Rapport for anden projektfase, september 2010-juni 2011

Rapport for anden projektfase, september 2010-juni 2011 Indhold: 1. Resumé 2. Beskrivelse af proces og resultater 3. Projektgruppens vurdering af proces og resultater Ad. 1. Resumé Projektet Demokrati og medborgerskab i aftenskolen fase 2 bygger videre en undersøgelse, som LOF, NETOP og DOF gennemførte i foråret 2010 med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Første projektfase blev gennemført under stort tidspres, og der var derfor ikke mulighed for at besøge lokale aftenskoler, lave længerevarende interviews med skoleledere, lærere og deltagere samt observere, hvad der faktisk foregår i de lokale aftenskoler. Ligeledes blev det fulde formidlingspotentiale slet ikke udnyttet i fase 1. Det rådes der bod på i anden projektfase som dækker følgende hovedaktiviteter: - Feltbesøg - Kronik - Hjemmeside og pjece Det overordnede formål med projektet er at bidrage til at ruste lokale aktører (bestyrelser, skoleledere, lærere) til at styrke demokrati og medborgerskab i aftenskolen. Projektgruppens medlemmer er Hafida Bouylud (AOF Danmark), Martin T. Hansen (NETOP), Pernille Marstrand (DOF) og Helene Horsbrugh (LOF s Landsorganisation, projektleder). Ligesom i første projektfase har Niels Larsen, Ph.d. og uddannelseskonsulent hos University College Lillebælt, været ekstern konsulent på projektet. Samarbejdet i projektgruppen har været præget af en stor og stabil indsats fra alle deltagere, tillid og god stemning. Derfor har det været en god og givende proces. I løbet af fire feltbesøg på Amager, i Næstved, Odense og Viborg foretog projektgruppen observationer på otte aftenskolehold og interviewede 28 personer: Deltagere, lærere og ledere. Der blev anvendt en teoretisk ramme, en matrix med fire felter, som var udviklet i første projektfase. Der blev foretaget en sammentælling af, hvor mange af interviewpersonerne, der mente, at aftenskolen gør en forskel i forhold til hvert af de fire felter i analysematrixen. Resultatet er her: Felt 1: Viden om demokrati Felt 2: Den personlige/kulturelle dimension Felt 3: Aftenskolen som model for det gode samfund 5 (17,9 %) 27 (96,4 %) 28 (100 %) 5 (17,9 %) Felt 4: Udviklingsdimensionen Helt overordnet er dette billede i overensstemmelse med konklusionen fra første projektfase: Aftenskolens styrke ligger i den personlig og identitetsmæssige dimension (felt 2) samt i at være model for det gode samfund (felt 3). I nogle tilfælde bibringes deltagerne desuden viden om demokrati (felt 1) og/eller handlekompetencer som demokratiske borgere (felt 4). 1

Intentionen var oprindeligt at afholde debatmøder i København, Odense og Viborg, men det måtte aflyses p.g.a. for få tilmeldte. Resultaterne af undersøgelsen formidles på en hjemmeside (lærerportalen.dk/medborgerskab) og via artikel, kronik, folder samt mundtlige oplæg i de deltagende forbund. Ad. 2. Beskrivelse af proces og resultater 2.1. Feltbesøg Feltbesøgene er gennemført af projektgruppens medlemmer i november og december 2010. Forud for besøgene blev projektgruppen af Niels Larsen introduceret til den teoretiske ramme, og interview- og observationsguider blev udviklet. Efterfølgende analyserede projektgruppen de indsamlede data. Mens der i fase 1 udelukkende blev gennemført telefoninterviews (102 kvantitative og ni kvalitative) med aftenskoledeltagere, har der under feltbesøgene været mulighed for en mere nuanceret belysning af demokrati og medborgerskab i aftenskolen. Foruden 16 længerevarende interviews med aftenskoledeltagere, har projektgruppen gennemført fire lederinterviews, otte lærerinterviews og otte 1-2 timers observationer af undervisningssituationer i aftenskolen. Formålet har ikke været at lave en helt ny undersøgelse og drage nye konklusioner. Vi har været ude på at få lidt mere kød på fortællingen: Historier om og billeder af rigtige mennesker og rigtige situationer, som kan bruges i formidlingsarbejdet. Det væsentligste udbytte af feltbesøgene skal altså findes i det formidlingsmateriale, som er produceret i projektet, nemlig hjemmeside og pjece. Dog er det oplagt på et overordnet plan at tage stilling til, om der er overensstemmelse mellem konklusionerne fra fase 1 og det billede, som tegnede sig under feltbesøgene i fase 2. Det vil blive gjort i det lille analyseafsnit nedenfor. Teori Feltstudierne har bygget på det teoretiske fundament, som blev etableret i fase 1. Nedenfor findes et let omskrevet udpluk af teoriafsnittet fra den første rapport: Udgangspunktet for undersøgelsen er medborgerskabsmatrixen på side 23 i Korsgaards artikel i rapporten fra første projektfase: Skemaet kan både bruges som en planlægningsmodel og en evalueringsmodel, når det gælder identifikationen af relationen mellem undervisning og medborgerskab. Med afsæt i modellen er der fire måder, hvorpå medborgerskabsdimensionen kan styrkes gennem undervisning. Det kan ske ved at deltager: 1. får undervisning i rettigheder og pligter, m.v. 2. får muligheder for at træffe valg og aktivere følelser i relation til tilhørsforhold 3. bliver inkluderet i et godt undervisningsmiljø 4. får muligheder for at opøve handlekompetencer (s. 24 ovenfor) 2

