Transskribering af fokusgruppeinterview i Odense

Transskribering af fokusgruppeinterview i Odense Deltagere: Laura 18, Malaika 18, Mikkel 18, Nadine 19, Mie 19, Nibras 18, Josefine 21 Jonas: Det første vi gerne vil spørge jer om, det er, hvad i tror man laver i en kommune. Hvis vi starter, hvad var det navnet var? Laura: Laura Jonas: Laura, hvis du skulle komme med et bud på, hvad man laver i en kommune, hvad vil du så sige? Laura: Diskuterer ting som skal besluttes. Ej, jeg ved det ikke helt. Sener: Der er ikke nogle forkerte svar Jonas: Der er ikke nogle forkerte eller rigtige svar, det er bare, hvad i tænker. Malaika: Drikker kaffe? Alle griner: Jonas: godt bud, ellers andet? Malaika: De prøver vel at få tingene til at hænge sammen i kommunen og med økonomi og sådan nogle ting. Jonas: Hvad var dit navn var? Malaika: Malaika! Mikkel: Jeg skal prøve at bygge videre på det, Jonas: Hvad tror du man laver i en kommune? Mikkel: Ud over at drikke kaffe og styre budgetterne øh. Det er jo svært, hvordan skal man sige det på en kort og præcis måde, andet end at prøve at få systemet til at hænge sammen i lokalområdet. Det ved jeg ikke, hvordan jeg skal bruge flere ord omkring. Jonas: Hvad tænker du på helt konkret? Mikkel: Budgettet i kommunen, de skattekilder der kommer ind, hvordan man skal fordele dem. Nadine: Ja, det ved jeg ikke, jeg havde nok svaret lidt det sammen, som den første. Jonas: Altså Nadine: At det ved jeg ikke. 1

Mie: Øh ja, man diskutere vel øh, jeg ved ikke, den økonomiske fordeling, hvordan man gør godt med det, man har. Øh, det ved jeg ikke, men så er der også en masse sjove ting de snakker om sikkert. Men det er jo ikke noget, man rigtigt ved, er det? Jeg ved det ikke rigtigt. Malaika: Der er jo utroligt mange, som arbejde i en kommune, der er jo, for eksempel er der jo socialrådgivere tilkoblet, så laver de deres projekter. Det er jo lidt svært at sige, hvad man laver i en kommune fordi, det er jo et støre projekt ja. Jonas: Hvad siger du Nibras? Nibras: Jeg tænker, det er vel noget i den dur. Man der er jo nogle forskellige, som der blev sagt, afdelinger. Det handler vel også om, at man i en kommune beslutter, hvad man prioritere at gøre for sit lokalområde, altså, hvad er det, der skal skæres ned på, når det kommer til økonomi, eller skal der sættes flere penge i. Er det sådan noget som festivaler, kulturfestivaler som skal arrangeres, eller er det diverse skoler, der skal ha lavet en ny legeplads og sådan nogle ting. De beslutter de prioriteringer tror jeg. Økonomiske prioriteringer Jonas: Ja, hvad siger du? Josefine: Det er i hvert fald dem, som står for at få det hele til at flyde i hverdagen, også med at have fejet vejene og sørge for, at det hele bliver saltet og sørge for at prioriterer, hvilke veje bliver der kørt flest folk på i Odense for eksempel og hvor er det vigtigst at salte, og hvor er det vigtigst at vi sørger for at tingene køre rundt, så der ikke er blokader i hverdagen. Jonas: Så meget lavpraktisk ting? Josefine: Blandt andet. Jonas: Vi kunne godt tænke os, om i ved, hvem som er borgmester her i Odense. Bare ræk hånden op, hvis I ved det. (Note: 5 ud af syv ved det) Mikkel: Han (Anker Boye) har de største valgplakater, har I lagt mærke til det, nede ved Thomas B. Thriges Gade, brug dine kræfter. Jonas: Bor I alle sammen I Odense: Alle sammen: Ja. Jonas: Hvornår har I sidst været I kontakt med kommunen? Nibras: Kontaktet, hvor vi har været oppe til borgerservice? Jonas: Ja ja, det kunne det sagtens være. 2

Josefine: Boligstøtten for tre uger siden. Nibras: Mit pas, fornyede det for tre måneder siden. Mikkel: Meldte min flytning for en uge siden. Jonas: Så I ved godt, hvilke funktioner, det man kan få ordnet hos kommunen og i borgerservice? Josefine: Bortset fra, at borgerservice bliver mindre og mindre nu, så det hele skal være elektronisk, som gør det ret svært, hvis det er et specifikt spørgsmål, man skal have svar på, og man ikke rigtigt ved, hvad man så skal ringe til, hvilken afdeling. Mikkel: Men også ret let, hvis man eksempelvis skal flytte, hvor man bare skal gå ind og klikke ja..(uklart) Josefine: Men hvis det er et eller andet specifikt, som hey, det her fungerer ikke så godt, eller noget, som er gået galt eller, så sidder man lige pludseligt fast I systemet, der siger jamen, hvor skal vi ringe hen, og nogle gange er det til et sted, og så bliver du guidet til et andet sted og så, det kan godt tage lang tid. Sener: Så snakker vi lidt om kommunalpolitik. Jonas: Det er jo meget spændende. Sener: Hvad tror I, at en kommunalpolitiker laver til hverdag? Jonas: Hvis starter herover fra. Laura: Det ved jeg ikke. Jonas: Hvis du nu umiddelbart skulle give et bud? Laura: Jeg ved det ikke rigtigt. Sener: Det er fair nok. Malaika: Altså, det kommer lidt an på, bare en helt almindelig kommunalpolitiker? Sener: En der sidder I kommunalbestyrelsen. Malaika: Altså, de har vel også ligesom deres områder (Uklar tale) Socialområdet, så har de, så skal de ligesom prøve og kæmpe, altså de har vel nogle sager, de ligesom går ind for, og så prøver de at kæmpe for dem (Udklart) Udsatte børn, så prøver de at finde ud af, hvad de skal gøre for dem, og så tager de til nogle møder, og har papirarbejde (Uklart) 3

