Oktober - November 2008 nr. 2

97. årgang 2008 Oktober - November 2008 nr. 2 Frøavlsforsøg 2008 Fra New Zealand til USA Høsten 2008 Bedriftsbesøg: Med Gammelgaard som centrum

DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon 46 33 03 00. Telefax 46 32 08 30 DLF-TRIFOLIUM på internettet: www.dlf.dk Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 22 77. Fax 57 67 20 50. Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf. 56 97 43 35. Fax 56 97 43 25. Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, 4840 Nr. Alslev. Tlf. 54 43 43 81. Fax 54 43 43 69. Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov. Tlf. 54 92 25 11. Fax 54 92 52 22. Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. Tlf. 66 17 02 30. Fax 66 17 22 51. Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf. 98 57 43 66. Fax 98 57 20 59. Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8940 Randers SV. Tlf. 87 11 41 40. Fax 87 11 41 41. Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8960 Randers SØ. Tlf. 86 49 45 00. Fax 86 49 50 90. Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf. 75 89 00 88. Fax 75 89 02 47. Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf. 74 84 85 99. Fax 74 84 84 74. Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf. 72 33 04 00. Fax 56 50 35 24. Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, sprøjtesåning, gødning, blomsterløg og maskiner. Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf. 63 17 16 00. Fax 63 17 16 19. Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.900 stk. Artiklerne må gengives med kilde angivelse. Grafisk produktion og tryk: SvendborgTryk Redaktion: Lene Krüger (ansvarshavende) E-mail: lk@dlf.com Ny Østergade 9 Postboks 59 4000 Roskilde Tlf. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 Redaktionsudvalg: Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm. 8961 Allingåbro Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup. 4760 Vordingborg Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej 7 4800 Nykøbing Falster Gårdejer Hans Boesen, Skovmøllevej 16, 5474 Veflinge Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S. 5250 Odense SV. Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Herningvej 3-5. 6950 Ringkøbing Specialkonsulent Barthold Feidenhans'l Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udkærsvej 15. 8200 Århus N 2

97. årgang 2008 Oktober - November 2008 nr. 2 God slutspurt gav bonus FrøavlsFORSØG 2008 Fra New Zealand til USA Høsten 2008 INDHOLD Bedriftsbesøg: Med Gammelgaard som centrum Forsiden I dette nummer besøger vi Claus Ikjær, der fortæller om sine udstationeringer for DLF-TRIFOLIUM. Først i New Zealand, hvorfra billedet stammer, og senere i USA Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 FrøavlsFORSØG 2008 - rødsvingel 4 Fra New Zealand til USA 6 Høsten 2008 8 Med Gammelgaard som centrum 10 Er du tilmeldt AvlerLOGIN? 13 DLF-TRIFOLIUM koncernen har nået et bedre resultat end forventet i regnskabsåret 2007/08. Derfor har bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 22. september besluttet at ud betale en bonus for høst 2007 til DLF AmbA avlere med kløver- og græsfrøkontrakt. I alt udbetaler vi ca. 50 millioner kroner i bonus til vores avlere. Den udbetalte bonus for høst 2007 er 9% af bruttoafregningsbeløbet, og afregningen på bonus er på vej i posten i disse dage. Vi er glade for at kunne give denne meddelelse set i lyset af, at afsætningen et godt stykke ind i foråret lå under forventningerne. Heldigvis oplevede vi en god slutspurt på sæsonen, hvor afsætningen af især plænegræs på de europæiske markeder nød godt af gode vejrbetingelser. Vores datterselskaber har også profiteret af den gode afslutning på sæsonen, og de har derfor i høj grad bidraget til, at vi nu kan udbetale en bonus i den størrelsesorden. I den netop afsluttede sæson er det blevet endnu mere tydeligt, at trenden for vores kunder i stigende grad er justin-time leverancer. Det er sandsynligvis styret af de højere priser og dermed højere pengebinding. Desværre betyder det, at vores afsætning udskydes, mens kravet til os om at kunne levere hurtigt tilsvarende stiger. Heldigvis har vi været godt forberedt på det sene aftræk af frø og har derfor kunnet levere, da markedet efterspurgte varen. På DLF AmbAs generalforsamling 28. oktober vil vi fremlægge regnskabet for vores delegerede samt beskrive baggrunden for årets resultater. I det efterfølgende nummer af Tidsskrift for Frøavl følger en bred reportage fra generalforsamlingen. Truels Damsgaard Med troen på græsfrø 14 Personalia 15 3

FrøavlsFORSØG 2008 - foreløbige resultater i rødsvingel Af Erling Christoffersen Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Hussar OD i rødsvingel Vi anlagde sidste efterår to forsøg med bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel efterår og forår. På forhånd havde vi en idé om, at det er vigtigt at starte bekæmpelsen af enårig rapgræs i efteråret, mens det er småt og dermed nemmere at bekæmpe. Samtidig mente vi, at man dermed undgår, at det konkurrerer med afgrøden i hele vækstsæsonen. Midlet var på det tidspunkt ikke godkendt til efterårsanvendelse, men vi anlagde forsøget alligevel i håbet om, at det kunne være med til at bane vej for en godkendelse. Inden resultaterne af forsøgene forelå, fik Landscentret ved Barthold Feidenhans l dog godkendelsen igennem, hvilket er meget glædeligt. I tabel 1 er vist resultatet af forsøgene. Det ses, at der er merudbytte for at anvende Hussar OD om efteråret. I den godkendte dosering på 0,02 l/ha, er der i gennemsnit 122 kg frø/ha i merudbytte. På grund af den tørre sommer er der ikke meget enårig rapgræs i frøvaren. Det er simpelthen tørret væk. I det ene forsøg er der dog 0,7% i ubehandlet, som er reduceret til 0 ved anvendelse af 0,05 l/ha Hussar OD. Forårsanvendelse kan også lade sig gøre, men i lighed med forsøgene fra 2007 er der tendens til mindre udbytte Rødsvingel Maxima udmærker sig ved et meget højt udbytteniveau. For at belyse om dette også medfører, at vi skal højere op i kvælstofmængde, har vi udført 2 forsøg. Forsøgene viser, at en totalmængde på 140 kg N/ha er optimal i 2008. Gallant, som vi i mange år anvendte mod enårig rapgræs i rødsvingel, er udgået. Hussar OD er midlet, der skal anvendes fremover, og vores forsøg viser, at efterårsanvendelse er vejen frem. Væselhale er det store problem i rødsvingel. Vi har udført 4 forsøg, som viser, at midlet Kerb ikke kan anvendes, men måske Reglone 2400 2300 2200 2100 2000 1900 Udbytte af rødsvingel ved stigende mængde N 20 40 60 80 Kg N/ha forår Figur 1. Gennemsnit af to forsøg med kvælstof til rødsvingel (tilført 82 kg N/ha i efteråret) ved anvendelse af Hussar OD på det sene tidspunkt. I praksis vil vi derfor anbefale en så tidlig anvendelse som muligt i april måned og en dosering på 0,05 l/ha. Den godkendte dosering i efteråret på 0,02 l/ha ser ud til at være i underkanten, men det var, hvad der var mulighed for at komme igennem med som off-label godkendelse. Bekæmpelsen af enårig rapgræs begynder allerede i dæksæden, hvor der skal anvendes DFF sammen med Oxitril. Desuden kan anvendes Hussar OD i 20 + 20 40 + 20 foråret i både hvede og byg. I frøåret skal man bekæmpe enårig rapgræs i rødsvingel i første halvdel af september, inden ukrudtet bliver for stort. I tilfælde med store mængder enårig rapgræs, kan der følges op i foråret med Hussar OD i begyndelsen af april. Kvælstof til rødsvingel I rødsvingel har vi i mange år holdt igen med kvælstoftildelingen om foråret. Dette skyldes, at lejesæd ved blomstring Rødsvingel sprøjtet med Reglone 11. december 2007. På billedet til venstre ses virkningen af Reglone i januar. Parcellen i midten er behandlet med 0,5 l/ha, til højre 1,0 l/ha, og til venstre 1,5 l/ha. På billedet til højre er parcellerne fotograferet 20. maj. I midten ses parcellen behandlet med 0,5 l/ha 4

