Imputeret forbrug over livscylussen Stephanie Koefoed Rebbe Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Arbejdspapir 2014:1 Marts 2014 Abstract Arbejdspapiret beregner individers private forbrug ved anvendelse af registerdatainformation om deres disponible indomst og nettoformue. Herefter beregnes det gennemsnitlige private forbrug for aldersgrupperne 16-årige til 90- årige. Det gennemsnitlige privatforbrug over alder er i papiret beregnet for år 2000 til og med år 2009. DREAM, Danish Rational Economic Agents Model. Amaliegade 44, 1256 København K www.dreammodel.d
IMPUTERET FORBRUG OVER LIVSCYKLUSSEN March 18, 2014 Stephanie Koefoed Rebbe sr@dreammodel.d Tlf. nr.: 33 30 79 55 1 Indledning En stor begrænsning ved at studere personers forbrugsadfærd over livet og over tid er manglen på data. Det syldes, at det private forbrug ie registreres, lige som for esempel indomst, formue, satteindtægter og satteudgifter registreres. Gennem stiprøver er det imidlertid muligt at finde privatforbruget for et repræsentativt udsnit af befolningen fordelt på varegrupper. Forbrugsundersøgelsen, der hvert år undersøger forbruget for ca. 0,1 % af de i alt ca. 2,5 mio. danse husstande, er et esempel på en sådan stiprøve. Denne tilgang til at finde forbruget an være forbundet med meget usierhed. 1 Endvidere vil en opdeling på alder af de udvalgte husstandes hovedpersoner efterlade små stiprøver. En generations gennemsnitlige forbrug vil således være behæftet med stor usierhed, idet stiprøven vil være lille, ligesom forselle i det gennemsnitlige forbrug på tværs af generationer vil være behæftet med meget usierhed. Dette notat besriver, hvordan det private forbrug over livscylussen an imputeres ved anvendelse af viden om individers formue og disponible indomst. I notatet tages udgangspunt i den regnsabsmæssige metode præsenteret i Imputing Consumption from Income and Wealth Information af Leth-Petersen og 1 Mere information om forbrugsundersøgelsen an findes på http://www.dst.d/da/statisti/emner/forbrug/forbrugsundersoegelsen.aspx?tab=do 1
Browning (2003). Forbruget findes ved brug af registerdata fra Lovmodelserverens FB33 datasæt, og årerne 2000 til 2009 er undersøgt i dette notat. For at få en ide om, hvorvidt den regnssabsmæssige metode præsenteret nedenfor tilnærmelsesvis rammer det esate individuelle forbrug, er det ønseligt at sammenligne det imputerede individuelle forbrug med forbruget i forbrugsundersøgelsen. Det er dog på nuværende tidspunt ie muligt at sammenligne de to, idet individerne i forbrugsundersøgelsen ie an oples sammen med individerne i FB. I stedet sammenlignes det imputerede forbrug med maroforbruget i statistibanen Tabel NATN01 i afsnit 4. 2 Metode 2 Lad individ i påbegynde år t med nettoformuebeholdningen A,t 1, hvor A,t 1 er nettoformuebeholdningen af ativ i slutningen af år t 1. Nettoformuebeholdningen, A,t 1, giver apitalindomstafastet, i,t, for omponent i nettoformuebeholdningen. Individet opnår i løbet af år t indomsten Y t, betaler satterne S t og øber varebundtet c t. Lad den disponible indomst være givet ved Yt Disp = Y t + i,t S t. Individets budgetbetingelse er givet ved ligning (1): c t = Y Disp t + (A,t 1 A,t )p,t (1) Hvis Y Disp, p og A er endte, er det umiddelbart muligt at lave et søn over det imputerede privatforbrug på baggrund af i ligning (1). Beholdningen af og priserne på nettoformuen er imidlertid uendte, og det er un værdien af nettoformuen, der er endt, altså W,s = p,s A,s for s = t 1,t. For at tage højde for dette omsrives ligning (1) som følger: c t = Y Disp t p,t A,t + p,t A,t 1 + p,t 1 A,t 1 p,t 1 A,t 1 c t = Yt Disp W t + (p t, p,t 1 )A,t 1 (2) W t = p,t A,t p,t 1 A,t 1. 2 Hele afsnittet tager udgangspunt i artilen Imputing Consumption from Income and Wealth Information (2003). 2