Mikkel: Kommunalpolitikerne sidder vel I byrådet og diskuterer, som vi også har snakket om før, det der med de økonomiske prioriteringer eller andre former for prioriteringer i kommunen, hvordan pengene skal fordeles og så Jonas: Kan du komme med et eksempel, hvad tror du helt konkret, lavpraktisk? Mikkel: Um, det er så ikke særligt lavpraktisk. Nu diskuterer man jo meget I Odense kommune om den gade, der hedder Thomas B. Thriges Gade den skal lukkes og omdannes til byområde, og det er jo så grund til personlig overbevisning, eller den partilinje, som er lagt I kommunen, går jeg ud fra. Nadine: Det aner jeg ikke, det ved jeg intet om. Mie: ja altså, det er jo. Kommunalpolitikere som siddende altså ikke opstillet? Jonas: En som sidder I kommunalbestyrelsen. Mie: Okay, det er vel også partimøder øh som? har sagt sidde og finde ud af, hvad der er brug for. Øh, og hvad deres enkeltes mærkesager eventuel er. Øh, sidde og administrer ting vel I partiet, altså. Nibras: Administration (blandt andet?, udklart) tror jeg virkeligt det handler meget om, og så har man vel nogen igen afdelinger, man har vel et ansvarsområde på en eller anden måde. Jeg tror ikke, at alle kommunalpolitiker har det som et fat arbejde. Kan det passe, at de også lave noget ved siden af? De taler I munden på hinanden? Nibras: Der er også en, som har været min tidligere folkeskolelærer, som stadig arbejder på den folkeskole, så det er måske ikke så ja. Man kan vel lave lidt forskelligt Josefine: De kan også sagtens være studerende ved siden af altså, bare man. Så er det netop. Hvis det er forelæsninger på uni, så er det lidt nemmere at smutte fra en forelæsning for at komme ind til et møde. Øh.. kunne jeg forestille mig men det er bare. Mikkel: Jeg skal så meget være I byrådet Josefine: Jamen, der er flere bolde I luften, og så er det afhængig af, om personen indenfor kommunen. Jo mere han kan håndterer og arbejde med, ja jo mere arbejder han også ved siden af. Sener: Nu er der jo ikke mødepligt på universiteterne Josefine: Lige præcist, det er jo også derfor, at der ikke er mødepligt som sådan 4

Jonas: Hvad tror du så, at en kommunalpolitiker laver, når han så kommer på rådhuset, hvad laver de så, når de arbejder med politik? Josefine: Jeg kunne godt forstille mig det kommer meget an på, hvilket møde de skal ind til, øh, men jeg kunne godt forestille mig, at de sætter sig ned, og siger, jamen det vi har som dagspunkt I dag, det er, lad os sige Thomas B. Thriges Gade, og så sidder de og lægger pros and cons på bordet, hvad er der godt og hvad er der skidt, og hvordan skal vi nemmes komme igennem det her. For eksempel, skal vi sørge for omdiagerer alle busser først inden vi begynder at lukke den vej, eller skal vi først lige sørge for at bygge alle vejene omkring først ud, og hvilke er vigtigst og hvor lang tid tager det og sådan nogle ting, og hvor meget kommer det økonomisk til at løbe op i. Simpelthen at komme med alle deres synspunkter på ting, som kan være en bagside af mønten, at hey, nu gør vi det her, hvad kan der så være ærgerligt ved den nyudvikling vi laver, og simpelthen sikre sig, at der ikke er for mange, hvad kan man sige, steder, hvor de falder i eller, at man lige pludseligt har omlagt en vej, og finder ud af, gud den anden vej vi havde regent med, den er sku ensrettet, det kan vi egentlig ikke bruge til noget. Altså, at de får bygget det hele op, så det er et nemt netværk at bevæge sig rundt i. Jonas: En anden ting, føler du dig så oplyst om kommunalpolitikken, som bliver vedtaget, besluttet her I Odense. Josefine: Jeg føler, at man selv lede selv, man skal selv have følelse for, om man har lyst til at finde ud af, hvad er det som sker, og hvad er det som har interesse I øjeblikket. Du kan sagtens gå ind og læse om meget af det, men der er også mange af tingene, som ikke rigtigt kommer ud til offentligheden fordi, det måske bare er bittesmå ting, som ikke rigtigt har stor indflydelse, men som stadig har en indflydelse, så der er der store hovedpunkter, som du nemt kan oplyse om, men altså, at det lige står direkte i højre spalte I avisen, det føler jeg ikke ikke altid. Det er næsten altid skandalehistorierne, der kommer frem fordi, de er gode sider. Jonas: Så du føler dig lidt underoplyst? Josefine: Ja, med mindre man selv søger viden. Så ja, så det der bliver leveret der mangler. Jonas: Hvad siger du Nibras? Nibras: Jo, men jeg er jo også enige i, at man føler, at der er nogle ting, der, som medierne måske privioriterer mere end andre. For eksempel har man det der med Thomas B. Thriges Gade I medierne I rigtig lang tid efterhånden, også fordi det er en lidt større ting. Men mindre ting som 5

smålige beslutninger kommer ikke rigtigt ud, og jeg ved heller ikke, om der er brug for, at de måske kommer ud. Så har man snakket om det træ skal væltes, eller jeg ved ikke, hvad de nu kommer til at snakke om. Så jeg føler, at man er okay oplyst. Mikkel: Jeg tænker, hvor relevant er det for os andre at vide, ud over hvis man nu beslutter sig at sætte flere penge af til daginstitutioner, så er det relevant for dem, som arbejder på en daginstitution og for forældrene, personligt er jeg ret ligeglad, om der i min lillebrors daginstitution kommer en pædagog til. Nibras: Så det er sådan noget, som selv at søge viden indenfor det område. Jonas: Men synes du det er let at få oplysninger om, hvad der sker, hvad de (kommunalpolitikerne )laver? Mikkel: Nej, men altså som sagt. Jeg vil nok ikke selv opsøge viden om de ting, som ikke vedrører mig, og de ting som vedrører mig, synes jeg da hurtigt, man får oplyst. Jonas: Jeg kan se du sidder og ryster på hovedet. Mie: Nå, jamen jeg er enig, jeg synes ikke det er specielt interessant altså. Hvis jeg vil vide det, så tænder jeg for TV 2 Fyn, og så keder jeg mig lidt Øh altså jeg tror jeg nok mere lidt interesseret, hvad der sker I lander generelt end så lokalt. Øh, det må jeg indrømme Mikkel: Jeg synes også de mere landspolitiske strategier er langt mere interessant end om lukningen af Thomas B. Thriges Gade. Malaika: Jeg synes faktisk det der med Thomas B. Thriges Gade det sådan. Jeg synes faktisk det er en rigtg rigtig stor ting fordi at, altså jeg synes det bliver virkeligt besværligt, hvis den bliver lukket og sådan, jeg kan ikke rigtigt forestille mig det. På en måde kan man godt sige, at det er vigtigere for os på en måde, fordi nogle af de ting, de lidt støre ting, de vedrører os måske heller ikke. Så det er, hvordan man ser på det. Jonas: På den måde, så føler du, at noget af det er relevant for Dig, som bliver truffet oppe på rådhuset? Malaika: Ja, det er det da. Jonas: Kan du prøve at komme med nogle områder, hvor det har været relevant. Malaika: Der har lige været et Jonas: Ud over Thomas B. Thriges Gade? Malaika: Ej, det kan jeg ikke lige komme på nu. 6

