Indholdsfortegnelse Forord side 1 Teori om sorg og kriser side 1 Sorgreaktioner side 1 Når en elev dør side 3 Når forældre eller søskende til en elev dør side 5 Når andre som står eleven nær dør. side 6 Støtte til elev med alvorligt syge/døende forældre/søskende side 7 Hvis der sker et uheld på en tur ud af huset side 8 Forbyggende tiltag side 9 Skilsmisse side 10 Når en ansat dør side 11 Når en ansat mister barn, ægtefælle side 12 Særlige forhold omkring SFO side 13 Om dødsfald blandt muslimer side 14 Mindestund bilag 1 Når en elev dør bilag 2 Eksempel på klassemøde bilag 3 Beredskabskassen bilag 4 Case til behandling i klasseteam/afdeling bilag 5 Forslag til litteratur bilag 6
Forord Dette hæfte er Skovvangskolens sorghandleplan. Den er ment som en hjælp i skolens sorgarbejde. Planen er lavet sådan, at vi håber, den kan bruges som førstehjælp, når dødsfald, som vi lærere og pædagoger må forholde os til, rammer vores skole. Skolens sorggruppe gennemgår planen en gang årligt, de reviderer den, føjer evt. nyt til og er selvfølgelig glade for at modtage kritik og/eller nye ideer og forslag. Efter den årlige gennemgang forelægges planen for pædagogisk råd og skolebestyrelsen, hvorefter den godkendes i samarbejdsudvalget. Mindst 4000 børn i Danmark mister hvert år en af deres forældre. Det svarer til, at der i hver eneste skoleklasse - statistisk set - vil være en elev, der i løbet af sin skoletid oplever at miste en af sine forældre. Børn, som adskilles fra deres forældre, gennemgår ofte sorgforløb af samme karakter, som børn der mister forældre ved dødsfald. Af Danmarks 1,1 million børn under 18 år, lever over 300.000 børn adskilt fra den ene eller begge forældre - typisk pga. skilsmisse. Teori om sorg og kriser Sorg er ikke noget, man skal beskytte børn i mod, da det er en naturlig reaktion for at få bearbejdet tabet af nogen, man har kær. Barnets omgivelser skal derimod støtte barnet til at få et godt sorgforløb, så sorgen ikke udvikler sig til kompliceret sorg - sorg som enten ikke kommer i gang, eller som ikke går over. Når et barn mister en af sine forældre, vil det altid være traumatisk. Det at miste en far eller mor betyder, at der rokkes ved hele barnets livsfundament og sikkerhed i hverdagen. Barnet mister en forsørger og en central omsorgsperson. Dødsfaldet eller skilsmissen vil betyde en så stor forandring af de trygge rammer, at det er traumatisk for barnet. Sorgreaktioner Nogle elever bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget senere. Skyldsfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldsfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes skyldsfølelsen tit med "magisk tænkning": 1
Døde hun, fordi jeg sagde, at hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Umiddelbare sorgreaktioner De umiddelbare reaktioner forekommer, når beskeden om et dødsfald overbringes. Da man som lærer kan komme ud for at skulle fortælle en elev om et dødsfald, er det en fordel at have kendskab til disse reaktioner. Reaktionerne kan variere alt efter, om dødsfaldet kommer uventet eller ej. Chok og mistro Forskrækkelse og protest Apati og lamslåethed Fortsættelse af sædvanlige aktiviteter Efterreaktioner Efter de umiddelbare reaktioner følger efterreaktionerne. Det vil ofte i højere grad være disse reaktioner, som kommer til at påvirke eleven i skolen, og som bliver synlige for læreren. Det er derfor vigtigt, at læreren kender til disse reaktioner for at kunne forstå eleven og støtte denne i sit sorgforløb. Angst og sårbarhed Stærke hukommelsesbilleder Søvnbesvær Tristhed og savn Irritabilitet og vrede Skyldfølelse, selvbebrejdelse og skam Problemer i skolen Fysiske gener Vanskeligheder i kontakten med skolekammerater Ifølge Børns Vilkår er der fire opgaver, barnet skal igennem i forbindelse med sorg og store tab. 1. Erkende tabet intellektuelt og følelsesmæssigt 2. Udtrykke sine følelser: gråd, vrede, skyld, skam, jalousi, angst, glæde, bitterhed 3. Nye færdigheder - kontakte sine netværk, klare ting man ikke før kunne/gjorde 4. Reinvestering - se fremad og knytte nye bånd 2
