Onkologisk og Palliativ Afdeling Til: Region Hovedstaden via Virksomheds-MED, Nordsjællands Hospital Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Opgang 08, plan 6 Telefon 4829 6130 Direkte 48296130 Ref.: cl Dato: 16. marts 2015 Høringssvar om lukning af Onkologi i Hillerød Regionsrådet har stillet forslag om lukning af kræftbehandlingen i Hillerød, således at medicinsk onkologisk behandling samles på centrene i Herlev og på Rigshospitalet. Vi vil argumentere for en bibeholdelse af den onkologiske funktion i Hillerød. I høringssvaret begrunder vi bl.a. følgende: Nedgangen i antallet af onkologiske patienter i Region Hovedstaden er kraftigt overvurderet. Tværtimod kan en samlet stigning forventes. Patienter i Nordsjælland vil komme til at opleve flere overgange, end der er i dag og derved få et mindre sammenhængende forløb. Forslaget vil ikke ændre på den faglige og patientoplevede kvalitet. Den økonomiske gevinst ved en samling af onkologien på to centre er minimal. 1. Patientgrundlaget I høringsforslaget oplyses, at Region Hovedstaden aktuelt varetager hovedparten af den onkologiske behandling af patienter bosiddende i Region Sjælland, hvorfor man må påregne en nedgang svarende til 1/3 af patientgrundlaget i Region Hovedstaden, når Region Sjælland hjemtager disse behandlinger. Dette er ikke korrekt! Alle de store cancersygdomme som bryst- lunge- og tarmkræft samt æggestoks-, bugspytkirtel-, og prostatakræft får allerede medicinsk onkologisk behandling i Region Sjælland og sjældne kræftsygdomme skal fortsat behandles på Rigshospitalet og Herlev Hospital, hvorfor der ikke vil være nogen ændring i patientgrundlaget her. Hvad angår strålebehandling, så har Region Sjælland allerede hjemtaget strålebehandlingen af brystkræft, endetarmskræft, blærekræft og prostatakræft, mens de fleste lungekræftpatienter får strålebehandling i Odense. Region Sjælland planlægger i 2015 at hjemtage strålebehandlingen af Hovedhalskræft (ca. 220 patienter) samt hæmatologiske sygdomme (ca. 70-80 patienter). Prognosen for kræftudviklingen i Region Hovedstaden forudsiger en stigning på lidt under 2000 nye kræfttilfælde om året i 2020 sammenlignet med 2015 (ca. 20 % s stigning). Denne stigning vil efter vores overbevisning udløse et behov for onkologiske behandlinger, som langt vil overstige den kapacitetsnedgang som følge af afgivelsen af de sidste områder af strålebehandlingen til Region Sjælland. På Onkologisk afdeling i Hillerød har vi årligt 19.000 ambulante besøg og 1.400 indlæggelser med en årlig stigningstakt på 10 %. Dette sammenlagt med ovenstående gør, at vi finder, at der fortsat er behov for den onkologiske aktivitet i Hillerød.
