Økonomisk gevinst ved ændring til god indeluftkvalitet



Relaterede dokumenter
Indeklima og produktivitet. Pawel Wargocki

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU

Sundt indeklima skaber trivsel

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Sæt fokus på indeklimaet

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN

Godt indeklima. - Gevinst på bundlinjen SEKTIONSLEDER, PH.D. KASPER LYNGE JENSEN, KALJ@TEKNOLOGISK.DK

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima og børns sundhed

Interventionsstudier:

Menneskers behov i indeklimaet

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Energi besparelser Det er legende let!

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk

Indeklimaets udfordringer. Hvad ved vi, og hvad kan vi gøre? Claus Sørensen, Frederikshavn Kommune

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Børnene bliver født.

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi, DTU BYG. Luftrensning teknologier: udfordninger og muligheder

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Hvad er godt indeklima?

Løsningen ligger i luften...

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

BYGNINGSRELATEREDE GENER

VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Skoleventilation Fokus på godt indeklima

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

Godt indeklima - Gevinst på bundlinjen CIVILINGENIØR, PH.D. KASPER LYNGE, KALY@ALECTIA.COM

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

NOGLE GANGE ER DU NØDT TIL AT GÅ LANGT TILBAGE FOR AT VÆRE MODERNE

STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING

mitindeklima.dk Hjemmeside hvor man selv kan måle kvaliteten af sit indeklima Pernille Tranberg, Tænk Lars Gunnarsen, SBi (Jan Bo Felland, Bolius)


CISBO: Indeklima og sundhed i boliger Hvordan arbejder myndighederne?

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Indeklima Grundlæggende begreber

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Mænd som syge, mænd som patienter

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Status, betydning og konsekvenser. Skolernes indeklima. Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Levende Kulturarv - på bygningens præmisser

Ventilationsservice. Rensning, vedligeholdelse, serviceaftale, inspektion, tilstandsrapport, og skadeservice. - så er alt i orden!

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet

Køling med diffus ventilation

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

Ny Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej Frederiksberg C

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Københavns Miljøregnskab

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Tænk grønt det betaler sig

Renhed og HYGIEJNE i Sanitære omgivelser

Ren luft til danskerne

European Social Survey. Introduktion til ESS

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

Transkript:

Økonomisk gevinst ved ændring til god indeluftkvalitet Pawel Wargocki (paw@byg.dtu.dk) Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet (www.ie.dtu.dk)

Indeklima Termisk miljø Indeluftkvalitet Visuel miljø Akustisk miljø - støj

Hvad er indeluftkvalitet?

Forureninger i indeluft Luftfugtighed Mikroorganisme Partikler, allergener, pollen Tobaksrøg Forbrændingsgasser Flygtige organiske gasser (VOCer og SVOCer) Radon Ozon Ioner, statisk elektricitet og elektromagnetiske felter

Er luftkvaliteten en liste af organiske stoffer i luften?

Indeluftkvalitet Skal opfylde menneskers krav

Kemisk analyse af indeluft En detaljeret analyse af kemiske stoffer i indeluften er ikke i stand til at forudse hvordan indeluftkvaliteten vil påvirke mennesker

Mennesker er brugt som målestok

Hvorfor kræves en god indeluftkvalitet? Mennesker opholder sig 90-95% af tiden indendørs Design og drift af bygninger påvirker indeluftkvaliteten og dermed menneskers helbred, komfort og præstation Bygningerne er en af de største investeringer En stor del energi er brugt til at kontrollere indeklima (i Europa 20-30% til ventilation)

Relativ eksponering til luft i løbet af vores liv Boliger Institutioner, kontorer Industri Rejse Udendørs Væske Mad

Indeluftkvalitet er vigtigere for helbredet end udeluftkvalitet

Hippocrates (400 BC) Luftforurening i miner og byer er skadelig for vores helbred

De største dræbere i udviklingslande ifølge WHO Underernæring Dårlig vandkvalitet Dårlig indeluftkvalitet (2 millioner dødsfald per år)

Effekter på helbred og komfort

Udviklingslande Ifølge WHO i udviklingslande dør 5,000 mennesker hver dag pga. dårlig indeluftkvalitet

Vestlige lande Mange klager over SBS symptomer i kontorer Hyppighed af astma og allergi stiger hurtigt

Studier i kontorer i Europa/Asien/USA 20-40% klager over SBS symptomer 10-60% er utilfredse med indeluftkvaliteten Selv om ventilationsstandarderne er opfyldt