Når en elev dør 1. Når skolen modtager meddelelse om et dødsfald, kontaktes klasselæreren. Hvis nogle forældre vælger at henvende sig direkte til klasselæreren, påtager denne sig formidlingen til ledelsen. 2. Klasselæreren og ledelsen træffer en aftale om, hvordan meddelelsen formidles videre til eleverne og personalet på skolen. F.eks.: Ledelsen indkalder til fællesmøde, inden personalet begynder skoledagen. Alle lærere skal være opmærksomme på, at der i deres klasser kan være elever med tætte relationer til den afdøde. Ledelsen informerer også SFO og tandlægerne. Mindestund i afdelingerne står ledelsen for. Se bilag om mindestund. Ledelsen sørger for, at klasselæreren og en anden lærer med tæt relation til klassen kan være i klassen resten af dagen og evt. den efterfølgende dag. 3. Første kontakt til elevens hjem skal ske samme dag som man får beskeden. Klasselærerens kontakt til hjemmet: Få konkrete facts om, hvad der er sket. Høre om der er oplysninger, der ikke må videregives til skolen/eleverne. Afklare hvad klasselæreren skolen SFO en kan hjælpe med. Lad være med at stille spørgsmålet: Er der noget vi kan hjælpe med Fortælle, hvad der vil ske/ er sket på skolen i løbet af den første dag. 4. Når alle skolens elever er orienteret, flages der på halv stang. På begravelsesdagen flages der på halv indtil begravelsen, hvorefter der flages på hel. 5. Klasselæreren skal: Tale åbent og konkret om det, der er sket. Lade eleverne tale om det, de tænker og føler. Evt. anvende forskellige ritualer: tænde levende lys, synge, tegne, skrive digte højt læsning, tale om venskaber (se bilag om klassemøde). Klasselæreren sørger for, at ingen elev er alene, når han/hun kommer hjem. Hvis det er en elev, der dør i 0 5 klasse, hentes eleverne af forældrene. Sekretæren formidler kontakten til de elevers forældre, som skal hente deres børn. 6. Ledelsen skal informere klassens forældre skriftligt om dødsfaldet samme dag. Ledelsen har et eksemplar af brevet liggende på computeren (se bilag). Ledelsen skal sørge for en blomst til hjemmet samme dag. 3
7. Anden kontakt til elevens hjem: Evt. hjemmebesøg: Fortælle om forløbet i klassen Afklare om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet. Indhente oplysninger om begravelsen. Få afklaret om forældrene ønsker lærernes og klassekammeraternes deltagelse i begravelsen. 8. Tal indgående i klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen. Dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelse eller ej. Opfølgning Præsten Christian Bork Sørensen og skolesundhedsplejersken Birte Knoldborg kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet evt. samme dag, som klassemødet afholdes. Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner. Se afsnit side 1. Det kan have betydning for klassen, at der bliver taget vare på ting, som minder om den afdøde elev. Fx tegninger eller stol. Den afdøde elevs grav besøges af den samlede klasse ved bestemte lejligheder. Hvis dødsfaldet sker i en ferie Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet søger kontakt til ledelsen og klasselæreren. Ledelsen er ansvarlig for at sende blomster til hjemmet eller begravelsen Klasselæreren sender skriftlig information til klassens elever og deres forældre. En af klassens lærere er repræsenteret ved begravelsen, så vidt det er muligt. Den første dag efter ferien foregår det forløb, som er skrevet i punkt 2 Forslag til program for mindestund (se bilag) 4