Jonas: Føler I andre, at kommunalpolitikken er relevant for jer? Mie: Altså der er jo meget her for tiden med flere ungdomsboliger og sådan noget, og det er da meget relevant for os, og så er der også noget med, at Odense Kommune vil have 10.000 flere studerende til Odense, og det er jo også meget relevant for os fordi at. Jeg tror, der er generelt mange af mine venner, som vil flytte væk fra Odense. Og der er man også interesseret i, hvorfor jeg skal blive I min egen by, så ja. Nibras: Vi havde også paneldebat på skolen her den anden dag, hvor nogle politiker snakkede om at få fornyet cafélivet og sådan noget herude. Det kan godt være, at det måske ikke er det mest politisk emne, men jeg synes helt klart det er relevant for de unge I Odense Kommune og måske folk generelt, at vi får noget nyt liv til byen, så på den plan, så synes jeg sagtens, at det kan være relevant for os. Jonas: Hvad siger du? Nadine: Jamen altså, ja det er lidt mere det med, at hvorvidt der egnelig er noget der egnelig interesserer en, og jeg synes for eksempel, at som Nibras lige sagde, at det der med, at der for eksempel var nogle politiker herover på skolen, og lige fortalte om, at de for eksempel havde nogle idéer med det der med, og nogle sagde ja, de vil gerne lukke Thomas B. Thriges gade, og det synes jeg ligesom Malaika herover, at det syntes jeg ikke rigtigt om, så det kan faktisk godt være relevant for mig på et eller andet punkt og lige vide, hvad der egentlig sker deroppe. Mikkel. Jeg ved ikke rigtig, hvad der skulle ske, for at jeg ville have lyst til at blive boende i Odense, når jeg er færdig med at gå i gymnasiet. Der kan det være relevant at kigge på sådan en kandidat, som hedder Maja Riemer (?), som jeg stemmer på (bem: propaganda), som har sådan en ung dagsorden som hun selv siger det, hvor Odense ikke skal handle så meget om, som hun siger det, Leonard Cohen, H.C. Andersen og blomsterfestival, men skal trække noget mere sådan konservative bud som måske interesserer mig lidt mere, og det er da helt klart noget som gør, at jeg godt kunne tænke fx koncertlivet i København, det er noget som tiltrækker mig, som ville gøre, at jeg godt kunne tænke mig, at komme til Odense. Og så nytter det jo ikke noget at stemme på Anker Boye. Jonas: Så kommer vi ind på, hvad I egentlig mener, der kunne gøre kommunalpolitik mere interessant for jer? 7

Nibras: Jeg ved ikke, om det absolut skal være noget, der skal tvinges til at være spiseligt. Politik er også politik, og man føler også, at nogen af de her politikere, byrådskandidater, der var herude den anden dag. Det var i forbindelse med et show, et teater, der blev lavet. Og man prøvede virkelig: Aj, vi skal bare komme ned på deres niveau på en eller anden måde de unges niveau, og man følte sådan lidt, at altså der blev ikke talt ned til én, men måske undervurderer man ungdommen lidt. Selvfølgelig er der rigtig mange, der ikke interesserer sig for det, men det skal jo ikke gå hen blive sådan noget, hvor det kun er lalleglade ting, man taler om, for at gøre det mere interessant. Jeg synes for eksempel, ungdomspolitikere kunne komme mere ud og gøre mere reklame for deres partier, for de laver faktisk rigtig mange spændende ting, Og hvor alle ligesom er unge, så de skal komme mere ud, så man kan få engageret flere i politik. Jonas (til Mie): Tænker du ikke, hvis de fx tog det emne op eller andre ting, så kunne kommunalpolitik blive mere interessant for dig? Mie: Jeg er lidt enig med Nibras. Jeg tror man skal have en interesse i politik for at være interesseret i det. Jeg tror ikke, der er så meget, man kan gøre. De har prøvet nok, synes jeg. Også med det der show og tage nogle emner op, som de ved, at der er mange unge, der finder interessant. Jonas: Og det er ikke kun i valgkampen, de gør det, men også ellers? Mie: Ja, deres mærkesager og sådan noget. Nadine: Det er sådan lidt af det samme, der er ikke sådan rigtig andet. Det er igen det med at jeg tror, at man først skal have en interesse for politik før man gider gå ind og dykke ned i de forskellige former. Nibras: (Uklart) Der hvor det var helt oppe at køre med SU, der var alle pludselig interesseret i politik, fordi det var vores penge, der blev skåret i, altså vi ville kunne mærke det på vores egen pengepung. Og der kom det rigtig tæt på de unge. Og da var alle klar til at tage til SUdemonstrationer i København. Jeg tror, at det er først når det er nogle valg, som vi direkte kan mærke, så vil man nok begynde, at interessere sig for det. Nadine: Jeg tror da også det er sådan, at hvis jeg var en af dem, der søgte studiebolig, så ville jeg finde det her meget spændende lige nu, for der var virkelig meget snak om at de politikere, der kom her, de ville skaffe os flere studieboliger, og de ville lave vores gamle hospital om til 8

studieboligområde og så ville jeg nok være lidt mere interesseret, fordi jeg ville tænke, ok der er noget for mig her. Det føler jeg ikke, at der er sådan lige nu. Malaika: De sagde også det samme alle sammen, de havde præcis de samme holdninger til alt det, vi gerne ville høre. Nadine: Ikke noget nyt på bordet. Jonas: Du talte tidligere om sådan noget som koncertaktiviteter, som kunne få dig til at blive her i Odense. Mikkel: Det jeg mener er, at det er jo meget forskelligt, hvad man som menneske interesserer sig for. Jonas: Hvis du nu skal tænke på dig selv. Hvad kan gøre kommunalpolitik mere interessant for dig? Mikkel: Lige for mig. Det er jo svært at svare på, fordi jeg interesserer mig for det i forvejen, for politik i sig selv, kan også godt være en interesse. Og det er det bare ikke for alle, og det er også fint nok, synes jeg bare egentlig, at hvis der kommer noget, som så vedrører én, at man så er engageret i den sag, for så er man da lidt engageret i sit demokrati, tænker jeg, men jeg synes heller ikke som du også siger, at politik skal være politik. Det er snørklet og indviklet og det handler altså om ret alvorlige ting, og det skal ikke blive teatershow. Jonas: Hvad siger du? Er der noget du tænker på, der kunne gøre politik mere interessant? Laura: Jeg interesserer mig ikke særlig meget for politik, så Jonas: Det er fair nok, men er der en grund til, at du ikke interesserer dig for politik? Laura: Det ved jeg egentlig ikke helt, altså jeg synes det er meget spændende at høre om, men jeg har ikke specielt nogen holdning til det. Sener: Der er ikke noget, der kunne vække din interesse? Jonas: Hvis der var et bestemt emne politikerne tog op og sagde, det vil vi kæmpe for. Laura: Jo, men jeg kan ikke lige komme på noget lige nu, men det er der jo sikkert. Sener: Nu er der jo kommunalvalg snart. Ved I hvornår det finder sted? (Der nikkes rundt om bordet) Sener: Og er I oplyst om, hvor I kan stemme? (almindelig bekræftende mumlen) Nibras: Vi får stemmebokse sat op her på skolen. 9

