virkelig har brug for foreningen Et navn, der siger patientforening Et navn, der har tyngde og politisk gennemslagskraft hjælp til liv, krop og sjæl rummer håb, varme og omsorg Et navn, der i sin helhed, kan give danskerne den forening, de ikke ved de savner Medlemmerne af repræsentantskabet diskuterede blandt andet, hvorvidt man kan se sig selv som medlem i en patientforening, hvis man ikke betragter sig selv som patient? Når ulykkespatienten kommer ud fra hospitalet, er man mærket fysisk og psykisk for livet. Men man er ikke nødvendigvis ulykkespatient resten af livet. Diskussionen resulterede i en bred enighed i repræsentantskabet om, at det i bund og grund handler om at tiltrække de mennesker, der har mest brug for foreningen, når behovet er størst. Nemlig når skaden lige er sket. For det er her, alle spørgsmålene melder sig. Og på det tidspunkt er man ulykkespatient. At man så ikke nødvendigvis fortsætter med at være patient resten af sit liv er underordnet, mente et overvældende flertal. POLIO ULYKKE
B BREVKASSE // LIVTAG #4 2015 22 BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU s medlemmer og andre, der søger viden på PTU s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk under medlemmer. BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk MÅ JEG LÅNE MIN INVALIDEBIL TIL ANDRE? Jeg har haft en invalidebil siden 1982, hvor jeg kom ud for en ulykke. Seneste genbevilling fik jeg for fire år siden. Nu ønsker min svigerdatter imidlertid at låne min bil en gang imellem. Min søn og svigerdatter har selv en bil, men ca. en gang om ugen vil min svigerdatter gerne køre i den, fordi hun skal til den anden ende af landet i forbindelse med arbejde. De vil gerne betale noget til benzinen og andre udgifter. Må jeg låne bilen ud til min svigerdatter? Kære medlem Tak for dit spørgsmål, som ikke kan besvares med et klart ja eller et klart nej. Det er indledningsvist vigtigt at påpege, at det er dig, der har fået en bevilling, og at det er dit kørselsbehov, bilen skal opfylde. Det fremgår af Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter Serviceloven ( 15), at bilen ikke må overdrages, udlejes eller udlånes i længere tid. Reglen indeholder ikke nogen definition på udtrykket længere tid, men det uddybes i bilvejledningens pkt. 234, at "bilen ikke må stilles til rådighed for andre på en sådan måde, at den berettigede ikke længere har gavn af bilen og kan disponere over den til enhver tid." Det er vigtigt at påpege, at alle forudsætninger, der ligger til grund for bevillingen, skal være opfyldt i hele bevillingsperioden. Hvis en borger pga. massivt udlån af bilen ikke selv kører i bilen, kan dette medføre, at betingelserne for støtte til køb af bil ikke længere er opfyldt, og at kommunen derfor træffer afgørelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til støtte til køb af bil. Endvidere vil det ved genbevilling skulle oplyses, at bilen har været udlånt, da de i den forbindelse kørte km ikke kan medregnes ift. kørsels behovet. Borgeren vil ligeledes være forpligtet til at oplyse om udlån, hvis der søges om reparation af særlig indretning fx automatisk transmission. Der er således grundlæggende ikke noget til hinder for, at bilen benyttes til andre formål eller af andre end den, den er bevilget til. Men det er afgørende, at bilen fortsat dækker den bevilligedes kørselsbehov, og at bilen som nævnt ikke bliver overdraget, udlejet eller udlånt i længere tid. Hvor grænsen for udlån går, er ikke angivet mere præcist der vil altid være tale om en konkret vurdering. Der er afslutningsvist ikke noget til hinder for, at din søn og svigerdatter betaler de pågældende ydelser, men bilen er som ovenfor beskrevet din alene og skal dække dit kørselsbehov. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU
Hvordan fornyer jeg mit kørekort? Jeg har taget mit kørekort hos PTU i 2010, og da det udløber efter fem år, skal jeg snart have det fornyet. Kan du hjælpe mig med, hvordan jeg gør det? Skal jeg til kontrol hos jer eller kræver det blot en attest hos lægen? Kære medlem Tak for dit spørgsmål om, hvordan du får fornyet dit kørekort. Ved fornyelse af dit kørekort behøver du ikke blive testet hos PTU. Du behøver blot at få udfyldt en kørekortattest hos din egen læge. Husk at medbringe et pasfoto hos lægen! Lægeattesten skal du aflevere på borgerservice i din egen kommune, som så udsteder et midlertidigt kørekort til dig og videresender kørekortattesten til et af politiets administrationscentre for kørekort. Politiet tager ud fra lægeattesten stilling til, om kørekortet kan fornyes uden videre, eller om du skal ses til en vejledende helbredsmæssig køretest. Det kan tage adskillige måneder at få fornyet et kørekort. Jeg håber dette hjælper dig videre! HVOR MÅ JEG KØRE MED MIN EL-KØRESTOL? Jeg har en el-kørestol, for jeg har haft polio i mange år. Den kører otte km. i timen og mit spørgsmål er, hvor jeg må køre den, dvs. på fortovet, på cykelsti eller på vejen? Jeg kan ikke finde nogen regler eller anvisninger om dette nogen steder. Kære medlem. Hvis man kører under seks km/t, betragtes man som fodgænger og må/skal køre på fortovet. Hvis man kører over seks km/t betragtes man derimod som cyklist og skal køre på cykelstien eller i vejsiden, hvis cykelsti ikke forefindes. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut I samarbejde med nogle af landets bedste arkitekter og førende eksperter er Musholm ved at bygge en ny multihal, i ordets vildeste betydning. Den nye multihal bliver et eldorado for dig, som er lidt træt af, at aktiviteter for mennesker med handicap ofte ender med at pakke deltagerne for meget ind i vat. Du kan dyrke alle tænkelige kørestolssportsgrene og bevægelsesaktiviteter. Du kan klatre eller blive hejst op i klatrevæggen. Eller suse tværs gennem rummet i en svævebane. Vores Forvandlingshule kan på et øjeblik transformeres fra schnutzel- og sanserum til en virtuel sportsplads og biograf. Vi får tilgængelig talerstol og scene, og der er gjort noget særligt ud af akustikken, så både musik, teater og møder får optimale vilkår. Rundt om hallen løber en overdækket rampe, som ender i en fantastisk skylounge med udsigt over hav og tage. I umiddelbar tilknytning indretter vi et træningslokale med udstyr, der er tilpasset kørestolsbrugere, gangbesværede og synsbesværede. Udover hallen bygger vi også en spisesal, nyt køkken og 24 nye ferieværelser med fællesstue. Den kommende multihal på Musholm, som åbner den 1. august 2015, sætter nye standarder for ferieoplevelser, handicapidrætsstævner og konferencer med plads til forskelle. Musholmvej 100, 4220 Korsør Tlf. 70 13 77 00 www.musholm.dk - musholm@musholm.dk
24 TRÆK VEJRET og få færre smerter Vi trækker vejret ca. 20.000 gange i døgnet uden egentlig at tænke over det. Men vi kan have stor glæde af at skænke vores åndedrag lidt flere tanker. Det mener Thea Lindberg, der arbejder med kroniske smertepatienter og her forklarer, hvordan vejrtrækningen er et godt værktøj til færre smerter.
25 AF Kira Orloff, journalist FOTO istock.com ET GODT ÅNDEDRÆT styrker mave-, ryg, og bækkenbundsmuskler styrker hjertet nedsætter blodtrykket virker smertestillende på f.eks. hovedpine løsner muskelspændinger giver en bedre udskillelse af affaldsstoffer styrker koncentrationen virker afstressende Færre smerter og mere overskud. Det er nogle af de resultater, deltagerne på PTU Fyns åndedrætstræning har opnået ved at sætte fokus på deres vejrtrækning. Da de startede på holdet for to år siden døjede de alle med blandt andet store smerter, træthed og problemer med at slappe af. De seneste to år har deltagerne en gang om ugen sat fokus på deres åndedræt på PTU Fyn kursus i åndedrætstræning, og erfaringerne er gode. Det har været overraskende for mig at opleve, hvad fokus på vejrtrækningen faktisk betyder for mig. Jeg kan ikke få medicin, der er lige så effektiv, fortæller Annemette, der har deltaget på et af kurserne, og i dag blandt andet har fået mere bevægelighed i sin krop. Samtidig har hun i åndedrættet fået et redskab, der kan hjælpe hende med at slappe af og derved kan hun nedsætte sine smerter. Deria er en af de andre deltagere på holdet, og hun har også mærket en stor effekt. Ved at sætte fokus på åndedrættet har jeg lært at slappe af i kroppen på en måde, så det føles som om, jeg flyver. Jeg kan opsøge mine muskler og slappe af i dem, så spændingerne forsvinder, siger Deria, der har gået på holdet sammen med Annemette. Den store effekt, deltagerne på holdene har oplevet, overrasker ikke underviser Thea Lindberg. Vores åndedræt styres af det autonome nervesystem og ved at træne vores åndedræt, kan vi udvikle en bedre åndedrætsfunktion og større kropsbevidsthed. Det vil medføre, at vores smerter lindres og vores livskvalitet højnes, fortæller Thea Lindberg. 5-8 åndedrag i minuttet Åndedrættet er uden diskussion kroppens vigtigste prioritet. Hjertet kan ikke slå, hvis vi ikke trækker vejret. Alle kropsfunktioner er afhængige af åndedrættet, altså den ilt der sendes rundt i kroppen via vejrtrækningen. Ilt er cellernes vigtigste næringsstof, og mere end 90 procent af vores energi skal komme fra åndedrættet. Jo bedre vi ilter cellerne i vores krop, desto bedre forhold har alle kroppens funktioner. Thea Lindberg forklarer, at det påvirker vores åndedræt, når vi har smerter, fordi det er stressende og overbelastende for kroppen. Når vi er smerteplagede og overbelastede, er åndedrættet hurtigere og mere overfladisk. Når vi derimod er afslappede, smertefrie og føler os godt tilpas, er åndedrættet dybt og roligt. Anbefalingen inden for åndedrætsterapi er, at et sundt åndedræt i hvile kun bør have ca. 5-8 åndedrag i minuttet. Men de fleste af os trækker ikke vejret optimalt og trækker vejret 12 gange eller mere i minuttet. Jo lavere frekvens, desto bedre det er et tegn på, at du ilter og udnytter ilten bedre per åndedrag. Ved den dybe og rolige vejrtrækning restituerer kroppen efter det naturlige slid, der sker hver dag. Specielt om natten er genopbygningen effektiv, fordi reparationshormoner udskilles i den gode søvn. Men når åndedrættet er hurtigt og overfladisk, repareres kroppen ikke. Den er faktisk lidt stresset og nedbrydes, forklarer Thea Lindberg.