Når forældre eller søskende til en elev dør Kontakt med hjemmet Klasselæreren (evt. faglærer med tæt kontakt til eleven) kontakter elevens hjem. Der informeres om, at klassen vil holde klassemøde næste dag og om indholdet af mødet, og hjemmet får her mulighed for at sige, om der er noget, de ønsker, der skal gøres/siges ved dette møde. Eleven orienteres også om klassemødet og vælger selv, om han/hun ønsker at være til stede. Det er klasselærerens opgave at finde ud af, om eleven går i SFO og i bekræftende fald at orientere SFO om det skete. Klasselæreren og ledelsen formidler til resten af personalet, at den pågældende elev har mistet forældre/søskende. Klassemøde Elevens klasse har klassemøde første morgen, klassen er samlet efter dødsfaldet, hvor klassen orienteres om det, der er sket. Hvis eleven ikke er til stede, taler klassen om, hvad den kan gøre for at hjælpe eleven til et godt sorgforløb (se bilag) De andre forældre Klasselæreren kontakter forældrene for at informere om det, der er sket og om, hvad skolen har gjort/vil gøre. Det kan evt. ske ved tilpasning af "Når en elev dør" - brevet (se bilag). Klasselæreren er ansvarlig for denne formidling. Forældrene i klassen må selv afgøre, om nogen står familien så nær, at det er naturligt for elever med forældre at gå til begravelsen. Alle viser naturligvis respekt for de ønsker, der fremkommer i dødsannoncen. Begravelsesdagen Om morgenen på begravelsesdagen kan der aftales et klassemøde med begravelse som tema. Eleverne skal have mulighed for at stille spørgsmål, og klasselæreren svarer så ærligt som muligt (Se bilag for klassemøde). Ønsker klasselæreren og/eller evt. andre lærere og pædagoger, der står hjemmet nær, at deltage i begravelsen, sørger inspektøren (og evt. SFO's leder) for, at det bliver muligt at deltage m.h.t. tjenestefrihed. Er der elever i klassen, som ønsker at deltage i begravelsen sammen med deres forældre eller alene (store børn), sørger inspektøren for, at disse elever om nødvendigt får fri til at deltage. Den resterende del af klassen bliver tilbage på skolen og fortsætter i deres normale skema. Deltagelse fra skolen opleves som regel godt og rigtigt af både hjemmet, eleven og lærerne. 5
Når andre, som står eleven nær, dør Børn får tidligt i livet nærkontakt med andre mennesker. Det er naturligt at regne med, at børn også vil kunne reagere stærkt, hvis mennesker, som har stået dem nær, forsvinder og dør (bedsteforældre, venner o.a.). Inspektøren sørger for, at det bliver muligt for klasselæreren eller faglærer at få tid til enesamtale med eleven fra morgenstunden den første dag, eleven kommer i skole efter dødsfaldet. Det er vigtigt, at eleven har én på skolen at tale med om dødsfaldet. Aftal med eleven, hvordan og hvad der skal siges om dødsfaldet i klassen. Hvis det føles naturligt kontaktes hjemmet. Det er vigtigt for hjemmet at vide, hvorledes skolen prøver at hjælpe deres barn i sorgen. Lad forældrene/eleven selv afgøre, om de ønsker, at dette tages op på et klassemøde. Elevens sorgforløb Det er vigtigt, at eleven ikke er for længe væk fra skolen. Skolen kan ligesom familien betegnes som en tryghed i elevens liv. Da der i tilfælde af dødsfald rokkes ved familiens trygge rammer, er det vigtigt, at eleven får mulighed for at vende hurtigt tilbage til skolens trygge rammer og tilhørende netværk. Klasselæreren og SFO skal i tiden efter dødsfaldet være meget opmærksomme på, hvorledes eleven trives. Spørg til hvordan det går, hvordan han/hun har det (se afsnittet med sorgreaktioner). Husk at det værste for den sørgende er, hvis omgivelserne lader som ingenting, dvs. er tavse omkring det skete. Er det vanskeligt for klasselæreren/sfo-personalet af personlige grunde at gå ind i sådanne samtaler med eleven, er det klasselærerens/pædagogens ansvar at overlade denne opgave til en anden lærer/pædagog, som står eleven nær. Kontakt hjemmet efter behov med hensyn til at støtte barnet bedst muligt i sorgforløbet. 6