Det skal understreges, at der er foretaget en fortolkning af matrixen, og det er den fortolkning, som ligger til grund for undersøgelsen. Nedenfor redegøres der for, hvordan firefeltsrammen er fortolket og operationaliseret i undersøgelsen. Matrix om forholdet mellem demokratisk medborgerskab og undervisning Inspiration fra Ove Korsgaard og Audrey Osler: Learning for Active Citizenship in Europe. Minimal 1. Formel/strukturel dimension 2. Personlig/kulturel dimension Medborger- skabs- Forståelse: Forudsætning: Formel systematisk undervisning i rettigheder, pligter og ansvar Indhold: Rettigheder Demokratiopfattelser Diskrimination Interkulturel kommunikation Civilsamfundet: Foreninger, kirke m.m. Forudsætning: Mulighed for igennem undervisningen at træffe valg der aktiverer følelser i forhold til tilhørsforhold Indhold: Refleksion i forhold til identitet i forhold til enten /eller (konflikt) Både / og (hybrid) Empati Personlige forhold Maksimal Medborgerskabsforståelse: Undervisning OM demokrati og deltagelse 3. Funktionel/inklusiv dimension Forudsætning: Læringssituationen som inkluderende, rummelig og ankerkendende, som en model for det gode samfund Indhold: Sikkerhed og tryghed (socialt, psykologisk og fysisk) Aktiv deltagelse og medbestemmelse Undervisning MED demokrati og deltagelse Demokrati som et personligt og kulturelt forhold 4. Udviklingsdimension Forudsætning: Mulighed for at ændre og opøve handlekompetence Indhold: Politisk alfabetisering: at forstå det politiske spil; den politiske omgangsform, forhandling, forståelse af regler og loves betydning Færdigheder, som kan medføre sociale forandringer; konfliktløsningsredskaber; sprog, sprogbrug, argumentation, mobilisering Undervisning FOR demokrati og deltagelse Felt 1: Formel/strukturel dimension Demokrati kan forstås både minimalt som en styreform og maximalt som en livsform. I den minimale demokratiforståelse er rammerne i fokus: Lovene og reglerne der sikrer det politiske demokrati. I den minimale forståelse er det demokrati, når der er almindelig stemmeret og flertalsbeslutninger. Undervisning til demokrati i den minimale forståelse bibringer forudsætninger for at begå sig i et 3

demokrati. Hvad der nærmere bestemt menes med det, står beskrevet i stikordsform ovenfor i matrixen. Det handler i den første dimension om at bibringe viden om demokrati, herunder de formelle spilleregler som rettigheder, pligter og ansvar. Man kan godt modtage undervisning om demokrati uden at udvikle personligt tilhørsforhold og demokratisk sindelag. I interviewene med deltagerne har vi spurgt ind til, hvorvidt der foregår noget i undervisningen, som giver ny viden om demokrati, samfundets indretning eller borgernes rettigheder og pligter. Felt 2: Personlig/kulturel dimension I rammens andet felt befinder vi os stadig i den minimale medborgerskabsforståelse, men fokus er flyttet fra det strukturelle til det personlige plan. Undervisning i demokrati og medborgerskab handler i denne dimension om, i hvilken grad det gennem undervisningen er muligt at aktivere følelser og tilhørsforhold. I denne dimension drejer det sig om den enkelte person i forhold til samfundet. Hvordan er aftenskolen med til at styrke deltagernes identitet og følelser i forhold til demokratiet? I undersøgelsen har vi i forhold til denne dimension kigget på det personlige møde med lærere og andre deltagere, og specielt med dem der politisk, socialt, økonomisk og kulturelt adskiller sig fra deltageren selv. Antagelsen er her, at der i dialogen og interaktionen mellem folk med forskellig baggrund og orientering sker en styrkelse af personlig og kulturel identitet og tilhørsforhold. Det handler om identitet, tilhørsforhold og subjektivitet snarere end objektive forhold, rettigheder, pligter og status. Med den personlige/kulturelle dimension, er der ligeledes tale om en maksimal form for medborgerskab og demokratiforståelse. Felt 3: Funktionel/inklusiv dimension Maksimal demokratiforståelse er kendetegnet ved at handle mere om indholdet end om rammerne. En kendt berømt dansk eksponent for denne demokratiforståelse er Hal Koch: Det (demokratiet) lever i og ved levende Mennesker. Det er Folkets Sind, der er det afgørende, ikke de Bestemmelser og Vedtægter, som nedfældes i Love og skrives ud paa Papir 1 Det er det demokratiske sindelag, som er i fokus i den tredje og den fjerde dimension. I den tredje dimension handler det om, hvorvidt undervisningssituationen er model for det gode samfund eller gode demokrati og som sådan med til at fremme demokratisk sindelag. En del af teorien i Korsgaards artikel (rapporten fra fase 1) kan bruges til at belyse denne dimension. Hvordan skal modellen for det demokratiske samfund se ud? Putnams begreber om social kapital giver én indgangsvinkel til at forbinde undervisning med demokrati. Korsgaard skriver ovenfor, at social kapital ifølge Putnam faciliterer et effektivt styret demokratisk samfund. I det omfang aftenskolen er model for et samfund præget af visse normer, tillid, troværdighed, samarbejdsvilje, ansvarsfølelse, samhørighed og gensidighed, er det model for et effektivt demokratisk samfund. 1 Hal Koch citeret i Jes Fabricius Møller (2009), s. 213. 4

Vi har dertil lagt indflydelse og aktiv deltagelse; i hvilket omfang føler deltageren, at han eller hun har indflydelse på og aktivt deltager i det, der foregår i undervisningssituationen? I undersøgelsen har vi forsøgt at belyse en række af disse begreber ved at spørge til deltagernes opfattelser af, oplevelser med og holdninger til aftenskolen. Endelig har vi lagt vægt på samtalen som et vigtigt aspekt af det demokratiske område. Hal Koch tillagde netop samtalen afgørende demokratisk betydning: Demokrati er ikke et system, men derimod en proces: En dialog hvor man udveksler meninger, og hvor alle får indflydelse i modsætning til et flertalstyranni, hvor mindretallets meninger og interesser ikke vægtes 2. Begrebet tillid har vi ofret særlig opmærksomhed qua den forbindelse mellem tillid og demokrati, som Korsgaard argumenterer for: Korsgaard referer til Dewey for det synspunkt, at uddannelse i sig selv er med til at styrke interaktionen og tilliden mellem forskellige befolkningsgrupper. Dermed styrkes forudsætningerne for en demokratisk livsform. Korsgård refererer ligeledes til Fukuyamas begreb om tillid, der indebærer en gensidig forventning mellem samfundets medlemmer om normer, der ikke er bundet til en rationel gevinst, og hvor der er gensidig ansigt til ansigt kontakt. Endelig øges tillidskulturen generelt ifølge Korsgård gennem et aktivt foreningsliv. Felt 4: Udviklings-/kompetencedimensionen Den fjerde dimension handler om færdigheder og kompetencer til at agere som demokratisk medborger. Påvirker deltagelse i aftenskole ens samarbejdsevner, også udenfor aftenskolen? Bliver man mere tillidsfuld af at gå i aftenskole, bedre til at argumentere, løse konflikter, etc.? Vi har prøvet at få et indtryk af deltagernes færdigheds- og kompetenceudvikling i forhold til de samme tematiske områder, som er nævnt under felt 3: Normer, af tillid, troværdighed, samarbejdsvilje, ansvarsfølelse, samhørighed og gensidighed. Fremgangsmåde Design af interview- og observationsguides Projektgruppen har sammen med Niels Larsen lavet en brainstorm omkring, hvordan man ved hjælp af observation i og omkring undervisningssituationen kan blive klogere på ovenstående. Hvad kan man ved hjælp af sine sanser opfange, når man er til stede under en enkelt undervisningsgang? Resultatet af brainstormen findes i bilag 1, observationsguide. Observationerne noterede vi i skemaet, som er gengivet i bilag 2. Projektgruppen udformede ligeledes tre forskellige spørgeskemaer med udgangspunkt i teorien ovenfor. Spørgsmålene er gengivet i bilag 3, 4 og 5. Valg af skoler, fag og interviewpersoner Vi besøgte fire skoler, som blev udvalgt efter følgende kriterier: - En skole fra hvert deltagende forbund 2 Jes Fabricius Møller (2009), s. 213. 5

- Skoler i forskellige landsdele - En blanding mellem små og store skoler Vi besøgte DOF Pårup Aftenskole, AOF Amager, Skolen for kreativ fritid/viborg Husflidskole (NETOP) og LOF Næstved. Vi prøvede også at opnå en vis spredning i forhold til de fag, vi besøgte, således at besøgene kom til at omfatte forskellige fagtyper. Dog måtte vi også tage hensyn til, hvem der ville have besøg, samt hvilke fag, der blev udbudt de dage, vi var på skolerne. Fagfordelingen var som følger: DOF Pårup Aftenskole - Italiensk - Grafik AOF Amager - Tegning og maling - Syning Skolen for kreativ fritid - Bogbinding - Trædrejning LOF Næstved - Zumba - Italiensk Vi overværede og observerede undervisningen og samværet på de otte hold nævnt ovenfor. Vi interviewede 28 mennesker i forbindelse med feltstudierne. De 28 var fordelt på følgende kategorier: Ledere 4 Lærere 8 Kursister/deltagere 16 De fire ledere er naturligvis ledere for de fire besøgte skoler, og de otte lærere er lærerne fra de otte besøgte hold. Hvad angår kursisterne har der ikke været en ensartet fremgangsmåde i forhold til udvælgelse. I de fleste tilfælde havde læreren og holdet udvalgt interviewpersonerne før feltteamets besøg. I et enkelt tilfælde bad intervieweren selv en kursist om at deltage i interviewet. Analyse Vi analyserede de indsamlede data ud fra tre grundlæggende perspektiver, nemlig følgende: - Personens selvforståelse: Hvad siger hun/han selv? - Common sense forståelse: Hvordan opfatter vi som feltteam personens udsagn? - Teoretisk forståelse: Hvordan placerer personens udsagn sig i forhold til vores teoretiske udgangspunkt? (Fire felts rammen ovenfor). Nedenfor sammenholdes konklusionerne fra første projektfase kort med resultaterne fra anden projektfase. I forhold til det tredje spørgsmål talte vi sammen, hvor mange af interviewpersonerne, der mente, at aftenskolen gør en forskel i forhold til hvert af de fire felter i analysematrixen. Resultatet er her: 6

