Social- og Sundhedsskolen Esbjerg



Relaterede dokumenter
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Social- og sundhedsassistentuddannelsen FARMAKOLOGI OG MEDICINHÅNDTERING, AVANCERET... 2 FOREBYGGELSE OG REHABILITERING, AVANCERET...

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 2.

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Bedømmelseskriterier

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1.

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

Uddannelsesordning Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Læringsaktiviteter Social og sundhedsuddannelsen trin 2

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen

Den lokale undervisningsplan Pædagogisk Assistent Uddannelse (PA) SOSU Esbjerg

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Nyt indhold i LUP for trin 1

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra november 2015

Farmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015

Farmakologi og medicinhåndtering opgave/rhe

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Praktikvejleder træf Social- og sundhedsassistent uddannelsen

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2018 til praktikken

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag

info dag/rhe

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2017 til praktikken

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedsassistent-uddannelsen

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Farmakologi og medicinadministration. Nyt selvstændigt fagmål i social- og sundhedsassistentuddannelsen

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

info dag/rhe

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2018 til praktikken, gældende for det tidligere SOSU C

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra november 2015

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2017 til praktikken, gældende for det tidligere SOSU C

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Lokal undervisningsplan. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, marts 2013

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra marts 2016

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

PRØVEVEJLEDNING. Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Lokal uddannelsesplan

Gældende fra marts Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November Skoleperiode 2.

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Lokale uddannelsesplaner

Idé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Lokal uddannelsesplan

SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal

SSA Elevmateriale Trin 2 Kommunal praktik Billund Kommune

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød

Kommunal Praktik, del 1B

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Revision af Social- og sundhedsuddannelsen. Nanna Højlund Temadag for praktikvejledere SOSU-afdelingen 12. April 2012

Den lokale undervisningsplan (LUP) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA) EUX-Velfærd Afsnit 2 og 3. SOSU Esbjerg

Praktik 3 - Det sammenhængende sundhedsvæsen

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Bilag - Praktikmål trin 1

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Transkript:

Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedsassistentuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. august 2015

Indhold 0 Hovedforløb, trin 2... 1 1 Praktiske oplysninger... 1 2 Pædagogiske, didaktiske og metodisk grundlag... 1 Organisering af undervisning... 1 Elevsammensætning... 2 Lærerrollen... 2 3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger... 2 4 Undervisningen i hovedforløbet... 2 Skoleundervisningen... 2 Temaer i uddannelsen... 3 Skole- praktikplan... 3 5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik... 4 6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik... 4 7 Bedømmelsesplan... 4 Oversigt over bedømmelsesform... 5 8 Eksamensregler... 6 Farmakologi og medicinhåndtering... 6 Prøve i uddannelsesspecifikt fag eller grundfag... 6 Afsluttende prøve... 7 Bedømmelse i praktikken... 7 Eksamensregler... 7 9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev... 8 De 5 pejlemærker... 8 Praktikuddannelsen... 8 10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr... 9 11 Overgangsordninger ved skift mellem 2 uddannelsesordninger 9 3.0 Læringsaktiviteter... 10 3.1 Varighed... 10 3.2 Arbejdstid... 10 3.3 Læringsmiljøet... 10 3.4 Læringselementer... 10 1. skoleperiode... 11 Mål som ligger i introperioden og uden for tema... 11 Tema 1: Kvalitet i sundhedsvæsenet... 13 Tema 2: At være patient... 14 Tema 3: Tidlig opsporing af sygdom... 14 Tema 4: Rehabiliteringsforløb... 15 Tema 5: At være SSA i somatikken... 17 Mål, som ligger uden for tema i 1. skoleperiode... 19 skoleperiode... 23 Tema 1: Borgeren med en psykisk lidelse... 23 Tema 2: At være SSA i psykiatrien... 26 3. skoleperiode... 28 Tema 1: Borgeren i eget hjem... 28 Tema 2: At være SSA i kommunen... 30 Revideret den 3. august.2015

1 0 Hovedforløb, trin 2 1 Praktiske oplysninger Til Social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 er tilknyttet et tværfagligt lærerteam, uddannelsesvejledere og en sekretær. Eleverne optages til uddannelsen tre gange årligt hhv. marts, august og november. Uddannelsens varighed for EUD og EUV3 elever er 20 måneder. For EUV1 og EUV2 elever er skoleforløbet afkortet med 4 uger i skoleforløbet. For nærmere information omkring elevtyper henvises til skolens hjemmeside Undervisningen finder sted på Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg N. Såvel regionen som kommunen er ansættende myndighed. Praktikuddannelsen finder sted i hhv. det somatiske-, psykiatriske- og primærkommunale område. De enkelte praktiksteder tilrettelægger praktikken, hvilket vil fremgå af praktikmaterialet. 2 Pædagogiske, didaktiske og metodisk grundlag Undervisningen er overvejende organiseret i temaer for at fremme elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder. Skoleundervisningen er tilrettelagt så den understøtter både praktisk og teoretisk læring, hvor elevernes erfaring inddrages i videst muligt omgang. Organisering af undervisning I den tematiserede del af undervisningen understøtter fagene hinanden og der tages udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevernes kommende arbejdsområder. Den praksisnære undervisning skal styrke elevernes evne til at koble teori og praksis. For at fremme den praksisrelaterede undervisning, tages der udgangspunkt i forskellige former for praktiske øvelser, hvor elevernes relevante erhvervs- og undervisningserfaring inddrages aktivt i undervisningen. Metoder som anvendes i uddannelsen er bl.a.; simulation, innovation, SOSU skills, forumspil, refleksion, hvor elevernes viden, færdigheder og holdninger sættes i spil. Der gøres ligeledes brug af korte teoretiske oplæg, hvor eleverne får den samme gennemgang. Heri ligger også dialog, hvor det forventes at eleven aktivt indgår i videns og erfaringsdeling og dermed bidrager til fælles læring. Der arbejdes yderligere efter metoden Flipped Classroom, enten inden undervisningen eller i undervisningstiden, hvor eleverne ser teoretiske videooplæg, således at undervisningstiden efterfølgende kan differentieres og anvendes som ægte læretid for den enkelte elev. Der arbejdes med forskellige pædagogiske teorier bl.a. teori om læringsstile og Cooperative Learning. Endvidere arbejdes med digitale undervisningsmetoder og materialer, der kan understøtte differentiering, eksempelvis e-bøger, apps, videooptagelse, og digitale testværktøjer. I projekt og i gruppearbejde arbejder eleverne individuelt eller sammen med andre. Revideret den 3. august.2015

