Vi søger resultater som 2 gavner begge parter Om OK14 indtil nu 9 Finanslønninger er stadig 3 højere end i resten af samfundet Køreplanerne for OK14 10 Udgivelse, Tryk og ekspedition: FA d ec em b er 2013 NR. 4 kontak t: fa@fanet.dk ISsN 1902-1992
2 FA MAGASIN d ec em b er 2013 Vi søger resultater som gavner begge parter For få dage siden indledte vi forhandlingerne om ny overenskomst med Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, DFL, og midt i januar tager vi hul på drøftelserne med Finansforbundet. Det er nærmest blevet sædvane forud for overenskomstforhandlingerne at proklamere, at det bliver de hårdeste i mands minde. Det kunne man måske også forfalde til denne gang, men hvorfor egentlig? Ud fra en rationel betragtning burde vi hurtigt kunne finde en løsning. Hvorfor siger jeg så det? Lad os tage udgangspunkt i det faktiske forhold i den finansielle sektor. Hovedparten af virksomhederne i FA har gennem de seneste år været tvunget til at se kritisk på deres omkostninger, herunder ikke mindst deres lønomkostninger. De har gennemført effektiviseringer og har også været nødt til at sige farvel til mange medarbejdere. Ingen virksomheder afskediger medarbejdere for sjov, de gør det for at sikre deres konkurrenceevne og indtjening og nogle gør det for at overleve. Adm. dir. Mariane Dissing Parallelt med den udvikling kan vi konstatere, at ansatte i den finansielle sektor igennem en meget lang årrække har oplevet fremgang i deres realløn. Sidste år var en sjælden undtagelse med en kortvarigt beskeden tilbagegang. Men nu er udviklingen atter positiv, og foreløbig har 2013 forbedret reallønnen med en procent. Det er en udvikling både på kort og langt sigt, som ingen andre større faggrupper på arbejdsmarkedet har oplevet. At vi så samtidig kan se, at lønniveauerne i den finansielle sektor er langt højere end andre brancher, sætter situationen i et endnu dybere perspektiv. Ville det ikke i en sådan situation være oplagt at aftale et lige så ansvarligt resultat som i 2012? Jeg glæder mig til, sammen med FA s forhandlingsudvalg, at drøfte lønspørgsmålet og en række af de øvrige emner, der er på dagsordenen med Finansforbundets og DFL s forhandlere. Jeg ved ikke, om det bliver svært, men skulle det være tilfældet, må vi bruge den tid, der skal til, for at blive enige. Det vigtigste er, at vi lander på et resultat, der er til gavn for sektorens virksomheder og deres medarbejdere. Mariane Dissing
d ec em b er 2013 FA M AG A S I N 3 Finanslønninger er stadig højere end resten af samfundet Af Maria Søndergaard, mas@fanet.dk Finanssektoren har i en lang årrække haft højere lønstigninger end resten af samfundet. Det har betydet, at de finansansatte har oplevet pæne reallønsstigninger og har opnået et højt lønniveau Ifølge Danmarks Statistiks beregninger af lønudviklingen over tid har finansansatte oplevet konstant reallønsfremgang fra 2000 til 2013 med undtagelse af fem kvartaler mellem 2010 og 2012. Helårsreallønsændringer 1. kvartal 2000 til 3. kvartal 2013 Pct. 5,0 Privat sektor Finanssektoren 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0 00K1 01K3 03K1 04K3 06K1 07K3 09K1 10K3 12K1 13K3 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Og de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at lønudviklingen for 3. kvartal 2013 også har været højere end inflationen. Efter tallene fra Danmarks Statistik har de finansansatte haft en reallønsfremgang på 1. pct. i hhv. 1., 2. og 3. kvartal 2013 i forhold til samme periode året før. Ser man på den private sektor som helhed, har perioden med reallønsfald varet dobbelt så længe som i finanssektoren - nemlig fra 3. kvartal 2010 til 4. kvartal 2012. Og den reallønsfremgang, som den samlede private sektor har oplevet indtil videre i 2013, har kun været på 0,2-0,7 pct. i forhold til samme kvartal i 2012. Høje lønstigninger giver høje lønniveauer Den gunstige lønudvikling på det finansielle arbejdsmarked har betydet, at medarbejdere i finanssektoren er højere lønnede end medarbejdere med samme hovedarbejdsfunktion i den private sektor