Felt 1: Viden om demokrati Felt 2: Den personlige/kulturelle dimension Felt 3: Aftenskolen som model for det gode samfund 5 (17,9 %) 27 (96,4 %) 28 (100 %) 5 (17,9 %) Felt 4: Udviklingsdimensionen Helt overordnet er dette billede i overensstemmelse med konklusionen fra første projektfase: Aftenskolens styrke ligger i den personlig og identitetsmæssige dimension (felt 2) samt i at være model for det gode samfund (felt 3). I nogle tilfælde bibringes deltagerne desuden viden om demokrati (felt 1) og/eller handlekompetencer som demokratiske borgere (felt 4). I forhold til den første dimension fik vi ved hjælp af interviewene nogle flere eksempler på, hvordan deltagerne i aftenskolen får ny viden om samfundet og demokratiets indretning. I de formelle og uformelle samtaler og diskussioner deltagerne i mellem udveksles viden, erfaringer og holdninger, som bibringer viden om demokrati. Dette kan ske både i undervisningssituationen og i tiden udenom, dvs. før og efter samt i pauserne. Det blev også klart, at et fag som italiensk i meget høj grad kan bibringe viden om (felt 1) og aktivere følelser (felt 2) i forhold til demokrati: Når man studerer en anden kultur og et anderledes samfund, spejler man sig og bliver mere bevidst om sit eget udgangspunkt. Derigennem får man ny indsigt, ikke blot i det fremmede, men i høj grad også i sig selv, sin kultur og sit samfund. Så selv om der ikke direkte blev undervist i det danske demokrati og samfund på de otte hold, som vi besøgte, var der alligevel fem personer, som vurderede, at aftenskolen bibringer deltagerne viden om demokrati. Næsten alle (27 ud af 28 interviewede) vurderede, at aftenskolen bidrager positivt i forhold til den personlige/kulturelle dimension (felt 2). Som ovenfor kan sprogfag virke identitetsfremmende. Det samme gælder fag, hvor man beskæftiger med traditionelle håndværk som trædrejning eller bogbinding. Ved at beskæftige sig med de traditionelle fag bestyrkes man i kulturel stolthed. Pointen fra første fase om, at det styrker identitet og tilhørsforhold at møde mennesker, som uddannelsesmæssigt, aldersmæssigt m.v. adskiller sig fra én selv, blev bekræftet i interviewene. I de tilfælde, hvor aftenskolen har egne lokaler og dermed en fælles fysisk lokalitet, kan miljøet der være fremmende for identitet og tilhørsforhold. Aftenskolens funktionelle og inklusive dimension er stærk, det bekræftes også i interviewene i denne projektfase. At samtlige interviewede bekræfter dette, skyldes i sær to forhold, nemlig at samtalen er så central i undervisningen, og at undervisningssituationen er så rummelig: Her er alle velkomne. Igennem vores observationer fik vi indtryk af, at aftenskolens forbilledlighed i nogle tilfælde mere er deltagernes end lærernes, lederens eller bestyrelsesmedlemmernes fortjeneste: Der finder sidemandsoplæring sted, deltagerne arrangerer selv fælles madordninger, og nogle deltagere tager i vidt omfang ansvar for medkursisternes sociale velbefindende. Men selvfølgelig spiller lærerne oftest en vigtig rolle i denne sammenhæng, bl.a. ved at tilrettelægge sociale arrangementer udenfor undervisningssituationen, opmuntre til medbestemmelse og sørge for, at alle er med, både fagligt og socialt. Aftenskolelederen kan også spille en rolle, for eksempel ved læreroplæring, -vejledning og supervision samt besøg hos holdene. At aftenskolen adskiller sig fra andre skoleformer tilskrives bl.a. deltagerbetaling og frivillig deltagelse (som giver ekstra engagement) samt eksamens- og pensumfriheden, som giver frihed til demokrati. Også i forhold til den fjerde dimension bekræftes resultaterne fra første projektfase. Man lærer at omgås andre på en ny måde og får større tillid, selvtillid og social forståelse. Der var tendens til, at de yngre 7