(p t, p,t 1 )A,t 1 i ligning (2) angiver apitalværdiændringen i individets nettoformue, og W t angiver ændringen i værdien af individets nettoformue fra år t 1 til t. Nettoformuen består af atier, obligationer, pantebreve, indestående i pengeinstitutter, ejendomsativer, gæld til pengeinstitutter, pantebrevsgæld og gæld til realreditinstitutter. De omponenter i nettoformuen, der an være udsat for apitalværdiændringer er: atier, obligationer og ejendomsativer. Ændringer i pantebreve/ pantebrevsgæld, indestående/ gæld i pengeinstitutter og gæld til realreditinstitutter sal tilsrives en ændring i individers beholdning af disse og ie apitalværdiændringer. Det betyder, at (p t, p,t 1 )A,t 1 = 0 for pantebreve, pantebrevsgæld, indestående i pengeinstitutter, gæld til pengeinstitutter og gæld til realreditinstitutter. I data er apitalværdiændringen på atier og obligationer endt, mens apitalværdiændringen på ejendomsativer er uendt. På Lovmodelserveren er apitalværdiændringen på atier og obligationer indeholdt i den disponible indomst. Derfor defineres Yt Disp, hvor det gælder, at Yt Disp =Yt Disp + j (p jt, p j,t 1 )A j,t 1 for j = atier & obligationer, således at apitalværdiændringen er indeholdt i Y Disp t. Ligning (2) an derfor omsrives til: c t = Y Disp t W t + (p H t p H t 1)A H t 1 (3) hvor p H angiver prisen på ejendomsativer, og A H angiver individets beholdning af ejendomsativer. Der er tre fatorer, der an påvire individets ejendomsativer. Det er udvidelse af den esisterende boligbeholdning, fra/tilflytning af ejerbolig og apitalværdiændringer. Kapitalværdiændringer i forbindelse med boligativer er ie indeholdt i den disponible indomst i modsætning til tilfældet for atier og obligationer. Det ville være ideelt at inludere disse i indomstbegrebet, men det er ie muligt at lave et fornuftigt søn over apitalværdiændringer på bolig på baggrund af nuværende dataadgang og viden (det vil dog være en lar forbedring at lave dette søn). Derfor anvendes en alternativ tilgang. De personer, der er flyttet fra en ejerbolig eller til en ejerbolig fra et givent år t 1 til år t, esluderes fra datasættet. Når disse personer slettes, vil de flutuationer, der er tilbage i ejendomsativerne, være sabt af husprisvariationer, dvs. apitalværdiændringer, eller ved udvidelser i den esisterende boligbeholdning. De personer, der har fortaget udvidelser i deres esisterende boligbeholdning fra et givent år t 1 til år t, esluderes ligeledes fra datasættet. 3 Således er det nu un 3 Disse personer identificeres ved at undersøge, hvorvidt antallet af vardratmeter, personen bor 3
apitalværdiændringer på bolig, der an sabe udsving i ejendomsativerne. Det ønses ie at apitalværdiændringer i ejendomsativerne meanis sal påvire opsparingen og dermed det samlede forbrug, hvorfor ejendomsativer udelades fra nettoformueudtryet. Det er muligt at fjerne ejendomsativerne fra formueudtryet, idet vi ie er interesserede i niveauet for nettoformuen, men blot ændringen i nettoformuen fra et år til et andet. Når personer, der flytter til/fra en ejerbolig eller foretager udvidelser af den esisterende boligbeholdning, slettes, bliver det oplagte søn over forbruget som i ligning (4): hvor W t = m p m,s A m,s for s = t 1,t og m = atier, obligationer, pantebreve, indestående i pengeinstitutter, gæld til pengeinstitutter, pantebrevsgæld og gæld til realreditinstitutter. c t = Y Disp t W t (4) 3 Data På Lovmodelserveren findes oplysninger om