26 Åndedrætsmusklen skal trænes Det kan derfor nemt blive en ond spiral, hvor vi trækker vejret overfladisk, fordi vi har smerter. Det medfører, at kroppen ikke kan reparere sig selv og komme smerterne kvit, i stedet risikerer vi at få endnu flere smerter, som så igen fører til en endnu mere overfladisk vejrtrækning. Det handler om at genoptræne sin åndedrætsmuskel, så vi igen lærer at trække vejret ordentligt. Alle babyer trækker vejret på den naturlige, sunde måde, og det er det, vi skal genlære, siger Thea Lindberg. Jo bedre vi er til at trække vejret på den gode og naturlige måde, jo bedre får vi det. En god vejrtrækning nærer via blodbanerne vores celler optimalt, kanaliserer affaldsstoffer ud af cellerne og mindsker på den måde belastningen på vores organisme, forklarer hun. Vejrtrækningen påvirker hele kroppen: Organerne, hjernen, nervesystemet. Når vi ikke ilter kroppen godt nok, kan det blandt andet skabe træthed, rygproblemer og dårlig fordøjelse. Når du trækker vejret godt, får du mere energi og bedre balance i nervesystemet. Din krop udskiller færre stresshormoner, dit blodtryk falder, og du slapper mere af i hjernen. Ved den dybe og rolige vejrtrækning restituerer kroppen efter det naturlige slid, der sker hver dag. Hvordan fungerer åndedrættet? Vi trækker vejret via muskler. Derfor kan åndedrættet trænes ligesom andre muskler. Den store åndedrætsmuskel diafragma også kaldet mellemgulvet er den centrale muskel i et godt og velfungerende åndedræt. Åndedrætsmusklen hæfter muskel og bindevævsmæssigt sammen med både lunger, hjerte, organer, tarme og ikke mindst de dybe muskler i både ryg og mave samt bækkenbundens muskler. Lungerne fungerer populært sagt som beholdere, hvor udvekslingen af ilt og affaldsstoffet kuldioxid foregår. Denne udveksling foregår mest effektivt i bunden af lungerne, TRÆN ÅNDEDRÆTTET Du kan godt træne åndedrættet derhjemme, men har du brug for lidt vejledning i teknikkerne, findes der masser af kurser rundt omkring i landet. PTU Fyn udbyder løbende kurser i åndedrætstræning. Næste hold starter den 15. september. Følg med på www.ptu.dk/fyn hvorfor det er vigtigt at udnytte denne del, når du trækker vejret. Åndedrætsmusklen er motoren for, at luften pumpes ind og ud af lungerne. Den fungerer ganske enkelt som et stempel, der bevæger sig ned og op for hver eneste vejrtrækning. Jo mere åndedrætsmusklen aktiveres og bevæges, desto mere luft er du i stand til at trække ind og ud af kroppen. Forestil dig en cykelpumpe hvis du trækker en lille smule i håndtaget, så siver der kun lidt luft ind hvis du trækker mere, kommer der mere luft ind. Cykelpumpen er et godt billede på, hvordan luften pumpes ind og ud af lungerne. Hvis åndedrætsmusklen ikke gør sit fulde arbejde, har vi nogle såkaldte hjælpemuskler. Disse sidder alle sammen i nakke/skulder området og sidder fast på kraveben og ribben ved den øverste del af lungerne. De er i stand til at udvide lungernes øverste dele og derved lave cykelpumpe der for at pumpe luft ind og ud af lungerne. Dette er ikke specielt hensigtsmæssigt, da blodet iltes mindre effektivt i toppen af lungerne. Derudover giver det en masse spændinger, dårlig holdning og meget andet, hvis disse hjælpemuskler kommer på overarbejde. Brug din vejrtrækning overalt og uanset handicap Uanset hvilken funktionsnedsættelse, du har, er åndedrættet et effektfuldt værktøj. Det er ikke mange former for træning, jeg kan klare, men lige præcis åndedrætstræning kan alle være med på, og det har altså en god effekt at lære at sende ilten godt rundt i kroppen, fortæller Nina, der sidder i kørestol og har været med på åndedrætskurserne som den første person i køre-