Støtte til elev med alvorligt syge/døende forældre eller søskende Når en familie rammes af en alvorlig sygdom, har eleven ekstra brug for de voksne i skolen og andre, som er tæt på eleven. Det er ikke usædvanligt, at barnet vil skåne forældrene og derfor har brug for at tale med andre voksne, som det har tillid til. Derfor har dén af skolens personale, der bliver bekendt med, at en elev på Skovvangskolen har en alvorligt syg (døende) far/mor eller søskende, pligt til at informere elevens klasselærer. Hjemmet kontaktes af klasselæreren eller en faglærer med tæt kontakt til eleven. Det er ofte en god idé, at klasselæreren eller faglæreren kommer på besøg i hjemmet og får talt tingene igennem med familien. Læreren må drøfte med forældrene, hvordan og hvor meget de skal tale med barnet om sygdommen. Desuden må de diskutere, om barnets kammerater skal have besked om familiens nye situation. Større børn tages med på råd om, hvordan deres klassekammerater skal informeres. I mange tilfælde ønsker de selv at fortælle om faderens/moderens sygdom. Det afklares også under besøget, hvordan skolen bedst støtter eleven i tiden fremover. Lærere og pædagoger har brug for grundig information om sygdommen og behandlingen for at kunne støtte barnet bedst muligt. F.eks. bør de vide, hvornår den syge er indlagt, konkrete svar på sygdommen, f.eks. at fars/mors hår vokser ud igen efter kemobehandling, at kræft ikke smitter o.s.v. Forældrene kan enten selv tale med lærerne og pædagogerne eller lade sygehuspersonalet, deres læge eller hjemmeplejen stå for det. 7
Hvis der sker et uheld på en tur "ud af huset" Forholdsregler som træffes af læreren i forbindelse med alle ekskursioner: Læreren skal have en mobiltelefon med - evt. en af skolens Som lærer er det en god idé at kunne førstehjælpsremsen Skolen skal vide, hvor man er på tur og i hvilket tidsrum. Læreren skal vide, hvor man er under hele ekskursionen (ex kanotur) samt have styr på eleverne. Vide om nogle elever har brug for medicin af den ene eller anden slags, allergiske reaktioner mm. Forholdsregler under lejrskoler Eksempel på regler for brug af mobiltelefoner på lejrskoler, hvilke forældrene orienteres om. Mobiltelefoner må bruges/betjenes mellem 18.00 og 24.00. Overholdes dette ikke inddrages telefonen, til vi er tilbage i Århus. Nødopkald foretages til lærerens telefon på XXXXXX. "Førstehjælpsremsen" Standse ulykken Livgivende førstehjælp Ringe 112 - hvem der ringer, hvad der er sket, hvor er det sket, hvor mange implicerede/tilskadekomne er der. Fortsætte med almindelig førstehjælp, til hjælpen når frem. Ressource-elever bruges til at hjælpe med førstehjælpsremsen eller til at samle de resterende elever og støtte, hvor der er behov. Styr på eleverne - samles på et sikkert sted Styr på informationsstrømmen - medier ingen adgang eller samtaler med elever. Det er uhyre vigtigt, at al kontakt med medier foregår gennem ledelsen. Skolens ledelse informeres og den informerer forældrene til den/de tilskadekomne. Herefter åbnes kollegabrevet/ene (se afsnittet Lærerkuverter side 9). De nævnte kolleger informeres og snakker sammen om, hvordan de bedst muligt kan støtte den/de involverede lærere. Hvis en elev skal med ambulance, bliver læreren ved resten af klassen - eleven er i trygge hænder. Hvis der er to lærere med ud af huset, tager en med ambulancen 8
og den anden bliver ved eleverne. Skovvangskolens sorghandleplan Tilbage på skolen samles elever og lærere, og der tales om det skete. Det er vigtigt, at eleverne får lov til at sætte ord på de indtryk, de har modtaget. Klassens forældre informeres af kontoret om, hvad eleverne har været ude for, og de bliver bedt om at hente deres børn på skolen eller aftale, at de tager med kammerater og deres forældre hjem. Klasselæreren bliver der, til alle er hentet. I tilfælde af at klassen ikke er direkte impliceret i et uheld, men i stedet er vidne til et uheld eller hjælper til ved et uheld, vurderer klasselæreren om ekskursionen afbrydes eller fortsættes, og om hvor meget ovennævnte plan skal følges. Klassens lærere skal i tiden efter oplevelsen være opmærksomme på eventuelle efterreaktioner (se side 2). Forbyggende tiltag Mobiltelefoner En lærer møder kl. 9.00 en grædende Louise fra 9.a på gangen. Læreren spørger selvfølgelig, hvad der er galt, men Louise kan ikke svare kun vise sin mobiltelefon frem, på hvilken hun har fået en sms med ordlyden: "Ved du at din søster er død". Sms'en er afsendt af en veninde, som har set søsteren i en ulykke på vej til skole. Historien er autentisk og giver anledning til overvejelser omkring elevernes medbringen af mobiltelefoner på ture og ekskursioner. Brug af mobiltelefon ved arrangementer "ud af huset" aftales i de enkelte klasser. Det er vigtigt, at lærerne på forhånd taler med elever og forældre om fornuftig brug af mobiltelefon i forbindelse med ulykker. Lærerkuverter Hver lærer skriver to af kollegernes navne på et stykke papir, som kommes i en kuvert med lærerens egne initialer på. Kuverten opbevares på kontoret og bliver kun åbnet, hvis læreren kommer i en krisesituation. Læreren skal give tilsagn før kuverten åbnes. De to kollegers rolle bliver at støtte læreren i dennes situation. 9
Skilsmisse En skilsmisse sker ikke fra den ene dag til den anden. Familien er i kortere eller længere tid i krise både før og efter skilsmissen. Det er meget svært for børn at få en realistisk forståelse af, hvad der foregår, og hvad dets egen rolle er. Børn kan bruge deres fantasi meget negativt til at forestille sig, hvordan ting hænger sammen, og børn føler ofte, det er deres skyld, at familien er gået i opløsning. Børn er utrolige loyale overfor begge forældre og kan derved selv blive fanget i et følelsesmæssigt kaos. Sorgreaktionerne for skilsmisse er ofte de samme som ved dødsfald. (Se side 1) Hvem har ansvaret Klasselæreren er ansvarlig for at kontakte familien ved mistanke om problem / skilsmisse i familien. Klasselæreren er forpligtet på at orientere teamlærer, SFO og evt. andre omkring klassen. Klasselæreren og en anden lærer med tæt kontakt til barnet drøfter med udgangspunkt i familien, hvad der skal gøres: Kontakt til familien Opmærksom på elevens reaktioner 10
Når en ansat dør Lige efter dødsfaldet Skolens flag sættes på halv Skolelederen tager kontakt til afdødes hjem. Hjemmet underrettes om, hvad skolen foretager sig i anledning af dødsfaldet og de efterladte gives mulighed for at give udtryk for, hvad de forventer af skolen i denne situation. Skolelederen underretter personalet Skolelederen ringer rundt og får samlet lærerne og det øvrige voksne personale ved skolen til et kort møde før skolestart. Skolens voksne miljø har en stund sammen, hvor de mindes afdøde. Skolelederen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig mht denne dag og begravelsesdagen. Ansatte, som rammes af sorgen og ikke magter at udføre