Vi vil opfordre til, at beregningsgrundlaget hjemtagning, prognose for stigning af kræftpatienter og betydningen af den stigende ældrebefolkning i område Nord står helt klart forud for en politisk beslutning. 2. Patientforløb Lukningen af Onkologisk afdeling i Hillerød vil ikke understøtte et sammenhængende patientforløb for borgerne i Nordsjælland. Onkologisk Afdeling har som varemærke, at vi ikke afslutter patienterne, når der ikke findes mere aktiv behandling. Patienter i den præterminale/terminale fase bibeholder således et åbent ambulant forløb og kan altid henvende sig til ambulatoriet og få råd og vejledning i den svære slutperiode af deres liv. I tilfælde af behov for akutte tiltag, kan de også kontakte sengeafsnittet døgnet rundt og ved behov for indlæggelse, er de garanteret indlæggelse i onkologisk sengeafsnit. Her kender de personalet i forvejen (mange har de mødt i ambulatoriet), og de møder personale, som er vant til at håndtere kræftpatienter med svære problemstillinger (smerter, åndenød, angst mm.). Vi havde i 2014 177 dødsfald i afdelingen, hvilket betyder, at personalet har stor erfaring med at rumme patienter og familier i denne ulykkelige situation. 95 % af afdelingens patienter, er indlagt via onkologisk ambulatorium og springer derved overgangen fra en akutmodtagelse til et sengeafsnit over. Ved en lukning af Onkologisk Afdeling vil denne ekspertise gå tabt. Patienterne vil, når der ikke findes yderligere aktiv behandling, blive afsluttet fra Onkologisk Afdeling på Herlev og Rigshospitalet (gældende praksis). Er der efterfølgende behov for indlæggelser vil det foregå på akutte medicinske og kirurgiske afdelinger enten på Nordsjællands eller Herlev Hospital, som naturligt nok ikke vil have den ekspertise eller kendskab til den enkelte patient og deres pårørende, som Onkologisk Afdeling har oparbejdet. De mest komplekse patienter vil opleve en betydelig forringelse af deres restlevetid med stor frustration for både patienter og pårørende. Endvidere kan man frygte, at patienternes indlæggelsestid vil stige som følge af manglende ekspertise i at håndtere deres symptomer. I høringsoplægget er det onkologiske sengeafsnit (20 senge) i Hillerød ikke omtalt. Dette afsnit tager sig af patienter med akutte onkologiske problemstillinger samt patienter i slutstadiet af deres kræftsygdom. Har man overvejet at oprette et tilsvarende sengeafsnit på Herlev Hospital/RH? Med hensyn til de ambulante forløb, så har Onkologisk Afdeling i Hillerød meget fokus på at strømline disse for at minimere generne for patienterne. Patienterne møder til blodprøve en time før lægekonsultationen, og efterfølgende kan patienten oftest indenfor en time modtage deres kemoterapi. Alt samlet på én dag. Patienters scanningssvar er om morgenen gennemgået på en fælles konference med røntgenlægerne, så vi er sikre på at give et korrekt svar til patienten. Her har vi også diskuteret eventuelle behov for ekstra undersøgelser. På den måde har vi lagt en ekstra kvalitetssikring ind. Endvidere tilstræbes det, at den enkelte patient ikke blot kender, men også primært ses af sin kontaktlæge gennem sit ambulante forløb. Den nære læge-patient relation er for de fleste patienter helt afgørende for deres forløb og det skaber tryghed at vide, at man som patient har en tovholder, der både fagligt og menneskeligt kender forløbet. Side 2
3. Overgange Et argument for at samle onkologien på centrene er, at man kan give både strålebehandling og kemoterapi i samme afdeling. Vi har i samarbejde med Onkologisk Afdeling i Herlev aftalt et smidigt forløb for patienter, som skal have enten forebyggende eller lindrende strålebehandling. Vi har således velbeskrevne og velfungerende arbejdsgange for henvisning til både forebyggende og lindrende strålebehandling. I tilfælde af lindrende strålebehandling informerer vi patienterne om rationalet for og eventuelle bivirkninger til strålebehandlingen, hvorefter patienterne kan modtages direkte til strålebehandling på Herlev. Patienterne oplever det ikke som et brud på det sammenhængende patientforløb, at skulle kortvarigt til Herlev og modtage