formue, indomster og sattebetalinger for den danse befolning fra år 1993 til 2009. I dette notat er årerne 2000 til 2009 undersøgt. Da der un esisterer data tilbage til 1993, er det ie muligt, at følge et specifit individs disponible indomst og formue over hele dets livscylus. I stedet findes individernes gennemsnitlige forbrug over livet ved at foretage en tværsnitanalyse. Data i notatet er baseret på en repræsentativ stiprøve af den danse befolning på 33 procent, altså datasættet FB33. Der tages ie højde for størrelsen af den husstand, et individ lever i. Det betyder, at et individs forbrug an indeholde forbrug til eventuelle børn i husstanden. Individer, der dør, udvandrer, indvandrer og nyfødte, fjernes, og således følger tværsnitanalysen den samme stiprøve af befolningen over tid. På den baggrund er det muligt at finde ændringen i individers formue fra et tidspunt til et andet. De individer, der er flyttet fra en ejerbolig eller til en ejerbolig fra et givent år t 1 til år t, er udeladt fra stiprøven, ligesom individer, der har foretaget boligudvidelser er truet ud af stiprøven. Endvidere er de individer for hvile, der er oplyst en negativ disponibel indomst fjernet. I Tabel 1 ses det undersøgte antal individer fra år 2000 til 2009. på, har ændret sig fra år t-1 til år t. 4
TABEL1 ANTAL INDIVIDER I STIKPRØVEN, år 2000 til 2009 Kilde: Anm.: Egne beregninger på registerdata. Ræerne angiver antal personer i stiprøven, hvor døde, indvandrede, udvandrede og nyfødte er fratruet. Endvidere er personer med negativ disponibel indomst esluderet. Ved imputeringen af det private forbrug anvendes som nævnt viden om individernes disponible indomst og nettoformue. Den disponible indomst og nettoformuebegrebet er udledt som følger: DISPONIBEL INDKOMST, DISP5N Den disponible indomst er udledt som summen af personlig indomst 4, overførselsindomst 5 og apitalindomst fratruet sattebetalinger og fradrag til pensionsindbetalinger 6. Variablen DISP5N i grunddata er benyttet. Indeholdt i DISP5N er variablen INKS, der anvendes ved dannelsen af PI5PO. Kapitalværdiændringer på obligationer og atier ligger i INKS. 4 Personlig indomst består af: Lønindomst mv., virsomhedsindomst, indomst fra private pensioner og anden privat indomst. 5 Overførselsindomst består af: Pensionsydelser, ydelser fra A-asse, orlovsordninger, ydelser under tidlig tilbagetræning, ontanthjælp, statens uddannelsesstøtte mv., boligstøtte, børnefamilieydelser og børnetilsud. 6 Fradrag ved pensionsindbetalinger består af: Fradrag for præmier vedr. forsiringer med fuld fradragsret og begrænset fradragsret ved privattegnede apitalpensioner. 5
NETTOFORMUE, AKT_FIN - PASSIVER Nettoformuen er sammensat af samlet finansiel formue i indenlandse og udenlandse ativer 7 fratruet de samlede passiver 8. Det vil sige, at nettoformuen i notatet er givet ved AKT_FIN (fra grunddata) fratruet PASSIVER (fra grunddata). 3.1 Den disponible indomst Tabel 2 viser den minimale, masimale og gennemsnitlige disponible indomst, samt medianen til den disponible indomst fra år 2000 til 2009 i løbende priser, hvor henholdsvis alle personer i FB33 er medtaget og de personer, der er flyttet fra/til en ejerbolig eller har foretaget boligudvidelser, er slettet. TABEL2: DISPONIBEL INDKOMST I LØBENDE PRISER, ÅR 2000 TIL 2009 Kilde: Egne beregninger på registerdata Stort set alle år ligger medianen til den disponible indomst under den gennemsnitlige disponible indomst, hvilet indierer, at indomstfordelingen er højresæv. Der er således få personer, der træer den gennemsnitlige disponible indomst op. Dette er tilfældet for begge stiprøver. Tabel 2 viser endvidere, at både medianen til den disponible indomst og den gennemsnitlige disponible indomst falder, når de personer, der flytter og de personer, der foretager boligudvidelser, slettes. Der er således tendens til, at mere 7 Finansielle ativer består af: Obligationer, atier, indestående i pengeinstitutter og pantebreve. 8 Passiverne består af: Gæld til pengeinstitutter, pantebrevsgæld, realreditlån og samlede udenlandse passiver. 6
