Nr. 2 maj 2014 Nyt fra Pottemagerens Hus Læs på side 9 Glædelig Jul og Godt Nytår Glædelig Jul og Godt Nytår Se, hvor smukt og dejligt det er, når Guds folk er i harmoni med hinanden. Det er som den kostbare salveolie, der flyder fra Arons hoved ned over hans skæg og præstedragt. Salme 133: 1-2 Ja kære læsere, partnere, givere og forbedere. Sådan ser I aldrig os medarbejdere i afslappet stil. Når I er på PH, har vi et eller andet job at udføre, men tro mig, vi hygger os alle i vores forskellige jobs. Vi elsker at arbejde for Herren, PH og jer.
VÆGTERNE Lykkeskærvej 15 6670 Holsted SPAR NORD: Reg. 9277 Konto:458 2296 303 Godt nyt fra Zakarias 4:6, Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min Ånd! siger hærskarers Herre. IBAN: DK 5992 7745 8229 6303 SWIFT-BIC: DABADKKK NORSK KONTO: 3000.28.24422 E-mail (Moses): moses@watchman.dk Tlf. 20 88 88 89 (Moses) E-mail: (Sofie) info@watchman.dk Tlf. 75 53 33 23 (Sofie) Internet: www.pottemagerens-hus.dk BESTYRELSEN FOR VÆGTERNE Karl Gulløv, Kolding Moses Hansen, Holsted Georg Bertelsen, Horsens Lis Jensen, Kolding Jan Sonesson, Kolding Christian Bredvig, Kibæk DAGLIG LEDELSE: Moses Hansen Redaktør og Layout: Else Käs Vægternes arbejde drives ved frivillige Gaver. Tak til enhver glad giver. Lyder det for enkelt? Af Moses Hansen Vi lever i en tid, hvor stress er en folkesygdom - og hvor mange brænder ud - også blandt de kristne. Men følger vi Guds opskrift, kan vi forebygge og undgå et liv i træthed, slidtage, udmattelse og udbrændthed. Opskriften lyder således fra Esajas 40:29, Han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. Ny kraft får de, der bier på Herren, de får nye svingfjer som ørnen. De skal løbe uden at mattes, vandre uden at trættes. Lyder det for enkelt? Jamen det er Guds Ord og invitation. Og jeg kan sige til Guds ære, at det virker. Så prioriter din tid således, at også du erfarer at brede ørnevingerne ud og svæve over omstændighederne - skønt du måske lever lige midt i dem. Guds svar er ikke altid at fjerne vanskelighederne, men at skænke os kraft til at gå genenm vanskelighederne med løftet hoved - og dermed være et vidnesbyrd om, hvad livet med Gud drejer sig om. Guds opskrift er både enkel - og effektiv. Brug den. Side 2
Ud fra mit køkkenvindue Af Ina Brouwer Det er allerede maj måned, hvor jeg skriver dette, og jeg kan se tilbage på nogle små stævner, og jeg føler mig meget velsignet. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle som har været og givet en hjælpende hånd med i køkkenet. Tak for jeres opbakning og trofasthed, jeres glæde og kærlighed. Hvordan skulle jeg klare det uden jer? Jeg har aldrig nogen sinde haft en tanke om at arbejde i et køkken - virkelig aldrig! En dag kom en stor overraskelse, med en forandring ind i mit liv, og Gud kaldte(.) Som I ved har jeg været sammen med Karen i køkkenet medens hun var chefen. Men så kom tidspunktet hvor Karen gerne ville trække sig tilbage, og give skeen videre. Den gang tænkte jeg nok, det var måske mig, der skulle overtage skeen i køkkenet. Det var dog umuligt, for jeg har en familie derhjemme, vi har en gård, og vi kan ikke flytte til PH med 110 malkekøer. Så denne tanke kastede jeg langt væk igen. Jeg var dog spændt, på hvad der skulle ske på PH. Tanken kom indimellem tilbage til mig, måske skulle det blive mig. Så en dag var jeg sammen med Karen i køkkenet, vi puttede oksekød i poser til fryseren, så siger Karen Måske kommer du selv til at tilberede det her kød færdig, og jeg tænkte, ja ja det er godt med dig! Det var første gang Karen kom med sådan en bemærkning. Jeg tænkte, hvis Gud vil, at jeg tager jobbet i køkkenet, skal Moses selv spørge mig, så tager jeg det seriøst. (Jeg tænkte, det gør Moses aldrig). Men efter en lille tid spurgte Moses alligevel Nu blev det meget seriøst. Jeg fik en god snak med min mand Aize og familien og, så fik vi det lagt frem i bøn, og Aize kom med visdom og forslag til at gøre, ligesom Gideon gjorde (kan læses i Dommerbogen 6: 36-40). Side 3
