undgå forkølelse Sunde mænd har stærkere potens Apotekeren: Hold øje med blodtrykket STORT TEMA OM GIGT SÅDAN FÅR DU MERE KÅL I DIN KOST

I SAMARBEJDE MED DANMARKS APOTEKERFORENING tip til il7 at undgå forkølelse SÅDAN FÅR DU MERE KÅL I DIN KOST Sunde mænd har stærkere potens Apotekeren: Hold øje med blodtrykket SOLDAT OG COACH B.S. CHRISTIANSEN: ET GODT LIV SKAL MAN SELV SKABE NR. 10 NOVEMBER 2011 STORT TEMA OM GIGT MOTION DÆMPER SLIDGIGTSMERTER

Intelligent brandsikring af familien med døgnovervågning fra kontrolcentral Dansikring Directs brandalarm er til dig, der gerne vil sikre familien mod brand. Røgdetektorerne i systemet bliver automatisk forbundet til hinanden og udgør på den måde en effektiv alarmkæde. Hvis en detektor registrerer røg, giver den straks besked til de øvrige detektorer i andre værelser, så alle slår alarm samtidig. Detektorerne alarmerer med både stemmemeddelelse og hyletone, og alle i hjemmet bliver hurtigt klar over, hvor der er registreret røg. En alarmoperatør vil straks kontakte dig pr. telefon og systemet adviserer dig samtidigt via sms og e-mail. Du har endvidere mulighed for at rekvirere vægterudrykning, hvis du har behov for dette. Brandsikringsabonnement - kun 49,- kr./md. Abonnement på kr. 49,- pr. måned dækker GSM-opkobling til Dansikring Directs egen kontrolcentral, 24-timers signalovervågning, advisering via alarmoperatør og sms/e-mail ved alarm, samt adgang til Mine Sider, hvor du kan administrere systemet online. Installationspris for brandalarm med 2 røgdetektorer, kr. 995,- Få mere at vide på telefon 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk Vi forstår at passe på dig

I SAMARBEJDE MED DANMARKS APOTEKERFORENING LEDER tip til il7 at undgå forkølelse SÅDAN FÅR DU MERE KÅL I DIN KOST Sunde mænd har stærkere potens Apotekeren: Hold øje med blodtrykket SOLDAT OG COACH B.S. CHRISTIANSEN: ET GODT LIV SKAL MAN SELV SKABE NR. 10 NOVEMBER 2011 STORT TEMA OM GIGT MOTION DÆMPER SLIDGIGTSMERTER SUNDHED det nye helsemagasin Nr. 10. November 2011, 1. årgang ISSN 1904-7401 Forsidefoto: Henning Kristensen Udgiver Magasinet Sundhed ApS Store Kongensgade 72 1264 København K Telefon 70 27 11 55 epost@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Redaktion Chefredaktør Jesper Bo Bendtsen (ansv.) Jesper.b@magasinet-sundhed.dk Samarbejdspartnere Danmarks Apotekerforening Netdoktor.dk Tandlægeforeningen Sundhedsplejersken.dk PsykiatriFonden Astma-Allergi Danmark Informationscenter for Miljø & Sundhed Videnskab.dk Diabetesforeningen Gigtforeningen 24timer Design og tryk Datagraf Annoncesalg DG Media as Telefon 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk Bliv stærkere Dine ben er for svage. De skal styrkes. Fysioterapeuten nikker og lægger ansigtet i sine mest alvorlige folder, for han kan godt se, at jeg er mere end almindelig skeptisk. Jeg har nemlig synes jeg selv mange løbekilometer i benene, jeg har trænet mig langsomt op, og jeg har fulgt alle råd om hvile, rigtige sko med mere, så jeg burde have alt andet end svage ben til at kunne klare selv større distancer. Men alligevel har jeg for gud hvilken gang pådraget mig en løbeskade, og derfor sidder jeg nu og lytter til en fysioterapeut med speciale i sportsskader, der på det kraftigste anbefaler styrketræning som supplement til alle mine fysiske udfoldelser. Hans erfaring er nemlig, at de patienter, der begynder at styrke deres muskler, ser han meget sjældent igen. Forklaringen er simpel, nærmest banal: Jo stærkere vores muskler er omkring vores mest belastede led og knogler, jo bedre kan de modstå belastningen. Den erfaring har man også gjort sig indenfor gigtforskningen. I gamle dage blev gigtramte sendt hjem og bedt om at holde de smertende led i ro. I dag ved man, at det er forkert. Det er tværtimod vigtigt at holde sig i gang og styrke muskulaturen der, hvor man er øm eller har smerter. Forskning viser nemlig, at motion ligefrem kan holde slidgigt på afstand foruden at dæmpe gigtsmerterne. De styrkede muskler støtter de skadede led og det giver færre smerter. Du kan læse meget mere om slidgigt og motion til gigtramte i dette nummer, hvor vi sammen med Gigtforeningen har sat fokus på sygdommen, som plager mange af os. Her kan du også møde Pia, der led så meget af gigtsmerter, at hun ikke kunne passe sit job. Men en ny uddannelse til en anden branche har vendt op og ned på hendes liv, så hun i dag lever med sin gigt og kan passe sit job. Rådet herfra er altså, at gigtramte skal dyrke motion, der styrker musklerne. Men det gælder ikke kun gigtramte og løbemotionister. Alle har godt af at få styrket musklerne, og der skal såmænd ikke så meget til. Få øvelser i en pause kan være en vej for nogen, en gymnastiktime kan være løsningen for nogle andre. Jeg har meldt mig ind i et fitnesscenter. Hvis det er noget for dig, kan det være, vi ses. Det er mig, der sidder ovre i hjørnet og laver styrketræning for benene. God træning Jesper Bo Bendtsen, Chefredaktør Pris og abonnement Pris pr stk. 39,- Årsabonnement (11 blade) 249 kr. Telefon 70 25 45 40 Næste udgivelse 30. november 2011 Distribution Post Danmark

NOVEMBER 2011 6 Kort og godt 8 Din sundhed er dit eget ansvar Interview med B.S. Christiansen 14 Den undervurderede sorg Når man pludselig er den ældste i familien 17 Nye bøger om sundhed Den undervurderede sorg 14 side 18 Tema: Gigt Når kroppen siger fra Forord af Lene Witte, direktør i Gigtforeningen Slidgigt folkesygdommen, der er værre end sit rygte 200.000 har i dag slidgigt og det koster både i kroner og smerter Vær aktiv i pausen Forskning viser, at man både kan forebygge og lindre smerter med få minutters motion Jeg troede, alting var slut Pia Hougaard lever nu med sin slidgigt 17 NYE BØGER OM SUNDHED Kål er sundt! side 44 4 Tema om gigt side 18 34 Et sundt liv giver en stærk potens 37 Motionsnoter 38 Samarbejde gør din medicin mere sikker 40 Hold forkølelsen fra livet 44 Mad: Kål er nemt og supersundt 49 Sund shopping 50 Dig og din kost Sundhed er dødsens alvor 52 Apoteket informerer 54 Hos tandlægen 56 Fra Lise-Lottes konsultation 57 Nyt om kræft 58 Hørt ved skranken Kend dit blodtryk 60 Sundhedsplejersken Skru ned for forventningerne 62 Spørg Netdoktor.dk 64 Miljø og Sundhed Sådan plejer du krop og ansigt 65 Krydsord 8INTERVIEW B.S. CHRISTIANSEN

