Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse



Relaterede dokumenter
Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Guide til lektielæsning

Fagplan. Engelsk E-niveau

Interkulturel kommunikativ kompetence

Italiensk A stx, juni 2010

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

Spansk A stx, juni 2010

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed

Det kommunikative sprogsyn

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

Det kommunikative sprogsyn

Spansk A hhx, juni 2013

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Tjørring Skole gode overgange

Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Valgfag for skoleåret 2018/19 på Ny Holte Skole/Dronninggårdskolen på 7. klassetrin forår 2019

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Danske lærebøger på universiteterne

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

Vi tager udgangspunkt i Forenklede Fælles mål: Vi arbejder videre på de færdigheder og

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Forudsætninger for at lære sprog

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret klasse

Forslag til indsatsområde

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Sprogpolitik for RUC

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Valgfagskatalog Grundforløb 2 SU Grundforløb 2 PA

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Årsplan engelsk 6. klasse

Transkript:

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk og 1 italiensk som fremmedsprog. 4 vurderer deres sproglige kompetence i engelsk på niveau C2, 1 på B2. I fransk er 1 på niveau B2 og 2 på B1. 3. 1 har B1 niveau i tysk, 1 B2 i spansk og 1 B. 1 vurderer sit niveau i italiensk som fremmedsprog på niveau C1. 4. De 7 underviser på både mellemste og øverste trin. Tidligere erfaringer 5. Kun for matematik lærere 6. Kun for matematiklærere 7. Kun 2 har erfaring mht. til samarbejde med undervisere fra andre fag, sprog, matematik og fysik. 8. 6 kender til europæiske skoler, 1 ved noget om CLIL metodik. Din mening lige nu 9. 5 mener, det er nyttigt, og 2, at det vil kunne bruges i specielle sammenhænge. 10.De vigtigste fokuspunkter nævnt i introduktionen er: interkulturel åbenhed, økonomiske og professionelle fordele. 11.Den største vanskelighed vil være den kommunikative, ikke kun mht. til ordforråd, men også syntaktisk (forskellige strukturer) og semantisk (forholdet mellem sprog og kultur). Metodik nævnes også i denne sammenhæng. 12. 5 seminarielærere mener, det vil være muligt at undervise i matematik på et fremmedsprog, fordi sproget i matematik er formelt og uafhængigt af hvilket sprog, der tales. ( det er en måde at vise eleverne hvad de kan og hvordan de kan lære på et fremmedsprog ). 2 udtaler bekymring mht. vanskeligheder med at styre klassen. 13. De fleste undervisere har ikke et endegyldigt svar mht. fordelene ved at undervise i matematik på et fremmedsprog. Kun 1 går helt ind for det ( det kunne give eleverne øvelse på et tidligt tidspunkt i at forstå et mikrosprog), og på den anden side er 1 person helt imod. 14.Set fra en sproglærers synsvinkel mener alle, det kunne være godt at lære matematik på et fremmedsprog for at kunne anvende sproget i andre sammenhænge. 15.Kun for matematiklærere Professionel udvikling 16.Kun 1 har erfaring med at undervise studerende i samarbejde med en anden seminarielærer. (Engelsk, og IT) 17.6 undervisere mener, at matematiklærere i deres undervisningspraksis kan have fordel af at undervise på et fremmedsprog. Denne proces kan bidrage til kulturel åbenhed ( at undervise i matematik fra et tværkulturelt perspektiv ) 18.Alle mener, at sproglærere også vil have glæde af samarbejde med matematiklærere ved tværfagligt samarbejde mht. traditionelt fjerne kulturer

( pga. en fælles metodik, teknik, læringsstile, indlæringsbevidsthed ). 19.3 svarer ikke. 3 mener det vil være en fordel for den professionelle udvikling at undervise i matematik på et fremmedsprog, begyndende med en almindelig refleksion over indholdet og argumentationsprocedure. (Men 1 af dem konkluderer: forudsat du har den fornødne grundlæggende viden ) 20.Kun for matematiklærere