2 Eleverne fordyber sig i et emneområde, som enten er valgfrit eller bestemt af læreren. Hensigten er at øve sig i videnssøgning, bearbejdning, refleksion og samarbejde. Elevsammensætning På de enkelte hold vil der forekomme elever på hhv. talentspor, ekspert- og avanceret niveau. Undervisningsdifferentiering tænkes derfor bredt ind i både undervisningsplanlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Lærerrollen Det er læren, som har ansvaret for at lede undervisningen, der skal føre til at eleverne kan tilegne sig uddannelsens kompetencer. Læren fungerer typisk i følgende roller: Som underviser, der formidler viden inden for et veldefineret emne Som vejleder, når eleverne arbejder individuelt eller i grupper Som facilitator, når eleverne fx indgår i simulations og case-baserede læringssituationer Som kontaktlærer, der vejleder og rådgiver i forhold til elevens personlige uddannelsesplan 3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Der henvises til det generelle afsnit pkt. 1.4. 4 Undervisningen i hovedforløbet Social- og sundhedsassistentuddannelsens varighed er 20 måneder for EUD og EUV3 elever. For EUV 1 og EUV 2 elever er uddannelsen afkortet med 4 skoleuger. Skoleundervisningen I løbet af de første uger af 1. skoleperiode introduceres eleverne til uddannelsen. I introduktionsforløbet arbejder eleverne bl.a. med gruppeprocesser, læringsstile, studieteknik, refleksion og motion. Disse emner er efterfølgende en integreret del af uddannelsen. I skoleundervisningen indgår ligeledes nedenstående fag: Uddannelsesspecifikke fag: - Farmakologi og medicinhåndtering - Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation - Sygepleje - Somatisk sygdomslære - Psykiatrisk sygdomslære - Forebyggelse og rehabilitering - Sundhedspædagogik og kommunikation Revideret den 3. august.2015

3 Grundfag - Dansk - Naturfag - Engelsk (valgfag) Valgfag - Der udbydes en uges valgfag Valgfri specialefag udbydes på hhv. 1. og 3. skoleperiode. - Der udbydes mindst to af følgende fag: (Der udbydes kun 1 valgfri specialefag for EUV1 og EUV 2 elever) - Den opererede borger/patient. - Palliation - Demens. - Rehabilitering - Velfærdsteknologi - Organisation og ledelse. Påbygning - Der udbydes to valgfri specialefag som påbygning: Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 1 Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 2 Temaer i uddannelsen De uddannelsesspecifikke fag vil, hvor det er relevant, indgå i forskellige temaer. Det er hensigten at den tematiserede undervisning skal styrke elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder. For nærmere beskrivelse af indhold i temaerne henvises til afsnit 3 Læringsaktiviteter. 1. skoleperiode skoleperiode 3. skoleperiode 1. Kvalitet i sundhedsvæsenet At være patient 3. Tidlig opsporing af sygdom 4. Rehabiliterings forløb 5. At være SSA i somatikken 1. Borgeren med en psykisk lidelse At være SSA i psykiatrien 1. Borgeren i eget hjem At være SSA i kommunen Skole- praktikplan Uddannelsens trin 2, social-og sundhedsassistent, er en vekseluddannelse med fire skoleperioder og tre praktikperioder. Revideret den 3. august.2015

4 SKOLE PERIODE 1 12,8 uger 10,8 uger* Somatisk praktik Ca. 14-16 uger SKOLE PERIODE 2 8,4 uger Psykiatrisk praktik SKOLE PERIODE 3 Ca. 14-16 uger 6,6 uger 4,6 uger* Kommunal praktik SKOLE PERIODE 4 Ca. 14-16 uger 3 uger Temaer Temaer Temaer 2 dages praksis fællessk ab på skolen 2 dages praksis fællesskab på skolen 2 dages praksis fællesskab på skolen 2 ugers påbygning Prøve i farmakologi Prøve i et uddannelsesspecifikt fag eller grundfag *afkortet forløb for EUV1 og EUV2 Afsluttende prøve 5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Ikke relevant for uddannelsen. 6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Ikke relevant for uddannelsen 7 Bedømmelsesplan I slutningen af hver skoleperiode bedømmes den enkelte elev, og der gives en delkarakter for de uddannelsesspecifikke fag og grundfag. I bedømmelsen indgår lærerens vurdering af elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for skoleperioden. Her vil eleven få indblik i det aktuelle faglige niveau set i forhold til de beskrevne mål for hvert tema, og øvrige undervisning. For de enkelte læringselementer som indgår i bedømmelsen henvises til afsnit 3 Læringsaktiviteter. Elever på hhv. avanceret og ekspert niveau bedømmes med udgangspunkt i Blooms Taksonomi. Elever på talentsporet vurderes på ekspertniveau i fagene; Sygepleje, Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation og Forebyggelse og rehabilitering Niveau Avanceret Ekspert Eleven skal kunne: Eleven skal kunne: På videns niveau: På analyse niveau: - beskrive og gengive - sammenligne Revideret den 3. august.2015