strålebehandling. De opfatter det nærmere som en serviceydelse i en behandlingsplan lagt af onkologerne på Hillerød. Et andet argument for samling af onkologien på centrene har været at mindske antallet af overgange mellem forskellige hospitaler. En samling vil ikke mindske antallet af disse overgange. Tværtimod vil der ske en øgning af antallet af overgange mellem hospitaler! Og det ikke mindst på det allermest kritiske tidspunkt, når patienter med uhelbredelig kræft går fra at være i aktiv livsforlængende behandling i et onkologisk ambulatorium til at være i et (præ-)terminalt forløb. I tilfælde af centralisering vil en sådan patient blive afsluttet til egen læge eller sit lokalsygehus, som i de fleste tilfælde slet ikke har været en del af patientens forudgående forløb. Det gør både patienterne og de pårørende utrygge, usikre og frustrerede, når de ikke ved, hvor eventuelle fremtidige indlæggelser skal foregå og når de ikke har et forhåndskendskab til de fagpersoner, der skal lindre og støtte dem i deres sidste tid. Som det er nu, vil disse patienter fortsætte deres tilknytning til Onkologisk Afdeling i Hillerød. Afdelingen har over 2.500 patienter i åbne forløb. 4. Den faglige kvalitet er fuldt sammenlignelig Onkologisk Afdeling i Hillerød giver kræftbehandling på et højt fagligt niveau. Vi følger, præcis som andre onkologiske afdelinger, de nationale retningslinjer for behandling af de enkelte sygdomsgrupper og vores diagnoseansvarlige overlæger er tilknyttet de nationale og regionale grupper, hvor disse retningslinjer vedtages. Lægegruppen deltager derfor også på linje med andre onkologiske speciallæger i internationale kongresser, hvor nyeste data præsenteres. Endvidere visiteres nye patienter, lige som i resten af regionen, ved multidisciplinære team konferencer med tilstedeværelse af samtlige af de specialer, der har betydning for den enkelte patients forløb (typisk billeddiagnostikere, kirurger, patologer og onkologer). Dette for at sikre både den korrekte og mest veltilrettelagte behandling af den enkelte patient. Det fungerer fuldstændig uproblematisk på tværs af både forskellige afdelinger og hospitaler i regionen og løses både telefonisk og ved personligt fremmøde. Afdelingen er den afdeling i landet, der (sammen med Vejle) har den højeste andel af brystkræftpatienter, der modtager den anbefalede højrisikobehandling (medicinsk behandling efter operation for brystkræft), som retningslinjerne fra Dansk Brystkræft Gruppe foreskriver (Dagens Medicin nr. 24 fredag d. 12. december 2014 Danmarks bedste hospitaler ). Vi overholder behandlingsgarantierne til fulde. F.eks. ligger vi nationalt helt i top på overholdelse af ventetidsgarantien til opstart af behandling af lungekræftpatienter, hvilket vi har gjort i de sidste mange år. Hovedparten af de nyhenviste patienter ses første gang inden for 5-10 dage og patienter med behov for kurativt intenderet kemoterapi før operation, inden for 1-3 dage. Side 3
Onkologisk Afdeling i Hillerød har også et godt uddannelsesmiljø og er en af de mest søgte afdelinger i Region Øst, når yngre læger ønsker speciallægeuddannelse i onkologi. Afdelingen ligger højt placeret i patienternes vurdering af afdelingen (LUP Landsundersøgelsen af patienttilfredshed). I 2014 blev afdelingen indstillet til Patienternes Pris og vi modtager dagligt positive tilkendegivelser fra patienter og pårørende. Afdelingen har et særligt eftertragtet tilbud, som kræftpatienter ikke kan tilbydes andre steder i landet. Vi tilbyder kølehættebehandling til patienter, der ellers vil miste håret af kemoterapien. Knapt halvdelen af de patienter, der modtager denne behandling kan bevare så meget af deres hår, at de kan undgå paryk eller anden hovedbeklædning. Et totalt hårtab er for de fleste patienter både psykisk belastende og socialt invaliderende. Behandlingen er derfor interessant for mange og ikke mindst de brystkræftopererede kvinder, som efter deres operation skal have efterbehandling med kemoterapi, idet der her er tale om ellers raske kvinder, som hurtigst muligt skal vende tilbage til deres almindelige liv med arbejde, sociale aktiviteter