OG GODT 5.000 risikerer at miste kørekortet Nye kørekortregler betyder, at diabetikere, der to gange om året oplever så alvorligt lavt blodsukker (hypoglykæmi), at de kræver assistance fra anden person, frem over ikke vil kunne få eller få fornyet sit kørekort. Det vil ramme op mod hver femte dansker med type 1-diabetes svarende til omkring 5.000 mennesker. Diabetesforeningens chef for politisk afdeling, jurist Charlotte Rulffs Klausen mener, at det er en hård straf for diabetikere, der i forvejen lider under deres kroniske sygdom. Lovgivningen burde være mere nuanceret. Selvfølgelig skal man ikke køre bil med lavt blodsukker, men mange diabetikere tager deres forholdsregler og oplever derfor aldrig hypoglykæmi bag rattet, siger Charlotte Rulffs Klausen, der frygter, at diabetikere ikke vil betro sig til lægen, hvis de har problemer med hypoglykæmi af frygt for at miste kørekortet. Kilde: Diabetesforeningen Jerntilskud UDEN forstoppelse Bedre optagelse end traditionelle jerntilskud! DOKUMENTERET EF F EK TIV O G S K Å N S O M Jernet i AminoJern optages 2-4 gange bedre i kroppen end traditionelle jerntilskud. Det betyder, at du kan nøjes med en lavere men mere effektiv dosis, og derved er risikoen for forstoppelse, kvalme og andre gener minimal. AminoJern er dansk produceret og indeholder ingen animalske indholdsstoffer. www.aminojern.dk

Berigelse af fødevarer med D-vitamin virker Ved at drikke mælk og spise brød beriget med D-vitamin er det muligt at få nok D-vitamin om vinteren. Det viser resultater fra en undersøgelse, DTU Fødevareinstituttet har gennemført blandt 200 familier. Igennem seks måneder i løbet af vinteren 2010-2011 fik halvdelen af familierne erstattet deres normale indtag af mælk og brød med tilsvarende produkter, der var beriget med D-vitamin. Den anden halvdel indtog almindelig mælk og brød. Efterfølgende viser det sig, at der er mærkbar forskel på de to grupper. Resultaterne viser, at indtag af de berigede fødevarer var tilstrækkeligt til at bevare et godt D-vitaminniveau gennem vinteren. Både børn og voksne, der havde fået beriget mælk og brød, havde et tilfredsstillende D-vitaminniveau ved forsøgets afslutning. Derimod faldt D-vitaminniveauet hos de deltagere, som ikke fik beriget mælk og brød, så en del af dem havde marginal D-vitaminmangel ved slutningen af forsøgsperioden, siger seniorforsker Lone Banke Rasmussen. Kilde: DTU Fødevareinstituttet Vidste du, at op mod halvdelen af dem, der har haft børneeksem som barn, får håndeksem senere i livet. Har du haft børneeksem, bør du derfor overveje, om du skal holde dig fra erhverv, hvor man ofte har hænderne i vand eller arbejder med eksempelvis rengøringsmidler, maling eller olie. Kilde: Astma-Allergi Danmark Tillykke til Hans Jørgen Larsen fra Dronninglund, Johanne Kaae fra Blokhus og Søren Skovborg fra Virum, der enten kan glæde sig selv eller en anden med nogle glatte kinder. De vandt lodtrækningen fra vores krydsord i september, hvor præmien var barbergrej fra Gillettes nye Fusion ProGlide-serie. Dynamostol er specielt designet til give dit bækken og din ryg en oprejst position, så du ikke falder sammen som i en almindelig stol. De væsentligste muskelgrupper er sikret fuld frihed til at bevæge sig. Så for hver dag, der går på en Dynamostol, vil du kunne mærke, at du bliver stærkere og stærkere i ryggen. Det lyder for godt til at være sandt Men den er god nok. På samme måde som du kan komme i form ved at træne, kan du styrke din ryg på en Dynamostol. Hvad venter du på? Sæt dig ned og bliv stærk! Ring og bestil på 4675 0970 eller køb online på www.dynamostolwebshop.dk

INTERVIEW: B.S. CHRISTIANSEN Din sundhed er dit eget ansvar Du tror bare, jeg kan alt, din narrøv! Jeg kan ikke mere, din torsk! Ukvemsord pifter som løbske kugler gennem luften, når B.S. Christiansen presser et hold meget overvægtige piger til fysiske udfoldelser. Og presses skal de, for målet er, at de skal komme i så god form, at de kan klare forsvarets optagelseskrav. Helt konkret skal de træne sig op til at kunne løbe tre kilometer på 18 minutter, cykle 20 km på en time eller gå otte km på 72 minutter. Derudover skal de kunne tage mindst 10 arm-strækninger, 20 mavebøjninger og 20 rygbøjninger. Det lyder måske som et overkommeligt mål. Men for de 12 stærkt overvægtige piger skal den fysiske forvandling ske på rekordtid. B.S. har i alt fem og en halv måned til at gøre dem fit for fight. Det er bestemt en udfordring, men det skal nok lykkes, siger B.S. Den 59-årige tidligere jægersoldat har længe været en efterspurgt motivator, når det gjaldt eliteidrætsfolk. I 10 år arbejdede han med Bjarne Riis cykelhold Team Saxo Bank, og siden 2009 har B.S. været coach for superliga-klubben FC Midtjylland. Elitesportsfolk har en automatisk drivkraft. De vil være de bedste, de vil have succes og er konstant fokuseret på sejr. De ved, hvad der kræves for at nå deres mål: De skal have viljestyrke, være målrettede og modige, og så skal de turde risikere noget. Udgangspunktet med pigerne her er et helt andet, siger B.S. Den mentale blokering Pigerne er mellem 18 og 22 år. De er alle overvægtige, nogle i ekstrem grad, og fælles for dem er, at de er i overhængende fare for at få forskellige livsstilssygdomme, hvis de ikke ændrer kurs. Deres indstilling er meget negativ. 8