deres sædvanlige arbejde, skal slippe for dette. Send ikke eleverne hjem, men find løsninger: slå f.eks. klasser sammen, vis film/video, brug højtlæsning, tegning m.m. Det bør være rolige inde-aktiviteter. Klasserne informeres og klasselæreren kan være sammen med børnene efter behov. Hvor det er klasselæreren, der er død, må klassen informeres af en lærer og evt. anden ressourceperson (lærer, pædagog m.v.) som kender klassen godt. Tal konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale om deres tanker og følelser. Eleverne i den/de berørte klasser får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem. Skolelederen er ansvarlig herfor. Der afholdes en mindestund for den/de berørte klasser snarest. Skolelederen har ansvaret for samværet. På et kort møde i personalegruppen drøftes de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet, bl.a. kontakten til de pårørende. 11
Om begravelsen Skolelederen informerer personalet om begravelsen. Hvis begravelsen er åben, må der gives mulighed for dem, som ønsker det, at gå med. Det er inspektørens ansvar at afklare praktiske forhold i forbindelse med begravelsen (vikar, fælles hilsen o.a.) Skolelederen sender en orienterende skrivelse til hjemmene, så snart tidspunktet for begravelsen er fastsat. Skolen slutter dag den. kl.. pga. begravelsen. Skolelederen drøfter eventuelle elevers deltagelse med familien. Den/de berørte klasser får en kortfattet meddelelse med hjem om klassens deltagelse i begravelsen, hvis afdødes familie ønsker det. Det er vigtigt, at eleverne er sammen med voksne under begravelsen. Klasselæreren taler indgående med den/de berørte klasser om alt det, som skal foregå ved begravelsen. Der flages på halv på begravelsesdagen. Når en ansat mister barn, ægtefælle Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen, som vurderer, hvilke af nedenstående punkter, der bør følges. Skolelederen åbner kuverten med navnene på de nære kolleger, og indkalder disse til samtale med den sorgramte, ligesom tillidsrepræsentanten medvirker. Den pågældende tilbydes krisehjælp fra skolevæsenet/fagforening. Det aftales med pågældende, hvorledes ledelsen skal informere de øvrige ansatte. Det sikres, at den pågældende via en nær kollega kan få personlig støtte og evt. hjemtransport, således at pågældende ikke lades alene. 12
Der flages på halv på begravelsesdagen. Skovvangskolens sorghandleplan Ledelsen kontakter den efterfølgende dag pågældende for at aftale evt. orientering af elever på skolen - samt aftale skolens medvirken ved begravelsen. Ledelsen informerer teamlærerne herom. Efter begravelsen kontakter lederen den pågældende for at aftale tidspunkt og vilkår for tilbagevenden til arbejdet (kollegahjælp, skåneskema ) Teamlærerne sørger for, at eleverne får den nødvendige information (aftalt mellem lederen og den pågældende) for at tage bedst mulig vare om eleverne. Særlige forhold omkring SFO SFO-lederen sørger for at samle alle pædagoger og faste vikarer til et orienterende møde, før arbejdsdagens begyndelse. SFO tager kontakt til skolelederen, som informerer skolens øvrige personale (se afsnittet Når en ansat dør ). SFO-lederen informerer om, hvordan SFO vil forholde sig resten af dagen. SFO-lederen finder en stund, hvor personalet kan mindes den afdøde. Ansatte, der rammes sådan, at de ikke kan gennemføre en arbejdsdag, skal kunne fritages. SFO-lederen tager kontakt med afdødes hjem. SFO-lederen afklarer de praktiske forhold, såsom en fælles blomsterhilsen i forbindelse med begravelsen. Er begravelsen åben, er det SFO-lederens ansvar at sørge for eventuelle vikarer, således at de kolleger, der måtte ønske det, kan deltage. 13