o.l. 5. Forskningsaktivitet Afdelingen har på linje med landets øvrige onkologiske afdelinger en velfungerende klinisk forskningsenhed og deltager aktivt i både nationale og internationale protokoller indenfor de forskellige sygdomsgrupper. Alle patienter screenes for om de kan indgå i kliniske undersøgelser. Hvis den enkelte patient kan tilbydes eksperimentel behandling, henvises patienten til det hospital, hvor behandlingen tilbydes. Det kan være på Rigshospitalet eller Herlev, men også i Århus og Odense. Endelig leverer vi også blodprøver til flere forskningsprojekter. Afdelingen er tillige involveret i flere Ph.d.-projekter. Senest et projekt om rehabilitering af par, hvor den ene er kræftramt. 6. Nærhed Patienterne i område nord vil med dette forslag ikke blive sikret nærhed i behandlingen af deres kræftsygdom. Tværtimod vil de fleste patienter opleve længere afstande (for mange er det en fordobling af afstanden) og flere transporter til og fra behandlinger og kontroller. Dette er uheldigt specielt for denne patientgruppe, som i forvejen er skrøbelig. 7. Rationalisering? Ved forslaget har man beregnet en rationaliseringsgevinst ved, at man kan spare én afdelingsledelse samt at man kun skal have 2 kemoblandestationer i stedet for 3. Hvad angår besparelsen af ledelsen, så er den ledende overlæge i klinikken 2/3 af tiden, hvorfor det reelt kun er udgiften til den ledende oversygeplejerske, man kan spare. Med hensyn til blandestationen, så er det en éngangsudgift, man sparer. Der er fortsat behov for personale til at udføre blandeopgaverne. Et særligt opmærksomhedspunkt, er den øgning af udgifterne, som en centralisering vil medføre. Man kan forvente, at der kommer en kraftig stigning i kørselsudgifterne, da flere vil være berettigede til transport (på grund af de længere afstande) og antallet af besøg i forbindelse med behandlingerne Side 4
potentielt øges. Man også forudse øgede udgifter på grund af længere indlæggelsestider for patienter i den terminale fase. Der vil ikke være den fornødne ekspertise i de akutte medicinske og kirurgiske afdelinger til at håndtere disse komplicerede patienter, hvorfor de nødvendigvis vil få længere indlæggelsestider, end de har i dag. Vi skal i øvrigt gøre opmærksom på, at vi finder ordvalget lukning uheldig. Det ville have skabt mindre usikkerhed for personalet, hvis der i det administrative oplæg, var brugt ord som fusion, sammenlægning eller lignende. Vi har dog noteret os, at ordvalget ikke har indflydelse på en eventuel proces for personalet jf. Regionsrådet udmelding om, at de personalepolitiske retningslinjer vil blive fulgt. Konklusion Samlet set finder vi at forslaget om lukning af onkologi på Nordsjællands Hospital, Hillerød ikke er overbevisende belyst, begrundet og gennemtænkt på grund af følgende: Nedgangen i antallet af onkologiske patienter i Region Hovedstaden er kraftigt overvurderet. Tværtimod kan en samlet stigning forventes. Patienter i Nordsjælland vil komme til at opleve flere overgange mellem forskellige afdelinger, og der vil være flere overgange mellem forskellige hospitaler, end der er i dag, ikke mindst i den sidste fase af deres sygdom. I denne terminale fase vil de stå uden en stamafdeling, men vil fra indlæggelse til indlæggelse kastes rundt på forskellige afdelinger alt afhængigt af, hvor der er mindst overbelægning. Patienterne vil få et mindre sammenhængende forløb. Patienter i Nordsjælland tilbydes allerede den samme onkologiske behandling, som tilbydes på de øvrige af regionens hospitaler. Patienterne vil således ikke opleve en øget ekspertise ved en centralisering. Den økonomiske gevinst ved en samling af onkologien på to centre er minimal (hvis den overhovedet er der). Der kan kun spares ½ afdelingsledelse. Der vil komme øgede omkostninger til patientkørsel. Man kan frygte, at indlæggelsestiden for de komplekse cancerpatienter vil øges i forhold til nu. Vi vil derfor anbefale, at Onkologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital opretholdes, hvilket er helt i tråd med anbefalingen fra det sundhedsfaglige råd for klinisk onkologi tilbage i starten af denne proces. Ledere, MED-udvalg og afdelingen som helhed stiller sig gerne til rådighed for en detaljeret drøftelse af høringssvaret. Regionsrådet er også meget velkomne til at besøge os. På vegne af ledergruppen og MED-udvalget i Onkologisk og Palliativ Afdeling Ledende overlæge Svend Erik Nielsen og ledende oversygeplejerske Charlotte Larsen 16. marts 2015 Side 5