4 FA MAGASIN d ec em b er 2013 Nye tal fra Danmarks Statistik og FA viser, at medarbejdere i finanssektoren generelt har en højere gennemsnitlig månedsløn i forhold til den private sektor, når der sammenlignes på hovedarbejdsfunktion. Inden for et enkelt område var lønnen fx i 2012 39 pct. højere for ansatte i finanssektoren end den tilsvarende arbejdsfunktion i den private sektor samlet set. Administrerende direktør i FA, Mariane Dissing, mener, at både lønstigningerne og og de høje lønniveauer bør give anledning til eftertanke. I FA har vi længe været bevidste om, at den finansielle sektor er lønførende. Det er ikke et forhold, som vi kan ændre på over night. Men i en tid, hvor vi stadig slås med efterdønningerne af den finansielle krise, og hvor stort set alle FA s medlemmer ser kritisk på deres omkostninger, ikke mindst lønomkostningerne, vil det være naturligt, at vi begynder at tilnærme os de lønniveauer, der findes på det øvrige arbejdsmarked. Et af de bedste instrumenter i den sammenhæng er at holde stram snor i lønudviklingen, siger Mariane Dissing. Finansledere højt lønnede i alle hovedarbejdsfunktioner FA har sammenlignet lønniveauerne for en lang række jobfunktioner, og i alle tilfælde er finanssektoren lønførende. Her er et udsnit af sammenligningerne. I den private sektor var den gennemsnitlige månedsfortjeneste for overordnet ledelsesarbejde 67.406 kr., mens den i finanssektoren var 20 pct. højere på 81.118 kr. Ledere med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, havde en gennemsnitlig månedsfortjeneste på 65.572 kr. i den private sektor, mens den i finanssektoren var 6 pct. højere på 69.640 kr. I den private sektor var månedsfortjenesten for ledere med arbejde, der kræver viden på mellem niveau, i gennemsnit 52.946 kr., mens den i finanssektoren var 39 pct. højere på 73.745 kr. Høje lønniveauer på blandt ledere Ledere Den private sektor FA Ledelsesarbejde Viden på højeste niveau Viden på mellem niveau Kontor- og kundeservicearbejde 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 Kilde: FA Strukturstatistik 2012, DS Strukturstatistik 2012 og egne beregninger. Anm.: Gennemsnitlig standardberegnet månedsfortjeneste ekskl. genetillæg for ledere.
d ec em b er 2013 FA M AG A S I N 5 Finansmedarbejdere, der ikke er i lederstillinger, er også højere lønnede Også for almindelige lønmodtagere er medarbejderne generelt bedre betalt i finanssektoren end i den samlede private sektor. Den private sektor var månedsfortjenesten for almindelige lønmodtagere med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, i gennemsnit 48.298 kr., hvorimod den i finanssektoren var 8 pct. højere på 52.355 kr. Lønmodtagere med arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, havde en gennemsnitlig månedsfortjeneste på 41.044 kr. i den private sektor, mens den i finanssektoren var 50.276 kr., dvs. 22 pct. højere. Månedsfortjenesten for lønmodtagere uden ledelsesansvar med almindeligt kontor- og kundeservicearbejde var 33.060 kr. i den private sektor, hvor den i finanssektoren var 21 pct. højere og dermed 40.010 kr. I den private sektor var månedsfortjenesten for almindelige lønmodtagere med andet manuelt arbejde 27.809 kr., mens den i finanssektoren var 30.761 kr., dvs. 11 pct. højere.
6 FA MAGASIN d ec em b er 2013 Om OK14 indtil nu FA udvekslede krav med både DFL og Finansforbundet 21. oktober. Siden har der været holdt 14 arbejdsgruppemøder og en række undergruppemøder for at drøfte de krav, som Finansforbundet, DFL og FA har fremsat Generelt er de krav, der har direkte økonomisk betydning, sendt videre til de centrale forhandlinger, som begynder i december for DFL s vedkommende og i januar for Finansforbundets vedkommende. Arbejdsgruppe 1 (Finansforbundet) Arbejdsgruppe1 har behandlet krav om løn, kompetence og mere aftalefrihed for virksomhedsoverenskomster. Parterne drøfter bl.a. rammerne for kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejderne i finanssektoren. Siden OK12 har FA og Finansforbundet søgt at lave et nyt lønsystem i stedet for det, der er i standardoverenskomsten. Det lykkedes ikke i overenskomstperioden, især fordi der var en erkendelse af, at der ikke ville blive penge nok ved OK14 til at sætte gang i et nyt lønsystem. Men også i arbejdsgruppe 1 er overenskomstens lønsystem blevet drøftet indgående. Der vil samlet set blive holdt 4 møder i arbejdsgruppe 1. Møderækken afsluttes 17. december. Arbejdsgruppe 2 (Finansforbundet) Arbejdsgruppe 2 har drøftet krav om arbejdstid. Parterne har på tre møder i selve gruppen og på to møder i en undergruppe behandlet 47 krav om ændringer til de nuværende regler i overenskomsten om arbejdstid. Der skal nu udarbejdes en slutrapport, som oplister de krav, der er opnået foreløbig enighed om. Resten går videre til de centrale overenskomstforhandlinger, som begynder i midten af januar 2014. Ved overenskomstforhandlingerne i 2012 var et af hovedemnerne netop arbejdstid og parterne blev dengang enige om et helt nyt arbejdstidskoncept med timebank, flekstid og en større og bredere fleksibilitet med hensyn til arbejdsopgaver. I de forløbne to år har det nye arbejdstidssystem stået sin prøve, og det har efter nogle indkøringsvanskeligheder vist sig - i det store og hele - at fungere efter hen-