Vi lagde det frem for Gud. Vi satte en dato, og hvis ingen havde meldt sig til Moses inden denne dato, så var det mig der skulle overtage skeen i køkkenet. Der var ikke nogen der meldte sig, til Moses, så jeg sagde ja til arbejdet. Lige med det samme kom der stor tvivl.. Jeg er vokset op i Holland og bare kendt med en smule danske madtraditioner, - jeg er vokset op med bøf boller og kartofler., og jeg er slet ikke en stor køkkenprinsesse,. Jeg siger jer, da fik jeg pludselig sved på panden. Men når Gud kalder udruster Han, den Han har brug for. Så jeg afviste frygten og sveden på panden. Jeg har virkelig fået lov at opleve Gud hos mig i køkkenet, og mærket Hans store velsignelse. Jeg takker min himmelske Far for den ro, jeg oplever i køkkenet. Nu sidder jeg herhjemme ved brændeovnen og hygger mig, medens jeg skriver til bladet. Jeg undrer mig over, at Gud har større tanker end vi har, Han ser os perfekte, og alt hvad der kommer på vores vej, vil blive brugt til at forme os med.. Vores tanker er begrænset, men Guds tanker er ubegrænset. Al ære til Gud. Jeg ønsker jer alle en god sommer og glæder mig til at møde jer. Gud velsigne jer alle. Et brød kan ikke gemmes Og stadig være godt, Men det kan altid deles, Om end det synes småt. Da Jesus delte brødet gav Han os den besked: at dele med hinanden er livets hemmelighed Vort liv kan ikke gemmes og leves siden hen, men hvis det dagligt bruges, så får vi liv igen. Mel: Jeg ved en lærkerede. Jeg bærer med smil min Knud Jacobsen 1988 Side 4
Lad Jesus få din tid! Kalenderen fuld af notater. Man er effektiv, der sker noget. Du er noget, for din kalender er fuldt overtegnet lang tid frem. Tiden tar` over. Tiden har magten. Var der ikke nogle kryds, du kunne have sagt nej til. Livet bliver en jagen omkring. Men Jesus står midt i det hele lige foran dig, med udstrakte hænder og siger, kom hid til mig alle I der er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Ville du sætte dig ned og lade Jesus se din kalender. Ville du være villig, når der var kryds I din kalender, der blev slettet. Var du villig til nye kryds, der betød stilhed, hvor Guds ord og bøn skaber liv? Nyt liv! Ny tid! Så du som barnet har al den tid, du behøver til bøn og arbejde. Side 5
TAG SIDEN UD OG SÆT 5. juni kl.19.00 Grundlovsmøde med: Stig Christensen, Henri Nissen og Moses Hansen 6. 9. juni Pinsestævne med: Hans Peter Pedersen 30. juli 3. august Sommerstævne med: Rigtig mange forskellige. Se på vores hjemmeside, men ude fra kommer Benny Mikkel sen fra Frelsens Hær i Rønne, samt Willy Kjær fra Aalborg Hvis du kommer for en enkelt dag, men ønsker at spise med, så beder vi dig meld til i god tid, på grund af indkøb i køkkenet. Ring og bestil hos Sofie Tlf. 7553 3323. Mail: info@watchman.dk NYT KONTO: REG. NR.: 9277 - KONTONR. 458 2296 303 Side 6
DEN PÅ OPSLAGSTAVLEN!!!! Søndag på PH. Hold jer orienteret fra vores hjemmeside. I skrivende stund ved jeg ikke andet, end der er ferie frem til sidst i august. Husk at aflevere dit vidnesbyrd, eller noget andet der ligger dig på hjerte til næste blad, som udkommer til august/ september Til: else@watchman.dk - send med post: Else Käs - Stenderupvej 10 A, 6683 Føvling Side 7