Jonas: De er ikke kommet op endnu. Nibras: Nej, nej det er den 14. De kommer op. Mikkel: Man kan brevstemme på biblioteket. (eller siger han, at han har stemt?) Sener: Er der nogen/andre, der allerede har stemt? (afkræftende mumlen) Mikkel: Det er også hyggeligere, at gøre det på dagen Nibras: Når alle er der. Mikkel: Det er også irriterende at stemme den 14. Og så gå og vente på at få at vide. Nibras: præcis Sener: Der er også noget med, at jeg tror faktisk godt, at du kan ændre din mening, hvis Jonas: Ja, hvis man brevstemmer, så kan man ændre det indtil Sener: Det er din sidste stemme, der gælder, så på den måde, hvis du fortryder det Jonas: Men vi kom jo allerede tidligere ind på det med at landspolitik havde måske mere relevans for jer. Mener I sådan overordnet, at folketingsvalg er vigtigere end kommunalvalg? Hvis vi nu starter her (til nr. 1) Laura: Kan vi starte et andet sted? Jonas: Det kan vi sagtens, (navn? = nr. 6) Nibras: Det er jo så forskelligt, fordi kommunalvalg eller lokalpolitik er jo tættere på os fysisk, hvis man kan sige det på den måde. Mikkel: Man kender dem måske også. Nibras: Ja, ja, det hele er så tæt på. Det er måske her de små beslutninger, som du kan mærke i hverdagen bliver taget, mens de helt store bliver taget oppe i Folketinget, men jeg tror generelt, at man på landsplan er mere interesseret i folketingsvalget. Fordi det er større, det er én beslutning, og man ender med ét resultat, hvor det på kommunalt plan er meget, meget forskelligt. Det tror jeg generelt, at det er man mere interesseret i, kan jeg forestille mig. Det er der beslutningerne om SU bliver taget, for eksempel. Og mange lokalpolitikere bruger den der med, jamen det er ikke os, der bestemmer, vi får ikke udleveret, det er de helt store, der udleverer budgetter til os. Mie: Jeg synes jo også personligt, at kommunalpolitik, det er ikke særligt spændende, og jeg jeg følger ret meget med i, hvad der sker i Folketinget. Jeg synes, at det er spændende fordi det er som? siger, at det måske er nogle politikere, som man faktisk har et forhold til og måske kender. 10

Fordi som (nr. 6) siger, man kan godt mærke, at der sker noget i forhold til, hvis det er på landsplan. Nadine: Det er det der med, at nu er det ikke kun lille Odense, men nu er det på landsplan, nu påvirker det hele Danmark. Så føler man også, at man bliver lidt mere påvirket, fordi så var der fx det med SU det var jo ikke kun for lille Odense, det skete. Det var over det hele. Da kan jeg huske, at jeg var meget påvirket og fulgte med og var virkelig oppe og køre over det. Mikkel: På landsplan har de bare også nogle større beløb at smide rundt med og også sådan værdipolitiske beslutninger, hvad ved jeg. Sidste år om homo-ægteskaber, det er jo ikke bare lige den enkelte kommune, der kan gå ind og tage den beslutning fx Kongehusets afskaffelser eller hvad man nu skulle interessere sig for af den slags. Altså afskaffe Kongehuset i Odense det kan man jo ikke. Sjurdur Spørger: Altså Folketingsvalg for dig er vigtigere end Kommunalvalg? Mikkel: Ved Folketingsvalg, der kan man sådan fraskrive sig ansvaret bagefter, fordi der er sådan en partilinje. Når det er kommunalpolitik, så har de uanset hvilket parti de opstiller for, nogle helt personlige holdninger, som skinner mere igennem. Altså hvis man tager sådan en test, om hvem er jeg mest enig med til kommunalvalget?, så er jeg mest enig med en radikal og mindst enig med en radikal. Det siger jo bare noget om, at det ikke er så let at gennemskue. Mie: Kommunalpolitik det kan godt uden at træde nogen over tæerne blive lidt fjollet. Jonas: På hvilken måde? Mie: Altså gøre det lidt for personligt og lidt for egen interesse-agtigt. Altså jeg så forleden dag en valg? der gerne ville gøre noget mere for motorsporten. Mikkel: Nogen gange så ser man en og tænker, du er da ikke SF er eller du er da ikke Venstremand. Mie: Præcis Mikkel: Du vil bare misbruge det her partis kasse til at kunne få nogle plakater op. Malaika: Ja, det virker mere useriøst. Mie: Det er også lettere at komme til i forhold til politik i Folketinget. Jonas: Når du siger useriøst, hvad tænker du så? Malaika: Useriøst, fx når du fortalte om ham der motorcykelmanden, så er det som om de burde måske gå op i vigtigere ting. Altså hvor vigtigt er det for særligt mange mennesker? Altså de burde 11

måske finde nogle mere relevante ting. Altså for mig er der da mange andre ting, der er meget mere relevante og vigtige. Jonas: Og det kunne være? Malaika: Sådan noget som studieboliger og SU, det er i hvert fald nogle af de ting, som jeg tænker på. Nibras: Det bliver meget personligt kommunalpolitik altså hvad interesserer jeg mig for, føler jeg og derfor giver det ingen mening,ikke at stemme personligt til kommunalvalg. Fordi som der blev sagt herovre (til nr. 3) at to byrådskandidater for Radikal Venstre kan være af fuldstændig forskellige holdninger. I Folketinget bruger man meget ideologien bag et parti end det der med, at jeg har lige lyst til det her. Man kan ikke bare have lyst til, at gå ind for noget. Man skal ligesom have hele partiet med på en eller anden måde. Mikkel: Jamen det er altså sådan lidt lettere, at ved folketingsvalg, for man kan bare sætte et kryds ved partiet, og så banker de medlemmerne på rette spor. Malaika: Man har sådan lidt indtrykket af, at Anker Boye, vores nuværende borgmester, går meget op i, at hans navn skal stå på alting, altså han vil gerne have følelsen af, at han har lavet det og det og det. Det synes jeg, er lidt en skam. Laura: Det er sådan nogenlunde det samme, som der lige er blevet sagt. Jonas: Tror I så, hvis/når I går ned og stemmer, at jeres stemme gør en forskel? Nibras: Det tror jeg, at man synes mere, når det er kommunalpolitik end når det er folketingsvalg, fordi der er det hele en lille smule mindre, men jeg tror generelt, at man tænker en stemme til forskel gør måske ikke rigtig noget. Også fordi det der med, at én ting er hvem der kommer ind i Byrådet, noget andet er hvem der egentlig bliver borgmester, det er sådan lidt. Jonas: Men er det sådan, at du tænker, at hvis du nu ikke gik ned og stemte, så ville det være ligegyldigt, fordi din stemme er i en større sammenhæng? Nibras: Sådan bliver det naturligvis ikke præsenteret, men det tror jeg, at jeg i sidste ende tænker, fordi selvfølgelig har jeg tænkt mig, at gå ned og stemme. Og jeg har også prøvet at opfordre alle jeg kender til også at gøre det, fordi jeg synes, det er vigtigt, men jeg tror, at mange har den holdning, at det gør måske ikke en forskel. Jeg tror nu, at en stemme måske nok kunne gøre en forskel, fordi det er så småt. Altså småt og småt, det er jo ikke sådan, at man tænker, nu har jeg stemt, nu er jeg med til at revolutionere verden. 12