9

INTERVIEW: B.S. CHRISTIANSEN De har hverken vilje eller motivation. De har givet op og ser sig selv som en fiasko. De har et meget lavt selvværd og slet ingen selvtillid. Nogle af dem tror, at et godt liv er noget, man får eller er født til. De er ikke klar over, at et godt liv er noget, de selv skal skabe. Det ligger i sagens natur, at pigerne skal i gang med at dyrke motion og ændre på kostmønstret. Fra dag 1 skal al junkfood fjernes fra deres bolig: Sodavand, slik, chips, chokoladekiks. Når man er så overvægtig, skyldes det en svag karakter. Pigerne kan ikke sige nej, og hvis de bliver lækkersultne kl. 23, har vi sørget for, at de ikke kan køre den pose chips ned, de plejer. Trøstespisningen bunder i, at de er bange for de nederlag, de allerede har oplevet mange af. Men den medfører, at de efterhånden ikke bryder sig om den måde, de ser ud på. Så lukker de sig ude fra fællesskabet, bliver ensomme og bange, og det er vejen til depression. Den gode nyheder er, at man i virkeligheden kan nå utroligt langt ved at motionere og spise sundt. Faktisk kan man tabe sig mindst et kilo om ugen, og hvis du går i gang lige nu, kan du nå at smide otte kilo til jul. Man kan hurtigt blive i stand til at løbe 10 km, og det vil være et stort fremskridt, hvis du i dag har besvær med at tage trappen. Så det er i sig selv motiverende at se, hvor langt man kan nå på kort tid, forklarer han. Men ifølge B.S. er den væsentligste barriere for pigerne i tv-programmet dog hverken sund kost eller løbetræning. Det er derimod den mentale blokering. Det er indstillingen, der står i vejen for, at de kan nå det, de vil. De små sejre giver håb Men hvordan arbejder B.S. helt konkret med at fjerne de mentale blokeringer? Det første er, at du skal kunne se dit mål for dig. Du skal visualisere det. Det er det samme med superliga-angriberen: Hvis han ikke kan se en scoring for sig, så scorer han ikke. Pigernes mål er at klare de fysiske krav til en session, og når de kan se målet for sig, er det næste at lave en plan for, hvordan de når derhen. Et mål uden en plan er jo kun en drøm. B.S. understreger, at man altid skal sætte sig realistiske mål. Hvis du vejer 200 kilo og siger, du gerne vil løbe Berlin Marathon, og der er 14 dage til start, så er det et urealistisk mål. I arbejdet med pigerne er vi realistiske, og vi går efter de små sejre. Det er dem, der giver håb og yderligere motivation. De små sejre gør dig gladere. Du bliver positiv og får overskud. Andre begynder at lægge mærke til forandringen. Når du taber dig, bliver din omgangskreds opmærksom og siger, at du ser godt ud. Det giver dig lyst til at gøre mere, du gør flere ting, du får overskud og bliver kreativ, forklarer B.S. I hans verden er pres og belastning noget helt centralt. Hvis du bare bruger dine muskler, holder du dem kun ved lige. Hvis du derimod belaster dem, så udvikler de sig, og sådan er det også med livet. I tv-programmet får jeg pigerne til at overskride deres egne grænser for at flytte deres grænser, og derigennem udvikler de sig. Når de eksempelvis har kunnet klare at gå mange kilometer med tung oppakning uden at få mad i et døgn så ved de også godt, når de 10

Sund knoglestruktur med vitamin K2... TRAPPESTIGEN et funktionelt hjælpemiddel Trappestigen giver dig tryghed i dit hjem. Brug den til at nå op i høje skabe og reoler. Trappestigen er optaget i Hjælpemiddelbasen. Trappestigen fås i birk med klar lak og i farverne sort, hvid, orange og grøn. NYHED... sørger for at kalk aflejres i knoglerne Den kalk vi indtager gennem kosten eller som kalktilskud skal gerne aflejres i knoglerne, hvor den kan gøre gavn og holde knoglemassen sund og stærk. Menaquinon-7, som er en af de mest biotilgængelige former for naturligt vitamin K2, aktiverer proteinet osteocalcin, der er nødvendigt for at binde calcium-salte til knoglerne. Nye kliniske studier viser, at vitamin K2 samtidig aktiverer proteinet MGP (Matrix GLA Protein), som sørger for, at kalken ikke aflejres på blodårernes vægge. Naturligt vitamin K2 i form af Menaquinon-7 udvindes af det traditionelle japanske sojaprodukt Natto, som japanerne har spist i århundrede pga. dets sundhedsfremmende egenskaber. Natto fås nu i vegetabilsk kapsel under navnet Naturlig Natto Vitamin K2. Daglig dosis er 2 kapsler. Vejl. udsalgspris for 60 kapsler er kr. 229,00 nok til 1 måneds forbrug. Mere information samt referenceliste over kliniske studier fås ved henvendelse til gp@dkpharma.dk. Lad den stå fremme som en skulptur, eller hæng den på væggen når den ikke er i brug. Vægbeslag medfølger. Fås i helsekostbutikker, hos Matas, på udvalgte apoteker samt på www.dkpharma.dk dansk farmaceutisk industri a-s Benedicte & Poul Erik Find, arkitekter maa, mdd. www.trappestigen.com Tlf. 64831617

INTERVIEW: B.S. CHRISTIANSEN B.S. blå bog B.S. Christiansen er en af NATO s bedst uddannede elitesoldater og samtidig en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere og teamtrænere. I 10 år har han arbejdet for Riis Cycling og været med til at skabe verdens bedste cykelhold flere år i træk og føre holdet til adskillige sejre i Tour de France, Giro d Italia, Paris-Roubaix m.m. ligesom han coacher flere elitesportsudøvere, deriblandt springrytteren Thomas Velin. topchefer, samt individuelt skræddersyede løsninger for enkeltpersoner og teams i erhvervslivet og sportens verden, samt rådgivning om sikkerhed og terrorbekæmpelse. personlig udvikling. I øjeblikket hjælper han 12 overvægtige piger til at tabe sig og komme i form, så de klarer Forsvarets optagelsesprøve og komme til fornyet session. uddannelser, bl.a. Ranger-skolen i USA, ligesom han har dygtiggjort sig gennem et utal af nationale og internationale øvelser og operationer. Han har flere end 4000 faldskærmsspring, og på visitkortet står der også elektriker, fotograf, pilot og dykker. sinde. www.bschristiansen.dk Opnå indre fred og ydre succes 12 ugers kursus fra 9. januar til 1. april 2012 Et længere forløb, som giver dig mulighed for at gå i dybden med din personlige og spirituelle udvikling med fokus på indre fred og ydre succes. Emnerne er sammensat således at du tilsammen får en bred vifte af forskellige vinkler og redskaber, der komplimenterer hinanden. Vi vil arbejde med tilgivelse, mindfullness, energipsykologi, transformationskinesiologi, astrologi og selvfølgelig meditation. Derudover vil du løbende modtage både personlig og gruppe-coaching. Pris 1.200,- kr. pr. uge inkl. undervisning, lille eneværelse og økologisk, vegetarisk spændende og sund mad. Mulighed for stort eneværelse mod tillæg. Væksthøjskolen tilbyder kortere og længere kurser med mange forskellige emner indenfor personlig og spirituel udvikling. Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenaa ~ tlf. 8791 8000 ~ kontor@vhd.dk ~ www.vaeksthojskolen.dk Gejsere, vandfald og velvære i varme kilder Grupperejser på 5, 8 og 11 dage med erfarne og dansk-talende rejseledere 8612 1849 og 2962 8077 info@team-island.dk

kommer hjem, at de sagtens kan klare at løbe en tur, uden at de lige får aftensmad til tiden. Det er ret generelt for de overvægtige drenge og piger, at de tror, at de har været presset. Men de har aldrig været presset, de kender slet ikke deres max-grænse. De har aldrig udnyttet deres potentiale, for de har ikke prøvet at strække elastikken helt ud. De har bare ladet stå til og er blevet mere og mere sløve. I programmet har pigerne hele tiden 100 undskyldninger for ikke at ville det, de skal. Så har de ondt i lysken eller i benet eller i maven. Men det er alt sammen bare symptomer på, at de ikke tror, de kan klare udfordringerne. Min mission og min vision Opskriften pres og belastning var nøjagtig den samme i den første udgave af BS og Basserne, hvor han skulle hjælpe 12 tykke drenge med at ændre indstilling til livet, komme i form og til slut nå deres mål: at blive fundet egnet til Forsvaret. Programmet havde over en million seere til hvert afsnit på TV 2 sidste år. Min mission er at hjælpe de 12 igennem til Forsvaret. Min vision er at hjælpe seerne på den måde, at de siger til sig selv: Når de tykke piger kan, så kan jeg også! Men holder effekten for de medvirkende, når du slipper dem? Det har den gjort for drengenes vedkommende. Det, jeg laver, er ikke en slankekur. Vi arbejder med varige forandringer, men ansvaret er hele tiden deres eget. Jeg mener, alle kan have gavn af at spørge sig selv: Hvad vil jeg med mit liv? Er du ligeglad med din sundhed, ligeglad med at være tyk og få livsstilssygdomme, jamen, det er fint nok, så sæt dig bare ned i sofaen igen. Vil du være sund, skal du visualisere dit mål og lave en plan. Et godt og sundt liv er dit eget ansvar. Du skal selv skabe det, og meget vigtigt: det er aldrig for sent at få et godt liv! Hvad med dig selv, B.S. synder du aldrig? Jo, da. Jeg synder hele tiden, men kun lidt ad gangen. Jeg har tre parametre, jeg skruer på: Kost, motion og søvn. Hvis jeg i en periode slækker på det ene, må jeg skrue op for de to andre. Nu har jeg f.eks. drukket en cola i dag, så går der nok en uge, før jeg gør det igen. Jeg er uddannet pilot og sammenligner det med et fly. Hvis jeg dykker meget kraftigt, og bliver ved med at dykke, tager det rigtig lang tid at få rettet maskinen op igen. Hvis jeg kun dykker en lille smule, er den meget hurtig at rette op. Det er det samme med sundhed. Du er pilot i dit eget liv, og du bestemmer selv den kurs, din sundhed er på. BS og basserne (sæson 2) sendes 25. oktober, kl. 20.50 på TV2. Et godt liv skal man kæmpe for. Forkæl din krop med sunde vitaminer... Én tablet om dagen du behøver ikke mere... Vitaminer er næringsstoffer, som er nødvendige for at kroppen kan fungere optimalt. Med Den Grønne Vitaminserie vedligeholder du kroppens normale funktioner. A-Vitamin Syn, hud og slimhinder B-Vitamin B1Hjertefunktion B2 Energiomsætning B3 Nervesystem B5 Mental ydeevne B6 Regulerer den hormonelle aktivitet B12 Ældrevitaminet - også vigtig for vegetarer B Combi Med alle 8 B-vitaminer Folsyre Normal celledeling samt vævsvækst under graviditet D-Vitamin Solskinsvitaminet - vigtigt for alle aldersgrupper NYHED K2-Vitamin Knoglesundhed C-Vitamin Immunforsvar og energiomsætning Cal-Mag C Knogler, tænder og muskler Den Grønne Vitaminserie fås i helsekostbutikker og udvalgte Matas butikker, apoteker og supermarkeder. dansk farmaceutisk industri a-s telefon: 4486 0550 Se hele serien på www.dkpharma.dk

14

NÅR FORÆLDRE DØR Den sorg undervurderede Jeg har oplevet nok. Jeg vil gerne herfra nu. Den gamle ligger i sengen og sygner hen, gul i huden, tynd og sårbar, en skygge af sig selv. Alle omkring ham ved, at det vil være nådigst, at han får sit ønske opfyldt snarest muligt. Men tanken om at miste ham er ubærlig, ikke mindst for hans granvoksne børn, der selv har børn og det første barnebarn undervejs. Ved begravelsen er der stort fremmøde og ved middagen på kroen bagefter mange tilkendegivelser af, hvilket godt og langt liv den gamle mand nåede at have. Det er godt at tænke på for hans børn, men kan ikke for alvor dulme deres sorg. For selv om sorgen over forældres død er den, som flest før eller siden må dele, en naturlig fase i livet, er det også en sorg, der kan være meget svær at håndtere, erfarer mange voksne børn. Som en 52-årig kvinde, der næsten et år efter sin mors død stadig martres så meget af sorg, at hun føler, det er svært at være den gode mor og bedstemor for sine fire børn og børnebørn, som hun ellers er: Vi stod hinanden meget nær, og jeg var hos hende og holdt hende i hånden, da hun døde. Og hun var 85 og havde levet et godt liv men jeg kan ikke komme over det det er, som om sorgen bare bliver større og større for hver dag, der går. Følelsesstorm En anden moden kvinde beskriver, hvordan sorgens styrke kom fuldstændig bag på hende, da hun mistede sin far, der blev 81 år. Hun troede, at hun var nået til en form for afklaring efter hans årelange sygdomsforløb, men fandt alligevel sig selv i en følelsesstorm efter dødsfaldet. Selv om rollerne for længst var byttet om, og hun var den, der havde rollen som den ansvarlige for sin far, mærkede hun efter dødsfaldet et stærkt tab af tryghed. Reelt havde han ikke kunnet give hende tryghed i mange år, følelsen knyttede sig primært til barndommen, men kom op til overfladen efter dødsfaldet og forstærkede savnet voldsomt. Det er klart, at der er stærke følelser forbundet med at miste sine forældre. Man har jo altid haft dem, og kan let komme til at tage dem for givet når de pludselig ikke er der længere, mærker man, hvor meget de betød for en selv og familien i det hele taget, siger den 61-årige psykolog Susan Schlüter, der har praksis og konsulentvirksomhed i København og selv har en mor på 80 år. For mange er der også lettelse blandet i sorgen, fordi den gamle forælder havde et langt sygdomsforløb og måske også var blevet meget belastende med mange hospitalsbesøg og så videre. Det kan give dårlig samvittighed, for mange føler, at det er forkert at føle den lettelse, selv om den er helt legal for det er et voldsomt pres med en meget syg slægtning, oven i familie- og arbejdsliv, konstaterer psykologen. Livet ændrer sig Forholdet mellem forældre og børn er noget ganske særligt, den biologisk tætteste, der findes, og ofte elsker forældre 15

NÅR FORÆLDRE DØR deres børn uden forbehold. Selv hvis relationen var dårlig, sker der noget specielt med børn, når deres forældre dør. Det har blandt andre den norske præst og forfatter Steinar Ekvik, erfaret. Han har arbejdet meget med mennesker i sorg, blandt andet i forbindelse med branden ombord på Scandinavian Star og som hospitalspræst på en kræftsafdeling i Oslo, og for nogle år siden skrev han en bog om at miste modne forældre. Heri opfordrer han til ikke at undervurdere, hvad afskeden med gamle forældre indebærer og til ikke at gå ud fra som givet, at sorgen er mindre, fordi den afdøde blev gammel. Forventningen fra omgivelserne kan være, at man forholdsvis hurtigt kommer videre det er naturligt at følge sine forældre til graven, og nogle efterladte føler ligefrem, at det er tabubelagt at blive ved at sørge over gamle forældre. Men sorgen kan stikke dybt, for noget fundamentalt er for altid forandret i ens liv. En kvinde på en mindeside på nettet konstaterer netop dette og tager samtidig afstand fra en formulering, som flere har brugt overfor hende: Er du kommet dig efter din fars død? Hendes pointe er, at hun aldrig tror, at hun vil komme sig sorgen over farens død vil være en del af hende resten af livet. En del af sorgen handler også for mange om, at forældrene sidder inde med en stor del af ens egen historie og baggrunden for den. Forældre er en del af ens identitet, vidner til ens tilværelse. Det ved ikke mindst de mennesker, der mister deres forældre tidligt der er et væld af spørgsmål om fortiden, som man må opgive at få svar på eller har stort besvær med at få svar på, når der ikke er forældre at gå til. Når man har haft sine forældre, til de blev gamle, har man haft tiden til at få stillet spørgsmålene, men har man fået det gjort? Det er om at få historierne overbragt, mens forældrene endnu lever. Find gamle fotoalbum frem og få de gamle til at fortælle ud fra det når de Respekter din sorg Der er mange måder at sørge over tabet af gamle forældre på, ingen er rigtigere end andre, men for nogle hjælper det at: den døde inden begravelsen måske lindre. på, om du dyrker din sorg. er væk, vil der være personer i albummet, som ingen længere aner, hvem er, opfordrer Susan Schlüter. Yderst på grenen Et andet aspekt ved at miste forældre er, at man dermed har indtaget positionen yderst på grenen: Når man mister sine gamle forældre, fungerer det for mange som en konkret påmindelse om, at man nu selv er nærmest endestationen, siger Susan Schlüter. Pludselig er der ikke et bolværk mellem døden og en selv længere, nu er man ældste lag i familien, man er rykket en afgørende tak i livshjulet og skal vænne sig til den nye plads. Som en 52-årig mand fortæller: Da min far døde, tænkte jeg ikke så meget over den del. Men da jeg også mistede min mor nogle år senere, fyldte det meget, selv om jeg sagde til mig selv, at det ikke forkortede mit liv, at jeg nu var uden forældre. Men det føltes ubeskyttet, som en sårbar position at være den gamle i familien, det fik mig til at føle mig ældre i det hele taget. Jeg tænkte en masse over, hvor jeg var i mit liv, mine værdier og mit ansvar for de yngre i familien. På sin vis var det nok en sund proces. Der er mange måder at sørge på, og ingen af dem er forkerte, siger Susan Schlüter: Tidligere var det respekteret at gå i sort og bære sorg i et år. I dag er vi meget fokuseret på at komme videre og lægge ting bag os. Man skal give sorgen den tid, man har brug for at give den, men også være opmærksom på ikke at dyrke og nære den, f.eks. ved at lade den gamles hjem stå urørt eller skabe små altre for dem, for så hænger man fast i noget, der ikke er godt. Men man skal give sig selv lov at sørge, uanset om man så opnåede at blive 100 år, før man mistede sine forældre. 16

NYE BØGER OM Otte råd til at undgå kræft Mennesket har i flere tusinde år været perfekt udrustet til at overleve. Men tider, livsstil og spisevaner ændrer sig. Stofskiftet kan ikke tilpasse sig disse ændringer tilstrækkelig hurtigt, og derfor bliver flere og flere mennesker syge og får kræft og andre civilisationssygdomme. Men nu er det muligt at komme i harmoni med vores gener. Et erfarent team af forskere er til denne bog nået frem til otte gode livsråd, der forebygger kræft og andre civilisationssygdomme. De formidler deres seriøse forskning i et letforståeligt sprog, der opfordrer til handlekraft med mulighed for et langt og sundt liv. 8 gode livsråd mod kræft Af Dr. Johannes F. Coy, Dr. Freerk T. Baumann, Professor dr. med. Jörg Spitz og Anne Cavelius Politikens Forlag 192 sider, 230 kroner Jagten på lykke Vi er selv medansvarlige for vores egen og andres lykke, og vi har alle sammen mulighed for at blive lidt mere lykkelige. Til det formål har speciallæge og sexolog Jesper Bay-Hansen skrevet Recepten på lykke, der motiverer, inspirerer og aktiverer læseren til at arbejde aktivt og konstruktivt med sin egen lykke. Bogen er for alle uanset om man har et problem eller en diagnose og den tager læseren med på en indre rejse, hvor man berører 12 forskellige lykkebegreber. Men den berører også mange velkendte problemstillinger som depression, stress, arbejdsløshed, tristhed og manglende lyst. Recepten på lykke Af Jesper Bay-Hansen FADL s Forlag 375 sider, 249,99 kroner Opereret skønnere Hvad vil det sige at få foretaget en kosmetisk operation? Det prøver plastikkirurg Bo Jønsson og læge Emir Hasanbegovic at give svar på i Plastikkirurgi en guide, hvor de gennemgår de mest populære operationer trin for trin. Bogen er illustreret med før og efter billeder samt illustrationer af, hvor kirurgen lægger sine snit for at opnå den ønskede effekt. Et afsnit består af interviews med personer, der har fået foretaget kosmetiske operationer, og fire af landets velrenommerede plastikkirurger fortæller om deres æstetiske og etiske overvejelser. Plastikkirurgi en guide Af Bo Jønsson og Emir Hasanbegovic FADL s Forlag 260 sider, 269,99 kroner Mere energi på halvvejen Det er skønt at blive 40, men samtidig melder nogle nye udfordringer sig. Kroppen er kommet i et andet gear, og man begynder at få småskavanker, kropsændringer og diffuse forandringer. Læge og brevkasseredaktør Søs Wollesen giver i Sund på halvvejen Energi til hele livet en guide til, hvordan man kan gøre både 40 erne og 50 erne til de bedste år i livet ved blandt andet at holde stofskiftet og hormonsystemet i balance. Sund på halvvejen Energi til hele livet Af Søs Wollesen Gads Forlag 224 sider, 249 kroner 17

Tema: GIGT gigt skal tages alvorligt 18

Når kroppen siger fra Din krop er dit tempel. Det er en slidt men sand frase, som minder os om vigtigheden af, at vores krop fungerer, som vi forventer. Hver ottende dansker eller omkring 700.000 af os lever med en gigtsygdom, og det er dermed den mest udbredte kroniske sygdom herhjemme. Gigtsygdomme rammer kroppens bygningsdele vores knogler, led, muskler og sener og det får fundamentet til at vakle, så vi ikke står, går og bevæger os som før. Det, vi tog for givet, kan vi pludselig ikke længere, og nye ord som funktionsevne, smertehåndtering og bevægelighed bliver med ét relevante for vores hverdag. Hvad er gigt egentlig? Det er cirka 200 særskilte diagnoser med slidgigt, leddegigt og ryglidelser som de mest udbredte. Det betyder, at der er stor forskel på, hvad en gigtsygdom betyder for den enkelte. Nogle gigtsygdomme kommer gradvist og lempeligt, mens andre kommer pludseligt og voldsomt, men fælles for dem alle er smerter, træthed og nedsat funktionsevne. Tag gigt alvorligt På de følgende sider vil vi fortælle dig, hvorfor man i alle tilfælde skal tage en gigtsygdom alvorligt. Gigt er den sygdomsgruppe, der koster flest gode leveår, hvis man ser på det rent statistisk. Men selv om de fleste gigtsygdomme ikke går væk igen, kan man få et godt liv med gigt, hvis man får hjælp til at håndtere sygdommen og anerkender, at der måske er nogle strukturelle forhold i ens liv, man bliver nødt til at ændre på. Det er Pia Hougaards historie på de følgende sider et godt eksempel på. I Gigtforeningen arbejder vi hver dag for at gøre vilkårene bedre og dagligdagen mere håndterbar for de mange, der lever med en gigtsygdom. Uanset om det er slidgigt, leddegigt, børnegigt, rygsøjlegigt, fibromyalgi, diskusprolaps, Sjögrens syndrom eller en helt anden gigtsygdom, der har valgt at slå lejr i den enkeltes led og muskler, så sætter sygdommen sine spor både på krop, job og ikke mindst økonomi. De rå tal illustrerer virkeligheden: 25 procent af alle langtidssygemeldinger skyldes gigt, og gigt er den næsthyppigste årsag til førtidspension. Der er altså god grund til at handle, når det kommer til gigt. Forudsætningen er viden, og det håber vi, at dette temanummer kan bidrage med. God læselyst! Dette tema er blevet til i et samarbejde mellem Gigtforeningen og ønsker bedre vilkår for alle med ondt i led, ryg og muskler. Du kan støtte vores arbejde og forskningen på området ved at blive medlem eller give et bidrag. Læs hvordan på www.gigtforeningen.dk 19

TEMA: GIGT Slidgigt folkesygdommen, der er værre end sit rygte 20

Er det bare gigt? Det er da sådan noget, gamle mennesker får. Det er en helt almindelig kommentar, folk bliver mødt med, når de har fået diagnosen slidgigt. Og det er der over 200.000 danskere, der har. Men er du en af dem eller måske en af de endnu flere, som endnu ikke har fået diagnosen, så vil du nok ikke være enig i, at det bare er gigt. Slidgigt er en smertefuld kronisk sygdom, som man skal tage alvorligt, og som rammer både yngre og ældre. Og selv om man ikke kan kurere den, er der masser, man kan gøre for at få det bedre, hvis man rammes af slidgigt. Brusken går i stykker Det er sandt, at vi alle får slidgigt med alderen, men nogle får det langt tidligere end andre, og også helt unge kan få slidgigt. Sygdommen kan gå fra ganske milde symptomer til at være meget smertefuld. Ordet slidgigt er egentlig lidt misvisende, da mange tror, det er ensbetydende med, at leddet er slidt, og at de derfor bør holde sig i ro. Men det er reelt set brusken i leddet, der er ved at blive flosset, og i værste kan det blive så slemt, at knoglerne gnides mod hinanden, hvilket giver den skurrende fornemmelse. Slidgigt kan ikke kureres, men det kan blandt andet lindres med motion, fortæller Gigtforeningens direktør Lene Witte. I gamle dage lød anbefalingen: har du slidgigt, så hold dig i ro. I dag ved vi, at det er helt afgørende, at man holder sig i gang og dyrker regelmæssig motion, hvis man får diagnosen slidgigt. Det er en effektiv og god måde at holde smerterne nede og styrken i kroppen oppe, forklarer Lene Witte, som dagligt kæmper med myterne om, at man bare skal lære at leve med smerterne. Man kan og skal gøre noget ved slidgigt. Jo tidligere, jo bedre. Hvis du lever et aktivt liv og træner med omtanke, så vil det gøre en stor forskel for graden af smerter og livskvalitet, understreger Lene Witte. Hvorfor får vi slidgigt? Men hvorfor får nogen slidgigt i en ung alder, mens andre kan springe rundt, til de er langt oppe i 80 erne? Vi ved det faktisk ikke. Der er dog en række risikofaktorer, som er velkendte, og som kan spille ind i forhold til, hvor og hvornår man vil få slidgigt: Køn: Mænd og kvinder får slidgigt lige ofte, men mens kvinder særligt får det i knæ og fingre, rammer det særligt mænd i hofterne. Alder: Alderen spiller også ind, fordi vi med alderen får mere skrøbelige led og svagere muskelstyrke, og det øger risikoen for slidgigt. Alderen kan muligvis også spille ind på den måde, at slidgigt er en sygdom, der er mange år undervejs. Gener: Man kan også arve slidgigt forstået på den måde, at nogle har en fejl i arvemassen, der betyder at proteinet kollagen i ledbrusken ikke er så stærk som normalt, og så bliver brusken hurtigere nedbrudt. Undersøgelser viser, at gener spiller en rolle på helt op til 50 procent for slidgigt i hofte og hænder, mens det kun kan forklare cirka 30 procent af forekomsten af slidgigt i knæet. Arveligheden spiller desuden muligvis en større rolle for kvinder end for mænd. Vægt: Eventuel overvægt er også en vigtig risikofaktor. Det gælder særligt slidgigt i knæene, da høj vægt belaster knæet. Tungt ensidigt belastende arbejde: Når eksempelvis balletdansere og landmænd ofte udvikler slidgigt bestemte steder, skyldes det, at de belaster visse led kraftigt og vedvarende. Medfødte defekter eller gamle skader: Medfødte defekter i led og muskler øger risikoen for slidgigt, men selv en gammel sportsskade kan også udvikle sig til slidgigt. Så der er ekstra god grund til at være varsom, når man eksempelvis står på ski eller spiller fodbold. Andre gigtsygdomme: Endelig spiller andre gigtsygdomme, som hypermobilitet eller leddegigt ind på risikoen for at udvikle slidgigt, fordi sygdommen påvirker den måde, leddet virker og slides på. Mindsk risikoen Slidgigt bliver i dag betegnet som en folkesygdom, da eksperter anslår, at de godt 200.000 danskere, der har fået konstateret sygdommen, kun er toppen af isbjerget. Og intet tyder på, at sygdommen er på tilbagemarch tværtimod. Vi forventer, at flere fremover vil få ledproblemer og smertesymptomer. Både fordi vi bliver ældre og ældre, men også fordi der bliver flere overvægtige. Derfor er det så vigtigt, at vi tager vores krop alvorligt og passer godt på den, siger Lene Witte og henviser til, at der er meget, man selv kan gøre for at forebygge problemer med led, ryg og muskler. Generne kan vi jo ikke ændre på, men hvis du sørger for at holde en passende vægt og dyrker motion, så mindsker du risikoen for at udvikle slidgigt eller for, at din slidgigt forværres, siger Lene Witte og supplerer: Hvis du er overvægtig og for eksempel taber fem kilo, så halverer du risikoen for at få slidgigt i knæene inden for de kommende ti år. Nye studier viser også, at en vægtreduktion på 10 procent gør, at du mindsker dine smerter og forbedrer din evne til at bevæge dig med 28 procent. Motion giver udbytte hele livet Regelmæssig motion på det rette niveau kan også holde slidgigten på afstand eller forhindre, at den bliver værre, og det gode budskab er, at det aldrig er for sent at komme i gang. 21

TEMA: GIGT Hvad er slidgigt? Selv ældre mennesker har stort udbytte af regelmæssig træning, for det påvirker både muskler, knogler og led meget direkte i positiv retning, forklarer Lene Witte. Det er dog vigtigt, at finde den motionsform, som passer til den enkeltes temperament og formåen. Du skal lytte til din krops signaler og tænke på, at lidt sved på panden, kortvarige jag og ømhed under og efter træning er normalt. Det må dog ikke gøre ondt i længere tid bagefter, understreger Lene Witte. Pas på pillerne og pengene Mange tyer til medicinskabet, når de mærker de første symptomer på slidgigt, og det er en løsning, jeg meget gerne vil advare om. Vi ved, at der er en masse meget alvorlige bivirkninger ved over længere tid at anvende visse typer af smertestillende midler. Mavesår og blodpropper er nogle af dem, forklarer Lene Witte og understreger, at det under alle omstændigheder er bedst at starte med de milde smertestillende midler som paracetamol, og så kun gå videre med de såkaldte NSAID-præparater efter aftale med sin læge, hvis de milde ikke har effekt. Der er også mange, der forsøger sig med dyre naturlægemidler og kosttilskud i håb om, at de kan jage smerterne på flugt, men der er desværre meget sparsom dokumentation for, at det virker. Det bedste værktøj mod smerterne er motion i den rette form og dosis, og det er noget, Gigtforeningen kan hjælpe folk i gang med, siger Lene Witte. I nogle tilfælde er operation et nødvendigt skridt på vejen, og sommetider kan det være nødvendigt at få indsat en kunstig hofte, et kunstigt knæ eller lignende. Men en operation kan på ingen måde betragtes som den nemme løsning og kommer først i spil, når andre og mildere tiltag er forsøgt. Når det kommer til slidgigt, er der desværre ingen mirakelkure, men man kan lære at leve godt med sin gigtsygdom, hvis man får hjælp til den nødvendige behandling og lærer at passe godt på sig selv, slutter Lene Witte. Slidgigt, eller artrose som det også hedder, er en kronisk sygdom, der rammer dine led, og den mest almindelige ud af i alt 200 ca. gigtsygdomme. Når man har slidgigt, ødelægges brusken rundt om leddene gradvist, og leddet bliver stift og sværere at bevæge. Så kan ledfladerne ikke længere bevæge sig gnidningsløst mod hinanden med ledvæsken som smørelse, og det kan man i mange tilfælde både høre, føle og se. Leddet bliver irriteret og betændt, og derfor hæver det og bliver varmt. Det kan også lyde som om, der er grus i maskineriet. Brusken mister desuden en del af sin stødabsorberende funktion. Symptomer på slidgigt Smerter Ømhed Stive led Knasen og skurren i leddet Hævede og ømme led hvis betændelse i leddet Hvor opstår slidgigt? og knæ. Der opstår sjældent slidgigt i skulder, albue, håndled, ankler, fodled, ribben og kæbeled. Gode råd til dig med slidgigt 1. Bliv stærk Når dine muskler er stærke, støtter de op om de skadede led, og det betyder færre smerter. 2. Dyrk motion Når du dyrker motion regelmæssigt, holder du slidgigten på afstand og sikrer dermed, at du kan bruge din krop aktivt så længe som muligt. 3. Hold den slanke linje Hvis du vejer for meget, bør du tabe dig for at undgå eller forværre slidgigt. Jo mere du vejer, des mere skal dine ben bære og det kan belaste dine led. 4. Kend din sygdom Tal med din læge om sygdommen og brug den information, som Gigtforeningen stiller til rådighed om slidgigt. 5. Lev med smerter mange er det faktisk den største gene. Smerter er subjektive, hvilket vil sige, at de ikke kan måles direkte, fordi de opleves forskelligt fra menneske til menneske. Mangler du hjælp? Læs mere på www.gigtforeningen.dk/slidgigt eller ring til Gigtforenin- 22

www.wellvita.dk Ømme og stive led Movizin reducerer ømme og stive led med sin specielle sammensætning af planterne ingefær og boghvede, der virker inde i selve leddet. Er dine led kommet op i årene? Når man kommer op i årene, kan det normalt mærkes i leddene, og mange får efterhånden begrænset deres hverdag pga. de ændringer, der sker i leddene efter mange års brug. Ingen bryder sig om, at de fysiske muligheder begrænses, og slet ikke hvis man altid har været meget aktiv og stadig ønsker, at de daglige gøremål, motion og Styrke til leddene Prøv Movizin i 45 dage for kun kr. 85,- Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Movizin i 45 dage til halv pris kun kr. 85,-* Herefter sørger vores automatiske leveringsservice for, at du hver anden måned får tilsendt friske forsyninger af Movizin, som dækker det daglige behov i 2 måneder, til en pris af kun kr. 169,-*. Du kan holde pause eller stoppe abonnementet præcis når du ønsker det. andre former for aktivitet fortsat skal være en naturlig del af hverdagen. Genskaber balancen i leddene Movizin er et naturmiddel udviklet til dig, som ønsker at styrke leddenes funktion og genskabe balancen i leddene, så du kan fortsætte med at leve et aktivt og rørigt liv uden gener. Problemer med leddene efter 50 års alderen er noget, mange oplever, og det mærkes ofte som ømme og stive led, der langsomt begynder at give problemer i hverdagen. Planter der giver leddene styrke Movizins sammensætning er helt unik. Den indeholder planten ingefær i kombination med boghvede, der tilsammen giver et stærkt resultat, som virker direkte i leddene. Movizin kan bestilles på telefon 82 30 30 40 (hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00) eller på www.wellvita.dk. Varen sendes sammen med et girokort, så du først betaler, når du har modtaget varen. Produktet sendes som maxibrev og bliver derfor leveret direkte til din postkasse/brevsprække. Mærk selv effekten Vil du også prøve den gode nyhed for dine led, har vi netop nu et tilbud, hvor du kan prøve Movizin og selv mærke den gode effekt i dine led. Movizin hjælper på ømme og stive led, så du kan fortsætte et aktivt liv og gøre det, du har lyst til, uden at være begrænset af leddenes funktion. PRØV MOVIZIN TIL HALV PRIS 85,- *Der tillægges kr. 39,00 i porto pr. forsendelse.