Forsøget med kvælstof til rødsvingel. Parcellen har fået tildelt 90 kg N om efteråret og 80 kg N om foråret, og udbyttet var 2.750 kg renvarer/ha Kerb blev afprøvet i efteråret 2007. Parcellen til venstre fik 0,2 l/ha 27. November, mens parcellen til højre fik 0,4 l/ha. I begge tilfælde var skaden voldsom, nemlig mindreudbytter på 517 og 1.224 kg/ha. Parcellen i midten er ubehandlet er meget udbyttekrævende i denne art. Efter, at vækstreguleringsmidlet Moddus i kombination med CCC er blevet standard, har vi gradvist øget kvælstofmængden om foråret. Vi har i 3 års forsøg påvist, at merudbyttet er 132 kg/ha for at give ekstra 30 kg N/ha og samtidig vækstregulere. Dette års forsøg er begge anlagt i sorten MAXIMA, og begge marker er 1. årsmarker efter udlæg i vinterhvede. I forsøg 1 er der 25. september gødet med 30 t svinegylle/ ha (90 kg/ha N) og i maj vækstreguleret med 0,5 l/ha Moddus + 1,25 l/ha CCC. I forsøg 2 er der 25. august gødet med 73 kg/ha N og vækstreguleret d. 8. maj med 0,5 l/ha Moddus. I figur 2 ses resultaterne som gennemsnit af de to forsøg. I de 4 første led er gødningen udbragt primo marts, mens udbringningen i led 5 og 6 er delt i to udbringninger primo marts og 16. maj. Der er merudbytte op til 80 kg N om foråret ved 82 kg N om efteråret. Stigningen fra 60 til 80 kg N er dog kun på 20 kg frø. Man får ikke merudbytte ved at dele 40 kg N i 20 kg N tidligt og 20 kg N i maj, og man får mindre udbytte ved at dele 60 kg i 40 kg N tidligt og 20 kg N i maj. 2008 var et specielt år, og der har ikke været lejesæd af betydning i nogen af forsøgsparcellerne. Vores hidtidige anbefaling, at gøde med 75 kg N om efteråret og 45-55 kg N om foråret samt at tildele forårsmængden på en gang i begyndelsen af marts, kan fastholdes. Bekæmpelse af væselhale Vi har ofte set en rigtig god bekæmpelse af væselhale i engrapgræs, når der vintersprøjtes med Reglone. Selv om vi ved, at rødsvingel er mere følsom for Reglone end engrapgræs, har vi alligevel udført et par forsøg med Reglone. Se tabel 2. Begge forsøg er udført i 2.årsmarker af sorten MAXIMA, hvor der var konstateret væselhale i 1.årsmarken. I begge forsøg var der ikke den store skade på rødsvinglen ved en sprøjtning i slutningen af september/ begyndelsen af oktober. Der var så til gengæld heller ikke den store effekt på væselhale. I forsøg 2 er der et uforklarligt mindre udbytte ved 0,5 l/ha, mens den dobbelte dosering ikke har skadet. I december var der i det ene forsøg en stor skade på rødsvinglen ved 1 og 1,5 l/ ha. Ved 0,5 og 1 l/ha i det andet forsøg var der ikke skade på frøudbyttet, ligesom vi så en reduktion i indholdet af væselhale. I begge forsøg var der altså ikke nævneværdig skade af 0,5 l/ha, mens der i forsøg 2 ligeledes sås en reduktion af forekomsten af væselhale ved behandlingen. På baggrund af de to forsøg vil vi arbejde videre for at finde den rigtige kombination af dosering og tidspunkt for behandling. Umiddelbart ser det ud til, at Reglone i dosering på op til 1 l/ha i december er et godt bud på en bekæmpelse af væselhale. Selvfølgelig skal vi dog have nogle flere erfaringer i forskellige år, før vi kan sige dette med sikkerhed. Man bør også være opmærksom på, at forsøgene er udført i 2. års MAXIMA, og andre sorter kan reagere anderledes på Reglone. Kerb og Roundup I to andre forsøg har vi afprøvet Roundup og Kerb, og resultaterne af dette kommer senere. Det kan dog allerede nu afsløres, at Kerb var meget hård ved frøet - selv i meget lav dosering - mens Roundup i disse forsøg var mere skånsomt. Andre forsøg med Roundup har tidligere vist meget store skader, så vi har brug for nogle flere forsøg med midlet, før vi kan konkludere på et sikkert grundlag. Tabel 1. Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel. Behandling Behandlingstidspunkt Enårig rapgræs i frø Udbytte (merudbytte) % Kg/ha Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 1 Forsøg 2 Gns. Ubehandlet 0,7 0 1955 2134 2045 0,02 Hussar OD Medio sept. 0,2 0 104 139 122 0,05 Hussar OD Medio sept. 0 0 125 64 95 0,05 Hussar OD Medio april 0,3 0 71 33 52 0,1 Hussar OD Medio april 0 0 58-82 -12 (0,05+0,05) Hussar OD Medio april + maj 0 0 145-80 33 LSD 93 111 Tabel 2. Bekæmpelse af Væselhale med Reglone i rødsvingel. Behandling Beh. tidspunkt Udb./ merudb. Forsøg 1 Forsøg 2 Væselhale Beh. tidspunkt Udb./ merud. Væselhale l/ha Kg/ha 06-06-2008* % i frø Kg/ha 11-06-2008* % i frø Ubehandlet 1498 2 0 1974 7 0,4 0,5 Reglone 26-sep 115 2 0 06-okt -190 7 0,4 1,0 Reglone 26-sep 76 1 0 06-okt 25 5 0,2 1,5 Reglone 26-sep 104 2 0 06-okt 10 5 0,3 0,5 Reglone 11-dec -88 0 0 11-dec -12 3 0 1,0 Reglone 11-dec -315 0 0 11-dec -67 2 0,1 1,5 Reglone 11-dec -479 0 0 11-dec -224 0 0 LSD 128 168 * % dækning af jordoverflade 5