SBS symptomer Irritation of slimhindee, øjne, næsehud og luftveje Koncentrationsbesvær Hovedpine Træthed

Risiko (odds ratio) af SBS 4 Odds Ratio of SBS-symptoms symptomer 3 x x 2 x x x x x x x x x x x x x x x x 1 x x x x 0 0 10 20 30 40 50 60 Outdoor air flow rate, L/s,p Udelufttilførsel (L/s per person)

Oplevet indeluftkvalitet 64 58 Antal utilfredse (%) 50 40 25 Udelufttilførsel (L/s per m 2 gulv)

Sygefravær % sygefravær 2.5 2 1.5 1 35% lavere 0.5 0 12 24 Udelufttilførsel (L/s per person)

Boliger Lave ventilationsrater Flere plastikprodukter eller produkter som indeholder blødgøringsmidler

Astma og alergi I den vestlige verden har 50% af børn i skolealderen astma eller allergi Dette tal er dobbelt så højt som for 20 år siden Det er et af de største helbredsproblemer i dag!!!

Hvorfor allergi vokser? Mennesket er næsten uændret i det sidste 1,000 og 100,000 år De genetiske forandringer er ikke sandsynlige Det er mest sandsynligt at miljø (indemiljø) er blevet ændret

Hyppighed af astma- symptomer (at pibe under vejrtrækning) og ventilation At pibe Europe under Prevalence of wheeze vejrtrækning Sweden Finland Estonia Latvia Russia Europe Ventilation Ventilation Sweden Finland Estonia Latvia Russia Ireland United Kingdom Germany Poland Ireland United Kingdom Germany Poland France Austria Romania France Austria Romania Portugal Spain Italy Albania Greece Portugal Spain Italy Albania Greece

Risiko (odds ratio) for symptomer på astma og allergi (at pibe, rhinitis, eksem) og ventilation i huse 3 2 1 0 0.17 0.26 0.38 0.62 h -1 Luftskifte Median air change in homes

Soveværelser, ventilation og husstøvmider

Husstøvmider Gulv Madras Infiltration i soveværelset (L/s per person)

Prævalens af husstøvmider i 20 15 boliger Prevalence (number of homes) (P=0.024) >100mites per 0.1g mattress dust 10 5 0 =0.25 0.25-0.50 >0.50 Air change rate (h -1 ) Luftskifte (h -1 )

Risiko (odds ratio) for bronkial obstruktion 12 <0.5 h-1 >0.5 h-1 8 4 0 Fugt i boliger Dampness Tekstil tapet Textile wall paper Plasticizer Plastik

Fugt i boliger

Biblen Levicitus, 14, 34-57 Regler vedr. lepra Fugt i boliger og helbred Lepra pest i boliger Rengøring/bortskaffelse

Blødgøringsmidler i boliger og risiko (odds ratio) af astma Median ftalat koncentration mg af DEHP per gram støv i boligen

Dårlig renommé

For lav ambition? Nuværende ventilationsstandarder tillader 10-30% utilfredse med indeluftkvaliteten Den resterende del bedømmer indeluftkvaliteten som knap nok akceptabel

EN 15251 VENTILATIONSRATE UTILFREDSE (%)

Vi garanterer, at mindre end 30% af vores kunder vil blive utilfredse

Forurening i ventilationsanlægget

Filter effektivitet bliver højere jo højere filter belastning men indeluftkvalitet bliver forværret

Vedligeholdelse af ventilationsanlægget og risiko (odds ratio) for SBS symptomer 6 5 4 3 2 1 0 Brugte Dirty filters filtre Snavsede Dirty ductwork kanaler Moisture Fugt i in systemet HVAC Dårlig/ingen Poor/no drainage afløb fra from pande pans Debris Affald inside i luftair indtag intake

Type af ventilationsanlæg og risiko (odds ratio) for SBS symptomer 6 5 4 3 2 1 p y y p 0 Natural Mechanical Air conditioning Naturlig Mekanisk Luftkonditionering

Vores specialitet Beskidte tallerkener!!!