Mie: Puha, Det ved jeg ikke, jo det gør vel en forskel, men hvilken, altså det er svært at sige, i hvilket omfang ved jeg ikke. Men det gør det vel. Hver stemme gør vel en forskel. Nadine: Jeg føler, at hvis jeg ikke stemmer, så føler jeg, at jeg har misset min chance for at have indflydelse på noget, som måske kan ændre noget jeg måske ikke ligefrem er tilfreds med, men lige til det her valg, det er nok også fordi jeg ved ikke rigtig, hvorvidt jeg egentlig har set forskellige holdninger til tingene. Jeg synes jeg har hørt det samme, at der skal mere kulturliv, mere byliv og så studieboliger. Jeg har ikke rigtig hørt andet, så jeg kan ikke rigtig se, hvad forskellen fx vil være ved at stemme på en fra Venstre og en fra de Radikale. Nibras: Thomas B. Thriges Gade-beslutningen er vel egentlig den afgørende. Nadine: Ja, det er vel der den ligger. Jeg har ikke sådan fået flere smagsprøver. Mikkel. Næh, jeg tror heller ikke, at min stemme kommer til at gøre den store forskel. Jonas: Hvorfor ikke? Mikkel: Jamen det er lidt i forlængelse af det spørgsmål I stiller, altså man ved jo ikke hvilke nogen fraktioner, der bliver dannet, når der er så mange små, uafhængige kandidater og partier. Det skifter hele tiden, når det er kommunalpolitik og jeg kan ikke holde styr på det, så jeg er sådan set ligeglad. Nu stemmer jeg på hende Maja der, og så håber jeg bare, at hun taler min sag. Jeg følger ikke op på det. Malaika: Altså det gør jo en forskel, for hvis ingen stemte, så ville vi jo ikke have nogen, så selvfølgelig gør det en forskel, men hvor stor forskellen bliver, det er lidt svært at sige. Der er ikke nogen grund til ikke at stemme, når man kan. Så kan man ikke tillade sig at brokke sig over noget, hvis man ikke har engageret sig i det. Laura: Det er faktisk det samme som (nr. 2). Selvfølgelig gør det en forskel. Sener: Nu er der jo snart valg. Hvordan er stemningen hjemme hos jer? Snakker I om valget med jeres forældre? Eller jeres venner. Malaika: Vi har snakket om det hjemme hos os, altså sådan bare, hvem vi godt kunne lide. Men det er ikke sådan.. jeg tror også bare, at det er en personlig stemme man sætter ved kommunalvalget. Vi har da sådan snakket. Mie: Jeg har en tvillingebror, der (uklart), så vi går rimelig meget op i politik og kommunalpolitik hjemme hos os. Der er (uklart) bilag og plakater over det hele. Sener: Så der bliver snakket en del. 13

Mie: Ja! Mikkel: Jeg havde det også sådan første gang (uklart) Nibras: Vi har selvfølgelig også snakket om det, fordi min far har det sådan, han synes ikke rigtig, der er nogen grund til, at han stemmer, hvor min mor hun er helt oppe at køre over det, fordi hun ved ikke rigtig, hvad hun skal stemme på, men hun ville gerne, så vi har selvfølgelig haft snakket sådan lidt om det, men vi har mere snakket om, at aj ham kender jeg og hende ved jeg hvem hun er, fordi man på plakater kan genkende nogen af de her personer. En tidligere folkeskolelærer eller en der er ansat ved kommunen. Så det er mere det, på det plan. Vi snakker ikke rigtig om, at nåh ja, han vil gøre sådan og han vil gøre sådan. Nadine: Det har vi også, der har været snakket frem og tilbage om, hvorvidt man havde lyst til at stemme, ikke så meget om, hvem man skulle stemme på. Og der var det også sådan, at det for det meste var sådan lidt, at mine forældre var sådan, at de følte lidt, at det var uvigtigt, at skulle stemme til kommunalvalget end fx folketingsvalget, for de følte ikke rigtig, at der var noget for dem. At de følte, at der kunne være en forskel som sådan, altså udover til et folketinsvalg, der følte de, at de ville have mere indflydelse ved at stemme. Mikkel: Vi diskuterer rigtig eget politik, men min mor hun sagde forleden dag: Nå, men skal du så ned og stemme? Ja, det skal jeg Selvfølgelig skal du det eller sådan noget det er jo også dit første valg, men med tiden så gider man ikke rigtig,når det er kommunalvalg Hun siger, at hun er ligeglad, hvem hun stemmer på. Hun stemmer bare på en ung kvinde, for det mangler der i politik. Laura: Vi snakker ikke rigtig om det. Jonas: Hvad med venner og hvad med her. Taler I politik i pausen? Der grines og mumles nej/ja Nadine: Jo, det gjorde jeg faktisk efter de her politikere var her. Fordi der følte jeg ikke rigtig, at jeg blev særligt meget klogere, faktisk, på kommunalvalget. Hvad der egentlig var af muligheder, og hvad der skulle være en forskel på. Men der snakkede vi en del frem og tilbage mine klassekammerater og mig om, hvorfor vi egentlig gerne ville stemme. Og der var der sådan lidt blandet stemning omkring, hvem der egentlig overhovedet gad stemme, selvom de lige fx havde fået deres stemmeret. Og jeg var, jeg er stadig sådan, at jeg vil gerne stemme, men jeg ved ikke på hvem. Det er sådan lidt der, den ligger. Fordi jeg synes det meste, jeg har hørt, det er sådan lidt à la det samme. 14

Malaika: Ja det er meget det samme. Nadine: Ja, så jeg føler lige meget hvem jeg stemmer på, så ville det nok komme til det samme i sidste ende. Nibras: Men jeg tror ikke, at der er nogen steder i verden, hvor unge diskuterer politik i pausen Malaika: Nej, ikke i pausen. Det kan godt være, at I gør, men I er jo også selv valgt det. Nibras: Men altså vi snakkede om det lige op til paneldebatten og jeg tror også vi kommer til at snakke om det igen de dage, hvor vi kan stemme her på skolen, men det kommer måske op, hvis det er, men det er mere de her ting, hvad der sker på landsplan, som man måske snakker om, tænker jeg. Jonas: Fordi I føler, det har mere betydning? Nibras: Det er jo de her små skandalesager, som jeg tænker, der kører i medierne i rigtig lang tid. Jeg kan huske fx, at der blev snakket rigtig meget om Yahya Hassan, som er digteren, ham blev der snakket rigtig meget om på skolen, men det var også noget der kørte i medierne i to uger ca., og hver gang, der har været noget oppe, så er det mere det man måske kommer ind på. Mikkel: Det, der er aktuelt. Nibras: Ja, præcis, det der er aktuelt Nadine: Lars og hans flytur Nu har jeg det også sådan lidt, at det er fordi vi er så meget mediefikseret, så det vi ser i medierne, så tænker vi ikke så meget over, for der står ikke så meget om kommunalvalget i medierne, synes jeg. Når der fx er folketingsvalg, så hører du om det over det hele og så er det denne her mærkesag og denne her mærkesag, men der er ikke rigtig noget, når jeg fx læser TV 2 nyheder, så står der ikke noget om Odenses kommunalvalg, så jeg føler ikke rigtig, at jeg får sådan noget, jeg gerne vil høre. Sener: Er der andre, der mener, at der ikke er dækning, mediedækning af kommunalvalget? Malaika: Jeg fokuserer meget på, som du sagde før, skandaler, og det er jo også det, der er sjovere at læse om, altså hvis du ser på forsiden, så kigger du selvfølgelig på den Sener: Man kan også se på det i forhold til folketingsvalget. Er der mere dækning, når det drejer sig om folketingsvalg? Malaika: Så er der mere dækning, op til valget, så skriver de jo mere om det. Hvor vi skal tage stilling til, hvad vi vil stemme på. 15