d ec em b er 2013 FA M AG A S I N 7 sigten. Samtidig har de to års praktisk erfaring vist virksomhederne, at der er behov for visse justeringer i motorrummet. De justeringer er blandt indeholdt i de krav, som har været drøftet siden november 2013 og afsluttet op til jul. Arbejdsgruppe 3 (Finansforbundet) Arbejdsgruppe 3 har behandlet krav om SU-aftale, fagligt arbejde, sociale bestemmelser og afskedigelser. En velfungerende SU-aftale er vigtig for virksomhederne, fordi den bekræfter ledelsesretten. Men den sikrer også medarbejderne, at der sker information og høring, så medarbejderrepræsentanter får mulighed for at komme til orde ved fx større forandringer. Det kan bidrage til både mere produktivitet og mere trivsel og dermed gavne både virksomheder og medarbejdere. Reglerne om fagligt arbejde handler bl.a. om, hvilken roller man har som tillidsrepræsentant, og hvor meget af arbejdstiden, der kan bruges på hvervet. Her er det for virksomhederne vigtigt, at der kun bliver brugt den nødvendige tid på det, så fraværet ikke rammer kunder og kolleger. Den finansielle sektor har de måske mest udbyggede sociale bestemmelser i de kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. Nogen synes, at man er gået for langt, mens andre gerne vil bygge nye tårne og spir på slottet. Det er de synspunkter, der har været udgangspunktet for arbejdet i gruppen. Endelig skal der drøftes afskedigelsesbestemmelser. Arbejdsgruppe 4 (Finansforbundet) Arbejdsgruppe 4 har beskæftiget sig med rammeoverenskomsten for assurandørerne. Assurandørerne arbejder i forsikrings- og pensionsselskaber, men de er medlemmer af Finansforbundet. Rammeoverenskomsten indeholder en række overordnede rammer, men de individuelle løn- og provisionsvilkår aftales lokalt i de enkelte selskaber. Der er derfor stort set ingen økonomiske krav i denne gruppe. Arbejdsgruppens medlemmer har bl.a. drøftet beregning af sygeløn, rammerne for hjemme- og distancearbejde og kompetenceudvikling.
8 FA MAGASIN d ec em b er 2013 Arbejdsgruppe forsikring (DFL) FA ønsker at forenkle overenskomsten og modernisere arbejdstidsbegrebet. Overordnet handler det om at sikre, at selskaberne kan møde kundernes behov på en konkurrencedygtig måde, og samtidig være attraktive arbejdspladser for fremtidens medarbejdere. Samfundet forventer en ansvarlig sektor, og der indføres nye lovkrav mv., som virksomhederne også skal kunne møde. FA har også stillet krav i forhold til fagligt arbejde og tillidsvalgte og om at ændre reglerne om fratrædelsesgodtgørelse. På forsikringsområdet er der alene nedsat en teknisk arbejdsgruppe og nogle sekretariatsgrupper til helt teknisk at gennemgå og belyse de rejste krav. Den tekniske arbejdsgruppe har behandlet de krav, der handler om arbejdstid. Krav om timebanken er behandlet i en sekretariatsgruppe, og det samme er krav om pension og sundhedsforsikringer, distancearbejde, og de redaktionelle krav. Første forhandlingsmøde med DFL var 16. december 2013. Giv os uddannelser, vi kan bruge... Uddannelsesminister Morten Østergaard har nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvorledes de videregående uddannelsers kvalitet og relevans samt indbyrdes sammenhæng kan forbedres. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) inviterer til uddannelsespolitisk konference om de videregående uddannelser. På konferencen deltager bl.a. Uddannelsesminister Morten Østergaard, medlem af ekspertudvalget Nikolaj Lubanski fra Copenhagen Capacity, CBS s rektor Per Holten-Andersen og Direktør i FA Mariane Dissing. Konferencen finder sted i Finanssektorens Hus fredag den 24. januar 2014 kl. 10.30-13.00. Deltagelse i konferencen er gratis. Tilmelding skal ske senest den 20. januar 2014 via https://www.fanet.dk/ Uddannelse/Kurser. Der er et begrænset antal pladser.