Økonomisk gevinst når indeluftkvaliteten forbedres

Indeluftkvalitet og præstation af kontorarbejde Præstationsforøgelse 1.06 1.04 1.02 1.00 0 20 40 60 80 Antal utilfredser (%)

Udelufttilførsel og præstation af kontorarbejde Præstationsforøgelse 1.05 1.04 1.03 1.02 1.01 1.00 0 10 20 30 40 50 60 Udelufttilførsel (l/s pr. person)

Sairastuvudentai sairaspäivienesintyvys suhtesaesintyvyten ilmanilmastointia Fravær pga. infektioner og udelufttilførsel 1.0 Fald i sygedage 0.8 0.6 0.4 0.2 0 0 1 2 3 4 Udeluftskifte (1/h)

Indeklima i skoler Indeklima i skoler Indeklimaet i skoler er dårligt Indeklimaet i skoler er dårligere end i kontorer Der er både voksne og børn i klasselokalerne Børn er mere sensitive og vokser stadig Børn skal i skole og må ikke blive væk fra skolen Børn skal lære noget nyt Børn må ikke forstyrre undervisningen eller larme

Indlæring og ventilation 1.4 Præstation 1.2 1.0 0.8 0.6 0 5 10 15 Udelufttilførsel (L/s per person)

Betydelige effekter Effekt på præstationsevnen: op til 5-15% for kontoransatte (voksne) > 15% for elever (børn)

Dårligt indeklima påvirker præstationsevnen for både børn (elever) og voksne (lærere)

Er 5% højere præstation meget? 5% højere effektivitet af mentalt og fysisk arbejde Forøget arbejdstid med 25 min. per dag Mindre antal af pause under arbejde Mindre sygefravær med 10 dage per år

Lønomkostninger og udgifter til energi og vedligeholdelse Løn/energi udgift = 25-100 Løn/vedligeholdelses udgift = 25-100 Forbedringer af indeklimaet betaler sig gevinst >>> udgifter

Potentiel årlig gevinst som følge af produktivitetsforbedringer USA: $12-125 mia. forbundet med de direkte effekter af indeklimaet på menneskers præstation (ikke relateret til helbred). Danmark: DKK 1.6-16.6 mia.

Payback-time for forbedringer af indeklimaet USA: 1.4 år (investering=$93 mia./ udbytte=$63 mia.) Danmark: tilsvarende payback-time

Omkostninger pga. sygefravær Potentiel gevinst som følge af formindsket sygefravær pga. øget ventilation fra 12 til 24 L/s per person er vurderet i USA til $400/år/ansatte ($22.8 mia./år nationalt) Danmark: DKK 2800/ansatte/år DKK 3.0 mia./år nationalt

Store økonomiske konsekvenser 5% tab i produktivitet pga. dårligt indeklima er dominerende i forhold til omkostninger til at skabe et godt indeklima

Livscyklus beregninger Traditionelt, inkluderer kun Investeringsomkostningerene bl.a. til plads Driftomkostningerne bl.a. energi Men skal også inkludere Gevinst af højere produktivitet sygefravær Præstation på arbejde

Guidebook

Eksemplarisk beregning (forbedring af indeluftkvalitet) PC simuleringer af energiforbrug i en kontorbygning af medium størrelse med CAV med varme-genindvidnig Luftkvalitet forbedret ved at øge ventilationsrate eller mindske forureningsbelastning (brug af lavemitterende materialer) Investering: omkostninger til energi, anlæg, vedligeholdelse og byggematerialer Livscyklus: 25 år, rente: 3.2%

Høj gevinst!!! Årlig gevinst som følge af produktivitetsforbedringer pga. forbedret luftkvalitet >> øget årlig udgift til energi og vedligeholdelse Skønnet payback-time < 2 år Udbytte: 4-7 gange højere end med rente på 3.2% Forbedret luftkvalitet forbedret sundhed og komfort (ikke inkluderet i analysen)

Økonomisk gevinst ved at investere i høj indeluftkvalitet Bygnings ejer Investering Bedre indeluftkvalitet Økonomisk gevinst Højere produktivitet og præstation Mindre sygefravær Mindre antal klager

Økonomisk gevinst ved at investere i høj indeluftkvalitet Højere værdi af bygning på marked Bygningsejer Investering Højere tilfredshed af bruger Forbedret indeluftskvalitet Højere produktivitet og præstation Mindre sygefravær Mindre antal klager Højere husleje Gevinst til arbejdsgiver

Opsparing ENERGI Gevinst PRODUKTIVITET

Kan vi gøre noget for at løse denne konflikt?