Nibras: Det er også svært at dække det hele i de nationale medier, fx det har de tænkt sig at gøre i Kolding Kommune. Mikkel: Så tit ser jeg altså heller ikke kommunal tv. Nibras: Nej, præcis, man springer TV 2 FYN over, det er noget man gør. Og jeg tror også, at i medierne nu, der hører vi rigtig meget om statistikker og sådan noget: Unge vil ikke stemme. Unge skal ud og stemme, og generelt stemmer så mange her og så mange her. Det er sådan mere, hvor mange stemmer, man hører om i medierne om kommunalvalget. Mikkel: Det er også sådan, at når valget alligevel er slut, så hører vi intet om det, når det er færdigt. I det øjeblik den sidste stemme er talt op, så er det slut. Og det er jo ikke fordi vi bagefter går ind og tilmelder os byrådets nyhedsmail, fordi vi dagligt vil følge med i, hvad der foregår. Malaika: Nogen gør Spørger: Vi talte om, om I snakker med jeres forældre om det kommende valg. Sener: Ja, det har vi talt om, men I har jo haft besøg af nogle politikere og I har selv snakket lidt om det. Men har der været andre tiltag på jeres skole for at gøre jer opmærksomme på kommunalvalget? Nibras: Hvad med kampagnen Mie: Ja, der har været de der plakater. Nibras: Ja, hvad er det nu den hedder? Mikkel: Mit aftryk. Nibras: Ja, det står der lige her uden for salen, faktisk. Den har været oppe og hænge i et stykke tid. Mikkel: De har endda sat sådan nogle fodspor på gulvet. Nibras: Ja, det er rigtigt, det er en del af kampagnen. Ja, sådan nogle fodaftryk. Jonas: Og det er en kampagne i Odense? Nibras: Ja, det tror jeg. Mikkel: Ja, det handler om at sætte sit aftryk på Odense, med andre ord: stem Nibras: Specielt sådan for unge, og jeg tror også der er en video, så på den måde jo. Og så har vi også i elevrådet haft snakket om, inden fik vi stablet den her paneldebat op, at lave sådan nogle cafeer efter skole. Mikkel: Hvad bliver det til? 16

Nibras: Det skal vi finde ud af, for jeg har stadig ikke fået snakket med SF. Det er relevant at gøre det med andre, fordi vi ikke kun kan have dem ude, men nu blev jeg lige kontaktet af en SF er, som gerne vil herud og lave det. Mie: Hvem er det. Nibras: Jeg kan ikke huske, hvad hun hedder. Jeg tror hun har et tyrkisk navn. Mikkel: Det er også lige meget. Nibras: Ja, men hvis vi får SF herud, så skal vi også have alle mulige andre partier herud, for det er ikke kun én der skal være repræsenteret. Jonas: Har der ellers været andre tiltag her på skolen? Mumlende nej Sjurdur: De politikere, der har været forbi, kan I forklare lidt om det. Nibras: Paneldebatten? Mikkel: Ja, det var en paneldebat, hvor unge politikere fra alle partier, bortset fra Dansk Folkeparti og de små partier. Nibras: Liberal Alliance var heller ikke med. Mikkel: Var de ikke? Mumlende nej Nibras: Det var Venstre og Konservative fra blå blok. Men altså, de var herude i samarbejde med Det skrå Teater og Odense Kommune, der havde arrangeret, at hver gang man (Han) sagde noget lavede man en lille sketch til det. For at gøre det lidt sjovt kombineret med noget teater, men Jonas: Og hvordan syntes I overordnet det gik? Nadine: Altså jeg syntes personligt ikke, at jeg blev klogere på, hvad det var de ville med det her teater fx, som de troede ville hjælpe os med ligesom at fange os på den her måde. Jeg synes ikke, det fangede os på den måde, som de måske ville have haft det. Men det fangede mig på den måde, at jeg syntes, at det var meget morsomt, men det gjorde mig ikke klog på kommunalvalget. Ikke på den måde, hvad det var jeg ville stemme, at jeg fx gik ud derfra, og så vidste jeg, ok, det er det her, jeg vil stemme på. Nibras: Det var heller ikke så lang tid. Det var en time, så det var meget kort. Men jeg tror, at det der var godt ved det her sketch-show, var at hver gang politikerne sagde et eller andet, så lavede 17

de en eller anden sketch, de havde improviseret. Og det var rigtig sjovt, og jeg tror også det var en god hjælp til politikerne, for at se hvor abstrakt, de ting de sagde, egentlig var. Det der med, ja, et grønnere Odense, det kan jo være rigtig mange ting. Så det var rigtig sjovt. Mikkel: Og det er jo det, som er sådan irriterende, når de bare fyrer sådan nogle af det gør Maja altså også men der er jo ikke nogen, der går ind for et dårligt klima, eller et dårligt miljø eller et beskidt grundvand. Og der er jo ikke nogen, der går ind for, at det kun skal være gamle mennesker, der bor i Odense. Alle kan jo sige, at de går ind for et grønt Odense. Nibras: Hvordan vil du så gøre det, det er jo mere det, der er relevant. Det nåede vi aldrig at komme ind på. Jonas: Med hvilken følelse gik I så fra valgmødet? Følte I jer oplyst? Mikkel: Altså jeg følte, det gik virkelig meget op i hat og briller med det der sketch-show, men det syntes du ikke (til nr. 6) Nibras: Jeg kunne godt lide det. Mikkel: Det var meget sjovt, men vi havde ikke så meget tid i forhold til hvad man skulle have brugt. Man skulle måske have brugt to timer og vi havde kun en time. Nibras: Præcis, det snakkede vi også om ved evalueringen i bestyrelsen, at man måske kunne have gjort det (uklart), men Mie: De snakkede meget om det samme. Altså de kunne godt være kommet lidt længere rundt i krogene, synes jeg. Nibras: og der var ikke tid til at spørge. Mie: Nej, der var ikke rigtig nogen debat eller diskussion med publikum og det er også sådan lidt (uklart) Mikkel: man havde ikke rigtig tid til at stille spørgsmål. Nibras: Nej, for det hele foregik på en time. Det var teater og politikere. Nadine: Det fik nærmest heller ikke tid til at sige, hvad de ville sige, altså de blev endda stoppet. Spørger: Var der andre tilstede end politikere, der talte om betydningen af valget? Jonas: Ikke bare til det valgmøde, men også generelt? Nibras: Oplæg og sådan noget har der ikke været noget af. Mie: Men vi har fået at vide, at vi skal huske at stemme. Til samlinger af vores rektor. 18