interviewpersoner i højere grad end de ældre vurderede, at aftenskolen gav dem nye kompetencer. De ældre ændres ikke så let, men til gengæld bliver de holdt skarpe af at deltage i aftenskole. Dette gælder Både faglig og socialt bidrager aftenskolen til at holde de ældre medborgere aktive. 2.2. Debatmøder I samarbejde med Niels Larsen planlagde projektgruppen tre debatmøder i henholdsvis København, Odense og Viborg. Intentionen var at lave debatmøder rettet mod ledere, lærere og ledere i forskellige aftenskoler møder, hvor undersøgelsesresultaterne blev fremlagt, og hvor deltagerne selv genererede idéer og inputs til, hvordan demokrati og medborgerskab i aftenskolen styrkes. Der blev foretaget omfattende annoncering af arrangementerne på følgende måde: - Annoncering internt i DOF, AOF, NETOP og i LOF mundtligt på årsmøder og lignende og skriftligt via personlige mails til udvalgte afdelinger, i nyhedsbreve, på hjemmesider m.v. - På DFS hjemmeside, nyhedsbrev og med uddelingskopier på jubilæmsmødet. - Mails med indbydelse til de oplysningsforbund, som ikke indgår i projektgruppen. Desværre lykkedes det ikke at få tilstrækkeligt med tilmeldinger til arrangementerne, og det var nødvendigt at aflyse. (Projektgruppen havde vedtaget et minimum på 12 tilmeldinger per arrangement). I stedet har projektgruppen valgt at samle materialerne i en ressourcepakke til internt brug i de deltagende forbund på lederkurser, bestyrelsestræf m.v.. Materialepakken indeholder: - Drejebog for workshop - Powerpoint præsentation - Cases - Ni skarpe om demokrati i aftenskolen (Bilag 5) Niels Larsen er derudover engageret til at skrive en kronik om undersøgelsens resultater m.h.p. at udbrede kendskabet til dem. 2.3. Hjemmeside og folder Hjemmesiden er blevet etableret som en underside til lærerportalen: www.lærerportalen.dk/medborgerskab Hjemmesiden var oprindeligt tænkt som et interaktivt værktøj bl.a. til brug ved debatmøderne. Grundet aflysningerne har det været nødvendigt at revidere indholdet, så det nu udelukkende er en formidlingsside. Der er forfattet en artikel om undersøgelsen, som er blevet anvendt internt i de deltagende forbunds formidling (bilag 6). Artiklen indgik ikke i den oprindelige projektbeskrivelse. Endelig er der udarbejdet en folder, som er trykt i 500 eksemplarer og fordelt mellem de deltagende forbund samt givet til DFS. 8

3. Projektgruppens vurdering af proces og resultater Det tætte samarbejde og store engagement på tværs af de fire forbund bidrager i høj grad til at gøre projektet til en succes. Fordi alle fire konsulenter har bidraget særdeles aktivt, er der bredt ejerskab til de produkter, der er fremstillet i projektet (pjece, powerpoint præsentation m.v.). Derfor anvendes produkter og resultater også aktivt i alle fire forbund. Projektgruppen anser det for en stor styrke ved projektet, at der systematisk er anvendt en videnskabelig metode, herunder at der er et teoretisk fundament for undersøgelsen. Det har i høj grad kvalificeret projektet, at Niels Larsen har bistået igennem hele forløbet. Projektgruppen vurderer, at det gennem undersøgelsen er lykkedes at få brudt demokratibegrebet ned til noget konkret og jordnært. Resultaterne har allerede vist sig brugbare i forhold til at øge troværdigheden og gennemslagskraften af aftenskolerne i forhold til politiske aktører på lokalt niveau. Det har været givende for de fire Københavnsbaserede konsulenter at komme helt ud i yderste led og udforske demokrati i aftenskolen sammen med deltagere, lærere og ledere. Der er opbygget meget positive og tillidsfulde relationer mellem de deltagende konsulenter, hvilket kan bidrage til at styrke samarbejdsrelationerne mellem forbundene. 9

Bilag 1: Observationsguide Observationspunkter Kultur Hvem tager imod os? Hvordan er lokalerne indrettet? Hvordan er omgangstonen? Hvordan er stemningen på holdet? Bidrager alle aktivt til undervisningen? Taler deltagerne sammen, eller går al samtale gennem læreren? Ændrer deltagernes bidrag undervisningens forløb? Deltagerne Hvem taler sammen i undervisningssituationen? Hvad taler de om? Lytter folk til hinanden? Bliver der givet udtryk for uenigheder? Er der nogen, der afbryder? Hvem siger noget? Hvad taler de om? Hvordan taler de sammen? Hvordan sidder kursisterne? Hvem sidder sammen? Hvem bestemmer? a. Læreren bestemmer b. Læreren foreslår og kursisten deltager c. Kursisten foreslår og læreren deltager d. Kursist og lærer er i dialog Undervisningen Giver indholdet af undervisningen viden om demokrati og medborgerskab? Giver indholdet af undervisningen viden om samfundsrelaterede emner? Hvilke? Diskuterer/argumenterer deltagerne? Er selve faget dominerende, eller er det det sociale? Faciliterer underviseren deltagerinddragelse (fagligt/socialt)? Hvordan fordeles fælles opgaver på holdet? Kommer der værdier og holdninger i spil? Indgår der projektarbejde i undervisningen, så færdigheder anvendes i en ny sammenhæng? 10