Vidnesbyrd Af Ina Brouwer Der var en lang periode i mit liv, hvor jeg troede, jeg var anderledes end andre. Måske at noget ikke var på plads i mig. Der var en tid, hvor jeg så mennesker omfavne hinanden i kærlighed, og jeg fik en underlig følelse i mine underarme, når jeg så det, for mig var det en underlig oplevelse, og jeg følte mig meget ensom. Denne følelse i mine underarme, kan jeg beskrive som, at alt blod bliver presset ud af mine arme, og at det kom tilbage, som bølger fra bobler. Hver gang jeg mærkede det, følte jeg det, som var jeg på en ensom ø. Jeg var helt alene med mine følelser, og vidste ikke hvor de kom fra. Mange år senere fandt jeg ud af, at det havde en årsag. Som lille pige stod jeg mange gange foran min mor med armene løftet op til hende, - jeg råbte: Mor, mor her er jeg, jeg ønskede så inderligt at blive set, hørt og elsket. Men det eneste svar jeg fik var tavshed, ingen reaktion, kun afvisning. Hun havde alt for travlt med sit eget, hun havde ikke tid, til en lille pige der råbte efter hengivenhed. Til sidst gav jeg op med resultat, at der knækkede noget dybt inde i mig. Så mange år senere, lærte jeg en kvinde at kende, der virkelig elskede Jesus. I hendes nærhed og tryghed, lærte jeg gennem hendes omfavnelse, hvad det betyder at være elsket. Jeg lærte at holde fast, og kunne selv omfavne. Igennem hendes omfavnelser lærte jeg Jesus kærlighed at kende. Så Gud brugte hende, til at række ud til mig i Hans store uendelige kærlighed. Så helbredelse kom i form af omfavnelse ved en lydig søster i Jesus. Det blev mig helt igennem bevidst, hvor stor betydning en omfavnelse kan have, ikke kun alene i hverdagen, men igennem hele livet. Vi skal passe på, hvad vi gør, vi kan velsigne med vore arme, men vi kan også ødelægge med dem. Så stillede jeg mig selv spørgsmålet, hvilken plads har vore arme i bibelen. Jeg fandt ud af, at de faktisk har en vigtig plads i bibelen. Tænk på Moses i 2. Mosebog 17: 8-16, hvor Israel vinder kampen imod Amalekitterne, når Moses løftede sine hænder. Side 8
(armene). Et andet fantastisk forbillede fra Bibelen er 5. Mosebog 33: 27. I første omgang er det til Israel, men sikkert også til os, der bekender, at Jesus er Messias. Der er også et andet forbillede, som I kan læse i 1. Kor. 1: 3,4. Ved sidste påskestævne kom der en søster i Herren ind til mig i køkkenet, hun sagde ikke noget, men gav mig et stort knus. Det var for mig, som Jesus omfavnede mig. Straks tænkte jeg tilbage, hvad jeg havde oplevet for mange år siden. Gud arbejder gennem omfavnelser, og mange gange ved vi ikke, hvad vi gennem en omfavnelse giver til vores næste. Vi behøver ikke alle sammen at være missionærer, for at være værktøj i Guds hænder. Vores missionsplads starter, der hvor vi er lydige, og lytter til stemmen, der kan hviske til os fra Helligånden, om at vælge at følge Jesus. - Medarbejdere på PH. Alle de faste medarbejdere på PH, var samlet til en rigtig dejlig aften hos Elli og Ole i deres nye hjem i Holsted. Når jeg skriver alle, så er det ikke helt korrekt, for vi manglede en, som måtte sige fra på grund af andet arbejde nemlig Judy, som er vores rengørings fe. Jeg tillader mig at sætte et lille billede af Judy ind her, så kender I også hende når I ser hende. Vi havde alle tiders aften sammen, vi fik meget godt at spise. Der blev lovsunget, grinet og hygget, samt vi prøvede nogle gættekonkurrencer, men de var for svære for mig uha, men vældig sjove. Det var helt igennem en meget vellykket aften. Vi der var med takker Elli og Ole mange gange, for at de lagde hus til en dejlig sammenkomst. HUSK at følge med på PH`s hjemmeside, den vil løbende blive opdateret. Det er ikke alt, som skal foregå på PH, der er sat dato på til dette blads udgivelse. Glæder mig til at møde mange på PH til stævner og andet. Kærlig hilsen og Guds fred fra Else Käs Side 9