Om dødsfald blandt muslimer Skovvangskolens sorghandleplan Uanset hvilken religion man tilhører, er de grundlæggende følelser, som fx sorgen over at have mistet en forældre eller søskende ens for alle. Dét er en god ting at huske på, når vi møder et barn i sorg, som har en anden kulturel baggrund end vores egen. Indvandrer- eller flygtningebørn kan ikke vurderes i én kategori. Selv inden for den samme sprogstamme eller den samme religion er der meget store forskelle. Når mennesker forlader deres hjemland, og dermed de traditioner og ritualer, de er vokset op med, kan det også betyde en opløsning af det naturlige hjælpeapparat. Som lærer skal du tilbyde disse familier din hjælp på samme måde, som du tilbyder den til danske familier. Døden og ritualer Muslimer begraver ikke deres døde i en kiste. De dækker dem med et hvidt stykke stof, og med det bliver de anbragt i graven. Graven skal være 1 m dyb og 1 m bred. De sidste 50 cm foroven skal være bredere med en kant på ca. 25 cm på hver side. Under vandringen til begravelsespladsen gentaler hele kortegen: Allah akbar - Gud er stor. Man bringer ikke blomster til begravelsespladsen, men masser af mad til de fattige. Når der er tale om muslimske døde, foretager familien selv ritualet omkring afvaskning af den døde. I Danmark skal alle døde lægges i en kiste, men de kort, der normalt sættes på kisten, bliver selvfølgelig ikke sat på. Nogle flygtninge eller indvandrere ønsker at blive fløjet til deres hjemland for at blive begravet. Familien går i sorg i 7 dage. De skal vente 33 dage, før de må deltage i festligheder. De skal sørge i 40 dage. Den afdøde skal begraves inden for de første 48 timer. Ligbrænding er forbudt i islam. Knoglerne i graven må på intet tidspunkt fjernes. Som tradition anbefales det, at familien ikke ser fjernsyn eller hører musik i sorgperioden. 14
I den afdødes hjem vendes tæpperne om og spejle vendes mod væggen i ca. 40 dage - så blikket ikke forstyrres. Undgå så vidt muligt at høre musik og se fjernsyn i klassen i de første 3-7 dage efter dødsfaldet. 15
Bilag 1 Mindestund Samme dag som lærere og elever informeres afholdes mindestund i den pågældende afdeling. De pårørende skal orienteres om, at der afholdes mindestund på skolen. Ønsker afdødes familie at være tilstede, skal de have mulighed for det. Skolen orienterer kort de pårørende om programmet. Hvis skolen føler behov, kan der bedes om assistance til afviklingen af mindestunden for eksempel en af sognepræsterne. Det kan være hårdt at lede en mindestund, men det er vigtigt at huske, at det virker rigtigt og naturligt at vise følelser gennem ledelsen af den. Det anbefales at to personer deler ansvaret for gennemførelsen. Detaljeplanerne for programmet for mindestunden lægges af samme to personer. Se i øvrigt forslag i sorgberedskabskassen (se bilag 5). Nedenstående program for mindestund er til inspiration. Program for mindestund 1. Findes det naturligt og smukt, kan der evt. spilles dæmpet musik, mens eleverne kommer på plads i aulaen. 2. Inspektøren fortæller, hvem der er død, og at vi nu er samlet for at mindes vedkommende Vi begynder med at synge sammen. 3. En udvalgt kendt sang eller salme synges. Transparent med tekst. Meget gerne med klaverakkompagnement. Forslag til sange: Om lidt er vi borte, I skovens dybe stille ro
Forslag til salmer: I østen stiger solen op, Dejlig er jorden Den signede dag med fryd vi ser Nu falmer skoven 4. Inspektøren holder en kort mindetale, som er forberedt med elevens klasselærer. 5. Stilhed (ca. ½ minut). 6. Findes det passende, læses et digt eller en anden kort tekst. 7. Vi synger endnu en sang eller salme. 8. Afslutningsord eller andre passende ord.