Fra New Zealand til USA Af Claus Ikjær Direktør, DLF International Seeds, Oregon, USA Claus Ikjær er i dag udstationeret som leder af vores amerikanske selskab i Oregon. Før det arbejdede han i vores selskab i New Zealand. Her følger hans meget personlige beretning om livet her og der og om græsfrøavl i to forskellige verdensdele I 2004 besluttede DLF-TRIFOLIUM at starte et frøfirma i New Zealand. Jeg var så heldig at få tilbudt jobbet i New Zealand for en 3-årig periode og efterfølgende mulighed for at rejse til USA og lede DLF International Seeds. Beslutningen involverede naturligvis min kone, Jessie. Vi havde ingen børn, så svaret blev hurtigt et ja. Opgaven med at starte DLF Seeds Ltd i New Zealand var temmelig omfattende. Der skulle etableres administration, lager, distributionssystem, findes kunder og avlere til lokal produktion, etableres forsøg med vores produkter og ikke mindst startes et forædlingsprogram op. Herudover skulle jeg finde kunder i Australien og etablere afprøvning af vores foder- og plænegræsser. I løbet af 3 år voksede vi til 5 ansatte, og salg, produktion og forædling udviklede sig godt. Efter 3 år solgte vi som planlagt vores hus i New Zealand for at tage rejsen til DLF International Seeds i Oregon, USA. Denne her gang var processen noget vanskeligere pga. vores to små børn, der på det tidspunkt var henholdsvis 2 år og 2 måneder. Livet i USA Otteogtredive medarbejdere tog imod mig, da jeg ankom til virksomheden i Oregon. De havde fra starten en naturlig skepsis over for deres nye chef fra et fremmed land men det gik hurtigt over. Min familie og jeg boede i begyndelsen i lejet hus. Det var hårdt for Jessie at skulle være alene hjemme hver dag med to små drenge, mens jeg var på arbejde. Det regnede konstant, og hun kedede sig Vores lille familie, Jessie, Lucas, Oliver og Claus i haven i New Zealand naturligvis, da hun jo ikke kendte nogen i området. Gudskelov fik vi hurtigt købt et hus, så vi kunne få vores ting igen. Siden ankomsten fra New Zealand havde vi kun haft det tøj, som kunne være i nogle få kufferter. Vi har nu været her i Oregon i 10 måneder, og jeg er efterhånden ved at komme godt ind i virksomheden. Familien stortrives, og vores hverdag fungerer godt. Oliver er i børnehave hver formiddag, og Lucas er begyndt at gå. Oliver taler både engelsk, dansk og kinesisk. Jessie vil begynde at arbejde i starten af 2009, men først skal vi søge om arbejdstilladelse. Hvor længe vi bliver i USA er naturligvis op til DLF-TRIFOLIUM. Men det handler også om, hvordan vi finder os til rette. Indtil videre er vi godt tilfredse og ønsker bare at blive på det samme sted i længere tid. Græsfrø i New Zealand og USA Der er meget store forskelle mellem græsfrøbranchen i New Zealand og USA. New Zealand I New Zealand er der mange store og små professionelle græsfrøavlere. Der produceres primært alm. og italiensk rajgræs, westerwoldicum og hvidkløver. Der anvendes stråforkorter på alm. rajgræs, og man opnår høje frøudbytter. Det meste af produktionen foregår i Canterbury på sydøen. Her kan man kunstvande fra floderne. Opformeringskontrakter indgås nor - malt mellem firma og avler med angivelse På off road tur i New Zealand 6

Strandsvingelmark i Oregon, USA af fast pris, kvalitet samt leverings- og betalingsbetingelser. Basisfrøet udleveres til avler mod betaling d. 20. i måneden efter levering. Ofte har firmaerne ansat konsulenter, der løbende besigtiger opformeringsmarkerne og giver gode råd om sprøjtning, gødskning mv. Næsten al produceret frø er certificeret og produceres med en meget høj renhed, da man må bruge en række sprøjtemidler, der ikke må anvendes i Danmark. Mange avlere har eget renseri eller leverer frøet på et af de få store renserier. Efter rensning og analyse betaler frøfirmaet, og det rensede frø lagres normalt hos renserierne, indtil det sælges. Salg og distribution af foder- og plænegræs foregår via distributører og i visse tilfælde direkte til farmerne, golfbaner, kommuner mv. I hverken New Zealand eller Australien er der en officiel sortsliste, så alt kan i teorien sælges. Farmerne er dog meget kritiske og sortsbevidste og kræver grundig dokumentation for produktivitet og kvalitet baseret på lokale forsøg. Specielt mælkeproducenter i New Zealand er villige til at betale høje priser for de bedste rajgræs og strandsvingel sorter med endophytter. Firmaerne investerer derfor mange penge i sortsudvikling og afprøvning, og sorternes levetid er relativ kort. USA USAs frømarked er stort meget stort. Hvert år forbruges omkring 250-300.000 tons plæne- og fodergræsfrø. Det svarer til ca. 50% af verdens forbrug af tempererede græsser. Den største del af USAs forbrug dækkes via egenproduktion og suppleres med import fra Canada og lidt fra Europa og Sydamerika. Græsfrømarkedet i USA fungerer meget forskelligt i forhold til både New Zealand og Europa. Størstedelen af produktionen er ucertificeret, og en stor del af frøproduktionen sker på ældre, frie sorter af rajgræs, strandsvingel og westerwoldisk rajgræs, hvor ydelse/kvalitet ikke har nogen afgørende betydning for brugeren. Der er dog også et marked for kvalitetssorter, hvor der gerne betales en merpris. Specielt ser vi en stigende interesse for højkvalitets fodergræs og tildels organisk frø. Vi importerer en del fodergræsfrø og det meste organiske frø fra Danmark. Resten produceres i USA. Vi har med stor succes forædlet både højkvalitets plæne- og fodergræssorter på vores stationer i Oregon og Kentucky i det østlige USA. Ved at kombinere sortsmateriale fra DLF-TRIFOLIUMs forædlingsstationer i Europa og USA kan vi producere højtydende sorter, der kan anvendes på de markeder, koncernen leverer til. Produktion af græsfrø foregår i flere områder af USA. Den største græsfrø producerende stat er Oregon, hvor de fleste frøfirmaer er placeret. Her produceres alm rajgræs, strandsvingel, westervoldicum og mindre mængder af andre græsser og kløvere. I Midtvesten produceres en meget stor mængde strandsvingel (K-31). Herudover produceres en del græsfrø i staten Washington og Minnesota. Der er mange og meget store græsfrøavlere i Oregon. Med adgang til effektive sprøjtemidler produceres frø med høj renhed. Der høstes 3 til 4 år på rajgræsmarker og helt op til 6 til 7 år på strandsvingel. De fleste avlere renser selv deres produktion. Vi har et team på 3 personer, der kontraherer produktionen med avlerne. Prisen bestemmes ikke, før frøet er høstet og leveret. I de fleste tilfælde kontraheres sorterne som DLF International Seeds ejer. I få tilfælde dog også frie sorter. Det er nemt at etablere sig som frøhandler i USA. Faktisk kræver det kun en telefon og et checkhæfte. Eller en avler, der er villig til at levere frøet og først kræve betaling, når kunden betaler frøhandleren. Flere af de meget store avlere sælger direkte til kunder, der normalt ville blive serviceret af et frøfirma. Dette er muligt, fordi der er et stort marked for ucertificeret græsfrø, hvor kun arten, renhed og spiring har betydning for kunden. Markedet er derfor også særdeles konkurrencepræget med lave avancer til frøfirmaerne. Faktisk på halvt niveau af avancen i New Zealand. Vi skal derfor sælge meget frø for at tjene penge i USA. Normalt baserer prissætningen sig også i USA på udbud og efterspørgsel. Dette gælder dog ikke alm. rajgræs. Her bestemmes prisen for årets høst af organisationen Perennial Ryegrass Bargining Association (PRBA). De fastsætter op til hver sæson prisen for den kommende høst ved at afholde en række møder med frøfirmaer. Prisen fastsættes under hensyn til udbud, lager og aktuel efterspørgsel, og hele processen overvåges af en repræsentant fra staten Oregon. Kun en tredjedel af avlerne og halvdelen af frøfirmaerne deltager, hvorfor der ofte tages beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. Som følge af en historisk lav dollar-kurs og kraftigt stigende frøpriser i Europa, er eksporten fra USA til Europa af alm. rajgræs, strandsvingel og engrapgræs blevet mere end tredoblet i 07/08. Strømmen af frø fra USA til Europa vil sikkert fortsætte, så længe dollarkursen er lav. Usikkerheden omkring den amerikanske økonomi presser frømarkedet i USA. Forbruget af frø i dette efterår er mindre end normalt, og kunderne bestiller kun, når det er absolut nødvendigt. Priserne er faldende, hvilket naturligvis afspejler den vigende efterspørgsel. Ingen tvivl om, at dette år bliver udfordrende for alle i frøbranchen. DLF International Seeds, Oregon 7

Informerer Høsten 2008 Af Anders Mondrup Avlsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Forårets start var, som vi alle husker det, præget af, at det var vådt og, at forårssåningen var afsluttet på et sent tidspunkt. Vores overvintrende græsfrøafgrøder havde dog ligesom vinterafgrøderne en god tilvækst i marts og april måned. Dette resulterede i, at vi i maj havde en stor forskel mellem vår- og vinterafgrøder. Lige så vådt det havde været i marts og april måned, ligeså tørt blev det i maj og juni. Vækstregulering, som kræver god tilvækst i afgrøden, havde vi endnu engang svært ved at få placeret rigtigt i forhold til afgrødens udviklingstidspunkt. DMI s hjemmeside blev af mange flittigt konsulteret, og vi så Danmark blive mere og mere rødt. I figur 1 kan man se billedet, som det så ud den 8. juni. Lidt efter denne dato var det faktisk kun et lille område omkring Køge, der ikke var helt mørkerødt. Vurderingen af årets udbytter ultimo juni måned var absolut ikke positiv. Afgrøden stod meget op, og der var generelt for langt mellem de frøbærende stængler. Vi vurderede derfor, at vi kunne komme til at mangle 10-15% af høsten. Endnu engang kom det gamle ordsprog man skal ikke høste med øjnene dog Et mærkeligt høstår er nu overstået. Der var regn, der var tørke, og der var dystre udsigter. Alligevel endte det hele godt Figur 1: Tørkeindeks taget fra DMI d. 8. juni til sin ret. I skrivende stund, med 41% af avlen indvejet, kan vi nemlig konstatere, at høsten 2008 blev en normalhøst. Desværre dog med store variationer inden for områder i Danmark. Geografiske forskelle I tabel 1 kan man se, at der mellem arterne er store forskelle i udbyttet. Der er nogle højdespringere og nogle på et lavt niveau. Det samlede tal er indeks 100, når vi sammenligner med et 5 års gennemsnit. Derudover er der generelt en meget stor forskel på de geografiske områder i år. Faktorer som muligheden for at kunne vande i de meget tørre områder og, hvor heldig man har været med at få de få byger, der kom på de rigtige tidspunkter, har været udslagsgivende. Dette har resulteret i, at inden for samme arter og sorter mest karakteristisk for alm. rajgræs er der nogle, som har haft decideret misvækst og andre, der har haft rekordudbytter. Hvorfor marker, der har set meget tynde ud, faktisk har givet et godt udbytte, kunne skyldes, at der nok ikke er dannet mange stængler og frø. Til gengæld er de frø, som er der, veludviklede med god fylde. Se senere under afsnittet råvarekvalitet. De forskellige arter For rødkløver har vi fået meget lidt ind på nuværende tidspunkt, men det tegner til at blive en god høst, hvor der endog er høstet rigtigt høje udbytter. Hvidkløveren så faktisk god ud før høst. De første og tørre marker på selv god jord havde dog en lille masse, som var svær at samle op efter skårlægning. De senere Mejetærskere i hvidkløver nær Sakskøbing. Der høstes på tværs for at få mest muligt med 8

Tabel 1. De foreløbige skøn over udbytter i de enkelte arter opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de tidligere 5 års udbytter Flot hvidkløver råvare Høstudbytte - prognose for høst 2008 Udbytte Udbytte kg/ha rel. 5 år Rødkløver 458 168 Hvidkløver 497 113 Alm. rajgræs 1169 95 Hybrid rajgræs 963 80 Ital. rajgræs 1234 98 Rødsvingel 1487 114 Stivbl. svingel 835 93 Engsvingel 1030 122 Strandsvingel 1134 90 Hundegræs 1130 104 Engrapgræs 852 94 høstede viste et flot udbytte af en rigtig flot gylden kvalitet. Alm. rajgræs så utrolig varierende ud. Der er, som tidligere nævnt, her høstet meget varierende selv inden for korte, geografiske afstande. Den relative indeks i tabel 1 dækker over relative indeks i vores regioner: Jylland Nord 96, Jylland Syd 88, Fyn 93, Sjælland 91 og Bornholm 114. Hybrid rajgræs ligger noget under alm. rajgræs med skuffende udbytter. Ital. rajgræs ligger relativt højest af rajgræsserne med tæt på et normalt udbytte. Rødsvingelhøsten var den, der nok overraskede mest positivt i forhold til, hvordan den blev vurderet før høst. Rødsvinglen var meget tvemoden, og det var ofte et spørgsmål om at vente, til den var godt moden. I gennemsnit resulterede det i næsten 1500 kg/ha. Strandsvingel har af svinglerne klaret sig dårligst i årets høst. Det var især 1. og 3. års markerne, der skuffede. Engsvingel har haft en rigtig god høst med udbytte på over 1000 kg/ha. Hundegræs har haft en god høst med lige over middel i udbytte. Engrapgræs ligger med noget varierende udbytter generelt lidt under middel med plænetyperne på det laveste niveau. gennemsnit glædeligt under det forventede. Vi ser samtidig, at både rå- og renvare har over normal rumvægt. De første spireevner, vi har konstateret, viser også generelt gode tegn. Høst 2009 En del af vores udlæg fra foråret under dæksæd har lidt under forårstørken i deres etableringsfase. Vi har derfor mistet lidt over normalt niveau af disse. Der har generelt været gode forhold til efterårs efterbehandlinger af både nye udlæg og flerårsmarker. Vi vurderer, at der på nuværende tidspunkt står nogle gode marker til næste års høst. De korte typer af engrapgræs var meget korte, Nr. Alslev Tabel 2. Svindprocenter 2008 sammenlignet med gennemsnit af de seneste 5 år Høstudbytte - prognose for høst 2008 2008 5 års gns. 2003-2007 Hybrid rajgræs 13 13 Ital. rajgræs 11 12 Hundegræs 16 17 Engsvingel 13 17 Rødsvingel 11 15 Stivbl. svingel 17 16 Engrapgræs 22 24 Strandsvingel 13 16 Alle arter 15 17 Råvarekvaliteter I tabel 2 ses de foreløbige svindprocenter i relation til de sidste fem års svind i gennemsnit. Som det ses, ligger vi på nuværende tidspunkt på 2% under gennemsnittet og har på mange arter et meget lavt rensesvind. I forhold til, at det er en normal høst, ligger rensesvindet i 9

Med Gammelgaard som centrum BEDRIFTSbesøg Af Stig Oddershede Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Marie Louise og Peter Friderichsen overtog Gammelgaard Gods i 2002 og flyttede ind i 2004. Dengang havde Peters far et typisk, lollandsk sædskifte med hvede, roer og byg og havde kun dyrket frø få gange: Et møde i hans tolvmandsforening, hvor der var inviteret en lokal frøkonsulent, overbeviste ham om, at det var værd at gøre et nyt forsøg, fortæller Peter. Så det var min far, der opfordrede mig til at starte med frøavl. Ligesom jeg også var inspireret af gode eksempler fra andre frøavlere i området. Peter og Marie Louise deler kontor. Bemærk, at pengeskabet står nærmest husfruens stol Hvad får en ung, nyetableret landmand til at bryde med et traditionelt lollandsk sædskifte og indlemme frøavl i markplanen? Og hvilke fordele ser han i frøavl, som kan retfærdiggøre, at frøarealet vokser fra 0 til 145 ha på 5 år? Disse spørgsmål stillede vi Peter Friderichsen, da vi besøgte ham og hustruen, Marie Louise. De ejer og driver sammen Gammelgaard Gods ved Ryde, tæt på Søllested, mellem Maribo og Nakskov. I 2003 såede de derfor 30 ha CORAIL rødsvingel i hvede. Første frøhøst foregik i 2005 med familiens nye mejetærsker, en 30 fods John Deere STS 9880i. Marken var veletableret med ret tæt plantebestand, og der var styr på ukrudtet. Udbyttet blev på 2.632 kg renvare/ ha med et rensesvind på 7,1%. Det var det bedste resultat i CORAIL hos DLF- TRIFOLIUM det år. Efter sådan en start som frøavler, får man naturligvis lyst til at fortsætte, griner Peter. Et mindre areal med hvidkløver klarede sig til gengæld ikke så godt det år. De følgende 2 år tog engrapgræsset dog revanche i samme mark med gode udbytter. Familien har haft rødsvingel de seneste 4 år med et pænt gennemsnitsudbytte på 1811 kg renvare/ha. Rensesvindet har i 3 ud af de 4 år ligget mellem 7,1 og 7,8%. Det gode udbytte betyder, at deres rødsvingel har været konkurrencedygtigt i forhold til korn. I 2007 var engrapgræs på Gammelgaard det bedste afgrøde, fulgt af rødsvingel. Vi var ikke blandt de heldige og dygtige, som fik solgt kornhøsten i 2007 til de højeste priser. Vi forventer, at forholdet Gammelgaard Opførtes som herregård i 1596 af Lavrids Grubbe fra Ålstrup, i 1682 overtog Marie Grubbe Gammelgaard. Skiftende ejere frem til 1884, hvor familien Kornow overtog Gammelgaard. Kort herefter brændte hovedbygningen. Den genopførtes på det gamle fundament. I 1942 købte David Peter Friderichsen, Peters farfar, ejendommen. Peters far, Johan Ditlev Friderichsen, overtog Gammelgaard i 1970. I 2002 var det så Peters tur til at overtage Gammelgaard. 10

Gammelgaards frøarel: Fra 0 til 145 ha Total frø Rødsvingel Engrapgræs Hvidkløver 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Markplan på Gammelgaard 2009: Engrapgræs Compact 18,95 ha Hvidkløver Klondike 25,09 ha Rødsvingel Corail 101,62 ha Vinterhvede 140,27 ha Maltbyg 172,72 ha Fabriksroer 111,24 ha Afgræsningsgræs og vildtmajs 3,19 ha Et-årigt udtaget 37,47 ha Markplan i alt: 610,55 ha Fordeling markplan: Nabopasning, alt minus pløjning og tærskning Forpagtninger Gammelgaard 108,43 ha 166,56 ha 335,30 ha Det er heller ikke Peters vurdering, at frøudlæg normalt koster udbytte i korn. Deres højeste hvedeudbytte i 2008 blev målt i en mark med udlæg af engrapgræs. Målsætningen er derfor et sædskifte med en fjerdedel sukkerroer, en fjerdedel frø og resten med korn. Fordi vi tror på, at vi kan høste fornuftige udbytter, og fordi frøfirmaerne forudså højere priser for et år siden. Det ser jo ud til, at de får ret, indrømmer Peter. Øget areal og investeringer i 2008 Gammelgaards jordtilliggender er på 335 ha under plov, og Peter når via forpagtninger og pasningsaftaler op på at drive 610 ha i 2008 og 2009. Det har været vores målsætning at udnytte vores mandskab og maskinpark til at drive et større areal. Vi har en halmkontrakt på 700 tons, og bjærger derfor halm fra kornmarkerne, fortæller Peter. Familien har investeret 200.000 kr. i en kemikalie- og vaskeplads, der er godkendt af de lokale miljømyndigheder. Derudover har de i år rejst den anden stålsilo, så de har plads til 2 x 1000 tons korn i siloerne. Frøet tørres på planlager med panser toppe. Marie Louise og Peter Friderichsen mellem korn og frø vil styrkes til frøets fordel i 2008 og 2009, hvor frøpriserne er gode samtidig med, at kornprisen er faldet noget tilbage, vurderer Peter. En tro på frøavl og dens fordele I dag er det traditionelle sædskifte med foderhvede, roer og maltbyg udvidet med frøavl samt byg og hvede til fremavl. En stor fordel ved frøavl er, at der generelt bliver en bedre arbejdsfordeling. Når vi har græsudlæg, har vi ikke så meget pres på, når vi sår. Vi får bedre kapacitet til de 1årige marker i sædskiftet, og vi undgår nogle af de dyre overarbejdstimer i spidsbelastningsperioderne, fortæller Peter. Også i forbindelse med sprøjteopgaverne giver frøafgrøder en bedre fordeling. De fleste sprøjteopgaver er nemlig klaret i frøet på andre tidspunkter end i korn og roer. Derfor er sprøjteopgaverne i frøet stort set overstået, når familien passerer midt maj. Frøavl opfattes som mere usikkert end kornavl, men der er jo også risiko og udsving i korn. Både på udbytter og Marie Louise er født på Vinderslevholm ved Hinge Sø. Hun overtog Allingkloster Skovdistrikt i 1999, i alt 230 ha i et kuperet morænelandskab ved Alling Sø ved Grauballe, 15 minutters kørsel fra Silkeborg. Her laves en mindre juletræsproduktion og en del pyntegrønt. Orkanerne i 1999 og igen i 2005 satte spor i skoven, således var der 25 ha fladefald i 2005. Der udlejes også 6 huse nær Silkeborg. Marie Louise er uddannet jurist fra Århus Universitet, hun er medlem af Lolland Byråd og Folketingskandidat for Konservative. Hun er som første kvinde bestyrelsesmedlem i Dansk Skovforening. Desuden er hun Lollands ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, medlem af Erhvervsråd Lolland-Falsters bestyrelse og medlem af Soroptimisterne, en international NGO kvindegruppe med taleret i FN. Og så er hun altså også skolebestyrelsesmedlem. Efter en militærkarriere i Gardehusarregimentet, som sluttede med rang af Kaptajn af Reserven, tog Peter sin landbrugsfaglige uddannelse som agrarøkonom fra Bygholm. Han var i den forbindelse landvæsenselev på 4 gårde i Jylland. Frem til 2003 arbejdede han som produktchef i DLG Østjylland for svinefoder og råvarer. Han mødte den jurastuderende Marie Louise, mens han var Gardehusar. Marie Louise og Peter har sammen drengene Ditlev på 10 år og Holger på 7. priser. Frø skal give et bedre økonomisk resultat end korn over en periode for at være attraktivt. Ingen tvivl om det! Men på plussiden tæller også en bedre jordstruktur efter frø til de øvrige afgrøder, siger Peter. Det mærker vi tydeligt på den stive jord ikke mindst, når vi bjærger halmen. Den jordstruktur, en roemark efterlader til vårbyg, kan koste udbytte. Det så vi tydeligt i år. Faglig inspiration er vigtig Peter laver selv markstyring, og han har hjælp fra en farmsekretær 6 dage om året til bogføring. Driftsanalyse og regnskab varetages af en landboforening, og Peter får rådgivning og markbesøg fra en planteavlskonsulent. De dyrkningsog markedsmæssige forhold omkring frøavlen diskuteres i en tæt dialog med frøavlskonsulenten. Derudover er Peter 11

medlem af en lokal tolvmandsforening, som både kan inspirere fagligt og socialt. Han er også i en erfagruppe med en række dygtige landmænd og en kvinde. Her diskuterer de i en åben og ærlig dialog mere specifikke detaljer omkring planteavl og afsætning. Det er meget værdifuldt, at vi kan blive inspireret af hinandens erfaringer. Både de gode og de mindre gode, mener Peter. Medarbejderpleje Peter og Marie Louise har to dygtige, fastansatte medarbejdere, som skal være glade for at gå på arbejde. Derfor holder familien udviklingssamtaler med medarbejderne. Her diskuteres, hvad man hver især kan gøre for at få en hverdag, alle er tilfredse med: Vi vil gerne tilbyde en interessant arbejdsplads med masser af ansvar og forskellige arbejdsopgaver, og vi mener, at frøavl er en udfordring, som bidrager til at gøre planteavlen mere spændende, siger Peter. Desuden tilstræber Peter og Marie Louise, at deres medarbejdere får to ugers sommerferie, før frøhøsten starter. Den moderne landbokone Når man besøger Gammelgaard, er det svært ikke at bemærke den travle Marie Louise, der ud over familien og Gammelgaard også får tid til at have mange tillidsposter og bierhverv. Jeg er simpelthen indrettet sådan, at jeg bliver nødt til at gøre noget og engagere mig, fortæller Marie Louise. Men fundamentet for mit engagement er, at jeg har en solid base herhjemme. Peter og jeg deler kontor, vi spiser for det meste frokost sammen og er i dagligdagen de bedste kollegaer og venner. Selv om jeg har mange aftenmøder, så føler jeg ikke, at min familie lider afsavn, fordi vi er så meget sammen til daglig. Det handler om at få planlagt ordentligt og få prioriteringerne på plads. Veludviklet hvidkløver Klondike udlagt i byg til høst i 2009. Også engrapgræsset af sorten Yvette ser ud til at udvikle sig godt. Der er lagt op til nogle gode frømarker de næste 3 år Ferie og frøavl Det er ikke altid, at der kan blive ordentlig tid til at holde ferie i travle, danske familier. Også når man er en travl landbofamilie med græsfrøavl og mange andre gøremål: Frøavl kræver, at familien og medarbejderne synes, at det er ok. Og så kræver det en god planlægning. Vi er ikke de skrappeste til at få holdt sommerferie, da vi nyder at være sammen herhjemme. Men vi holder da småferier med campingvognen rundt i Danmark. Sommeren er næsten for god i Danmark til at rejse væk. Til gengæld sørger vi for at komme af sted på en god skiferie efter nytår, beskriver Marie Louise deres ferieaktiviteter. Julemarked på Gammelgaard Hvert år, den første weekend i december, er der julemarked på Gammelgaard. Her samler Marie Louise og Peter de bedste og lækreste forretninger på Lolland, så folk ikke behøver at køre til København for at lave julegaveindkøb. Græsfrøet er for en tid skiftet ud med blomster, sko, tøj, tasker fra de lokale forretningsdrivende samt juletræer og pyntegrønt fra Marie Louises ejendom, Allingkloster Skov. Folk har også mulighed for at købe gløgg og æbleskiver samt en speciel Gammelgaard vin, der findes både som rød, hvid og champagne. Julemarkedet er rigtig godt besøgt. Sidste år lagde omkring 2.000 gæster vejen ind om Gammelgaard. Om efteråret er Rapid såmaskinen med Fiona frøsåkasse god til at så rødsvingeludlæg. Til gengæld foretrækkes Nordsteen radsåmaskinen til forårsudlæg for at få placeret frøet i den rigtige sådybde Ny rødsvingel Corail lagt ud i hvede. Her er eksemplet på, at mænd også kan multitaske. Man kan sagtens tale i mobiltelefon, mens man bliver fotograferet Bed & Breakfast Men græsfrøavl og julemarked er ikke nok. Udover sine mange andre gøremål, har familien også valgt at indrette 6 af gæsteværelserne til Bed and Breakfast. Når man har et stort hus med mange værelser og et specielt jyde-gen, som tilskynder en til at udnytte faciliteterne på en fornuftig måde, var det oplagt at lave B&B i hovedbygningen, fortæller Marie Louise. Peter og jeg ønsker at arbejde med landbrug med Gammelgaard som centrum, og vi vil gerne have, at huset bliver brugt. Til fest i kornmagasinet På Gammelgaard er et af lofterne i en af længerne indrettet til festlokale. Her fejres bryllup, barnedåb, runde fødselsdage og andre mærkedage i familien. Men en gang om året i september er der tradition for en høstfest, hvor flere gårde samles og inviterer til mad, musik og dans. I år var der 97 deltagere, der fejrede, at høsten var godt overstået. Vi har holdt høstfest her siden 1990, og det er en rigtig hyggelig tradition at markere, at høsten er i hus, fortæller Marie Louise. Vi holder også høstgudstjeneste under åben himmel på gården hvert andet år, hvor den lokale præst samler over 100 deltagere fra egnen. Det giver en helt speciel stemning. Masser af flueben For 10 år siden udarbejdede Marie Louise og Peter en strategiplan for de indsatsområder, de ville gå efter, hvis de en dag skulle overtage Gammelgaard. De ville drive det dobbelte areal med den samme maskinpark, de ville udvide sædskiftet med frøavl. De ville være halmleverandør, og så ville de også lige etablere Bed and Breakfast og holde julemarkeder. Alle punkterne kan familien nu sætte flueben ved. Vi venter derfor spændt på at se, hvad de næste mål bliver i deres spændende tilværelse. 12

Er du tilmeldt AvlerLOGIN? Af Bjarne Sørensen Fuldmægtig DLF-TRIFOLIUM A/S Vi har besøgt DLF AmbA delegeret Morten Alfastsen, Højstedgaard ved Skibby. Ud af 112 ha driver han ca. 66 ha med rødsvingel, engrapgræs samt hvidkløver altså en meget stor andel frøavl. Morten har gennem længere tid benyttet sig af AvlerLOGIN: Det er en service frøavlerne har efterspurgt meget, fortæller Morten Alfastsen, der generelt er godt tilfreds med Avler LOGIN. Det er nemt, hurtigt, sikkert, overskueligt og opdateres dagligt. Og så sparer man mapperne på kontoret, siger Morten om AvlerLOGIN, som han ikke mener, man behøver være specielt IT minded Sådan tilmeldes man og får adgangskode I begyndelsen af 2007 introducerede vi en ny service, som giver vores avlere mulighed for at få tilsendt alle dokumenter på e-mail samtidig med, at de bliver lagt i et personligt arkiv på vores hjemmeside. Der er desuden on-line oversigter over kontrakter, høst og kontoudtog. I dag er knap 1.100 frøavlere tilmeldt AvlerLOGIN, og mange flere vil komme til, når de bliver opmærksomme på fordelene. Morten Alfastsen tjekker avlerlogin Morten Alfastsen har spurgt kolleger, hvorfor de ikke er tilmeldt AvlerLOGIN. Nogle var ikke opmærksomme på muligheden eller troede, at de var tilmeldt. Måske havde de ikke fået taget sig sammen: Nogle er nok også bange for, at det er for besværligt at tilmelde sig og at bruge systemet. Men sådan er det jo slet ikke, og alle avlere med internetadgang burde være på Avler LOGIN, mener Morten Alfastsen. Tilmelding Gå ind på vores hjemmeside www.dlf.dk Vælg menupunktet AvlerLOGIN Klik her for at bestille en adgangskode Adgangskoden samt en vejledning i brug af AvlerLOGIN tilsendes avler i løbet af nogle få dage Hvordan fungerer avlerlogin Når man har modtaget adgangskoden pr. brev, så logger man sig på og får flg. muligheder (eks. er vist med renseopgørelser): Fremtidige dokumenter vil udover, at blive lagt i webarkivet, også blive sendt pr. e-mail. Flere funktioner Det er tanken på sigt, at udbygge AvlerLOGIN med mange flere funktioner, og stille ekstra ting til rådighed for tilmeldte avlere. Tanken er bl.a. at kunne stille statistisk materiale til rådighed for avlerne f.eks. benchmark på forskellige områder. Fremtiden giver måske også mulighed for, at vores avlere modtager SMS, når der kommer nye e-mails på ens Avler- LOGIN eller nyt fra Frøavlsinfo. for at kunne finde ud af. Det er enkelt bygget op og let at navigere rundt i. For at komme på AvlerLOGIN er eneste krav, at man skal have internetadgang og oplyse sin e-mailadresse. Der er mulighed for at registrere flere e-mailadresser, hvis f.eks. en driftsleder også skal modtage vores e-mails. Gør din regnskabsfører glad! På AvlerLOGIN får man oplysningerne hurtigt og kan læse dem, når det passer ind i ens program. Man bliver dermed uafhængig af postudbringning, helligdage osv. Der er endvidere mulighed for hurtig dialog elektronisk med firmaet via e-mail. En anden smart ting er, at man i webarkivet kan gå min. 5 år tilbage og følge historikken for de enkelte marker, fortæller Morten. I forbindelse med vores avleres regnskabsafslutninger har vi mange henvendelser fra avlere eller deres regnskabsførere, som beder om kopier af afregninger, fakturaer eller kontoudtog, som er bortkommet. Unødvendig spildtid, der kunne være undgået, hvis avleren var tilsluttet AvlerLOGIN. Så kunne både avler og regnskabsfører nemlig selv gå ind i webarkivet og hente de ønskede dokumenter. Også Morten Alfastsen giver sin regnskabsfører lov til at bruge hans Avler- LOGIN, ligesom han har givet lov til, at landboforeningen på lignende måde kan hente data fra slagteriet. Og så mener han også, at der er store økonomiske fordele ved systemet både for avlerne og for DLF-TRIFOLIUM: Man sparer porto, papir, kuverter og manuel pakning. Tænk på, at 4-5000 avlere skal have udskrifter tilsendt måske 10-20 gange hvert år, siger han. 13

Med troen på græsfrø Af Lene Krüger Kommunikationschef DLF-TRIFOLIUM A/S Som det eneste græsfrøfirma i Holland har DLF-TRIFOLIUM valgt at investere i fremtiden. Det betyder, at vores datterselskab, Innoseeds, i disse dage kan åbne portene for et nyt, stort færdigvarelager Det er med slet skjult stolthed, at Vim Geluk, produktionschef hos Innoseeds i Kapelle, viser rundt i den 6.700 kvadratmeter store og indtil videre meget tomme lagerbygning. Snart står den færdig, og de mange reoler vil kunne rumme 9.250 pallepladser. Derudover er der investeret i rullebaner til paller og nye trucks, ligesom bygningen indeholder to sluser til læsning af lastbiler samt læsseplads under tag i forbindelse med sidelæsning af lastbiler. Den nye lagerbygning betyder, at vi bliver mindre afhængige af eksterne lagre. Ligesom det er en meget moderne designet bygning, som passer til nutidens teknologiske udvikling, fortæller han. Tegn på en fremtid Planerne om den nye bygning har været på tegnebordet længe faktisk siden 2006. Dengang tog Vim Geluk sammen med Innoseeds administrerende direktør ind til borgmesteren i Kapelle for at fortælle ham om det nye byggeri: Han blev meget overrasket, for han troede, vi kom for at fortælle, at nu lukkede vi. Dengang vi hørte under Advanta, vidste vi nemlig aldrig helt, hvad der skulle ske med os, husker Vim Geluk. DLF-TRIFOLIUM opkøbte i 2006 Advanta Seeds græsfrøaktiviteter, hvilket medførte dannelsen af Innoseeds i Holland. Det betød også store strukturelle ændringer og en reduktion af medarbejderstaben. Det gav ifølge Vim Geluk naturligvis en noget usikker tro på fremtiden: Det betyder utroligt meget, at de ansatte kan se, at DLF-TRIFOLIUM nu vælger at investere her i Kapelle. At de tror på Innoseeds som en fremtidig del af DLF-TRIFOLIUM. Nu er nedrivningsprocessen slut, og vi er ved at bygge op igen. Det betyder, at folk tror på, at de kan få sig en fremtid og et liv her. Det er vigtigt! 14

Ærmerne op og støvlerne på I sit første fritidsjob som barn opdrættede han får og lærte om ukrudtbekæmpelse, han har solgt og udviklet landbrugsprodukter for flere store, internationale virksomheder, og så opdrætter han i fritiden jagthunde sammen med hustruen og sine 2 børn. Laurence Scowen er ny administrerende direktør for DLF-TRIFOLIUM Ltd. i Inkberrow Det er en erfaren herre, der pr. 1. august har overtaget direktørstolen efter David Keegan, der nu går på pension efter 16 år på posten. Allerede som barn gjorde han sine første erfaringer med britisk landbrug. Han voksede op i Essex og arbejdede i fritiden og ferierne på en 300 ha stor gård. Her hjalp han bl.a. med at dyrke hvede og raps, ligesom han arbejdede med får og heste og fik et stort indblik i ukrudtsbekæmpelse. Senere tog Laurence Scowen en universitetsgrad inden for farmakologi med fokus på toksikologi, hvilket bl.a. førte ham videre til et job som ansvarlig for agrokemisk forskning og udvikling for Schering Agrochemicals i dag kendt som AgrEvo efter deres fusion med Hoechst. De seneste år har han arbejdet for Eurocaps, hvor han beklædte posten som bestyrelsesmedlem i sin stilling som salgs- og udviklingsdirektør. Sin erfaring til trods er Laurence Scowen overrasket over, hvor kompleks græsfrø verdenen i virkeligheden er: Jeg vidste, vi havde flere sektors, men det er først gået op for mig nu, hvor mange og hvor forskellige de er. Vi skal virkelig jonglere for at begå os, og det kan jeg godt lide, siger Laurence Scowen efter sine første par måneder i det nye job. Fremtiden DLF-TRIFOLIUM er markedsledende i UK, og konkurrenternes opmærksomhed og fokus på virksomheden er stor. Den største udfordring som adm. direktør er derfor at bevare og konstant udvikle positionen, ligesom han skal fortsætte David Keegans store arbejde med at styrke organisationen, der i dag består af et stærkt team med erfarne medarbejdere. Jeg kan godt lide at rulle ærmerne op og få støvlerne på, og det får jeg brug for, siger Laurence Scowen, der året ud kan støtte sig til sin forgængers erfaring inden for græsfrø-branchen. Vi er allerede meget stærke i UK. Derfor skyder alle vores konkurrenter på os, så vi skal kæmpe for at bevare vores position. På nogle områder, bla. inden for majs, kan vi dog vokse, fordi vi i dag har en lille markedsandel. Gudskelov har vi et rigtig godt ry, så vores muligheder for vækst er rigtig gode. Personalia 50 år Lagerarbejder Fin Ulrik Simonsen, Nr. Alslev fylder 50 år den 25. oktober 2008. Forædler Morten Greve Pedersen, Store Heddinge fylder 50 år den 10. november 2008. Lagerarbejder Tommy Gustav Johansson, Benløse fylder 50 år den 28. november 2008. Analyseassistent Tove Rasmussen, Roskilde fylder 50 år den 20. december 2008. 60 år Lagerarbejder Flemming Reestrup Jensen, Dyrup fylder 60 år den 6.november 2008. Analyseassistent Jette Wolke Eriksen, Dyrup fylder 60 år den 29. november 2008. Kontorassistent Vita Madsen, Prodana fylder 60 år den 14. oktober 2008. Ny konsulent i Jylland Syd 25 års jubilæum Cheflaborant Kirsten Vangsgård, Store Heddinge har 25 års jubilæum den 1. oktober 2008. Finn Nørgaard er pr 1. november ansat som ny frøavlskonsulent i reg. 2 Jylland Syd. Finn er 38 år og bosat i Fredericia med sin kone og to børn. Efter en uddannelse som Landbrugstekniker har han de seneste 11 år arbejdet som planteavlskonsulent. Først hos Sønderjysk Landboforening, hvor rådgivningsområdet primært var grovfoderproducenter, derefter i Kolding Herreds Landbrugsforening, hvor han hovedsageligt har rådgivet om salgsafgrøderne korn, raps og frøgræs. Finn skal efter en overgangsperiode overtage kontakten til alle avlere i Sønderjylland efter konsulent Hans Peder Bladt, som ønsker at gå på pension først i det nye år. 15

Afs.: DLF-TRIFOLIUM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde Returneres ved varig adresseændring AVLERMØDER 2008 Sæt allerede nu kryds i kalenderen i december, hvor vi gentager succesen med vores avlermøder: OBS Også Fyn/Langeland og Lolland Falster/Møn holder avlermøder i december Dato Sted Valgkreds 08.12.2008 Havnsø Hotel, Føllenslev 03 Hørve 08.12.2008 Aakirkebyhallen, Aakirkeby 07 Bornholm 09.12.2008 KulturCenter Limfjord, Skive 15 Nordvestjylland 09.12.2008 Hotel Nyborg Strand, Nyborg 09 Fyn 10.12.2008 Osted Kro, Osted 01 Roskilde 10.12.2008 Restaurant Skovbakken, Randers 12 Østjylland 11.12.2008 Hotel Postgården, Sorø 02 Slagelse 11.12.2008 Landbrugets Hus, Horsens 11 Sydøstjylland 11.12.2008 Hjallerup Kro, Hjallerup 14 Vendsyssel 15.12.2008 Bechs Hotel, Tarm 16 Vestjylland 15.12.2008 Dansk Planteforædling, St. Heddinge 05 Stevns 16.12.2008 Rold Storkro, Himmerland 13 Nordøstjylland 16.12.2008 Fladsåhallen, Mogenstrup 04 Næstved 17.12.2008 Agerskov Kro, Agerskov 10 Sønderjylland 17.12.2008 Hotel Præstekilde, Møn 06 Møn 18.12.2008 Humble Hotel, Humble 09 Langeland 18.12.2008 Bangs Have, Maribo 08 Lolland-Falster Alle møder starter kl. 9.30 og slutter med frokost kl. ca. 12.45 VELKOMMEN TIL AVLERMØDERNE ISSN 0106-8369