Underviseren Sørger underviseren for, at alle er med? Hvordan synes underviseren at se sin rolle? Hvilke metoder bruger underviseren? (Inklusion/tankpassermodel) Socialisering/tillid/ social kapital (networking)???? Pause samt før og efter undervisning Deltager underviseren i snakken i pausen samt før/efter undervisningen? Hvem taler sammen i pausen samt før/efter undervisningen? Om hvad? Holdes der pauser? Hvordan? Er der et sted, hvor man kan tale sammen før og efter undervisningen? 11

Bilag 2: Observationsskema Kontekst Observation Tolkning 12

Bilag 3: Spørgsmål til ledere Hvor længe har du været skoleleder? Hvad har du beskæftiget dig med, før du blev skoleleder? Er du ansat på fuld tid? Hvis ikke, hvor mange timer er du ansat som skoleleder? Har du andre jobs foruden dette? Hvilke? Hvorfor er du ansat i netop denne aftenskole? (Hvad betyder værdigrundlaget for netop denne aftenskole for dig?) Hvordan rekrutterer I nye lærere til aftenskolen? Hvilken introduktion får de nye lærere? (Spørg ind til introduktion vedrørende pædagogik, deltagerinddragelse, folkeoplysningens formål). Hvor ofte har du kontakt til dine lærere? Hvad består denne kontakt af? Har bestyrelsesmedlemmerne direkte kontakt med kursisterne? I så fald, hvordan? Har du som leder direkte kontakt med kursisterne? I så fald, hvordan? Har kursisterne/deltagerne direkte indflydelse på fagudbuddet m.v. i skolen? Hvad mener du demokrati handler om? Mener du at aftenskolen er værdifuld for samfundet? Hvis nej, hvorfor ikke Hvis ja, hvordan/hvorfor mener du, at aftenskolen er værdifuld? 13

Bilag 4: Spørgsmål til lærere Hvilken uddannelse har du senest afsluttet? Hvilke andre kvalifikationer bruger du i dit arbejde som lærer i aftenskolen? Hvilke fag underviser du i? Hvor lang tid har du været aftenskolelærer? Hvor mange timer underviser du i aftenskolen? Har du andre jobs foruden dette? Hvilke? Hvad er det vigtigste dine kursister lærer af at gå i aftenskole? Foregår der noget i undervisningen som giver deltagerne ny viden om demokrati, f.eks. om samfundets indretning, eller om borgernes rettigheder og pligter? (Specificér evt. at det både kan komme fra læreren og foregå mellem kursisterne). Hvordan vil du karakterisere deltagersammensætningen på det hold, vi netop har besøgt/skal besøge efter interviewet? (Spørg til om deltagerne ligner hinanden eller ikke, altså om holdet er homogent/heterogent) Hvis ja, er det noget der påvirker samværet på holdet? Hvis ja, hvordan? Hvis du tænker dig, at der kom en ny deltager på holdet, en som adskilte sig meget fra resten af holdet, hvordan tror du så, at han eller hun ville blive modtaget? Tror du, at kursisternes oplevelser i aftenskolen smitter af på den måde, de møder nye mennesker på, også i andre sammenhænge? Hvis ja, hvordan? Mener du, at aftenskolen generelt har indflydelse på, hvordan deltagerne møder nye mennesker udenfor aftenskolen? Fordres det at deltagerne på holdet samarbejder for at kunne følge undervisningen? Har du indtryk af, at deltagerne føler sig trygge ved hinanden? Er der plads til uenigheder og meningsforskelle? Diskuterer I politiske holdninger på kurset? Har kursisterne indflydelse på undervisningen? Hvordan foregår det helt konkret? Hvad gør du for at involvere deltagerne i beslutningerne omkring undervisningen? Mener du, at samtale er en vigtig del af undervisningen i aftenskolen? Hvis ja, hvordan kommer det til udtryk? Hvis ja, hvorfor mener du, at samtale er vigtig i undervisningen? Hvorfor underviser du i netop denne aftenskole? Modtog du nogen form for oplæring eller introduktion, da du startede som aftenskolelærer? Hvad var indholdet af denne oplæring/introduktion? Hvor ofte møder du eller er i kontakt med din leder? Hvad er indholdet af møderne/samtalerne? Findes der pædagogiske retningslinjer eller pædagogisk efteruddannelse for lærerne? Hvor ofte møder du eller er i kontakt med dine lærerkolleger? Hvad er indholdet af møderne/samtalerne? Møder du ind i mellem aftenskolens bestyrelse? Hvor ofte? Hvad er indholdet af møderne/samtalerne? Hvad mener du demokrati handler om? 14

Mener du at aftenskolen er værdifuld for samfundet? Hvis nej, hvorfor ikke Hvis ja, hvordan/hvorfor mener du, at aftenskolen er værdifuld? 15