Nibras: Også i samfundsfagsundervisningen. Vi har også afbrudt vores forløb for at komme ind og snakke om kommunalpolitik noget der er ret skægt (uklart) vi havde et forløb med international politik, og det blev sat på stand by i to uger op til denne her periode, hvor vi skulle ind og snakke om kommunalvalget og sådan. Nadine: Men det er igen ikke alle der har samfundsfag. Jonas: Men når rektor nu står og siger, at I skal huske at stemme, hvilken ef hvad tænker du så om det? Mie: Jeg tænker, fedt. Jeg synes jo også, at det er vigtigt at stemme. Jeg er selv politisk aktiv og jeg synes, at det er fedt, at min rektor gør sådan noget, fordi det er ikke alle gymnasier, der gør det. Det gør de ikke på Skt. Knuds hviskende kommentar fra nr. 3 Borgerlige. Jonas: Men tror du, at det har en effekt, når han går op og siger, at I skal stemme. Mie: Ja, fordi han har sådan en indgroet gejst. Jeg ved ikke, så man bliver lidt glad. Jonas: Men udover det valgmøde, som har fundet sted, så har I også talt om mobile valgsteder, som kommer herud her i november. Hvad synes I om sådan et tiltag? Nibras: Det er virkelig godt, fordi man får det hele tættere på, men man mister måske også sådan lidt hyggeligt, som der blev sagt, sådan det der med så går man ud og stemmer på ens valgsted og ligesom møder kommunalbefolkningen der. Mikkel: Og politikerne. Nibras: - Og politikerne, men jeg tror, at flere vil stemme, når de kan det herude, fordi så tænker de: jeg skal alligevel være i skole, så Sener: Er der andre synspunkter? Mikkel: Det tror jeg, du har ret i. Der er nok flere, der føler sig fristet, i stedet for når de kommer hjem fra skole, så: skal jeg tage helt derud til Tarup Bibliotek og stemme og det gider jeg ikke eller sådan noget. Altså det bliver måske mere tilgængeligt, når det er herude. Det gør også skolen til sådan et samlingssted. Med hensyn til sådan noget med rektor, som du siger (til nr. 5), rektor er jo i hvert fald for os her på Mulerne vores far, vores hyggefar, som, ja jeg tror faktisk også at (uklart), det er måske lidt naivt, men det tror jeg. Nadine: Jeg synes faktisk, at det at vi får det her på skolen, fx, altså det, at de kan komme og stemme her. Det giver en form for tryghed, synes jeg. I stedet for, at jeg skal sidde alene derhjemme og gøre det, så på en eller anden måde det ved jeg ikke, det føler jeg lidt, er sådan 19

lidt mere..hyggeligt og sjovt. Og det er også bare at det der med rektor. Jeg ved ikke, jeg synes ikke, at det har nogen påvirkning på mig personligt, at han siger, at man skal stemme, for det tror jeg, at enhver vil komme og sige: Jamen husk lige at nu skal I også stemme. Det er ikke så meget påvirkning, fordi det er en rektor eller en lærer, der siger det. Jonas: Men synes du, at I gør nok her på skolen for at motivere til at stemme? Nadine: Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes ikke rigtig, at vi gør nok for det. Altså det der arrangement med politikerne, det var fint nok. Men jeg synes alligevel, at det var for kort tid. Der var ikke sådan, at vi blev motiveret på den måde, af at se et par sketches af, hvilke ideer, de havde. Jeg føler nok, at man godt kunne have gjort noget mere. Måske også lidt mere i undervisningen. Jonas: Hvad tænker du så på, hvis der nu skulle gøres noget mere her på skolen for at motivere de unge? Nadine: Jeg tænker nok, at der kunne komme noget mere i undervisningen. Gøre det mere sådan centralt. Jeg ved ikke, ikke på den måde, at man kommer med nogle politikere, der fortæller dig, at: Ja, vi vil gerne have lidt mere café-liv i Odense. Men at der faktisk kommer lidt om det i undervisningen, fordi jeg skulle nærmest selv sidde og lede efter, hvor er det vi får noget at vide om det her. For jeg ved ikke, hvor jeg skulle få alle de her informationer om kommunalvalget, udover selv at sidde og søge det. Og spørge fx folk jeg kender omkring det. Jonas: Hvad synes I andre? Bliver der gjort nok? Mikkel: Men jeg ved bare ikke, hvordan man kan gøre mere. Nibras: Præcis, sådan har jeg det også lidt. Mikkel: Jeg synes jo heller ikke på sin vis, eller jo, det synes jeg jo at vi har. Skolen skal opfordre én til at deltage i demokratiet, men jeg synes heller ikke, at man skal stille al undervisning på stand by, fordi nu er der kommunalvalg. Og nu har vi en kommunalvalgsakutpakke, som skal sættes i værk. Det er jo også sådan lidt, altså det er fint nok, hvis man har samfundsfag på højt niveau, at man fx, så kan jeg sagtens forstå, at man. Men folk, der har samfundsfag på C og alligevel kun havde det i første G, hvad skal vi gøre. Det er jo ikke så relevant i fysik at snakke om kommunalvalg. Så må man bare håbe at.. Nadine: Nu synes jeg jo ikke, at det er nødvendigt, at man ligefrem har haft samfundsfag på A- niveau eller B-niveau for at være interesseret i det her. Men man behøver ikke ligefrem sætte hele undervisningen på stand by, men bare, at man fx kunne sige, men ved I hvad, venner, nu 20