Bæredygtig forbedring af indeluftkvalitet er nødvendig 35% af energien i Europa bruges til at skabe indeklima Der skal undersøges hvilke metoder der er mest effektive og bruger mindst energi til at skabe et godt indeklima

S. Won

EPBD 2002 = Energikrise i 1970erne? EPBD 2002/91/EC metoder til at forbedre præstation af bygninger i forhold til energiforbrug EPBD: Der er krav om at energibesparælser ikke må gå ud over indeklimaet dvs. de må ikke skabe negative effekter på livskvaliteten

Hvordan forbedres indeluftkvaliteten og forøges ventilation samtidig med at forbruget af energi nedbringes?

John Griscom, surgeon, 1850... utilstrækkelig ventilation er mere farlig end alle andre årsager til sammen...

Anbefaling vedr. ventilation (EUROVEN, 2002) Udelufttilførsel under 25 L/s per person i kontorer forøger risikoen for SBS symptomer, forøger sygefravær, og mindsker produktiviteten. Det samme gælder for skolemiljøer. Luftskifte under 0.5 h -1 forøger infestation af husstøvmider i boliger i nordiske lande og dermed risikoen for astma og allergi som er linket til fugt, ventilation og koncentration af husstøvmider i boliger

Naturlig eller mekanisk ventilation Naturlig ventilation garanterer ikke forøget udelufttilførsel eller lavere temperatur Vinduesåbning kan forøge støj og forurening (fra trafikken) Andre løsninger, hybridsystemer?

Mekanisk ventilation er igen i fokus... SARS Fugleinfluenza Bioterrorisme

Personlig ventilation 10 gange højere indeluftkvalitet i forhold til det traditionelle ventilationsanlæg

Personlig ventilation (SARS, fugleinfluenza) Beskyttelse mod spredning af infektioner

Ventilation er den enkle løsning... Hvis der er gødning i et rum, skal man ikke prøve at fjerne lugten med ventilation. Man skal fjerne gødningen. (Petenkoffer, 1858)

Kildekontrol virker og betaler sig

Ventilationsfiltre Hyppig udskiftning Nye teknologier

Fotokatalytisk luftrensning (PCO) Katalyst:TiO 2 UV H 2 O CO 2 Adsorption af stoffer Photokatalytisk reaktion Desorption af produkter

Indeluftkvalitet (byggematerialer, brugte ventilationsfiltre og PCere) Antal utilfredse (%) 80 60 40 20 0 uden PCO med PCO Lav Moderat Udeluftilførsel

Indeluftkvalitet (mennesker) Antal utilfredse (%) 100 80 60 40 20 0 uden PCO med PCO Lav Udelufttilførsel Moderat

Kølig luft!

Oplevet luftkvalitet og temperatur og relativ fugtighed 100 Antal utilfredse (%) % Dissatisfied 80 60 40 20 0 20 30 40 50 60 70 80 Relativ fugtighed (%) Relative Humidity (%) 28 C 23 C 18 C

Helbredsproblemmer ved høj temperatur Træt Tung i hovedet Koncentration

Suhtelinensuoritus Temperatur og præstation af 1.00 kontorarbejde Fald i præstation 0.95 0.90 0.85 0.80 0.75 15 20 25 30 35 Temperatur ( C)

Termisk diskomfort og præstation af kontorarbejde 25 80 Fald I produktivitet (%) 20 15 10 5 Fald i produktivitet PMV 60 40 20 PPD (%) 0 0-2 -1.5-1 -0.5 0 0.5 1 1.5 2 PMV

Temperatur og indlæring 1.4 Præstation 1.2 1.0 0.8 0.6 15 20 25 30 Temperatur ( o C)

Hvordan skabes et godt indeklima? Er nye teknologier er nødvendige? Lav temperatur Forøget udelufttilførsel Reduktion af forureningskilder Luftrensning

Konklusion Nuværende resultater bekræfter, at det kan betale sig at investere i et godt indeklima Nuværende ventilationskrav er for beskedne De fleste forbedringer af indeklimaet betaler sig hvis gevinsten fra forbedret produktivitet inkluderes

Fremtid Ændring/forbedring af image Indeluftkvalitet som sikre sundhed, komfort, produktivitet og indlærning Ingen kompromisløsninger!!!

Overvejelser Energi eller livskvalitet eller sikkerhed? Flere argumenter? Mekanismer og løsninger? Er luftrensning god løsning? Ventilation: naturlig/hybrid/mekanisk eller luftkonditionering? Re-thinking ventilationsanlæg Kildekontrol

Tak til Swegon www.swegon.com

Tusind tak paw@byg.dtu.dk

Litteratur