d ec em b er 2013 FA M AG A S I N 9 Klargøring til konflikt Af Hans Jørgen Steffensen, hjs@fanet.dk FA er sammen med virksomhederne i den finansielle sektor som sædvanlig gået i gang med at forberede en mulig arbejdskonflikt i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger Det er et grundvilkår i den såkaldte danske model, at en overenskomstforhandling, hvor parterne ikke kan blive enige om at forny en kollektiv overenskomst om løn og ansættelsesvilkår, kan udløse en arbejdskonflikt. Det gælder også i den finansielle sektor. Sektoren har dog endnu ikke været ramt af arbejdskonflikt, når man ser bort fra nogle få konflikter, som kun har berørt enkeltvirksomheder. Alligevel er der grund til at tage konfliktrisikoen alvorligt, selv om risikoen ved de kommende overenskomstforhandlinger ikke umiddelbart ser ud til at være større end for fx to år siden. Der har ikke været mange arbejdskonflikter på arbejdsmarkedet generelt, men de fleste husker den langvarige lockout i april 2013 på grund af uenighed om lærernes arbejdstidsregler. FA har sammen med sektorens brancheorganisationer indledt arbejdet, som skal gøre virksomhederne i stand til at håndtere en arbejdskonflikt på den korrekte måde. Finansområdet FA tager sig af alle forhold, der retter sig mod medarbejderne og de faglige organisationer, mens Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, tager sig af forretningsdrift og kommunikation til medier og kunder om de forretningsmæssige forhold. Forberedelserne følger den tidsplan, som er aftalt med Finansforbundet, og de tager udgangspunkt i Vejledning om konfliktfriholdelse, som også er aftalt mellem Finansforbundet og FA og opdateret i 2013. Vejledningen sikrer, at der på den ene side er mulighed for at gennemføre en effektiv konflikt på finansområdet, og at der på den anden side ikke sker unødigt store varige skader. Fx tillader aftalen, at driften af kritiske it-applikationer kan opretholdes, og at udenlandske enheder i et vist omfang kan serviceres. Virksomhederne har aftalt, hvilke områder der skal friholdes, hvis konflikten kommer. Aftalerne regulerer, hvilke arbejdsopgaver og medarbejdere der skal kunne fungere under en konflikt. Forsikringsområdet På forsikringsområdet samarbejder FA med Forsikring & Pension, som tager sig af forretningsdrift og kommunikation til medier og kunder om de forretningsmæssige forhold. Her vil de vigtigste forberedelser først starte, når og hvis der bliver afgivet et konfliktvarsel. Det kan ifølge køreplanen aftalt mellem FA og DFL først ske den 1. februar 2014.
10 FA MAGASIN d ec em b er 2013 Tidligste start En konflikt kan tidligst varsles til at træde i kraft fra 1. april 2014. Hertil kommer udsættelsesmulighederne i forligsmandsloven. Hvis forligsmanden udnytter lovens maksimale muligheder for at udsætte en konflikt, vil en konflikt først kunne starte i begyndelsen af maj 2014. Køreplanerne for forhandlingerne med Finansforbundet og DFL De vigtigste datoer er: Helle Havgaard, formand 16. december - 1. forhandling med DFL 15. januar - 1. forhandling med Finansforbundet 17. januar - 2. forhandling med DFL 30.-31. januar - 2. forhandling med Finansforbundet 3. februar - 3. forhandling med DFL 17.-18. februar - 3. forhandling med Finansforbundet 24. februar - 4. forhandling med DFL Anders Jensen, næstformand Leif F. Larsen Forhandlere - Finans Forhandlere - Forsikring Peter Vinther Christensen FA s forhandlingsudvalg overfor Finansforbundet består denne gang af: Helle Havgaard, Danske Bank, formand Anders Jensen, Nordea, næstformand, Leif F. Larsen, Jyske Bank, bestyrelsesmedlem Peter V. Christensen, Salling Bank, bestyrelsesmedlem Bente Overgaard, Nykredit, bestyrelsesmedlem Ove Vestergaard, Bankdata, bestyrelsesmedlem FA s forhandlingsudvalg overfor DFL består denne gang af: Helle Havgaard, Danske Bank, formand Lars Bonde, Tryg, bestyrelsesmedlem Bente Overgaard Ove Vestergaard Lars Bonde
d ec em b er 2013 FA M AG A S I N 11 Nyt fra FA Ændringer i medlemskredsen Udmeldelser Sparekassen i Skals pr. 30. november 2013. Fusioneret med Den Jyske Sparekasse Navneændringer Carnegie Bank A/S til Carnegie Investment Bank, filial af Carnegie Investment Bank AB (publ), Sverige Alfred Berg Fondsmæglerselskab A/S til Absalon Capital Fondsmæglerselskab A/S. Pr. 1. december 2013 har FA 196 medlemmer. Medlemsvirksomhederne har med opgørelsesdato pr. 1. juni 2013 eller senere optagelsesdato i alt 64.855 medarbejdere. FA ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK