SE MIG - HØJT TIL HEST Tre hesteforløb, hvor der er fokus på at opbygge et tillidsforhold og en erfaringsdannelse mellem barn og hest. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn og Unge, Århus Kommune. Projektet er støttet af Familiestyrelsen. www.natursamarbejdet.dk Brabrand den 28. juni 2007.
2:34 Indholdsfortegnelse Vejledning til forløbet...3 TRE FORLØB...4 FORLØB I...5 Vi lærer hesten at kende...5 Hestens man...6 Hestens lugt...7 Hestens ben...8 Hestens hove...9 Hestens øjne...10 Hestens ører...11 Afslutning på forløb I...12 FORLØB II...13 Hestens pleje...13 Der hilses på Følvi...14 Der skabes kontakt før hesten strigles...15 Drengen strigler Følvi...16 Et socialt fællesskab omkring det at strigle...17 Drengen sidder på hesten uden sadel...18 På hest uden sadel...19 Vi siger tak for i dag til Følvi...20 FORLØB III...21 Rideturen...21 Vi henter hesten på marken...22 Vi klargør hesten...23 Vi tager kontakt med hesten før rideturen...24 Ridehjelmen sættes på...25 Op på hesten, med så lidt hjælp som muligt...26 Reaktioner under rideturen...27 Fysisk støtte under rideturen...28 Se Barnet...29 Vi ændrer retning...30 Afsidning med mindst mulig hjælp...31 Tak for turen...32 Fakta om den islandske hest...33 Natursamarbejdets heste...34
3:34 Vejledning til forløbet Jeg har under afprøvningen af mit forløb fået en del billeddokumentation fra de deltagende institutioner. Jeg vil i denne bog ved hjælp fra billede og tekst illustrere, hvordan man kan gribe forløbet an, og hvorfor jeg vælger at have fokus på netop disse konkrete aktiviteter. Husk, at forløb 1, 2 og 3 køres separat, altså over tre gange. Barnet får en større og mere intens oplevelse, når det er med en voksen alene henne hos hesten. Det er også vigtigt, at den øvrige gruppe ikke er forstyrrende, de kan f.eks. sidde ved bordet og nyde et stykke frugt imens. Alle forløb starter med de få, men vigtige retningslinier, der gælder, når man omgås heste: 1. Man færdes roligt omkring hesten. 2. Man går ikke om bag hesten, altså ikke tæt på dens bagben. Rigtig god fornøjelse. Helle Bjerg, pædagog. DII Børnesnak, superbrugerinstitution i Kvalitetsløft Natursamarbejdet. Brabrand den 28. juni 2007.
TRE FORLØB 4:34 Forløb 1 Der stiftes bekendtskab med hesten gennem berøring/sanseoplevelser, og der lægges vægt på den sproglige formidling. Forløb 2 Vi nærmer os hesten. Børnene strigler den og sidder på hesten uden sadel i direkte kontakt. Der er igen fokus på kontakt, sanseoplevelser og børnene udfordres motorisk. Forløb 3 Børnene udfordres med en ridetur. Der er fokus dels på den sproglige formidling, dels på den motoriske og sansemæssige oplevelse. Der er opmærksomhed på barnets signaler psykisk og fysisk. Husk Hesten tænker ikke frem og er ikke ondskabsfuld, den reagerer her og nu på sine omgivelser. Følger man de få retningslinier der er angivet, er man stort set sikret en god oplevelse. Børn ved ofte ikke, hvorfor de er angste. Lad være med at tolke på barnets angst. Accepter barnets tempo og sig du godt kan se, det er lidt utryg. Børn er som voksne, når angsten overvindes og man får kontrol, bliver man stærkere og man motiveres til at prøve nye grænser.
FORLØB I Vi lærer hesten at kende 5:34 Det første møde med hesten Vi siger goddag til Vidir. Barnet aer dens mule og hesten får mulighed for at snuse til barnet. (Hestens måde at sige goddag på.) Vi viser hesten respekt, ved først at lade den fornemme, hvem vi er, vi signalerer også til barnet, at den ikke bare er en hest, han hedder Vidir og er helt speciel. Barnet oplever, det første møde med hesten i øjenhøjde - trygt i en voksenarm. Hesten han være stor og voldsom at opleve i børnehøjde første gang. Nogle børn har ikke brug for en arm og klarer det fint alene. Jeg sætter ord på kontakten. Nu lærer Vidir dig at kende, ved at lugte til dig. Jeg kan se, han kan lide dig, I skal nok blive gode venner. Mærk også hans mule, den er blød at røre ved. Han synes det er rart, at blive aet.
Hestens man 6:34 Vi mærker Vidirs man Barnet rører hestens man og lægger sin hånd under manen. Vi nærmer os stille og roligt hesten og barnet erfarer, at hesten ikke gør noget. Jeg benævner manen. Vi taler om og barnet mærker, at hesten man er lang og hårene er grove. Inde under manen er det blødt og lunt. Vi har også hår, men dit er kort og fint.
Hestens lugt 7:34 Vi lugter til hesten. Hesten dufter helt specielt af hest - for de fleste en rar og behagelig lugt. Det skærper fortroligheden og er endnu et skridt på vejen til at skabe tillid. Jeg fortæller hesten lugter helt specielt af hest. Jeg viser, jeg synes om lugten og spørger til barnets indtryk. En sanseoplevelse, hvor lugt og berøring med hesten er meget intens, måske behagelig, måske ikke så rar!! Tal med barnet om det.
Hestens ben 8:34 Barnet rører ved og fornemmer hesten ben. Angsten og utrygheden kan undgås ved at gå tæt på, på en utraditionel måde. Barnet oplever at være tæt på hesten i en sårbar position, Vidir er fortsat stille og rolig - han virker god nok! Jeg fortæller, hesten har fire ben, 2 forben og 2 bagben. Vi rører kun ved forbenene. Jeg fortæller også, hesten har mange muskler og kan løbe meget hurtigt. Barnet får lov til at mærke og fornemme de store knogler og muskelvæv. Ofte hører man "jeg har også muskler" og så taler vi lidt om det. Er barnet bange, flytter denne konstatering også fokus fra angsten.
Hestens hove 9:34 Jeg løfter hestens ben, så barnet kan se hesteskoen. Jeg viser, det er mig, der kan kontrollere hesten, der er ikke grund til at være utryg. Jeg sætter ord på hestens hove og hestesko. Fortæller de er lavet af jern og er sat fast med søm. (man kan se sømmene). Jeg fortæller hesten har sko på, da den ellers vil få ømme hove. Lad barnet røre og fornemme hestens hove og hestesko. Man kan evt. tale om, at vi mennesker også kan få ondt under fødderne, hvis vi går på sten eller hårdt underlag.
Hestens øjne 10:34 Vi taler om Vidirs øjne. Jeg lægger blot en hånd ovenover øjet, der må ikke røres ved øjnene Vidirs øjne udstråler ro, varme og godmodighed. Jeg er sikker på børnene kan læse og fornemme dette. En nervøs, vred eller bange heste vil ofte vise det hvide i øjenkrogene og man er ikke i tvivl om, at den ikke er interesseret i kontakt. Jeg fortæller Vidirs øjne er store og brune og at jeg kan se, han synes det er rart, vi snakker med ham. Vi snakker også om barnets øjne, at de er mindre og hvilken farve de har. Man kan også spøge barnet, om det synes, han ser glad eller sur ud!!
Hestens ører 11:34 Jeg viser barnet, hvad hestens ører kan fortælle. Hesten har krav på, at blive behandlet ordentligt og med respekt. Børnene får indblik i, at hesten reagerer på, hvordan vi behandler og omgås den og at den reagerer på sine omgivelser. : Jeg fortæller, hesten er glad og har det godt, når ørerne vender frem eller lidt bagud. Han har det godt når vi er gode ved ham, kæler for ham, strigler ham og er rolige, når vi er tæt på ham Jeg fortæller, hesten er vred og ikke vil snakke når den lægger ørene helt ned i nakken. Han bliver vred og irriteret, hvis man slår ham, råber til ham eller løber hurtigt hen til ham. Barnet må gerne røre forsigtigt ved hesten ører. Det er oplagt, at snakke om, hvad der kan gøre barnet glad og hvad der kan gøre barnet vred.
Afslutning på forløb I 12:34 Vi siger tak for i dag til Vidir. Vi viser barnet, at vores samvær med hesten havde værdi - det var ikke ligegyldigt, så vi siger pænt tak for i dag. Sproglige kompetencer Jeg viser og fortæller, hvordan vi siger pænt farvel ved at nusse Vidir lidt på halsen. Jeg afslutter forløbet med... Nu har vi lært Vidir lidt at kende, og han har lært os at kende. Næste gang vi skal være sammen med ham, må I prøve at strigle ham, og jeg viser, hvordan jeg renser dens hove. I må også få lov at sidde på ham, helt uden sadel - hvor er I heldige :-)
FORLØB II Hestens pleje 13:34 Vi henter Følvi på marken Børnene, pædagogen og en medarbejder fra Natursamarbejdet Børnene erfarer, at hesten har sit liv på marken, her bor den og her spiser den. Jeg fortæller, hesten bor her sommer og vinter hele året. Jeg fortæller, den spiser græs hver dag nogle gange får den også korn.
Der hilses på Følvi 14:34 Vi viser hesten respekt, ved først at lade den fornemme, hvem vi er. Vi signalerer også til barnet, at den ikke bare er en hest. Den hedder Følvi og er helt speciel. Børnene lærer begge heste at kende og nogle vil erfare, at de har vidt forskelligt sind og temperament. Vidir er super kælen, meget rolig og har små bevægelser, han er nem at sidde og ride på. Følvi er også kælen, men er jo ung og er derfor mere nysgerrig og opmærksom. Den har store og rummelige bevægelser, og man fornemmer mere hesten under sig. Jeg sætter ord på kontakten. Nu lærer Følvi dig at kende ved at snuse til dig, og du lærer den lidt at kende ved at røre ved ham. Jeg kan se, den kan lide dig, den vil gerne aes af dig. Vi taler om, at Følvi også er en vallak, Den er kun 7 år, og dens farve kaldes rød. Vidir er brun. Det vækker ofte undren hos børnene, men er en god anledning til at komme omkring farver generelt og de specifikke farve-betegnelser, som er gældende for heste.
Der skabes kontakt før hesten strigles 15:34 Drengen er utryg, og han får tid og rum til at nærme sig hesten Selv om børnene har været igennem forløb 1, er det almindeligt, at nogle børn ikke umiddelbart er klar til at nærme sig hesten igen. Det er vigtigt ikke at forcere kontakten og acceptere børnenes utryghed. Det skal være barnets valg, ikke vores. Måske er barnet først klar efter at have set sine kammerater være tæt på hesten eller måske først næste gang - vær tålmodig. Jeg sætter ord på hans "angst". F.eks. jeg kan godt se, du er lidt utryg, det er helt ok, men Følvi gør dig ingenting, den er sød og rar, når man behandler den ordentligt. Jeg viser ham, hvordan jeg strigler Følvi og giver ham en mulighed for at hjælpe mig.
Drengen strigler Følvi 16:34 Det at bruge striglen, at der er et værktøj mellem barn og hest, mindsker ofte frygten, da det er handlingen, der er fokus på. Barnet erfarer og vænner sig til, at være tæt på hesten på en anderledes måde. Børnene får en fornemmelse for hestens krop og proportioner. De erfarer hesten accepterer og godkender deres nærvær og handling. Børnene lærer, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man strigler, altid med hårene og aldrig i lysken, her er heste ofte kildne. Jeg fortæller, vi strigler hesten, her børster vi manen. Jeg fortæller også, det er vigtigt, den bliver striglet. Den skal være ren, de løse hår og snavs skal vi hjælpe den med at få af, så ryggen er glat under sadlen, og den undgår slidsår. Vi snakker om, at vi går i bad, hesten gøres ren ved, at vi strigler den. Jeg fortæller, at Følvi kan lide, at blive striglet, det kan ses på dens øjne, de er halvt lukkede, den står og nyder det. Det er fordi du er god til at strigle ham, du strigler med hårene. Der sættes også ord på, hvor de strigler hesten f.eks. dens ryg, forben, mave, man, ikke lysken osv. Drengen oplever og erfarer, at hesten accepterer og værdsætter ham. Der følger en positiv respons fra hesten på en konkret og rigtig handling fra drengen.
Et socialt fællesskab omkring det at strigle 17:34 De to piger finder givet tryghed og mod hos hinanden - og hyggeligt er det også. Fornemmer man et barn vil følge sin ven og finder mod i dette, så grib den. To børn ved hesten i denne situation er ok. Der sættes ord på, hvor de strigler Vidir f.eks. dens ryg, forben, mave, man osv. Der sættes ord på det, jeg ser. I er gode til, at strigle ham, den kan godt lide i er gode ved den, se hvor den nyder det. Det ser ud som om I hygger jer.
Drengen sidder på hesten uden sadel 18:34 Barnet oplever en tæt kropslig kontakt og en koncentreret og anderledes motorisk udfordring. Hesten højde og det ikke at have støtte kræver mod og tillid. Vi taler om, at barnet er god til at sidde på hesten også selv om barnet virker bange. Ros forstærker og tydeliggør oplevelsen, og man får lyst til at prøve igen. Men vær opmærksom på om barnet er spændt eller afslappet i kroppen. Et afslappet barn kan spænde op, hvis hesten flytter sig lidt eller ryster sig. Et spændt barn slapper måske af efter et øjeblik. Kommenter det du ser. Der rystede hesten sig, du blev forskrækket, eller nu slapper du mere af. Hvis barnet er meget spændt, kan man få mere fokus ned i kroppen ved at lægge sin hånd på barnets ende og ben og spørge til om han kan mærke hestens varme. Børn reagerer forskelligt, når de bliver bange. Nogle bliver indadvendte, tavse, spænder op eller ryster, nogle reagerer mere udadvendt ved at tale meget eller grine. Sansemotorisk får barnet en oplevelse af at være i tæt kontakt med hesten. Hver eneste lille bevægelse hesten foretager sig, forplantes i barnets krop - ofte falder barnet helt i staver. Det er som om hestens ro forplanter sig til barnet. En rigtig god øvelse og oplevelse for motorisk urolige børn. Husk også, at lade dem være i det stille rum - højt på hesten.
På hest uden sadel 19:34 Her er pigerne tydeligt utrygge, de klamrer benene om hesten, men er dog så trygge, at de udfordrer deres angst. Den kendte pædagog støtter op om pigerne. Et intenst øjeblik. Drengens hænder og sæde i direkte kontakt med hestens krop. En sansemotorisk oplevelse, som ikke umiddelbart bør følges op med ord i øjeblikket. Lad ham være lidt i det og sig, hvad du ser. Kan man få barnet til at række armene op i vejret, søger kroppen et nyt balance punkt, og de udfordres ganske lidt motorisk, men for dem er det STORT, de mestrer det. Se mig - se jeg tør...
Vi siger tak for i dag til Følvi 20:34 Vi viser barnet, at vores samvær med hesten havde værdi - det var ikke ligegyldigt, så vi siger pænt tak for i dag. Jeg viser og fortæller, hvordan vi siger pænt farvel ved at nusse ham lidt. Jeg afslutter forløbet med:... Nu har vi lært at strigle, og vi har prøvet at sidde på ham helt uden sadel. I var rigtig gode til at være sammen med ham - både til at strigle og sidde på ham. Jeg synes I var modige og rigtig dygtige. Næste gang vi ses, må I få en lang trækketur, og I skal prøve at ride med sadel på hesten. Det er oplagt, at man hjemme i institutionen følger op på forløbet, husker, hvad der gjorde indtryk på de enkelte børn, holder snakken kørerne indtil næste forløb og forbereder børnene til rideturen næste gang.
21:34 FORLØB III Rideturen
Vi henter hesten på marken 22:34 Børnene ser, at hesten har sit liv, her på marken. De bliver en del af hele processen. (hente, klargøre, ride) Jeg fortæller hesten spiser græs og bor her. De ser hesten i flere sammenhænge og får et bredere kendskab til hesten liv på Natursamarbejdet.
Vi klargør hesten 23:34 Hesten strigles. Det er vigtigt, der ikke ligger jord og snavs under sadlen og under gjorden. Hovene skal renses, så der ikke sidder sten og jord, der kan genere hesten, når den går. Det at strigle og være omkring hesten betyder også, at man fornemmer, hvordan hesten har det (den kan også have en dårlig dag) og om den er fysisk ok, altså fri for sår, tæger eller andet. Vi taler om, hvor vi strigler hesten. Vi viser, vi altid strigler med hårene og aldrig i lysken, her er heste ofte kildne. (Connie viser, hvor lysken sidder på billedet). Fortæller, det er vigtigt, den er ren på ryggen, hvor sadlen skal ligge, og under maven, hvor gjorden skal spændes. Hesten kan få ondt, hvis der ligger skidt der gnaver. Viser børnene, hvordan vi renser hovene, sidder der en sten, så lad børnene få den. Spørg til om de synes, det er behageligt, at have en sten i skoen. Vi viser, at hesten som vi, kan opleve smerte og har krav på, at blive passet og plejet ordentligt. Ofte undrer børnene sig over, at den kan stå på 3 ben, følg nysgerrigheden op og imponer med at fortælle, at den også kan stå på 2 ben - at stejle.
Vi tager kontakt med hesten før rideturen 24:34 Vi viser barnet, vi værdsætter hesten. Der er DU - her er JEG - og jeg skal ud at ride en tur på dig nu. Der hilses på hesten. Barnet aer den på mulen, og jeg fortæller barnet, at det skal op at ride. Hvis barnet er spændt og utryg, så sæt ord på det. Jeg kan godt se, du er lidt spændt, men jeg bliver hos dig og holder ved dig. Virker barnet ivrig efter at komme op, så fortæl, du kan se, det glæder sig.
Ridehjelmen sættes på 25:34 Det er vigtigt at finde den rigtige hjelmstørrelse til barnet og spænde den, så den sidder fast til hovedet. Natursamarbejdet kræver, der bruges hjelm, og har hjelme i flere størrelser. Det at ride, er altid forbundet med en risiko, også selv om Natursamarbejdets heste nærmest er 100 pct. sikre at ride. Jeg fortæller, jeg sætter ridehjelmen på barnets hoved, og at barnet nu ligner en rigtig rytter. Fortæl aldrig, der ikke sker noget - vi ved det jo ikke. Hvis der skete noget, vil barnet måske ikke tro på dig igen. Jeg tror ikke, børnene tænker på den risiko, der altid er forbundet ved at ride og omgås heste (at dens flugtinstinkt aktiveres), de er mere utrygge i forhold til det, at skulle højt til hest og den ukendte situation. Der er ingen grund til at gøre barnet opmærksom på denne risiko, det vil kun sætte mere frygt i barnet, og risikoen for en dårlig oplevelse er yderst minimal.
Op på hesten, med så lidt hjælp som muligt 26:34 De fleste børn mestrer de forskellige motoriske færdigheder en opstigning indebærer, når de står på bænken. Dog er det fysisk umuligt for de mindste, at nå stigbøjlen. Bevægelses mønstret minder om det, at kravle op i en sofa, men de fleste børn skal have en støttende eller hjælpende hånd bagpå. Lad børnene erfare, at de stort set selv mestrer det. Sæt ord på den vejledning, du giver barnet. Læg dine hænder forrest på sadlen. Sæt dit venstre ben i stigbøjlen, her skal man være sikker på barnet får foden placeret rigtig inde i bøjlen. Nu skal du læne dig lidt frem og svinge dit højre ben hen over hesten - flot du kunne, nu sidder du på hesten. I modsætning til det at kravle op i en sofa, skal barnet stoppe bevægelsen, altså spænde op i musklerne, ellers lander det jo på den anden side... Hos de mindste, kan man aftale, at man tæller til 3. På 3 skal barnet selv hoppe med op.
Reaktioner under rideturen 27:34 Børn reagerer forskelligt på det at ride. Børnenes personlighed ændrer ofte karakter, når de sidder på hesteryggen. De modige og stærke kan blive tavse, de forsigtige lyser måske op. Hestens adfærd, det at den stopper, fordi den pludselig vil spise græs, og det at den kigger sig omkring, er bevægelser, som forplanter sig fysisk til barnets krop. Bevægelserne kan virke foruroligende på nogle. Fortæl barnet, hvad du ser. Hov, nu stoppede den. Den kunne godt tænke sig lidt græs, den troede, jeg havde en gulerod i lommen eller den skulle lige se, hvad fårene lavede. Børnene vil erfare, at hesten også er interesseret i sine omgivelser, og de vil fysisk fornemme, hvordan hesten bevægelser forplantes i deres krop. Mange børn bliver tavse - rideturen er overvældende og anderledes. Måske er de bange, måske er alle sanser rettet mod oplevelsen og det at holde balancen. Det er fint at tage kontakt til barnet, barnet har måske lyst, men magter det ikke, men lad også barnet være i sit eget rum - lad oplevelsen forplante sig. Enkelte børn taler meget, ofte fordi de er bange og for at undgå at forholde sig til nuet. Prøv at få barnet ned i kroppen. Læg dine hænder på barnets ende og ben, spørg til om det kan fornemme rytmen - lad oplevelsen få plads.
Fysisk støtte under rideturen 28:34 Børn, der rider første gang, børn, der er utrygge, eller børn, hvis balance er utrænet, har brug for fysisk eller psykisk støtte. Læg en let hånd på barnets knæ, det giver tryghed. Når du fornemmer barnet slapper lidt af, eller du kan se barnet magter opgaven, så slip kort din fysiske kontakt med barnet. Fortæl, hvad du ser. Du kan også selv, jeg synes du rider flot, selv om det er første gang. Du er god til at holde balancen på hesten, når den går. Fortæl, at hesten ved, at nu skal den gå pænt med dig. Den er opmærksom på, hvad Aksel vil have den til at gøre.
Se Barnet 29:34 Barnet har krav på, at vi nærværende og forholder os til den udfordring, vi har valgt for det. Gå altid med barnet, når det rider. Vær nærværende og opmærksom. Fornem om barnet er utrygt eller afslappet. Sig, du synes, det er god til at ride. (Det er barnet jo, det sidder der højt og flot). Det sidder fint på numsen, med ryggen og med benene, læg gerne din hånd på stedet, når du benævner det Barnet vil i det øjeblik, man benævner eller rører kropsdelen rette sit fokus mod stedet. Det at blive set og værdsat vil glæde barnet og oplevelsen vil også forplante sig positivt, selv om barnet var utryg - og man kan dele oplevelsen sammen bagefter.
Vi ændrer retning 30:34 Vendingen kan være en motorisk og overraskende udfordring - forbered barnet. Når man rider ligeud er kroppens balancepunkt afstemt i forhold til dette, ændres der retning søger kroppen et nyt balancepunkt. Er barnet forberedt, kan det kompensere ved at spænde op i kroppen. Sproglige og motoriske kompetencer Fortæl barnet, at nu drejer vi, vær sikker på barnet har forstået beskeden, brug evt. flere beskrivende ord for det at vende rundt. Børnene mestrer denne motoriske færdighed, men er de ikke forberedte, vil de ofte blive meget forskrækkede, da kroppen et kort øjeblik vil være på vej ligeud, og barnet vil føle det er ved at falde af. Læg altid en hånd på benet af de mindste børn.
Afsidning med mindst mulig hjælp 31:34 De største børn mestrer også de færdigheder, der er forbundet med nedstigningen. Bevægelsesmønstret minder om det at kravle ned fra en sofa eller en mur. De mindste kan til dels guides gennem nedstigningen, men de kræver en mere konkret verbal vejledning og mere motorisk støtte. Sproglige og motoriske kompetencer Guide børnene verbalt i denne rækkefølge. Først skal du tage dine fødder ud af stigbøjlerne. Tag fat i sadlen. Læn dig lidt forover. Sving dit højre ben op over hesten - nu kan du hoppe ned. Stå altid bag barnet, vær parat til at hjælpe og støtte. De mindste børn guides på samme måde, men vær hele tiden i kontakt med barnets krop, specielt under sidste fase, hvor barnet selv skal holde igen inden hoppet Det mestrer de ikke, løft dem det sidste stykke.
Tak for turen 32:34 Vi viser barnet at vores ridetur og fællesskab med Vidir havde værdi. Vi siger pænt tak for turen - ved at klappe og nusse ham blidt på halsen. Jeg fortæller barnet, at det skal sige tak for turen ved at klappe ham blidt på halsen. Jeg fortæller, jeg synes barnet var god til at ride. Jeg spørger til barnets oplevelse.
Fakta om den islandske hest 33:34 Den Islandske hest stammer helt tilbage fra Vikingetiden. Vikingerne tog den med til Island, da de bosatte sig der, og der er ikke siden importeret heste derop. Derfor har vi en helt unik nordisk hest med helt specielle karakteristika. Den er sund og robust, den har et fantastisk sind og i modsætning til andre heste har den 2 ekstra gangarter udover skridt, trav og galop - nemlig tølt og pas. Tølt er den mest kendte. Her sidder man helt stille og behageligt i sadlen, selv om hesten kan løbe rigtig hurtigt i denne gangart. Oplever man på Island heste med et aggressivt temperament bliver disse straks aflivet, derfor har vi en hest med et yderst godmodigt og stabilt sind.
Natursamarbejdets heste 34:34 Viðir [Vidir] fra Dalhof Brun vallak født den 29. juli 1990. Viðir er et poetisk navn for havet. Fölvi [Følvi] fra Damgården Rød vallak født den 5. juli 1999. Fölvi betyder bleghed.