SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

Relaterede dokumenter
SUP-projektet Standardiseret Udtræk af Patientdata EPJ-Observatoriets årskonference Nyborg Strand Konsulent, læge Peter Sylvest Olsen

Bilag 5. Snitflade mellem udtræksprogram og database. Udkast af 12. juni Udarbejdet for. SUP-Styregruppen

Status på. standardisering. Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 13. SUP-Styregruppen. SUP-klassifikationer. Udkast af 12. juni Udarbejdet for

Bilag 10. Dataindhold i SUP-databaser. Udkast af 12. juni Udarbejdet for. SUP-Styregruppen

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Koderne logik, hierarki og anvendelse

Patientdatas anvendelser

Arne Kverneland 1

Tema Titel Materiale 1 IS i sundheds-sektoren Patientdatas anvendelighed Lynge et al.

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Bilag 12. Drift af SUP-systemer. Udkast af 12. juni Udarbejdet for. SUP-Styregruppen

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

BILAG 1 GENERELLE BETINGELSER INTERN (VERSION 1.0 AF 31. MAJ 2005) (I DET FØLGENDE KALDET GENERELLE BETINGELSER) OIO STANDARDAFTALE FOR WEB SERVICES

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag 11. Kommunikation mellem flere SUP-databaser. Udkast af 12. juni Udarbejdet for. SUP-Styregruppen

MedCom hvad har vi lært og hvad kan genbruges?

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Niveauangivelse for Regionale SOR koder gennem hierarki/type attribut

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

N O T A T. EPJ-historien...

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010

AuthorizationCodeService

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Diagnose- og Procedure Registrerings kvikguide

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark

EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder

MiniPas. Opdeling af skemaet

1 Objekt informationsmodel - Byggeblok

Strukturering og granulering i en omegn af EPJ

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Webservices. hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose Databasekonsulent, DBC

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 8. SUP-Styregruppen. Analyseudtræk. Udkast af 9. juni Udarbejdet for

VisualDRG brugermanual

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING *

Skitse til Nationalt Patient Indeks (NPI) - en genvej til landsdækkende kommunikation på tværs? HBJ

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand

GEPKA klassifikationer og GEPJ

Patientadministration

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt

Fælles national diabetesdatabase

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

Den ambulante Diabetes konsultation

Registreringsvejledning

Program orienteringsmøder ADHD database

Bilag G Omkostningsdatabasen

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 9. SUP-Styregruppen. Sikkerhed og samtykke. Udkast af 12. juni Udarbejdet for

Program for møde fredag d. 22/2-2002

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase

Shared Care Service- I

ELEKTRONISK INDBERETNING ABORT 23/ VERSION 1.1

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 3 Forretningslogik

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

Forslag til Samarbejde om genoptræning

SUP-specifikation. Version 2.0. SUP-Styregruppen. Udkast af 12. juni Udarbejdet for

Nærværende notat udstikker retningslinjer for ændringer i sygehusafdelingsklassifikationen.

(journal)audit. Audit:

Introduktion til MeMo

Sundhedsplatformen og Landspatientregisteret opgraderes den 2. februar 2019

PHP Quick Teknisk Ordbog

Dokumentlog. Dato Version Beskrivelse Applikation version Ny godkendelsesproces. Reference Forfatter Godkender.

Rekvirering og håndtering af oplysninger om tidligere. behandlingsforløb og præ-epj journaler efter lukning af PAS (Vest).

1 Klassifikation-version2.0

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

OBJECT IDENTIFICERES OID PHMR

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Sundhedsinformatik i klinisk praksis

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 3. SUP-Styregruppen. Usecases. Udkast af 12. juni Udarbejdet for

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til

NYHEDSBREV REVISION AF ICD-10

Fra fordelingsregnskab til DRGtakster

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Teknisk Dokumentation

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

Notat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere JL

Sundhedsportalen og den nationale IT-arkitektur. EPJ-observatoriets årskonference november 2003

Journalen, der skal kunne det hele

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland

Et IT journaliseringssystem

Opfølgning analyserapport, dec. 2017

NBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012

Databasesystemer. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Bilag 8. Kontrol og adgang til systemer, data og netværk

NBS Organisatoriske begreber

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Status for pejlemærkerne for sundheds-it i Region Hovedstaden

Transkript:

SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse

Ordliste Anvendelsen af en række ord og begreber forklares her: Association: Tilknytning / sammenhæng / relation mellem to objekter. Attribut: En egenskab (felt) ved et objekt. Et objekt kan have en række attributter tilknyttet. Autentifikation: Korrekt identifikation af en bruger. Autorisation: Tildeling af rettigheder til en bruger, når denne er identificeret. Backup: Faciliteter, der forhindre tab af data ved tekniske fejl. Basalt informationselement: Et datasæt, der beskriver en hændelse. Begreb: En tankeenhed dannet gennem abstraktion på basis af fælles egenskaber ved et sæt af objekter. Objekterne kan omfatte f.eks. individer, ting, handlinger, forhold og fænomener. Denne definition kan være vanskelig at forstå, men ved nærmere eftertanke ses det, at et begreb kun består af sin definition, og man kan derfor ikke tale om, at et begreb kan defineres på flere måder. Derimod kan man vælge mellem forskellige begreber, når man skal beskrive omverdenen/virkeligheden. Begrebskonvertering: Oversættelse af et begreb fra ét begrebssystem til et andet begreb i et andet begrebssystem. Begrebsmodel: Et sæt af begreber og relationer, der beskriver en konkret eller abstrakt del af verdenen. Browser: Et generelt system til læsning og registrering af data, især kendt fra internettet. Datastruktur: En beskrivelse de enkelte informationselementer på en formaliseret måde bl.a. ved at klassificere indholdet og relatere informationselementet til en begrebsmodel. Document Type Definition (DTD): En tekstfil, som definerer strukturen i et XML-dokument Domænemodel: En begrebsmodel, der beskriver bl.a. begreber, relationer / associationer og attributter / datafelter så detaljeret, at den kan danne grundlag for opbygningen af et konkret informationssystem. EPJ: Elektronisk patientjournal: Et IT-system, der behandler og lagrer den samling af patientdata, som man normalt vil opfatte som patientens journal. Extensible Markup Language (XML): Efterfølger for HTML. Kaldes "extensible" fordi det ikke er en fast format som HTML. I stedet er XML et "metasprog", der beskriver andre sprog, og som som muliggør, at man kan udarbejde uendelig mange forskellige typer dokumenter. Felt / datafelt: Den mindste enhed af data, dvs. én oplysning, f.eks. et fornavn, en indlæggelsesdato eller en diagnosekode. Forløbsorientering: En måde at strukturere data på, hvor alle data relateres til et bestemt patientforløb. Hændelse: En ting, der sker, eller en egenskab, der konstateres, i relation til et sygdomsforløb. Udkast 12-06-03 Side 2 af 5

Informationselement: Den mindste enhed af information, der giver mening. Det kan f.eks. være svaret på et spørgsmål, en observation, resultatet af en måling, en behandling, en tabel, et billede eller en lydoptagelse. Integration: Det forhold, at flere systemer eller funktioner arbejder sammen på en sådan måde, at de af brugeren opleves som ét system, der fungerer mere hensigtsmæssigt, end hvis de enkelte delkomponenter anvendes uafhængigt af hinanden. Intranet: Et internt "internet" med begrænset adgang fra "omverdenen". Journalstruktur: En opdeling af en EPJ's informationselementer i emneområder. Karakteristikum: En egenskab ved patienten og hans helbredsproblem. Klasse: Et objekttype, f.eks. en hændelse Klassifikation: En systematisk og formålsbestemt gruppering af begreber i klasser efter et eller flere kriterier, som anvendes til at beskrive og inddele objekter. Kliniker: Her anvendes ordet i betyningen: En person, der arbejder på en klinisk afdeling. Klinisk afdeling: En sengeafdeling eller et ambulatorium, der har det overordnede, lægelige ansvar for patienternes undersøgelse, behandling og pleje. Klinisk arbejde: Den undersøgelse, behandling og pleje, der foregår i direkte kontakt med patienten på sengeafdelinger og ambulatorier i modsætning til paraklinisk arbejde, dvs. f.eks. laboratoriearbejde og billeddiagnostik. Klinisk database: En database, der indeholder udvalget kliniske og administrative data om en udvalgt gruppe af patientforløb med det formål at muliggøre tværgående analyser af især behandlingens kvalitet og serviceniveau. Klinisk proces: Den arbejdsproces (planlægning og opgaveløsning), som gennem undersøgelse, behandling og pleje fører patienten gennem sygdomsforløbet. Kontakt: En delperiode i et patientforløb, f.eks. en indlæggelse eller et ambulant forløb. Konvertering: Se Begrebskonvertering. LPR: Landspatientregisteret. Sundhedsstyrelsens register over alle udskrivninger og ambulante kontakter. Modifikator: Et datafelt, hvis indhold ændrer betydningen af indholdet i et andet datafelt i stedet for blot at supplere betydningen som en tillægskode.. Et eksempel kunne være et felt til en operationskode, som modificeres af et felt, som kan indeholde koden "Aflyst". Modifikatorer er som regel uhensigtsmæssige, idet mange brugere ikke er opmærksomme på dem og derfor ikke tager højde for dem ved brug af data, herunder især ved analyser. Modul: Delsystem, dvs. afgrænset del af et større (integreret) system. Optionalitet: Valgmulighed. Pakke: Samling af klasser, som logisk hører sammen. Udkast 12-06-03 Side 3 af 5

Parsing. Gennemsøgning af en tekststreng mhp. at identificere begreber og andre elementer efter en given syntaks, f.eks. med det formål at omdanne fri tekst til strukturerede data. PAS: Se: Patientadministrativt system. Patientadministrativt system (PAS): Et IT-system, hvor man registrerer basale data om f.eks. patienternes indlæggelser, ambulante besøg, operationer og diagnoser samt en række administrative oplysninger såsom navn, adresse og egen læge. De patientadministrative systemer varetager traditionelt indberetningen til LPR. Patientforløb (eller blot Forløb): En del af et sygdomsforløb, hvor en person er i kontakt med sundhedsvæsenet med henblik på undersøgelse, behandling og/eller pleje af samme helbredsproblem. Vil som regel være afgrænset til en bestemt organisatorisk enhed (amt, sygehus eller afdeling). Patientjournal: Ordnede optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, de planlagte og udførte undersøgelser, behandlinger, observationer, pleje mv. af patienten. Pilotprojekt: Et mindre, afgrænset IT-projekt, hvor et system afprøves under nogenlunde realistiske forhold. Portal: Fælles og ensartet adgang til data fra mange forskellige systemer og/eller databaser. Portaler er i dag som regel baseret på internet/intranetteknologi. Et godt eksempel er Sundhedsportalen. Primærkode: En kode, der repræsenterer et begreb, der kan anvendes som en selvstændig beskrivelse af et objekt, f.eks. en hændelse. Problemorientering/diagnoseorientering: En måde at strukturere data på, hvor alle eller udvalgte behandlinger og undersøgelser relateres til en indikation (en diagnose eller et problem). Procedure: Alt, hvad man kan give til eller gøre ved en patient. Pull-kommunikation: Modtageren opsøger selv informationen i afsenderens database, når behovet opstår. Push-kommunikation: En afsenderen fremsender efter aftale med modtageren meddelelser i bestemte situationer. Rekvisition: Anmodning om udførelse af en procedure. Relation og association anvendes som synonymer. En sammenhæng mellem to begreber. Server: En større computer, der lagrer fælles data fra lokale computere og evt. udfører databehandlingsopgaver for disse. Service: Mange betydninger. I SUP-specifikationen anvendes primært i sin tekniske betdning som: En afgrænset funktion i et system, f.eks. levering af nærmere fastlagte data ved forespørgsel fra en bruger / et andet system. SKS: Sundhedsvæsenets Klassifikations-System. Et nationalt klassifikationssystem, der med tiden skal omfatte alle relevante klassifikationer. SUP: Standardiseret Udtræk af Patientdata. En metode til udveksling og analyse af data mellem forskellige sundheds-it-systemer. Supplerende kode: En kode i SUP med en fast defineret anvendelse, der anvendes til at supplere en primærkodes beskrivelse af et objekt, f.eks. en hændelse. Udkast 12-06-03 Side 4 af 5

Sygdomsforløb: En periode i hvilken en person har en sygdom eller et andet helbredsproblem. Tillægskode: En kode, der anvendes til at supplere en primærkodes beskrivelse af et objekt. Registreringsmæssigt er der tale om en kombination af en primærkode og en eller flere tillægskoder, der begrebs- og datamæssigt er relateret til hinanden. En sådan "kombinations-kodning" skal skelnes fra situationer, hvor man for at beskrive et givet objekt/forhold registrerer flere selvstændige primærkoder. Unified Modeling Language (UML): En standardnotation for modelbeskrivelse ved objektorienteret systemudvikling. Validering: Kontrol af datas kvalitet. VPN: Virtual Private Networks: Et ikke-offentligt tilgængeligt netværk, der anvender et offentligt net (f.eks. internettet) til sin kommunikation. Web Services Description Language (WSDL): XML-baseret beskrivelsessprog, der anvendes til at beskrive de netværksbaserede ydelser (webservices), som tilbydes. XML: Se: Extensible Markup Language. XML-schema: Det sted, hvor et XML-dokuments forfatter definerer meget specifikke regler for, hvordan XML-dokumentet skal være opbygget for at være "gyldigt". F.eks. kan man definere, at feltet "Alder" kun må indeholde tal og ikke bogstaver. Kan ses som en udvidet DTD og kaldes derfor også af nogen for XML-specifikationen. Ydelse: En udført procedure, f.eks. undersøgelse, behandling eller pleje. Udkast 12-06-03 Side 5 af 5