Omsorgsuge Af Annelise Jørgensen Vi har nu afsluttet den 4. omsorgsuge, og det var en god uge hvor vi var ca. 20 mennesker med vidt forskellige alder og baggrund, (12 gæster og 8 medarbejdere). Ugens tema var Åndens frugter: Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, mildhed, godhed, trofasthed og selvbeherskelse. Vi havde fokus på det, der bygger op, og på Ordets skabende kraft. Guds kærlighed og omsorg til hver enkelt, fordi vi er skabt i Guds billede. Der var igennem hele ugen en enhed i Helligånden, og mange oplevede indre lægedom og genoprettelse. Vi havde skøn lovsang, gåture, bønnefællesskab og andre gode aktiviteter. Vi afsluttede med at lave en "Sol" på hver enkelt, hvor vi skrev navnet i cirklen, og på alle strålerne skrev vi de opmuntrings ord og gode egenskaber, vi havde oplevet og erfaret ved hinanden. Der var megen glæde, og som en gæst sagde: "Det er da umuligt at være deprimeret i dette selskab"! Vi nåede aldrig til frugten selvbeherskelse, og faktisk var vi mange, der havde lidt svært ved at "selvbeherske" den boblende glæde, der bare strømmede. Jeg personligt har oplevet en forvandling i mit indre. Der er kommet lys og glæde ind i områder, jeg ellers syntes var lidt svære, og så har jeg fået den barnlige evne til at skraldgrine tilbage, det er simpelthen en gave. Jeg havde en krise midt på ugen, hvor jeg vågnede med brystsmerter, men bad om forbøn og gik selv på knæ, for at give det hele til Gud. Dagen efter var jeg frisk igen. Jeg syntes også, jeg i andre kunne se, at de havde fået større selvværd og at Åndens frugter var virksomme og synlige samt en oplevelse af, "alt formår vi i Ham som giver os kraft". Stor tak til alle de skønne givende og kærlige medarbejdere fra teamet, der satte tid og midler af for at være med og støtte op om ugen. Midt i ugen kom vores broder Siem på besøg, med en stor pose bibler han havde sat indeks i, helt vildt, sikken en gave: Vi brugte Side 10
te også det materiale, han har lavet med Åndens frugter og kærligheden. Tak til Siem for hans store tjeneste og trofasthed, med at dele det glade budskab ud. Jeg glæder mig allerede til næste omsorgsuge, som bliver september, oktober. (ikke helt på plads endnu). Kærlig hilsen fra Annelise NY BANK - NYT KONTONUMMER! Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi har skiftet bank. Fremover vil vi være jer meget taknemlig for jeres indbetaling, overførsel til: SPAR NORD Reg: nr. 9277 Konto nr. 458 2296 303 Det kan også lade sig gøre, at indbetale på vores hjemmeside under STØT. Tak til alle. Side 11
Afsender: Vægterne Lykkeskærvej 15,6670 Holsted Tak for din/jeres gave. Ja det bliver ikke nemmere, at sige tak for jeres trofaste støtte, efterhånden som tiden går. Men når vi på PH ser tilbage på alle de ting, der er blevet lavet af forbedringer på PH, udover den daglige drift af PH, ja så er vi SÅ taknemlige. Det er ikke nogen selvfølge, at I støtter, og giver, som I gør. I skal blot vide, at dybt i alle hjerter på os, der arbejder på PH, er vi meget taknemlige for alle jer. Uden jer var der ikke noget PH. I dag er det dejligt at tænke på større stævner. Vi har en dejlig varm og lys sal at afholde stævner og mindre møder i. Sådan har det ikke altid været. Jeg husker tilbage på en iskold sal, hvor svalerne fløj om ørerne på os, samt stjernerne glimtede gennem taget. Takket alle jer der har givet til ombygningen, kan vi nu bare nyde det. Sådan kunne jeg blive ved med at nævne forbedringer, som I har været med til at skabe. Jeg ville sådan ønske, at ALLE der har været med til at give til PH, skulle få lov at opleve, hvor glade vi er, og hvor godt det er bleven. Tak og kærlig hilsen fra Teamet på PH. Else Käs