Bilag 5: Spørgsmål til deltagerne Hvilken aldersgruppe tilhører du? (18-29/30-44/45-60/61) Hvor bor du? Hvilken uddannelse har du senest afsluttet? Har du arbejde? Hvilket aftenskolekursus deltager du eller har du senest deltaget i? Andre kurser indenfor de seneste fem år? I gennem hvor lang en periode har du deltaget i kurser i aftenskolen? Hvorfor går du i aftenskole? Hvorfor går du på dette hold? Hvad er det vigtigste du lærer ved at gå i aftenskole? Kan du bruge det til noget udenfor undervisningssituationen? Hvad kan du bruge? Hvor og hvornår kan du bruge det, og til hvad? (Spørg særligt ind til sociale og politiske kompetencer: Evne til at argumentere, konfliktløsning, samarbejdsevner m.v.) Foregår der noget i undervisningen som giver dig ny viden om demokrati, f.eks. om samfundets indretning, eller om borgernes rettigheder og pligter? (Specificér evt. at det både kan komme fra læreren og foregå mellem kursisterne). Møder du andre typer mennesker i aftenskolen, end du ellers gør i den hverdag? Hvis ja, er det noget der påvirker samværet på holdet? Hvis ja, hvordan? Hvis du tænker dig, at der kom en ny deltager på holdet, en som adskilte sig meget fra resten af holdet, hvordan tror du så, at han eller hun ville blive modtaget? Mener du, at dine oplevelser i aftenskolen smitter af på den måde, du møder nye mennesker på, også i andre sammenhænge? Hvis ja, hvordan? Mener du, at aftenskolen generelt har indflydelse på hvordan deltagerne møder nye mennesker udenfor aftenskolen? Fordrer undervisningen, at du samarbejder med de andre kursister? Hvis ja: Kan du give eksempler? Er du blevet bedre til at samarbejde af at gå i aftenskole? Føler du dig tryg på dit hold? Er der plads til uenigheder og meningsforskelle? Diskuterer I politiske holdninger på kurset? Har du og de andre kursister indflydelse på undervisningen? Hvordan foregår det helt konkret? Hvad gør læreren for at involvere jer deltagere i beslutningerne omkring undervisningen? Har du indflydelse på den aftenskole, du går i, for eksempel fagudbuddet? Mener du, at samtale er en vigtig del af undervisningen i aftenskolen? Hvis ja, hvordan kommer det til udtryk? Hvad mener du demokrati handler om? Mener du at aftenskolen er værdifuld for samfundet? Hvis nej, hvorfor ikke Hvis ja, hvordan/hvorfor mener du, at aftenskolen er værdifuld? Vil du indgå med navn og foto? Må vi få dit telefonnummer og e-mailadresse, så vi eventuelt kan vende tilbage, hvis vi ønsker at tjekke nogle oplysninger? 16

Bilag 5 Ni skarpe om aftenskolens bidrag til demokrati og medborgerskab 1. Cirka hver fjerde deltager får ny viden om demokrati ved at deltage i kurser i aftenskolen. Nogle får det ved at udveksle viden og erfaringer med andre deltagere. Andre får det gennem den viden, som underviseren formidler. 2. Langt de fleste aftenskoledeltagere (82 %) møder andre typer mennesker i aftenskolen, end de ellers gør i deres hverdag. Det øger tilliden på tværs af sociale skel og fremmer sammenhængskraften i samfundet. Aftenskolen er kittet i samfundets fuger, siger Lars fra Amager. 3. De fleste deltagere er enige i, at aftenskolen styrker den enkeltes identitet og tilhørsforhold i forhold til demokratiet. 4. I aftenskolen er der en forbilledlig rummelighed: 79 % af de interviewede deltagere mener, at det forventes, at man tager hensyn til hinanden på holdet. Og 80 % mener, at uenighed på holdet er i orden. 5. Samtalen er en helt central del af undervisningen på de fleste aftenskolehold, og det er med til at gøre aftenskolehold demokratiske. 6. Alle kommer i aftenskolen af lyst og interesse og ikke af tvang. Det er en af grundene til, at deltagerne i forbilledlig grad tager ansvar for både de faglige og de sociale aspekter af undervisningen. 7. Unge mennesker lærer demokratiske færdigheder som samarbejdsevne og konfliktløsning, når de går i aftenskole. 8. Ældre medborgere holder sig i gang, både fagligt og socialt, og dermed forbliver de aktive, demokratiske medborgere til langt op i seniorlivet. Deltagerne vurderer, at aftenskolen har stor samfundsværdi. Forklaringerne spænder vidt, f.eks.: Det er en god måde at møde nye mennesker på tværs af samfundsmæssige skel, og Aftenskolen kommer ud i alle geografiske afkroge. 17

Bilag 6 Pileflet styrker demokratiet Af Martin Hansen, Kommunikationskonsulent i NETOP Aftenskolefag styrker demokratiet på forskellig vis. Det har længe været et budskab i folkeoplysningens skåltaler, men det bekræftes af både deltagere og undervisere. Aftenskolen er limen i samfundets fuger! Lars Høeg opsummerer meget kort og præcist, hvad en ny undersøgelse konkluderer, nemlig at aftenskolen i høj grad bidrager til at skabe en følelse af medborgerskab hos dens deltagere. Lars Høeg underviser til daglig i tegning og maling hos AOF Amager. Han er blot én af mange undervisere og deltagere i landets aftenskoler, der mener, at folkeoplysningen i høj grad bidrager med noget vigtigt til samfundet. Aftenskolerne gør det godt Undersøgelsen gav et entydigt billede af tilfredshed. Langt de fleste, der er involveret i aftenskoler, mener, at denne skoleform giver en masse nyttigt til samfundet. Specielt på demokratiområdet, er der en masse at hente. Demokratiet fungerer bedre i folkeoplysningen, end det gør i kommunen, mener bogbinderen Erik fra Viborg endda. Det understreges af, at både deltagere og undervisere opremser en masse værdier, som udvikles i aftenskolen. Værdier, som alle på hver sin måde styrker sammenhængskraften mellem borgerne. Det drejer sig om selvtillid, tillid, åbenhed, hensyntagen, fleksibilitet for at nævne nogle af dem. Demokrati på forskellige måder Undersøgelsen tog udgangspunkt i, at der er forskellige måder at undervise i eller med demokrati. Der er forskel på, om emnet for undervisningen er opbygningen af det danske demokrati eller pileflet, men en helt klar pointe er, at begge nævnte kurser på hver sin måde styrker demokratiet. Selv om emnet for kurset ikke drejer sig om demokrati, foregår der en masse andet på kurset, der styrker den enkelte deltagers evne til at deltage i demokratiet. Flere deltagere fortalte, at de på aftenskolen møder mennesker med anden baggrund end deres egen. Og det påvirker dem også uden for kurset: Man møder mennesker på en ny måde, forklarer Richard Frederiksen fra et kursus i tegning og maling hos AOF Amager, og han fortsætter: Man er mere hjælpsom og imødekommende. Men det kan gøres endnu bedre Selv om undersøgelsen var meget positiv, gav den også nogle pejlemærker på, hvordan det kan gøres endnu bedre. Mange af de værdifulde effekter ligger i samtalerne mellem deltagerne og med underviseren. 18

Det kan på nogle hold sagtens gøres endnu bedre, men det kræver en mere aktiv indsats især fra underviseren. Der er stor forskel på, hvordan der undervises i de forskellige aftenskolefag. Nogle hold indbyder til en livlig snak under selve undervisningen, mens andre kræver koncentration, så deltagerne kun kan tale sammen i pauserne. Derfor er det vigtigt, at pauserne her prioriteres. Og en ambitiøs underviser kan sagtens være med til at skabe gode debatter, der løfter deltagerne yderligere. Det handler om mod til at åbne for vanskelige emner, som for eksempel politik eller religion men samtidig så deltagerne føler sig trygge ved det. På nogle hold er det en selvfølge på andre mere vanskeligt. Faktaboks: Om undersøgelsen Projektet Demokrati og medborgerskab i aftenskolen har spurgt række aftenskoledeltagere, ledere og undervisere om deres syn på og oplevelser med aftenskolen, blandt i samarbejde med analyseinstituttet Catinét. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde med LOF, DOF, AOF og NETOP med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds udviklingspulje. Hele rapporten kan findes på www.hjemmeside.dk Artikel 2: (kan udelades eller evt. laves som faktaboks(e)) Demokrati på fire måder Undervisning OM demokrati Helt oplagt er det selvfølgelig at lave kurser, hvor selve faget er om demokratiet. For eksempel hvordan er det rent konkret opbygget i Danmark, hvordan stemmer man til folketing og så videre. Denne type undervisning foregår i folkeoplysningen, men dog kun i meget begrænset omfang. Vi læser italienske aviser og taler om kultur og politik. For eksempel diskuterer vi, hvorfor folk i Italien stemmer på Berlusconi, siger Christina, der underviser i italiensk i Næstved. Udvikling af identitet En anden dimension er det, der sker i menneskemødet på et aftenskolehold. Den enkelte deltager udvikler sig i samværet med de andre deltagere. Man spejler sig selv i lighederne med og forskellighederne fra de andre og udvikler dermed sin egen identitet. Demokratiet er blandt andet kendetegnet ved, at borgerne kan fungere sammen på tværs af forskelligheder. En af aftenskolens forcer er, at den har meget forskellige deltagere, og mange oplever, at denne forskellighed bidrager positivt: Når du studerer en anden kultur, bliver du klogere på dig selv, fortæller Jesper, der går til italiensk i Næstved. Undervisning MED demokrati En tredje måde er at undervise med demokrati. Altså ved at lade undervisningen foregå med et godt, demokratisk eksempel. Det sker ved at lade deltagerne have indflydelse på undervisningen og give plads til, 19

at alle bliver hørt. Denne type undervisning med demokrati er i princippet helt uafhængig af emnet og meget almindelig i aftenskolen. Alle bliver hørt også dem bagerst i lokalet, siger Richard, der går til maling på Amager. Undervisning FOR demokrati Sidst, men ikke mindst, kommer den slags undervisning, der udvikler de specielle, personlige kompetencer, der er vigtige for demokratiet. Det er kompetencer, der gør, at vi hver især er i stand til at handle som demokratiske medborgere. Konflikthåndtering er for eksempel en meget nyttig egenskab, når man skal have demokratiet til at glide. Nogle aftenskolekurser kan alene via tilrettelæggelsen udvikle den type kompetencer hos deltagerne uanset kursets emne, mens kurser i for eksempel konflikthåndtering eller argumentation vil være decideret målrettet mod dette. Det giver en bedre social forståelse at gå på aftenskole, fortæller Ancher, der laver træarbejde i Viborg. Han hentyder til den store forskellighed, der er blandt deltagerne. 20