bliver der lige et par lærere, som kan komme og fortælle lidt mere om det her eller et eller andet eller whatsoever. Og lige sige, jamen der bliver lagt en time her for jer, for ligesom at få lidt mere at vide om det, så I kan stille nogle spørgsmål, hvis der er nogle spørgsmål, I har tænkt lidt over. Eller et eller andet, hvor man ligesom får lidt flere informationer. Mikkel: Lærerne kunne fx være på sådan et kursus, og så kunne der fra ledelsens side siges, at I skal bruge en time i næste uge på at holde et oplæg om kommunalvalget, hvor der kan stilles spørgsmål. Det tror jeg ville være meget godt. Jonas: Nu sagde du, at du savner måske lidt mere information omkring kommnalvalget og kommunalpolitik. Kunne du forestille dig, at hvis der kom én ud og fortalte om det? Måske ikke en politiker, men en som kunne fortælle mere generelt om, hvad kommunalpolitik går ud på? Mikkel: Ja, det behøver ikke ligefrem være en politiker, der kommer og fortæller om det, men det er bare, at man ligesom får de her informationer i stedet for selv at skulle sidde og søge efter dem. Og man ikke rigtig ved, hvor man skal søge de her informationer. Det ved jeg ikke, det har jeg sådan lidt savnet, fordi det heller ikke alle der fx har samfundsfag. Det har jeg ikke selv, jeg har haft det på B, men det har jeg ikke mere. Og der må jeg nok indrømme, at nej, jeg føler ikke, at jeg har fået nok at vide. Sener: Men savner I andre også, at det ville være en hjælp, altså en hjælpende hånd, hvis der kom en, der ligesom havde styr på kommunalvalget og kommunens funktioner osv. Ville det så hjælpe jer på vej? Nibras: Jeg ved det ikke. Jeg tror, at det er svært, måske kan det også blive for meget. Men selvfølgelig er der rigtig mange specielt os der skal stemme for første gang jeg skal stemme for første gang og jeg er nogenlunde afklaret, men det tog også sin tid. Men det er sådan på basis af paneldebatter uden for skolen som har været med til det - og sådan nogle ting. Måske, det man kunne have gjort fra skolens side var at forlænge den her paneldebat, så man måske havde mulighed for at stille spørgsmål. Men mere, det kan man vel ikke gøre. Vi får mulighed for at stemme herude, paneldebatten og samfundsfageleverne har haft det i undervisningen. Men selvfølgelig, der burde være et eller andet, hvor man kan søge informationer. Og jeg tror, at det er det,vi har brug for at vide: Hvor kan man søge informationer henne. Mikkel: En let og tilgængelig hjemmeside fra kommunen, hvor der står, at du skal stemme og det fungerer sådan her. 21

Nadine: Jeg tror også, at det er fordi jeg er en personligt, der nok ikke vil, altså jeg ved egentlig ikke rigtig stadigvæk, hvad det er jeg egentlig altså fx hvad forskel er det jeg gør. Hvad er det helt præist Altså præcist hvor går min stemme fx hen? Det er ligesom der den ligger. Altså inden for kommunalvalg, har jeg endnu ikke rigtig fået styr på, hvordan det fungerer. Og det er lidt det, jeg savner, at jeg ligesom ved, hvad det er, min stemme går til. Der er jo mange, der ikke ved rigtig noget om kommunalvalget eller kommunalpolitik. Og jeg er nok én af dem. Så det er bare lige at få nogle informationer. Det behøver ikke at være ligefrem det store, hvor man skal sidde og bruge flere timer på det. Det er bare at an ligesom får nogle informationer om det her, så man ved, hvad det er man egentlig skal stemme på. Fordi mange, der gik ind til den her paneldebat, de vidste ikke, hvad det var. Altså de forstod stadigvæk ikke, selv da vi gik ud fra det, da forstod de stadigvæk ikke: Ok, hvad er det her for noget overhovedet? Vi har ikke forstået det overhovedet. Jonas: Men flere informationer, er det hvad politikerne står for eller er det også om, hvad kommunen laver? Mikkel: Det er faktisk begge dele, ja. Både hvad politikerne står for og generelt, hvad denne her kommune laver. Og hvad det er, min stemme gør og hvor går den til. Jonas: Har I andre det på samme måde? Mikkel: Ja, jeg tror, at det var Københavns Kommune, der havde lavet en video om, hvordan unge kunne stemme, jeg ved ikke, om I har set den? Jeg ved ikke, jeg er sådan lidt, jeg synes, jo, det er også fint, at man laver sådan en video, men videoen skulle måske også handle om, hvorfor man skal stemme. Altså det er smart nok, at lave en video, der viser rent teknisk, hvordan man går ned og vi kan vist alle sammen godt finde ud af at sætte et kryds, uden at skulle se en video. Men altså, hvorfor skal jeg stemme, det tror jeg, at der er rigtig mange unge, der føler. Hvorfor skulle jeg gide at interessere mig for det. Jeg er pisseligeglad. Og hvis man ved, hvorfor man stemmer, så tror jeg også, at man selv aktivt kan gå ind og søge information om de forskellige partier. Jonas: Det er jo en kendsgerning, at der ikke er så mange unge, der stemmer ved valgene og ved sidste valg var det vist 40 % deromkring. Hvis I skal tænke over det, hvordan ville I tro, at man kunne motivere flere unge til at stemme? Nibras: Altså uden at gøre det til et cirkus, så skulle politikerne måske være mere direkte. Altså gå ud til os, ja, ja, selvfølgelig vil jeg gerne høre, hvad I vil gøre for mig. Så er der det her med, at vi vil 22

rigtig gerne have et lækrere studiemiljø og sådan nogle ting. Altså bare, hvad er det I vil og hvordan vil I det? Uden at køre det i spin og gøre det til alt muligt med fine ord og sådan nogen ting. Ja, vi ved godt, hvad I vil, men sig, hvordan vil I så gøre det? Fordi det er nemt at sige, at jeg vil gerne skabe 10.000 praktikpladser, men hvordan. Og hvor har vi de her penge fra. Mikkel: Ja, og det er jo nemlig det, fordi jeg tror også, at der er mange unge, der bliver forvirrede. Altså jeg kender nogen, der er gået til paneldebat med åbent sind, og siger: Nu skal jeg finde ud af det. Men når de så sidder der, og hører at de alle sammen siger: Vi kunne godt tænke os flere praktikpladser Så bliver de endnu mere forvirrede, når de kommer ud, for så tænker de, nå men hvem skal jeg så vælge at sætte mit kryds ved, når de alle sammen går ind for det samme. Altså folk må være mere konkrete og sige; Jeg vil også godt have praktikpladser, og jeg vil godt have at de skal skaffes sådan her. Nibras: Ja, og man må godt kunne mærke, at en socialist er en socialist og en liberalist er liberalist. Mie: Ja, at de har forskellige mærkesager og holdninger, for det kom ikke rigtig igennem. Mikkel: Ja, så bliver man udfordret på sine egne værdier og tænker, ved du hvad, det der liberalisme eller det der socialisme, det lyder sgu meget lækkert. Sener: Det vil sige, at I savner ligesom ideologi i kommunalvalget? Flere: Ja Sener: Altså der er ikke så meget ideologipolitik Flere: Nej Nibras: Og det er det eneste Mikkel: Det er virkelig nedtonet. Vi skal ikke høre ligesom SF, der ikke vil kaldes Socialistisk Folkeparti, fordi det klinger lidt (uklart) Nibras: Ja, og den eneste forskel, man kunne mærke ved paneldebatten var at Christian Hulefeldt (???navn) ikke var på den røde side. Altså det er meget sådan rødt/blåt agtigt. Mie: Det er også fordi de der politikere: altså unge mennesker, dem kender vi jo og de kender hinanden. De går jo også. Nibras: Man kan mærke forskellen på ungdomspartier, de kommer til det rigtige parti (???) Spørger: Nu nævnte I en film. Du nævnte én og du nævnte den måske før. Kan I ligesom forklare, hvad det går ud på. Er det forskellige slags videoer, som I har set? Nibras: Det er den der video eller valgvideo, hvor man opfordres til at stemme. 23