TEMA: GIGT Vær aktiv i pausen Smerter i nakken, ømme skuldre og ondt i ryggen. Det er hverdagen for mange mennesker, der sidder på kontor og arbejder. Mellem 30 og 50 procent af alle voksne danskere har haft smerter i nakke- og skuldermusklerne inden for det seneste år. Blandt personer, der arbejder meget med computer, er tallet endnu højere. Mange mennesker med stillesiddende arbejde får ondt, fordi de ikke får brugt deres muskler nok i løbet af dagen. Der skal heldigvis ikke så meget til for at forebygge de ømme punkter. Professor Pascal Madeleines forskningsgruppe på Aalborg Universitet har i flere undersøgelser dokumenteret, at man kan modvirke smerter, hvis man bruger sine pauser på at træne i løbet af dagen. Undersøgelserne har vist, at man ved at bruge sine pauser på at udføre nogle få øvelser frem for at være passiv kan nulstille den belastning, det er at sidde stille foran computeren og eksempelvis spænde musklerne i ryg og nakke. Målinger viser, at musklerne simpelthen er friskere, hvis de har været i fysisk aktivitet. Og vi taler ikke om at styrte ned i motionscentret i frokostpausen. Ganske enkle øvelser som at løfte skuldrene eller løfte nogle vægte i få minutter har en stor effekt, siger Pascal Madeleine. Hverken for meget eller for lidt I mange år har fokus været på, hvordan man mindsker den fysiske belastning på jobbet for at undgå nedslidte medarbejdere. Men Pascal Madeleines forskning peger på, at for lidt bevægelse heller ikke er godt for kroppen. Der har været mange velbegrundede, ergonomiske initiativer, hvor det har handlet om at mindske belastningen, men vi må også se i øjnene, at det kan være en belastning i sig selv at sidde stille og så kun bruge nogle få, små muskler. De små muskler oplever til gengæld stor belastning, og vi mener, at det er gavnligt for disse små muskler, at man aktiverer de store, fordi de støtter og overtager belastningen, forklarer Pascal Madeleine. Hverdagen er fyldt med pauser Undersøgelsen viste, at man fik den største effekt af træningen, hvis man ikke allerede havde ondt i eksempelvis skuldre og ryg. Derfor er det en god 24

25

TEMA: GIGT Pauseboogie-øvelser Pauseboogie er enkle, men effektive øvelser til hele kroppen, der modvirker ømhed. Her er to øvelser, der forebygger ondt i nakken og ømme knæ. Øvelse til nakken Duen Kom ud på gulvet og stå rank. Skub hovedet lidt frem. Træk så hovedet Øvelse til knæene Squat Stil dig med en hoftebreddes afstand imellem dine fødder. Lad armene hænge ned langs kroppen, skub bagdelen bagud og bøj i knæ og hofte. Kom så langt ned, du kan, og lad så armene glide op foran kroppen, indtil dine hænder er lige ud for skuldrene. Husk at dine knæ ikke må komme ud over dine tæer. Kom så langsomt op igen og lad armene komme ned langs siden Find meget mere om Pauseboogie på www.facebook.com/gigtforeningen og www.gigtforeningen.dk/pauseboogie idé at begynde at lave øvelser, inden man får ondt, selv om træningen også hjælper, når man har fået smerter. Derfor er konklusionen klar. Hvis du vil forebygge de ømme punkter, må du indbygge noget målrettet bevægelse i dagens små pauser. Og hverdagen er fyldt med pauser. Når du venter på, at computeren skal tænde, at reklamerne er færdige, eller at pastaen er kogt, kan du lave et par øvelser i stedet for at sidde stille. Der skal ikke mere end et par minutters træning til, før du kan mærke en forskel. Snup en Pauseboogie Med denne viden in mente står Gigtforeningen bag en ny kampagne, der skal gøre det lettere for dig at bruge pauserne aktivt. Kampagnen hedder Pauseboogie og består af 24 øvelser, som du kan forkæle kroppen med. Fra Gigtforeningen siger direktør Lene Witte: Pauseboogie er skræddersyet til den stillesiddende dansker. Det er en let måde at forebygge småskavanker på. Selv små tiltag og en Pauseboogie med udvalgte øvelser vil kunne mærkes. Der er Pauseboogie-øvelser til de otte forskellige dele af kroppen, hvor vi typisk får ondt. Du kan sammensætte øvelserne, som du vil, og dermed træne de dele af kroppen, du har brug for. Det er Gigtforeningens fysioterapeuter, der har udviklet øvelserne, i samarbejde med koreograf og danser Toniah Pedersen og pilatesinstruktør Hanna Dalsgard fra Pilatesdk. Det er der kommet en serie øvelser ud af, der både er anatomisk korrekte og sjove at lave. Øvelserne holder kroppen ved lige. Der er små øvelser til alle dele af kroppen f.eks. hænder, skuldre, knæ og fødder, fortæller Hanna Dalsgard. Træn når det passer dig Det tager ikke mere end to minutter for dig at lave en Pauseboogie, hvis du eksempelvis vil træne dine skuldre. Derfor passer Pauseboogie godt ind i de små pauser, vi har i løbet af vores dag. Pauseboogie er lettilgængelig og overskuelig. Du kan lave øvelserne overalt. I badet, på arbejde, når du vasker op eller ser film, siger Toniah Pedersen. Det er let at lære øvelserne til Pauseboogie. Toniah og Hanna viser i små film, hvad du skal gøre. Filmene med øvelserne finder du på www. facebook.com/gigtforeningen under Pauseboogie-fanen. Rul ned til kroppen med de ømme punkter og klik på de steder på kroppen, som du vil træne. Så vil der komme øvelser frem til netop dine ømme punkter. Hvis du har en smartphone, kan du også downloade den gratis app med øvelserne og f.eks. få en påmindelse, når det er tid til dagens Pauseboogie. Så har du altid øvelserne ved hånden, så du kan træne, når det passer dig. Du kan også besøge Gigtforeningens kanal på YouTube på www.youtube.com/gigtforeningen 26