Når en elev dør. Bilag 2 Eksempel på brev til hjemmet: Skovvangskolen d. Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse at x er død. Det skete i dag på grund af. Vi har brugt megen tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men vi vil samle ind til en buket fra klassen. Der er en del elever fra klassen, der gerne vil med til begravelsen. Det er en god ide at få lejlighed til at få sagt farvel på denne måde. De elever der ønsker at være med til begravelsen, skal følges med deres forældre, da de har brug for en voksen at støtte sig til. Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. Fx vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som intet er hændt. Nogle børn græder meget er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre får fx ondt i hoved eller mave. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børns signaler. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp er de velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen Skolelederen Tlf:
Bilag 3 Eksempel på klassemøde Organisering - Eleverne sidder i rundkreds, således at alle kan se hinanden. - Mødeleder (oftest klasselæreren) sætter mødet i gang. Se nedenfor. - Ekstra lærer(e) kan fungere som observatører, dvs. er specielt opmærksom på elevernes reaktioner og behov for hjælp og støtte. Lærerens opgave - Sætter mødet i gang: Introduktion Fakta Tanker og reaktioner får frit løb Supplerende information Afslutning - Holder egne meninger tilbage - Lytter, ser på, accepterer, indgyder tillidsfuldhed - Undgår færdige løsninger Regler - Række hånden op for at få ordet - Kun tale om den sag, der er taget op - Ikke bruge mishagsytringer/-tegn, når andre siger/mener noget - Give plads til følelsesytringer (gråd, latter, vrede) - Det, som siges i rundkredsen, bliver ikke debatteret/fortalt videre - Det er helt tilladt at afstå fra at sige noget, men der skal gives mulighed for at alle får ordet - Aftaler kan indgås, kan evt. følges op/justeres
Beredskabskassen Bilag 4 Skovvangskolens sorgberedskabskasse indeholder: - 3 eksemplarer af sorghandleplanen - Oplæsningsbøger (se litteraturliste) - Lys, stager, tændstikker og vaser - Papirslommetørklæder - Cd ere med stemningsfyldt musik - Salmebog - Kopi af forslag til sange og salmer (se mindestund bilag 1) - Børn og Sorg fra Århus Amts Rådgivningscenter for børn og unge
Bilag 5 Forberedelse i klasseteamet og/eller afdelingen Case: Du bliver ringet op af Peters far, der fortæller, at Peters mor er død i et trafikuheld; Peter kommer derfor ikke i skole næste dag. Diskutér og tag stilling til følgende: Hvordan reagerer du, og hvordan vil du i situationen tale med Peters far? Hvordan vil du forholde dig til følgende? - Peter - Lærerteam og skole - Klassen - Klassens forældre - Peters mors begravelse - At Peter begynder i skole igen Hvordan vil du efterfølgende støtte Peter og klassen? Hvad gør du, hvis dødsfaldet sker i en ferie? Hvad gør du, hvis det er dig, der skal overbringe Peter den dårlige nyhed?
Bilag 6 Forslag til litteratur Til brug i undervisningen Dahms, Anne-Grethe "Farvel til Vimmer" Mallings, 1983 Billedbog Bexell, Eva "En ven er en ven" Banner og Korch, 1982 Fra 10 år DeClements, Barthe "Valget er dit" Tellerup, 1987 Fra 11 år Skote, Inger "Bange for livet" Lix, 1978 Fra 12 år DeClements, Barthe "En hund efter kærlighed" Tellerup, 1990 Fra 13 år Holm, Gretelise "Et hjerte til Maria" Æseløre, 1989 Fra 14 år Freitholm, Tor "Følelser forbudt?" Mallings, 1985 Fra 15 år Til lærer og forældre Dyregrov, Atle "At tage afsked" Hans Reitzels Forlag 1996 Dyregrov, Atle "Sorg hos børn - en håndbog for voksne" Dansk psykologisk forlag 1992. Kamradt, Jette "Hvis nu mor taber håret-om børn og død" Dansk psykologisk forlag 1998. Kræftens Bekæmpelse "Når forældre dør" pjece Kræftens Bekæmpelse 1999 Olesen, Peter Når mor dør, når fa dør Kroghs forlag 2000