velhavende individer fjernes fra stiprøven. Dette er uhensigtsmæssigt, idet det an betyde, at det imputerede gennemsnitsforbrug undervurderes. Det ses dog af afsnit 4, at der ie er en lar indiation af, hvorvidt det imputerede maroforbrug undervurderes eller overvurderes. 4 Imputeret privatforbrug Som forlaret i afsnit 2 udregnes forbruget i år t på baggrund af viden om den disponible indomst i året fratruet ændringen i nettoformuen fra år t 1 til t. Et onsistenstje af det imputerede privatforbrug unne i særdeleshed være en sammenligning med det private forbrug i forbrugsundersøgelsen. Som nævnt indledningsvist er dette desværre ie muligt. Derfor sammenlignes det imputerede maroforbrug i stedet med maroforbruget i henhold til Tabel NATN01 fra Danmars Statisti i Tabel 3. Det imputerede maroforbrug er fundet som følger: C t = a c a,t N a,t hvor C t angiver det imputerede maroforbrug, c a,t angiver det imputerede gennemsnitlige privatforbrug for aldersgruppe a, og N a,t angiver antallet af personer i aldersgruppen. Tabel 3 illustrerer, at det imputerede maroforbrug er tilnærmelsesvist tæt på maroforbruget ifølge DST for årerne 2000, 2001, 2003, 2004, 2005, 2006, og 2009. TABEL3: IMPUTERET MAKROFORBRUG OG MAKROFORBRUG IFØLGE NATN01, LØBENDE PRISER, ÅR 2000 TIL 2009 Kilde: Egne beregninger på registerdata. Samt Tabel NATN01 og FOLK2 fra DST. N a,t stammer fra FOLK2. 4.1 Gennemsnitligt imputeret privatforbrug og gennemsnitlig disponibel indomst over alder Figur 1 på næste side viser den gennemsnitlige disponible indomst og det gennemsnitlige privatforbrug for 16 til 90-årige for år 2001, 2003, 2005, 2007 og 2009 7
i løbende priser. Endvidere ses det gennemsnitlige forbrug over årerne 2000 til 2009 i 2009 priser. Figurene viser, at det gennemsnitlige privatforbrug for 16-årige til omtrent 20-årige er lig den gennemsnitlige disponible indomst for ohorterne. Herefter er gennemsnits privatforbruget alle årerne højere end den gennemsnitlige disponible indomst indtil omtrent 50-årsalderen, hvilet indierer en stor grad af utålmodighed hos de yngre generationer. I pensionsalderen er det gennemsnitlige imputerede privatforbrug tilnærmelsesvist onstant. 4.2 Manglende håndtering af personer, der øber varige forbrugsgoder Ved imputeringen af det gennemsnitlige private forbrug er der ie taget højde for øb af varige forbrugsgoder som bil, sommerhus, andelsbolig mv. Køb af disse forbrugsgoder ommer til at have stor betydning for det imputerede privatforbrug det år, øbet finder sted, mens forbruget vil være upåviret året efter øbet. Køb af esempelvis andelsbolig ommer på den måde til un at påvire forbruget ét år, nemlig det år andelsboligen er øbt. Det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis andelsboligøbet blev spredt ud over en ræe år. Det er imidlertid ie muligt, at identificere de personer, der har øbt bil, sommerhus, andelsbolig mv. et givent år, ligesom prisen på disse forbrugsgoder er uendte. 8
FIGUR1: IMPUTERET GENNEMSNITLIGT FORBRUG OG GENNEMSNITLIG DISPONIBEL INDKOMST OVER ALDER, LØBENDE PRISER, ÅR 2001, 2003, 2005, 2007 OG 2009, SAMT GENNEMSNIT OVER ÅRERNE 2000-2009 I 2009-PRISER Kilde: Egne beregninger på registerdata 9