Italien spørgeskema til seminarielærere / matematik - dataanalyse Om dig 1. Alle 17 seminarielærere er uddannet i matematik. 2. 10 taler engelsk, 3 fransk, 1 både engelsk og fransk, 3 taler ikke noget fremmedsprog. 3. Næsten ingen er i stand til at vurdere deres egne kompetencer i fremmedsprog. 4. 3 underviser matematiklærere til mellemtrinnet, 4 til ældste trin og 10 begge kategorier. Tidligere erfaringer 5. Ja: 8 nej: 9 6. Ja: 2 nej:15 7. Kun 2 angiver at have samarbejdet med sproglærere, den ene for at undersøge fejl i matematisk sprog. 8. Kun 4 har hørt om modeller for tosproglig undervisning, med referencer til nogle centraleuropæiske lande, et afrikansk land og nogle få norditalienske regioner med markante sproglige minoriteter. Din mening lige nu 9. Alle underviserne anerkender betydningen af at kunne et fremmedsprog for at undervise, af forskellige årsager, fx undervisning i udlandet, for at fremme lærer- og elevudvekslinger, for at have muligheden for at kende til aktuel undervisningsmetodik, professionel udvikling, for at kunne imødekomme et stigende antal udenlandske elever. 10.Man nævner forskellige vigtige fordele, fx mobilitet, sammenligning og udveksling af metoder, bedre forståelse af faget, mulighed for ændret indsigt i allerede kendte begreber, styrke egen interkulturel kompetence, bedre forståelse for de vanskeligheder, der møder minoritetselever, evnen til bedre at kunne læse tekster og afhandlinger, bruge didaktisk software og udvikling af bedre kommunikative færdigheder. 11.Underviserne har mange forskellige tanker mht. mulige vanskeligheder i en kontekst, hvor lærer og elev ikke har samme modersmål. Fx at forstå og korrigere mulige misforståelser ved konstruktioner og begreber, at undgå misforståelser, at bringe matematikken ind i en autentisk kontekst, lave korrekte oversættelser af begreber, at bevare rigdommen i modersmålet, have gode kommunikationsfærdigheder ( fx at kunne bruge ikkeformelt sprog, metaforer og fælles kontekst), introducere nye begreber og alligevel bevare dybden i emnet/faget, bevare de menneskelige relationer. Forventninger 12.Alle undtagen 2 undervisere mener, det vil være muligt at undervise i matematik på et fremmedsprog, af forskellige årsager: matematik kræver ikke en lingvistisk kompetence på højt niveau, den matematiske ordbog er præcis og temmelig afgrænset, det matematiske sprog er veludviklet og baseret på grammatik. 1 underviser nævner imidlertid, at lærere skal være meget bevidste om forbindelsen mellem begreb og sprog. 2 mener derimod, at det allerede er vanskeligt at undervise i matematik på italiensk (deres modersmål...).

13.Mht. til den gavn man kan have af at undervise i matematik på et fremmedsprog, mener 6 undervisere, at det hjælper, 9 mener, det ikke vil hjælpe, 2 svarer ved ikke. Hvorfor ja? Det kunne bevirke større opmærksomhed på de centrale aspekter i emnet, og gøre det mere tydeligt, det tillader forskellige synsvinkler, det gør elevens selvstændige undersøgelser nemmere, læreren skal gøre sig større anstrengelser for at kommunikere, at blive bedre til sproget, at give eleverne forskellige lingvistiske referencer. Hvorfor nej? 2 udtrykker sig således: Det er allerede vanskeligt nok at undervise i matematik på italiensk. 14.13 ja og 4 nej. De fleste ja -besvarelser angiver muligheden for at lære og bruge fremmedsproget i en meningsfyldt, konkret og specifik kontekst. Andre nævner den positive virkning matematikkens præcise sprog naturligt kan have på konstruktionen af sætninger på et fremmesprog med en enklere struktur. Som det er tilfældet i de to foregående spørgsmål, repræsenterer nej -svarene de undervisere, der mener, at dette vil tilføje yderligere vanskeligheder til undervisningen. 15.Størsteparten af besvarelserne angiver, at et hvilket som helst matematisk emne kan tages op i undervisningen på et fremmedsprog. Elementær matematik, matematik med symboler og algebra nævnes særskilt. Professionel udvikling 16.4 undervisere har erfaring med undervisning i samarbejde med lærere fra andre fag, nemlig aritmetik, didaktik for handikappede og ICT. 17.15 undervisere mener, at matematiklærere kan have fordel af at kunne undervise på et fremmedsprog. De vigtigste kommentarer: det kræver grundig forberedelse at tænke på matematikken og på den mest effektive måde at undervise på med et sprog, der ikke er ens modersmål, det kræver en høj grad af bevidsthed om den måde, man kommunikerer på, det giver bedre muligheder for at undervise i udlandet, det er nyttigt over for udenlandske elever, det lærer en om forskellige læseplaner og undervisningskontekster, og desuden lærer man om forskellige tilgange til introduktionen af matematiske emner. 18.Næsten alle undervisere mener, sproglærere kan have glæde af at samarbejde med matematiklærere. De mest interessante motivationer: matematik kræver et eksplicit sprog baseret på grammatik, lærere kan i fællesskab klare vanskeligheder i relation til semantisk forståelse af sproget, kommunikationen bliver lettere og kundskaberne større, samarbejde knytter matematik- og sproglærere tættere sammen til gensidig fordel og giver lyst til at indgå i tværfaglige sammenhænge. 19.10 undervisere ser det som en positiv faktor at undervise i matematik på et fremmedsprog, 4 siger ved ikke. Ganske få ja-begrundelser, fx det vil gøre det muligt at udveksle metodik og forbedre den sproglige kompetence, det får en til bedre at forstå lærebøger, der bruges i udlandet. 20.7 svarer ja, 9 svarer nej til en mulig forandring af undervisningsmetoder. Ja: nogle stereotyper vil kunne undgås, et skift i perspektivet kunne bevirke et paradigmeskift, sproget bliver midlet til at præsentere et indhold. Ingen af de

negative besvarelser er begrundet.