Ortopædkirurgisk Afdeling Afdelingsledelsen Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Opgang 01. plan 7 Afsnit Ortopædkirurgisk Sekretariat Telefon 4829 4929 Direkte 4829 3600 Fax 4829 3619 Web www.nordsjaellandshospital.dk Dato: 17. februar 2015 Vedr.: Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020 I indledningen til administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020, er det anført at regionens hospitaler skal være kendetegnet ved at levere: Sammenhængende patientforløb, både mellem hospitaler og sektorer, hvor det er patientens situation, der styrer forløbet. Høj faglig og patientoplevet kvalitet. Udvikling af stærke toneangivne faglige miljøer, som både skal være med til at sikre et hospitalsvæsen, som leverer behandling på et højt internationalt niveau og samtidig er en attraktiv arbejdsplads for regionens borgere. Rammerne for et attraktivt og udviklende forskningsmiljø. Den håndkirurgiske funktion på Nordsjællands Hospital opfylder alle disse kendetegn: 1. De håndkirurgiske patienter bliver behandlet af en og samme læge i hele deres forløb, og der bliver taget individuelle hensyn i forbindelse med planlægning af operationer og den efterfølgende ergoterapeutiske behandling. Mange af patienterne har et længerevarende genoptræningsforløb i ergoterapien, som ledelsesmæssigt er integreret i Ortopædkirurgisk Afdeling, og der er tætte samarbejdsrelationer mellem håndkirurger, ergoterapeuter og sygeplejersker. 2. Håndkirurgien er karakteriseret ved en såvel høj faglig og patientoplevet kvalitet, hvilket patienterne tilkendegiver ved spontane e-mails til afdelingen hvori de roser det forløb de har været igennem samt det personale de har mødt. Dette skyldes at det er det samme sygeplejerske team der passer patienterne før, under og efter operationerne, hvilket giver patienterne en stor tilfredshed og tryghed. Sygeplejerskerne ringer til patienterne dagen efter operationerne for at høre, hvordan de har det og de har et direkte telefonnummer til sygeplejeambulatoriet, hvor de altid kan ringe eller komme hvis der er problemer.
3. Det personale som er ansat i håndkirurgien har i tæt samarbejde igennem årene udviklet behandlingerne, og var blandt de første i Region Hovedstaden til at anvende en ny fiksationsmetode til behandling af håndledsbrud. Denne metode medfører en kortere bandageringstid og hermed en hurtigere opstart af specialiseret genoptræning i ergoterapien med en hurtigere opnåelse af god bevægelighed og funktionsniveau til følge. 4. Det håndkirurgiske område, er det område i Ortopædkirurgisk Afdeling, hvor man har lagt de fleste forskningsprojekter, herunder et tæt samarbejde med Anæstesiologisk Afdeling, hvad angår anlæggelse af lokal bedøvelse, herunder nerveblokader. Innovationsfonden har netop givet DKK 7.mio. til fortsat udvikling af et projekt med fokus på primær smertelindring efter operation. Projektet foregår i tæt samarbejde mellem Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital og Ferrosan Medical. Man forventer tilførsel af yderligere midler, således at man kommer op på en total sum af DKK 15. mio. Projektet går blandt andet ud på at forbedre smertebehandlingen ved kateteranlæggelse under og efter operationen på over- og underarm, hvilket specielt involverer de planlagte håndkirurgiske operationer. Forskningsprojektet er af international standard, men kræver at der på Nordsjællands Hospital er et patientgrundlag, således at projektet kan gennemføres. Det er derfor en forudsætning at der fortsat er planlagte håndkirurgiske operationer. Aktuelt arbejdes der på en videre udvikling af regimerne efter sene kirurgi i form af endnu tidligere aktiv mobilisering. Der er generel enighed om at akut og elektiv ortopædkirurgi hører sammen på et akuthospital. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at flytte de planlagte håndkirurgiske operationer, idet udførelsen af disse er en nødvendig forudsætning for at man kan varetage akutte håndkirurgiske operationer på et højt plan. Dette såvel af uddannelsesmæssige årsager, som for at styrke den faglige udvikling. Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, uddanner speciallæger i hoveduddannelsen, herunder varetagelse af den specifikke håndkirurgiske uddannelse, som indeholder såvel akut håndkirurgi som planlagte operationer, og genoptræning i tæt samarbejde med ergoterapeuterne. Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, har igennem et par år varetaget den håndkirurgiske uddannelse af læger som skal være speciallæger i plastikkirurgi. Seks måneders håndkirurgi indgår således i det faste hoveduddannelsesforløb for disse læger. Forløbet har tidligere været på Herlev Hospital, men på grund af utilfredshed med det faglige indhold, blev det flyttet til Hillerød med efterfølgende stor tilfredshed blandt kursisterne. Side 2
De planlagte håndkirurgiske patienter består antalsmæssigt af en del mindre operationer i form af springfinger, karpaltunnelsyndrom, dupuytrens kontraktur samt slidgigt i de små led i hånden. Tidligere er der foregået en omvisitation af disse patienter til de private hospitaler, idet kapaciteten på regionens hospitaler ikke var tilstrækkelig til at imødekomme behovet. Der udvisiteres fortsat patienter, men dog i et mindre omfang, idet Frederiksberg Hospital udfører en del håndkirurgiske operationer. Såfremt man vælger at samle al elektiv håndkirurgi på et hospital, forventes der at komme kapacitetsproblemer, hvilket vil medføre en fornyet udvisitering af disse patienter. Der er således antalsmæssigt tilstrækkelig patientgrundlag til at disse patienter kan blive behandlet på regionens akuthospitaler og af faglige årsager er der ikke nogen hensyn der kræver at de samles et sted. Det drejer sig altovervejende om ældre medborgere, som i fald man vælger at samle alle planlagte håndkirurgiske operationer på Gentofte, vil få lang transporttid, og specielt med de behandlinger som kræver gentagne kontrolbesøg samt opfølgning af specialiseret ergoterapeutisk intervention. Det foreslås, at man, i lighed med amputationssamarbejdet, foretager en faglig koordinering af den håndkirurgiske ekspertise bestående af etablering af et videnscenter for håndkirurgi, hvilket med fordel vil kunne ligge på Nordsjællands Hospital, Hillerød, idet afdelingen har en stor håndkirurgisk aktivitet, indeholdende såvel planlagte som akutte håndkirurgiske operationer. Håndkirurgien på Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, er afdelingens flagskib, og er aktuelt i en hastig udvikling jf. de tidligere anførte synspunkter. Når det nye hospital i Nordsjælland indvies, vil der i starten være positiv presseomtale af selve byggeriet. Efterfølgende er der behov for at enkelte specialefunktioner kan markere sig udadtil, således at hospitalets navn bliver nævnt gentagne gange. Et af områderne der kan bidrage til dette, vil være håndkirurgien. I Planområde Nord, er der ikke overensstemmelse mellem det akutte optageområde for ortopædkirurgi og det elektive. Kommunerne Fredensborg, Hørsholm og Allerød hører akutmæssigt til Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, mens elektive patienter på hovedfunktionsniveau skal visiteres til Gentofte. Dette giver forvirring blandt de henvisende læger samt en uhensigtsmæssig adskillelse af patientforløbene. Størrelsesmæssigt vil Nordsjællands Hospital have det mindste optageområde, når man sammenligner med de øvrige ortopædkirurgiske afdelinger, som bliver temmelig store efter man har sammenlagt hospitalerne i de tre øvrige planområder. Det er væsentligt at der kommer en relativ størrelsesmæssig balance mellem de ortopædkirurgiske afdelinger, og derfor vil det være nødvendigt at tilbageføre de elektive optageområder, således at Fredensborg, Hørsholm og Allerød tilbageføres til Ortopædkirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Leif Berner Hansen og Rebekka M. Liisborg Leth Side 3