5 - redegøre for - identificere - definere På forståelses niveau: - forklare - formulere - illustrere - fortolke På anvendelses niveau: - anvende teori - vælge og løse - skelne - afprøve - skelne - finde og udlede - analysere På syntese niveau: - samle - kombinere - planlægge - ændre På vurderings niveau: - kritisere - diskutere - overveje - forsvare Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse, hvor læreren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. De uddannelsesspecifikkefag, grundfag og afsluttende prøve bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen og valgfrit specialefag bedømmes med bestået/ikke bestået. Eleven får i samarbejde med kontaktlæreren mulighed for at afdække og udarbejde en plan for de områder, der kræver en særlig indsats. Hensigten er at inspirere og motivere eleven til yderligere læring. Oversigt over bedømmelsesform Fag Bedømmelsesform Skp. 1 Skp. 2 Skp. 3 Skp. 4 Farmakologi og D D S P medicinhåndtering Koordinering, kvalitetssikring D D S P og dokumentation Sygepleje D D S P Somatisk sygdomslære D - S P Psykiatrisk sygdomslære - D S P Forebyggelse og rehabilitering D D S P Sundhedspædagogik og Kommunikation D D S P Naturfag D D S P Revideret den 3. august.2015

6 Dansk D D S P Engelsk (valgfag) D D S P Valgfri specialefag B/IB D= Delkarakter S= Standpunktskarakter P= Prøve B/IB= Bestået/ikke bestået 8 Eksamensregler På 4 skoleperiode afvikles der prøver i: Farmakologi og medicinhåndtering Et uddannelsesspecifikt fag eller grundfag En afsluttende prøve Farmakologi og medicinhåndtering Prøven i farmakologi og medicinhåndtering er obligatorisk og skal bestås. Prøven er mundtlig og tager afsæt i en opgave som eleven har udarbejdet. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen af eleven. Formål: At vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer i faget. Mål: At eleven gennem prøven viser sit faglige standpunkt indenfor faget svarende til fagets mål. Eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier, udleveres i forbindelse med prøven. Prøve i uddannelsesspecifikt fag eller grundfag Efter prøven i farmakologi og medicinhåndtering afholdes der mundtlig prøve i et af de øvrige uddannelsesspecifikke fag eller grundfag. Tre uger før prøven udtrækkes, hvilket fag det enkelte hold skal til prøve i. Faget offentliggøres på skolens hjemmeside. Standpunktskarakterer fra 3. skoleperiode er afsluttende karakter i de fag, der ikke udtrækkes til prøve. For det udtrukne fag indgår både standpunktsbedømmelsen og prøvekarakteren, som afsluttende karakter. Formål: At vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer i det udtrukne fag. Mål: At eleven gennem prøven viser sit faglige standpunkt indenfor det udtrukne fag svarende til målene for faget. Revideret den 3. august.2015

7 Eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier, udleveres i forbindelse med prøven. Afsluttende prøve Formål: at vurdere om eleven har opnået tilstrækkelig viden og færdigheder som social- og sundhedsassistent indenfor følgende overordnede kompetenceområder: 1. Borgerrettet og patientrettet og sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde 3. Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg 4. Professionel omsorg, pleje og sygepleje 5. Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering 6. Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion 7. Koordinering, administration og styring Eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier, udleveres i forbindelse med prøven. Bedømmelse i praktikken Ved afslutningen af hver praktikperiode skal praktikstedet vurdere, om eleven kan få godkendt sin praktikperiode i henhold til praktikmålene. Det er samme mål der er beskrevet for alle 3 praktikker, men der sker en progression i løbet af uddannelsen, således at målene skal være nået på begynderniveau efter første praktik, rutineret niveau efter anden praktik og på avanceret niveau efter den sidste praktik. Jf. definition af præstationsstandarder - BEK nr. 1010 af 22/09/2014 34. Der kan være enkelte mål, som eleven af forskellige grunde ikke kan nå i den respektive praktik. Er dette tilfældet, kan eleven alligevel få godkendt praktikken. I sådanne tilfælde skal det fremgå af praktikerklæringen, hvad det er eleven ikke har nået, og derfor skal arbejde videre med i næste praktikperiode For at understøtte elevens læring i uddannelsen skal bilag til praktikerklæringen benyttes. Bilaget er et arbejdsredskab, som skal udfyldes af praktikstedet og medgives eleven efter hver praktik. Eleven er forpligtet til at inddrage bilaget i en forventningssamtale på sit nye praktiksted. Eksamensregler Der henvises i øvrigt til skolens eksamensregler i det generelle afsnit. Revideret den 3. august.2015

8 9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse skal sikre: at uddannelsen udgør en meningsfuld helhed for eleven, der stimulerer lyst og interesse for uddannelsen og dermed elevens kommende erhvervsfunktion, at vekselvirkningen styrker elevens aktive tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger ved hjælp af faglige læringsmål forud for hvert skole- og praktikforløb. I begyndelsen af hvert skole- og praktikforløb, skal eleven i samarbejde med kontaktlærer henholdsvis praktikvejleder formulere faglige og personlige læringsmål for den kommende periode. Elevplan, som er elevens elektroniske uddannelsesbog, er det samarbejdsredskab som bruges til at skabe sammenhæng mellem elev, skole og praktik. De 5 pejlemærker Undervisningen i skolen og vejledningen i praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i de fem pejlemærker. 1. At være nysgerrig. At være interesseret i at lære nyt, at stille undrende spørgsmål og være åben for at gå nye veje i læringsprocesser. At være refleksiv. At stoppe op, forholde sig til situationen og inddrage teori med henblik på at opnå læring. 3. At indgå i relationer. At have interesse for andre mennesker, mestre hensigtsmæssig adfærd og kommunikation afhængig af situationen. 4. At være empatisk. At kunne genkende og anerkende andres følelser for dermed at opnå evnen til at sætte sig i andres sted. 5. At handle etisk. At handle fornuftigt og rigtigt ud fra beskrevne normer og værdier og ud fra gældende love og retningslinjer For at understøtte elevens evne til at reflektere, arbejdes der i skoleundervisningen såvel i praktikken med en fælles refleksionsmodel. Formålet er at motivere til læring samt at opnå de erhvervsfaglige kompetencer. Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen giver eleven mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytningen hertil tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. Elevens praktikuddannelse består af længerevarende forløb, hvor eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med patienter og borgere med sociale, psykiske og Revideret den 3. august.2015

9 somatiske problemer og behov. Praktikken er planlagt inden for de regionale og kommunale områder, hvor eleven får kendskab til de samlede regionale, kommunale, private sundheds- og servicetilbud. Elevens praktiksted planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen For at skabe helhed i uddannelsen, er der vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Der er bl.a. to praksisfællesskabsdage i hver praktikperiode, hvor eleven møder på skolen. Dagene anvendes til fælles refleksioner over praksiserfaringer, med hovedvægt på rollen som elev. I den sidste måned af 3. praktikperiode er det muligt at komme i udenlandspraktik. For at dette kan lade sig gøre, kræves det, at praktikstedet vurderer, at eleven kan bestå praktikmålene på en måned mindre end normeret tid. Det er også krav, at eleven følger nogle forberedende møder udenfor skole-/arbejdstiden og følger de retningslinjer den internationale koordinator forklarer på disse møder. For yderligere information se skolens hjemmeside. 10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr På skolen er der relevante faglokaler, der knytter sig til uddannelsen, så som øvestuer og simulationslokaler med velfærdsteknologiske hjælpemidler, naturfagslokaler, skolekøkken og aktivitet og bevægelseslokaler Lærerene er løbende på efteruddannelse og konferencer. Endvidere besøger de med jævne mellemrum praktikken for at opretholde de nødvendige kompetencer indenfor området. 11 Overgangsordninger ved skift mellem 2 uddannelsesordninger Elever der er påbegyndt deres uddannelse under en ikke længere gældende uddannelsesordning, og som har haft ophold i uddannelsen, kan genoptage og færdiggøre uddannelsen efter gældende uddannelsesordning med en ny uddannelsesaftale. Godskrivning for tidligere erhvervede kompetencer vil bero på en realkompetencevurdering og der vil blive lavet en individuel uddannelsesplan. For elever der har haft orlov i uddannelsen, og som har fået forlænget deres uddannelsesaftale, vil det bero på en individuel vurdering, om eleven kan færdiggøre uddannelse under den uddannelsesordning hvorpå eleven startede, eller om eleven skal overgå til den nyeste uddannelsesordning Revideret den 3. august.2015

10 3.0 Læringsaktiviteter Beskrivelserne som vedrører læringsaktiviteterne er direkte rettet til eleven. 3.1 Varighed Uddannelsen til Social- og sundhedsassistent tager 1år og 8 mdr. Uddannelsen veksler mellem skoleforløb og praktikforløb. 3.2 Arbejdstid Som elev er du fuldtidsansat af enten kommune eller regionen. Det betyder at skoleundervisningen gennemføres som fuldtidsundervisning, svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget. I praktikken er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 37 timer. Weekendarbejde, aften- og natarbejde samt arbejde på helligdage skal påregnes, jf. overenskomsten. 3.3 Læringsmiljøet I undervisningen vil du stifte bekendtskab med forskellige læringsmetoder. Det kan eksempelvis være: - Tavleundervisning - Klassedialog - Gruppearbejde af kortere eller længere varighed - Cooperativ learning - Læringsstile - Innovation - Simulation - Flipped Classroom - Projekt - Den løsningsorienterede arbejdsmetode - Eksperimenterende læring/forsøg - Praktiske øvelser - Fysisk aktivitet - Case-basereret læring - Videooptagelse med feedback 3.4 Læringselementer I nedenstående oversigt kan du se hvilke fagmål og læringselementer, der indgår i de forskellige skoleperioder i uddannelsen. Nogle fagmål indgår i relevante temaer for den pågældende skoleperiode, mens andre mål støtter op til de enkelte temaer på skoleperioderne. Revideret den 3. august.2015

11 1. skoleperiode Mål som ligger i introperioden og uden for tema Farvekode Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Sygepleje Sundhedspædagogik og kommunikation Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om embedslægens funktion i det tværsektorielle Socialpolitik 3. samarbejde. Etik 4. 1. 9. 10. Eleven kan anvende viden om sammenhængen mellem social- og sundhedspolitik og lokale målsætninger samt kvalitetsstandarder og serviceniveauer i kommuner og regioner til at reflektere over betydningen heraf for borgere/patienter og egne arbejdsopgaver. Eleven kan anvende viden om forskellige sygeplejeteorier til at forklare hensigten med sygepleje- og omsorgsydelser Eleven behersker et mundligt og skriftligt fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og kan forklare anvendelse af sygeplejefaglige optegnelser til at skabe kontinuitet og sammenhæng i et borger-/ patientforløb. Eleven kan reflektere over forskellen på erfaringsbaseret og evidensbaseret viden og kan forklare, hvordan faglig vejledning og refleksion kan indgå som redskab i det daglige arbejde. Grundlæggende sundheds- og sygepleje Omsorg Egenomsorg Dokumentation Fagsprog Videndeling Refleksion Faglig vejledning Videndeling

12 1. Eleven kan anvende viden om befolkningens sundhed herunder forskellige livsformer, livsfaser og sundhedsopfattelser til at kunne forklare hvad der har betydning for fremme heraf. Sundhedspædagogik Sundhedsbegreber Kommunikationsteori 5. Mål 3. 4. 1. 9. 10. Eleven kan anvende viden om forskellige former for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller. Er du på EKSPERT niveau i fagene: - Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation - Sygepleje indgår følgende fagmål i temaet for disse fag Eleven kan anvende viden om embedslægens funktion i det tværsektorielle samarbejde. Eleven kan anvende viden om sammenhængen mellem social- og sundhedspolitik og lokale målsætninger samt kvalitetsstandarder og serviceniveauer i kommuner og regioner til at reflektere målrettet over betydningen heraf for borgere/patienter og egne arbejdsopgaver. Eleven kan anvende viden om forskellige sygeplejeteorier til at begrunde og vurdere hensigten med sygepleje- og omsorgsydelser Eleven behersker et mundligt og skriftligt fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og kan begrunde og vurdere anvendelse af sygeplejefaglige optegnelser til at skabe kontinuitet og sammenhæng i et borger-/ patientforløb. Eleven kan reflektere over forskellen på erfaringsbaseret og evidensbaseret viden og kan begrunde og vurdere, hvordan faglig vejledning og refleksion kan indgå som Læringselementer Socialpolitik Etik Grundlæggende sundheds- og sygepleje Omsorg Egenomsorg Dokumentation Fagsprog Videndeling Refleksion Faglig vejledning

13 redskab i det daglige arbejde. Videndeling Tema 1: Kvalitet i sundhedsvæsenet Temaet tager udgangspunkt i en grundlæggende forståelse af sundhedspolitikken, som grundlag for kvalitetssikring og udvikling. Farvekode Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer 5. Eleven kan anvende viden om principperne for kvalitetssikring til at forklare social- og sundhedsassistentens rolle i forbindelse med at sikre kvaliteten i serviceydelser og sundhedsydelser og i forhold til arbejdsmiljøcertificering og akkreditering. Sundhedspolitik Kvalitetssikring Embedslægeinstitution 6. Eleven kan anvende viden om dokumentationens betydning til at kunne sikre kontinuitet i sygeplejen, i rehabiliteringen, sikre patientrettigheder og udvikle kvaliteten af service- og sundhedsydelser i en tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng. 7. Eleven kan anvende viden om opgavefordelingen inden for sundhedssektoren, herunder embedslægens og almen praksis rolle til kunne tilrettelægge og evaluere sammen-hængende borger-/patientforløb. Mål Er du på EKSPERT niveau i faget KKD indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer 5. 6. Eleven kan anvende viden om principperne for kvalitetssikring til at vurdere og begrunde social- og sundhedsassistentens rolle i forbindelse med at sikre kvaliteten i serviceydelser og sundhedsydelser og i forhold til arbejdsmiljøcertificering og akkreditering. Eleven kan anvende viden om dokumentationens betydning til at kunne begrunde og vurdere kontinuitet i sygeplejen, i rehabiliteringen, sikre patientrettigheder og udvikle kvaliteten af service- og sundhedsydelser i en tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng. Sundhedspolitik Kvalitetssikring Embedslægeinstitution

14 7. Eleven kan anvende viden om opgavefordelingen inden for sundhedssektoren, herunder embedslægens og almen praksis rolle til kunne tilrettelægge, begrunde og evaluere sammenhængende borger-/patientforløb. Tema 2: At være patient Eleverne vil blive præsenteret for innovation som metode med det formål, at træne evnen til at skabe et forbedret resultat i nye produkter/ydelser eller processer til gavn og dermed værdiskabende for sundhedspersonalet og patienten. Temaet finansieres med valgfagstimer. Tema 3: Tidlig opsporing af sygdom Eleverne tilegner sig handlekompetencer i forhold til at identificere faktorer, som har betydning for tidlig opsporing af begyndende sygdom, samt arbejde profylaktisk i forhold til indlæggelser samt genindlæggelser. Farvekode Sygepleje Somatisk sygdomslære Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. 3. Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til at kunne prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgeres/ patienters ressourcer og behov. Sygepleje i forhold til borgernes sygdomme Borgernes ressourcer og belastninger Sygeplejeprocessen: dataindsamling mål handlinger evaluering Egenrefleksion

15 1. 6. Mål 3. Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi og sammenhænge mellem de enkelte organsystemer til at forklare de enkelte organers betydning for kroppens funktioner. Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende sygdomme herunder kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-karsygdomme, diabetes mellitus, cancer, gigtsygdomme, apopleksi, frakturer, pneumoni, kronisk bronkitis, allergi, lidelser i mave-tarmsystemet samt nyre- og urinvejslidelser til at forklare årsager, symptomer samt pleje- og behandlingsformer. Eleven kan anvende fagsprog, skriftligt og mundtligt, ved beskrivelse af kroppens anatomi og fysiologi og de hyppigst forekommende sygdomme. Er du på EKSPERT niveau i faget: - sygepleje indgår følgende fagmål i temaet for dette fag: Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til målrettet at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til målrettet at kunne prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgeres/ patienters ressourcer og behov. Kroppens opbygning Kroppens funktion Sygdomslære Observationer Smitteveje Forebyggelse og behandling af infektioner Læringselementer Sygepleje i forhold til borgernes sygdomme Borgernes ressourcer og belastninger Sygeplejeprocessen: dataindsamling mål handlinger evaluering Egenrefleksion Tema 4: Rehabiliteringsforløb Eleverne opnår viden om og indsigt i værdien af rehabilitering i forhold til den enkelte patient. Farvekode Sygepleje Somatisk sygdomslære Forebyggelse og rehabilitering

16 Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. 3. Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til at kunne prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgeres/ patienters ressourcer og behov. Sygepleje i forhold til borgernes sygdomme Borgernes ressourcer og belastninger Sygeplejeprocessen: dataindsamling mål handlinger evaluering Egenrefleksion 3. Mål 3. Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende sygdomme herunder kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-karsygdomme, diabetes mellitus, cancer, gigtsygdomme, apopleksi, frakturer, pneumoni, kronisk bronkitis, allergi, lidelser i mave-tarmsystemet samt nyre- og urinvejslidelser til at forklare årsager, symptomer samt pleje- og behandlingsformer. Eleven kan anvende viden om aktivitetsanalyse til at kunne vurdere borgerens/patientens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne i forhold til daglig livsførelse og hvilke krav aktiviteter stiller til den person, der skal udføre dem. Er du på EKSPERT niveau i fagene: - Sygepleje - Forebyggelse og rehabilitering indgår følgende fagmål i temaet for disse fag: Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til målrettet at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til målrettet at kunne prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgeres/ patienters ressourcer og behov. Kroppens opbygning Kroppens funktion Sygdomslære Observationer Smitteveje Forebyggelse og behandling af infektioner Daglig livsførelse Aktivitetskrav Fysisk, psykisk og social funktionsevne Læringselementer Sygepleje i forhold til borgernes sygdomme Borgernes ressourcer og belastninger Sygeplejeprocessen: dataindsamling mål

17 3. Eleven kan anvende viden om aktivitetsanalyse til at kunne vurdere og begrunde borgerens/patientens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne i forhold til daglig livsførelse og hvilke krav aktiviteter stiller til den person, der skal udføre dem. handlinger evaluering Egenrefleksion Daglig livsførelse Aktivitetskrav Fysisk, psykisk og social funktionsevne Tema 5: At være SSA i somatikken Eleverne får viden om, samt afprøver praktikske færdigheder som uautoriseret fagperson, med vægt på hygiejniske og ergonomiske principper, herunder gældende arbejdsmiljøregler. Farvekode 5. Sygepleje Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Somatisk sygdomslære Forebyggelse og rehabilitering Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om sterile teknikker og rene procedurer til at kunne foretage sår-, drop-, og kateterpleje. 4. 5. Eleven kan anvende viden om autorisation og delegering til at kunne tage selvstændigt ansvar for social- og sundhedsassistentens opgaver i praksis. Eleven anvender viden om præ-, per- og postoperativ fase til at kunne forberede patienter til operation og kunne observere patienten i den postoperative fase. Eleven kan anvende viden om principper for hygiejne til at arbejde med særlige regimer i forbindelse med infektionssygdomme og institutionsinfektioner og kan forklare, hvordan borgere/patienter, pårørende, kolleger og frivillige kan vejledes til at overholde disse principper. Øvelser i praktisk sygepleje Refleksion Faglig vejledning Autorisation Delegering Ansvar- og kompetence Forberedelse og observation før, under og efter operation

18 6. 8. Mål 5. Eleven kan anvende fagsprog, skriftligt og mundtligt, ved beskrivelse af kroppens anatomi og fysiologi og de hyppigst forekommende sygdomme. Eleven kan anvende viden om borgeres/patienters ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler til at kunne tilrettelægge eget og andres arbejde under hensyntagen dertil. Er du på EKSPERT niveau i fagene: - Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation - Sygepleje - Forebyggelse og rehabilitering indgår følgende fagmål i temaet for disse fag Eleven kan anvende viden om sterile teknikker og rene procedurer til at kunne begrunde og vurdere sår-, drop- og kateterpleje. Arbejdsmiljø Ergonomiske principper Forflytninger Læringselementer Øvelser i praktisk sygepleje Refleksion Faglig vejledning Eleven kan anvende viden om autorisation og delegering til at kunne tage selvstændigt ansvar for og begrunde social- og sundhedsassistentens opgaver i praksis. Autorisation Delegering Ansvar- og kompetence 8. Eleven kan anvende viden om borgeres/patienters ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler til at kunne begrunde og vurdere eget og andres arbejde under hensyntagen dertil. Arbejdsmiljø Ergonomiske principper Forflytninger

19 Mål, som ligger uden for tema i 1. skoleperiode Farvekode Sygepleje Somatisk sygedomslære Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation Farmakologi og medicinhåndtering Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. 3. 1. 6. 1. 5. Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til at kunne prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgeres/ patienters ressourcer og behov. Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende sygdomme herunder kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-karsygdomme, diabetes mellitus, cancer, gigtsygdomme, apopleksi, frakturer, pneumoni, kronisk bronkitis, allergi, lidelser i mave-tarmsystemet samt nyre- og urinvejslidelser til at forklare årsager, symptomer samt pleje- og behandlingsformer. Eleven kan anvende fagsprog, skriftligt og mundtligt, ved beskrivelse af kroppens anatomi og fysiologi og de hyppigst forekommende sygdomme. Eleven kan anvende viden om forskellen på og hensigten med henholdsvis forebyggelse og rehabilitering til at kunne varetage social- og sundhedsassistentens rolle i den tværprofessionelle og tværsektorielle forebyggende og rehabiliterende indsats. Eleven kan anvende viden om sygdomsforebyggende tiltag til at kunne vejlede borgere/patienter om forebyggelse af immobilitet, faldtendens og ernæringstilstand. Sygepleje i forhold til borgernes sygdomme Borgernes ressourcer og belastninger Sygeplejeprocessen: dataindsamling mål handlinger evaluering Egenrefleksion Kroppens opbygning Kroppens funktion Sygdomslære Observationer Smitteveje Forebyggelse og behandling af infektioner Forebyggelse Rehabilitering Tværfaglighed/ monofaglighed Sygdomsforebyggelse Ernæringstilstand Immobilitet Faldtendens

20 1. Eleven kan anvende viden om rådgivning, vejledning og instruktion, der bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder til at kunne inddrage borgere/patienter og pårørende i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb Eleven kan anvende viden om lovgivning, instrukser, vejledninger og lokale procedurer til at forklare social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetenceområde til selvstændigt at kunne varetage medicinhåndtering i gældende praksis, herunder delegering, videredelegering, ledelsens ansvar og akkreditering. Eleven kan anvende viden om kvalitetssikring og utilsigtede hændelser (UTH) til selvstændigt og i det tværfaglige samarbejde at kunne fremme patientsikkerheden og forebygge fejl ved medicinhåndtering i praksis, herunder dokumentere, indrapportere samt følge op på embedslægetilsyn. Mestring Motivation Læring Didaktik Ansvar og kompetence Medicinhåndtering Videredelegering Akkreditering Kvalitetssikring Dokumentation Medicinhåndtering Patientsikkerhed 3. 5. Mål Eleven kan anvende viden om anatomi og fysiologi til at forklare lægemidlers farmakokinetik, herunder absorption, distribution og elimination og farmakodynamik. Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi, herunder psykofarmaka til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer inden for de mest almindelige hovedgrupper, herunder hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter. Er du på EKSPERT niveau i fagene: - Sygepleje Farmakokinetik Farmakodynamik Almen- og speciel farmakologi Hovedgrupper Virkning Bivirkning Kontraindikationer Interaktioner Dispenseringsformer Observationer Læringselementer

21 3. 1. 5. - Forebyggelse og rehabilitering indgår følgende fagmål i temaet for disse fag: Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til målrettet at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til målrettet at kunne prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgeres/ patienters ressourcer og behov. Eleven kan anvende viden om forskellen på og hensigten med henholdsvis forebyggelse og rehabilitering til at kunne begrunde og vurdere social- og sundhedsassistentens rolle i den tværprofessionelle og tværsektorielle forebyggende og rehabiliterende indsats. Eleven kan anvende viden om sygdomsforebyggende tiltag til målrettet at kunne vejlede borgere/patienter om ernæringstilstand samt forebyggelse af immobilitet og faldtendens. Sygepleje i forhold til borgernes sygdomme Borgernes ressourcer og belastninger Sygeplejeprocessen: dataindsamling mål handlinger evaluering Egenrefleksion Forebyggelse Rehabilitering Tværfaglighed/ monofaglighed Sygdomsforebyggelse Ernæringstilstand Immobilitet Faldtendens Farvekode Naturfag C- niveau Mål Alle følger disse fagmål på AVENCERET niveau Læringselementer 2 selvstændigt kan vælge og anvende matematik til at forklare naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger, Grundlæggende kemi, Næringsstoffers kemiske sammensætning,

22 3 4 8 kan forklare og vurdere samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende handlemåde i forbindelse hermed selvstændigt kan planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr med sikkerhed kan udvælge, dokumentere og formidle det naturfaglige arbejde gennem bearbejdning af data og Cellen og energi, Elektrolytbalancen og væske, Molaritet, Mikroorganismer, Epidemier, Resistens Farvekode Dansk C-niveau Mål Alle følger disse fagmål på AVENCERET niveau Læringselementer Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og Kommunikation Kommunika samvær med andre og reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former tion for kommunikation 2 Kommunika tion 3 Kommunika tion 4 Læsning 3 Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning Læsning

23 Fortolkning 4 Fremstilling 3 Fremstilling 4 Eleven kan metodisk reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse og indgå i kritisk dialog om sin vurdering Eleven kan sammenligne og gå i kritisk dialog med folk fra uddannelse og erhverv om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sproglig stil og grammatisk forståelse Eleven kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund Fortolkning Fremstilling skoleperiode Tema 1: Borgeren med en psykisk lidelse Formål: Eleven opnår viden om mellemmenneskelige relationer og psykiske lidelser for at understøtte patientens psykosociale rehabilitering Farvekode Sygepleje Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation Mål Fagmål, som indgår i teamet Læringselementer 1. Eleven kan forklare hensigten med sygepleje og omsorg ud fra forskellige Grundlæggende sygeplejeteorier. psykiatrisk sygepleje Eleven kan forklare, hvordan viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder kan anvendes til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Teori om støtte Jeg-støttende sygepleje 5. Eleven kan forklare, hvordan viden om fysiske, psykiske og sociale handicap kan anvendes i forhold til at planlægge sygepleje og omsorg herunder kan reflektere over et handicaps betydning for hverdagslivet.

24 1. 3. 5. 6. 3. 4. 3. Eleven kan forklare mulige årsager til psykisk sygdoms opståen og symptomer og pleje- og behandlingsformer ved de hyppigst forekommende psykiske sygdomme herunder demenssygdomme, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser. Eleven kan med viden om mellemmenneskelige relationer og interaktioner forklare, hvordan professionelle relationer med borgere/patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere etableres, fastholdes og afsluttes. Eleven kan forklare, hvordan de almindeligt anvendte terapeutiske principper, fx jegstøttende sygepleje, kognitive tilgange, miljøterapi og recovery, kan anvendes i arbejdet som kontaktperson for at understøtte borgeres/patienters psykosociale rehabilitering. Eleven kan på baggrund af viden om de hyppigst anvendte psykofarmaka forklare virkninger, bivirkninger, kontraindikationer og interaktioner, og hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter. Eleven kan forklare de væsentligste principper for samarbejdet med borgere/patienter med psykiatriske lidelser ved medicinindtag. Eleven kan forklare, hvordan man analyserer aktiviteter, ud fra hvilke fysiske, psykiske og sociale krav aktiviteterne stiller til den person, der skal udføre dem. Eleven kan forklare, hvordan der ud fra en analyse af borgeres/patienters forudsætninger og behov kan planlægges, udføres og evalueres målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, med henblik på at borgerne/patienterne bevarer eller styrker deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Eleven kan ud fra viden om sundhedspædagogiske tilgange forklare, hvordan borgere/patienter kan støttes i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motiverer til at leve sundt. Eleven kan forklare, hvordan borgere/patienter og pårørende inddrages i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb ved hjælp af rådgivning, vejledning og instruktion, der bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder. Forekomst, årsager til, symptomer på, pleje og behandling af hyppigst forekommende psykiatriske sygdomme Relationsarbejde Samarbejde Kontaktpersonsrollen Pårørende Terapeutiske principper Virkning, bivirkninger, kontraindikation, interaktion, observation i forhold til medicin Samarbejde om medicin og medicinindtag Sansestimulering Aktivitetsanalyse Sundhedsfremmende læreprocesser

25 5. 6. Eleven kan anvende forskellige former for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller. Eleven kan forklare, hvordan man inden for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde kan evaluere og dokumentere målrettet kommunikation og sundhedspædagogiske tiltag. 7) udvælge, anvende og vurdere relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning- og behandling, databehandling og præsentation Bølger, Lys og lyd med udgangspunkt i øje og ørets opbygning og funktion lysets brydning og støj Naturfag Dansk 6) indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde metodisk tekstmateriale i trykt eller elektronisk form 8) styre og reflektere over forskelligartede skriveprocesser fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter 9) formulere en metodisk analyse, perspektivering og vurdering, såvel mundtligt som skriftligt ph-begrebet Kroppens syrebasebalance Nervesystemet Opbygning og impulsledning Analyse af tekster og billeder som alternative udtryksformer Perspektivering fra teksters temaer til borgere med psykiske lidelser

26 Tema 2: At være SSA i psykiatrien Formål: Eleven opnår viden om, hvad rollen som social- og sundhedsassistent indebærer i forhold til rammer, lovgivning, dokumentation og udøvelse af faget vedrørende borgeren som psykiatrisk patient Farvekode Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Sygepleje Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Mål Fagmål, som indgår i temaet Læringselementer 1. Eleven kan forklare social- og sundhedsassistentens opgaver ud fra Serviceloven, Sundhedsloven og lovgivning inden for psykiatrien og kan anvende viden om lovgivningen i sin udøvelse af faget. 5. Eleven kan på baggrund af principperne for kvalitetssikring forklare social- og sundhedsassistentens rolle i forbindelse med at sikre kvaliteten i serviceydelser og sundhedsydelser og i forhold til arbejdsmiljøcertificering og akkreditering. 8. Eleven kan forstå betydningen af kulturen i en organisation, herunder ledelsesform, værdier og samarbejdsformer i forskellige sektorer, og kan reflektere over egen rolle i organisationen. 9. Eleven kender betydningen af voldspolitik og kriseberedskab på arbejdspladser og kan forklare social- og sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde i den forbindelse. 11. Eleven kan reflektere over anvendelsen af velfærdsteknologi og innovation i forhold til social- og sundhedsassistentens arbejdsområde. 8. Eleven behersker et mundligt og skriftligt fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og kan forklare, hvordan sygeplejefaglige optegnelser anvendes til at skabe kontinuitet i et borger-/ patientforløb. 9. Eleven kan reflektere over forskellen på erfaringsbaseret og evidensbaseret viden og kan forklare, hvordan faglig vejledning og refleksion kan indgå som redskab i det daglige arbejde. Psykiatriloven/serviceloven Magtanvendelse Kvalitetssikring/akkreditering Organisationskultur Voldspolitik Refleksion i forbindelse med velfærdsteknologi/innovation Fagudtryk Kompetenceområde Sygeplejefaglig dokumentation Refleksion Faglig vejledning 4. Eleven kan forklare, hvordan lovgivning og regler om indgreb i patienters Psykiatrilovgivning

27 selvbestemmelsesret kan anvendes, og hvordan magtanvendelse og brug af tvang på det psykiatriske område kan begrænses. 7. Eleven kender behandlingsplaner og forstår betydningen af at følge disse. 8. Eleven kan forklare, hvordan sygepleje- og handleplaner anvendes som målrettet redskab i samarbejde med borgere/patienter og tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere. Naturfag 8) dokumentere det naturfaglige arbejde gennem at registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt beskrive eksperimenter og Dansk 9) formidle og perspektivere den opnåede naturfaglige viden. 1) forholde sig til og reflektere over korrekt sprog, retstavning og tegnsætning samt forholde sig til og reflektere over regler og normer for sprogbrug i såvel egne som andres tekster i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge 3) læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet 10) anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge 12) anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre Selvbestemmelsesret Tvang/magtanvendelse Behandlingsplaner Sygeplejeplaner Handleplaner Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Faglige beregninger Eksponentiel udvikling Logaritmisk skala til belysning af emner som måling af lydstyrke i db, stoffers halveringstid, phbegrebet m.m. Udmåling af medicin og beregning af medicinens halveringstid i kroppen. Beregning af ph, masseprocent og volumenprocent. At formulere observationer Faglige refleksioner på skrift/essays Cases

28 3. skoleperiode Tema 1: Borgeren i eget hjem Formål: Eleven opnår viden om de hyppigst forekommende sygdomme, herunder fysiske, psykiske og sociale tilstande, for at iværksætte målrettede aktiviteter, der fremmer borgerens daglige livsførelse Farvekode Sygepleje Somatisk sygdomslære Forebyggelse og rehabilitering Mål Fagmål som indgår i temaet Læringselementer Eleven kan forklare, hvordan man vurderer borgeres/patienters fysiske, psykiske og sociale funktionsevne i forhold til daglig livsførelse herunder faldtendens og ernæringstilstand. Aktivitetsanalyse Immobilitet Træningsplaner 3. Eleven kan forklare, hvordan man analyserer aktiviteter, ud fra hvilke fysiske, psykiske og sociale krav aktiviteterne stiller til den person, der skal udføre dem. 4. Eleven kan forklare, hvordan der ud fra en analyse af borgeres/patienters forudsætninger og behov kan planlægges, udføres og evalueres målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, med henblik på at borgerne/patienterne bevarer eller styrker deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. 5. Eleven kan forklare, hvordan borgere/patienter kan vejledes om sygdomsforebyggende tiltag, som forebygger følger af immobilitet. 6. Eleven kender træningsplaner og kan forklare, hvordan borgere/patienter støttes i at træne efter dem. 7. Eleven kan forklare, hvordan hjælpemidler og velfærdteknologi kan anvendes og implementeres i samarbejde med borgere/patienter og kolleger. 8. Eleven kan forklare, hvordan eget og andres arbejde tilrettelægges under hensyntagen til borgeres/patienters ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler. Eleven kan forklare, hvordan viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder kan anvendes til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Observation og sygepleje af borgere, der er døende Sygepleje i forhold til hyppigst